Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

”Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.”

Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.

Sådan har vi gjort

Mandag Morgen har i perioden 2.-11. maj 2016 gennemført en rundspørge for at nuancere vækstdebatten og give inspiration til udformningen af Danmarks fremadrettede vækstpolitik. Rundspørgen er udsendt som et onlinespørgeskema til 26.000 udvalgte personer inden for såvel den private som den offentlige sektor. Her har vi bl.a. bedt dem tage stilling til, hvorvidt Danmark er i en vækstkrise. Vi har også bedt dem udpege, hvad de mener, der er de vigtigste hindringer for vækst, og hvad de mener, der er de vigtigste vækstskabende initiativer og fokusområder fremadrettet. Respondentgruppen omfatter både erhvervsledere, offentlige ledere, folketingspolingspolitikere og -kandidater. I alt har 3.738 personer responderet på rundspørgen.

Vækstdebatten fortsætter på Facebook.

Han er en ud af i alt 3.738 personer, der har svaret på Mandag Morgens store onlinerundspørge om vækst. Se tekstboks. Og uden at ane det sammenfatter han i sin besvarelse ganske fint, hvad størstedelen af respondenterne peger på, når de bliver bedt om at komme med gode eksempler på virksomheder og initiativer, der kan fungere som inspiration for den fremadrettede vækstdebat.

”Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver ikke nødvendigvis en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet,” uddyber Kenneth Karlsson.

Som eksempel peger han på økologiske landbrug, ”der rent faktisk giver overskud”, vindmølleindustrien samt Danfoss, Rockwool, Grundfos og Kamstrup, eller ”the usual suspects”, som han kalder dem.

Det interessante ved Kenneth Karlssons opremsning af eksempler er, at den, hvad angår såvel brancher, virksomheder som rækkefølge, overlapper med en topti over de virksomheder, der hyppigst bliver udpeget af respondenterne i rundspørgen til at være vejvisere for Danmarks fremtidige vækst. Se figur 1 samt udvidet oversigt under artiklen.

”Gør alle statens indkøb økologiske”

Særligt opfordringen om en bæredygtig omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor til økologisk produktion går igen blandt besvarelserne. Her peger flere på, at det fremadrettede vækstpotentiale for økologi er enormt, og at det faktisk allerede er en branche, der er i vækst, og som gavner både miljø og samfund.

Vækstens vejvisere

Figur 1 | Forstør   Luk

Top 10 over brancher og virksomheder, der bliver udpeget som rettesnor for Danmarks fremtidige vækst i Mandag Morgens rundspørge.

Kilde: Mandag Morgen.

”Der er vækst i det økologiske landbrugsareal,” konstaterer Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet, og fortsætter: ”COOP gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, der ikke tjener penge.”

Redaktionschef på Samvirke og tidligere chefkonsulent i COOP Flemming Jørgensen vurderer i sin besvarelse, at Danmark har ”store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed.”

”Hvorfor ikke gøre alle statens indkøb økologiske? Hvis regeringen udmeldte et mål om, at alt statsligt indkøb skulle være økologisk i 2020, ville det virkelig flytte markedet,” uddyber Flemming Jørgensen.

Han mener, at regeringen er for uambitiøs på det område, og at andre lande er godt på vej til at overtage forspringet inden for den grønne dagsorden.

”Akkurat som Anker Jørgensen-regeringen forgæves forsøgte at holde liv i B&W, holder den nuværende regering krampagtigt fast i et forgældet industrielt landbrug i stedet for at løfte de sider, hvor landbruget har fremdrift og en ægte bæredygtig fremtid. Det vil sige kvalitetsbedrifter som Bornholmergrisen, økologi m.m.,” skriver Flemming Jørgensen.

Bæredygtighed som fællesnævner

Fællesnævneren for de brancher og virksomheder, som respondenterne fremhæver som eksempler på den ”rigtige” vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret på at få processer til at forløbe mere automatiserede og ressourceeffektive. Sidstnævnte gælder ikke mindst Danfoss, Grundfos, Linak, Novozymes og Kamstrup.

Det er alle virksomheder, der dels selv har fokus på bæredygtighed i deres interne processer og forretningsgange, dels via deres produkter og ydelser bidrager til, at andre virksomheder kan mindske deres miljøaftryk og forbedre deres bæredygtighed.

Andre på respondenternes toptiliste bidrager til at forbedre menneskers livskvalitet ved f.eks. som Novo Nordisk at bekæmpe livsstilssygdomme eller som LEGO at stimulere til leg, kreativitet og innovation. Begge disse selskaber brander sig i øvrigt på bæredygtighed og er storforbrugere af automation og teknologi, der kan mindske deres miljøaftryk. Det er en strategi, der har været medvirkende til, at de begge er verdensførende inden for deres felt og i øvrigt hører til Danmarks mest lønsomme selskaber.

Et andet kendetegn ved flere af de virksomheder og brancher, som fremhæves af respondenterne, er, at de er rundet eller drevet af klyngelignende partnerskaber om ressourceeffektivitet, bæredygtighed eller slet og ret viden. Det gælder såvel vindenergiindustrien, robotklyngen på Fyn som den nye økologibølge i landbruget.

Som Egon Noe, lektor i landbrugssociologi på Aarhus Universitet, der i rundspørgen efterspørger en ”nytænkning af vækst, der ikke er baseret på øget ressourceforbrug”, formulerer det:

”Der er især to ting, der karakteriserer de eksempler, jeg tænker på. For det første er det aktører, der er i stand til at skabe nye narrativer eller fortællinger for, hvad vækst er, og hvordan de forskellige aktører bidrager hertil. For det andet er det aktører, der indgår i nye former for partnerskabelser.”

Thomas Overgaard, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Stevns Kommune, mener, at tværsektorielle partnerskaber er den bedste vækstmotor:

”De bedste vækstfremmende initiativer er indsatser/projekter på tværs af sektorer som f.eks. anvendelsen af Roskilde Festival som testplatform for udvikling af løsninger inden for lys, affald og kultur,” skriver han.

Vækstlag i knibe

Ifølge flere respondenter er de rammer og partnerskaber, der har skabt nutidens bæredygtige vækstvejvisere, imidlertid ved at blive udvandet. Og dermed har et nyt vækstlag svært ved at få fodfæste.

”Vækstkrisen ligger i, at der ikke er nye bæredygtige vækstlag, der ser ud til at kunne træde til, hvor de "gamle" danske produktionsselskaber har løftet dansk eksport og produktion gennem de seneste 50 år. Jeg kan ikke helt se de nye Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk mv. derude,” kommenterer stifteren af konsulentfirmaet Brains, Erik Kristiansen.

Han savner en langt større vilje til grøn omstilling og bæredygtig vækst.

”Siden midten af 1970’erne har vi arbejdet på en strukturel omstilling til grøn vækst – og nu, hvor mange andre er med i feltet, bakker vi,” uddyber han.

Samme oplevelse har civilingeniør og stifter af konsulentvirksomheden henrik-innovation, Henrik Sørensen.

”Jeg mener, at det især skyldes, at rammevilkårene for f.eks. grøn omstilling skifter igen og igen, hvilket hæmmer langsigtede investeringer. Ingen ved, hvor PSO, solceller, regionale vækstinitiativer etc. ender. Det giver i bedste fald en afventende holdning hos investorerne. I værste fald gør det, at kapital tilgår langt mere kortsigtede, "sikre" investeringer,” vurderer Henrik Sørensen.

Ifølge Leif Hierwagen, ejer af brødfabrikken Kornsang, skal det næste vækstlag findes ved at gøre bæredygtighed – og ikke økonomisk vækst – til rettesnor for samfundsudviklingen.

”Det skulle snarere hedde omstilling til et bæredygtigt samfund med mindre arbejde, mindre forbrug, bedre kvalitet og holdbarhed – alt sammen ting, som går imod vækst,” konkluderer han.

I dybden med vækstens vejvisere

| Forstør   Luk


Forrige artikel Slå vækst-automatpiloten fra Slå vækst-automatpiloten fra Næste artikel Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland