Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

”Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.”

Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.

Sådan har vi gjort

Han er en ud af i alt 3.738 personer, der har svaret på Mandag Morgens store onlinerundspørge om vækst. Se tekstboks. Og uden at ane det sammenfatter han i sin besvarelse ganske fint, hvad størstedelen af respondenterne peger på, når de bliver bedt om at komme med gode eksempler på virksomheder og initiativer, der kan fungere som inspiration for den fremadrettede vækstdebat.

”Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver ikke nødvendigvis en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet,” uddyber Kenneth Karlsson.

Som eksempel peger han på økologiske landbrug, ”der rent faktisk giver overskud”, vindmølleindustrien samt Danfoss, Rockwool, Grundfos og Kamstrup, eller ”the usual suspects”, som han kalder dem.

Det interessante ved Kenneth Karlssons opremsning af eksempler er, at den, hvad angår såvel brancher, virksomheder som rækkefølge, overlapper med en topti over de virksomheder, der hyppigst bliver udpeget af respondenterne i rundspørgen til at være vejvisere for Danmarks fremtidige vækst. Se figur 1 samt udvidet oversigt under artiklen.

”Gør alle statens indkøb økologiske”

Særligt opfordringen om en bæredygtig omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor til økologisk produktion går igen blandt besvarelserne. Her peger flere på, at det fremadrettede vækstpotentiale for økologi er enormt, og at det faktisk allerede er en branche, der er i vækst, og som gavner både miljø og samfund.

Vækstens vejvisere

Figur 1 | Forstør   Luk

Top 10 over brancher og virksomheder, der bliver udpeget som rettesnor for Danmarks fremtidige vækst i Mandag Morgens rundspørge.

Kilde: Mandag Morgen.

”Der er vækst i det økologiske landbrugsareal,” konstaterer Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet, og fortsætter: ”COOP gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, der ikke tjener penge.”

Redaktionschef på Samvirke og tidligere chefkonsulent i COOP Flemming Jørgensen vurderer i sin besvarelse, at Danmark har ”store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed.”

”Hvorfor ikke gøre alle statens indkøb økologiske? Hvis regeringen udmeldte et mål om, at alt statsligt indkøb skulle være økologisk i 2020, ville det virkelig flytte markedet,” uddyber Flemming Jørgensen.

Han mener, at regeringen er for uambitiøs på det område, og at andre lande er godt på vej til at overtage forspringet inden for den grønne dagsorden.

”Akkurat som Anker Jørgensen-regeringen forgæves forsøgte at holde liv i B&W, holder den nuværende regering krampagtigt fast i et forgældet industrielt landbrug i stedet for at løfte de sider, hvor landbruget har fremdrift og en ægte bæredygtig fremtid. Det vil sige kvalitetsbedrifter som Bornholmergrisen, økologi m.m.,” skriver Flemming Jørgensen.

Bæredygtighed som fællesnævner

Fællesnævneren for de brancher og virksomheder, som respondenterne fremhæver som eksempler på den ”rigtige” vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret på at få processer til at forløbe mere automatiserede og ressourceeffektive. Sidstnævnte gælder ikke mindst Danfoss, Grundfos, Linak, Novozymes og Kamstrup.

Det er alle virksomheder, der dels selv har fokus på bæredygtighed i deres interne processer og forretningsgange, dels via deres produkter og ydelser bidrager til, at andre virksomheder kan mindske deres miljøaftryk og forbedre deres bæredygtighed.

Andre på respondenternes toptiliste bidrager til at forbedre menneskers livskvalitet ved f.eks. som Novo Nordisk at bekæmpe livsstilssygdomme eller som LEGO at stimulere til leg, kreativitet og innovation. Begge disse selskaber brander sig i øvrigt på bæredygtighed og er storforbrugere af automation og teknologi, der kan mindske deres miljøaftryk. Det er en strategi, der har været medvirkende til, at de begge er verdensførende inden for deres felt og i øvrigt hører til Danmarks mest lønsomme selskaber.

Et andet kendetegn ved flere af de virksomheder og brancher, som fremhæves af respondenterne, er, at de er rundet eller drevet af klyngelignende partnerskaber om ressourceeffektivitet, bæredygtighed eller slet og ret viden. Det gælder såvel vindenergiindustrien, robotklyngen på Fyn som den nye økologibølge i landbruget.

Som Egon Noe, lektor i landbrugssociologi på Aarhus Universitet, der i rundspørgen efterspørger en ”nytænkning af vækst, der ikke er baseret på øget ressourceforbrug”, formulerer det:

”Der er især to ting, der karakteriserer de eksempler, jeg tænker på. For det første er det aktører, der er i stand til at skabe nye narrativer eller fortællinger for, hvad vækst er, og hvordan de forskellige aktører bidrager hertil. For det andet er det aktører, der indgår i nye former for partnerskabelser.”

Thomas Overgaard, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Stevns Kommune, mener, at tværsektorielle partnerskaber er den bedste vækstmotor:

”De bedste vækstfremmende initiativer er indsatser/projekter på tværs af sektorer som f.eks. anvendelsen af Roskilde Festival som testplatform for udvikling af løsninger inden for lys, affald og kultur,” skriver han.

Vækstlag i knibe

Ifølge flere respondenter er de rammer og partnerskaber, der har skabt nutidens bæredygtige vækstvejvisere, imidlertid ved at blive udvandet. Og dermed har et nyt vækstlag svært ved at få fodfæste.

”Vækstkrisen ligger i, at der ikke er nye bæredygtige vækstlag, der ser ud til at kunne træde til, hvor de "gamle" danske produktionsselskaber har løftet dansk eksport og produktion gennem de seneste 50 år. Jeg kan ikke helt se de nye Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk mv. derude,” kommenterer stifteren af konsulentfirmaet Brains, Erik Kristiansen.

Han savner en langt større vilje til grøn omstilling og bæredygtig vækst.

”Siden midten af 1970’erne har vi arbejdet på en strukturel omstilling til grøn vækst – og nu, hvor mange andre er med i feltet, bakker vi,” uddyber han.

Samme oplevelse har civilingeniør og stifter af konsulentvirksomheden henrik-innovation, Henrik Sørensen.

”Jeg mener, at det især skyldes, at rammevilkårene for f.eks. grøn omstilling skifter igen og igen, hvilket hæmmer langsigtede investeringer. Ingen ved, hvor PSO, solceller, regionale vækstinitiativer etc. ender. Det giver i bedste fald en afventende holdning hos investorerne. I værste fald gør det, at kapital tilgår langt mere kortsigtede, "sikre" investeringer,” vurderer Henrik Sørensen.

Ifølge Leif Hierwagen, ejer af brødfabrikken Kornsang, skal det næste vækstlag findes ved at gøre bæredygtighed – og ikke økonomisk vækst – til rettesnor for samfundsudviklingen.

”Det skulle snarere hedde omstilling til et bæredygtigt samfund med mindre arbejde, mindre forbrug, bedre kvalitet og holdbarhed – alt sammen ting, som går imod vækst,” konkluderer han.

I dybden med vækstens vejvisere

| Forstør   Luk


Forrige artikel Slå vækst-automatpiloten fra Slå vækst-automatpiloten fra Næste artikel Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.