Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

”Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.”

Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.

Sådan har vi gjort

Han er en ud af i alt 3.738 personer, der har svaret på Mandag Morgens store onlinerundspørge om vækst. Se tekstboks. Og uden at ane det sammenfatter han i sin besvarelse ganske fint, hvad størstedelen af respondenterne peger på, når de bliver bedt om at komme med gode eksempler på virksomheder og initiativer, der kan fungere som inspiration for den fremadrettede vækstdebat.

”Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver ikke nødvendigvis en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet,” uddyber Kenneth Karlsson.

Som eksempel peger han på økologiske landbrug, ”der rent faktisk giver overskud”, vindmølleindustrien samt Danfoss, Rockwool, Grundfos og Kamstrup, eller ”the usual suspects”, som han kalder dem.

Det interessante ved Kenneth Karlssons opremsning af eksempler er, at den, hvad angår såvel brancher, virksomheder som rækkefølge, overlapper med en topti over de virksomheder, der hyppigst bliver udpeget af respondenterne i rundspørgen til at være vejvisere for Danmarks fremtidige vækst. Se figur 1 samt udvidet oversigt under artiklen.

”Gør alle statens indkøb økologiske”

Særligt opfordringen om en bæredygtig omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor til økologisk produktion går igen blandt besvarelserne. Her peger flere på, at det fremadrettede vækstpotentiale for økologi er enormt, og at det faktisk allerede er en branche, der er i vækst, og som gavner både miljø og samfund.

Vækstens vejvisere

Figur 1 | Forstør   Luk

Top 10 over brancher og virksomheder, der bliver udpeget som rettesnor for Danmarks fremtidige vækst i Mandag Morgens rundspørge.

Kilde: Mandag Morgen.

”Der er vækst i det økologiske landbrugsareal,” konstaterer Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet, og fortsætter: ”COOP gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, der ikke tjener penge.”

Redaktionschef på Samvirke og tidligere chefkonsulent i COOP Flemming Jørgensen vurderer i sin besvarelse, at Danmark har ”store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed.”

”Hvorfor ikke gøre alle statens indkøb økologiske? Hvis regeringen udmeldte et mål om, at alt statsligt indkøb skulle være økologisk i 2020, ville det virkelig flytte markedet,” uddyber Flemming Jørgensen.

Han mener, at regeringen er for uambitiøs på det område, og at andre lande er godt på vej til at overtage forspringet inden for den grønne dagsorden.

”Akkurat som Anker Jørgensen-regeringen forgæves forsøgte at holde liv i B&W, holder den nuværende regering krampagtigt fast i et forgældet industrielt landbrug i stedet for at løfte de sider, hvor landbruget har fremdrift og en ægte bæredygtig fremtid. Det vil sige kvalitetsbedrifter som Bornholmergrisen, økologi m.m.,” skriver Flemming Jørgensen.

Bæredygtighed som fællesnævner

Fællesnævneren for de brancher og virksomheder, som respondenterne fremhæver som eksempler på den ”rigtige” vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret på at få processer til at forløbe mere automatiserede og ressourceeffektive. Sidstnævnte gælder ikke mindst Danfoss, Grundfos, Linak, Novozymes og Kamstrup.

Det er alle virksomheder, der dels selv har fokus på bæredygtighed i deres interne processer og forretningsgange, dels via deres produkter og ydelser bidrager til, at andre virksomheder kan mindske deres miljøaftryk og forbedre deres bæredygtighed.

Andre på respondenternes toptiliste bidrager til at forbedre menneskers livskvalitet ved f.eks. som Novo Nordisk at bekæmpe livsstilssygdomme eller som LEGO at stimulere til leg, kreativitet og innovation. Begge disse selskaber brander sig i øvrigt på bæredygtighed og er storforbrugere af automation og teknologi, der kan mindske deres miljøaftryk. Det er en strategi, der har været medvirkende til, at de begge er verdensførende inden for deres felt og i øvrigt hører til Danmarks mest lønsomme selskaber.

Et andet kendetegn ved flere af de virksomheder og brancher, som fremhæves af respondenterne, er, at de er rundet eller drevet af klyngelignende partnerskaber om ressourceeffektivitet, bæredygtighed eller slet og ret viden. Det gælder såvel vindenergiindustrien, robotklyngen på Fyn som den nye økologibølge i landbruget.

Som Egon Noe, lektor i landbrugssociologi på Aarhus Universitet, der i rundspørgen efterspørger en ”nytænkning af vækst, der ikke er baseret på øget ressourceforbrug”, formulerer det:

”Der er især to ting, der karakteriserer de eksempler, jeg tænker på. For det første er det aktører, der er i stand til at skabe nye narrativer eller fortællinger for, hvad vækst er, og hvordan de forskellige aktører bidrager hertil. For det andet er det aktører, der indgår i nye former for partnerskabelser.”

Thomas Overgaard, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Stevns Kommune, mener, at tværsektorielle partnerskaber er den bedste vækstmotor:

”De bedste vækstfremmende initiativer er indsatser/projekter på tværs af sektorer som f.eks. anvendelsen af Roskilde Festival som testplatform for udvikling af løsninger inden for lys, affald og kultur,” skriver han.

Vækstlag i knibe

Ifølge flere respondenter er de rammer og partnerskaber, der har skabt nutidens bæredygtige vækstvejvisere, imidlertid ved at blive udvandet. Og dermed har et nyt vækstlag svært ved at få fodfæste.

”Vækstkrisen ligger i, at der ikke er nye bæredygtige vækstlag, der ser ud til at kunne træde til, hvor de "gamle" danske produktionsselskaber har løftet dansk eksport og produktion gennem de seneste 50 år. Jeg kan ikke helt se de nye Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk mv. derude,” kommenterer stifteren af konsulentfirmaet Brains, Erik Kristiansen.

Han savner en langt større vilje til grøn omstilling og bæredygtig vækst.

”Siden midten af 1970’erne har vi arbejdet på en strukturel omstilling til grøn vækst – og nu, hvor mange andre er med i feltet, bakker vi,” uddyber han.

Samme oplevelse har civilingeniør og stifter af konsulentvirksomheden henrik-innovation, Henrik Sørensen.

”Jeg mener, at det især skyldes, at rammevilkårene for f.eks. grøn omstilling skifter igen og igen, hvilket hæmmer langsigtede investeringer. Ingen ved, hvor PSO, solceller, regionale vækstinitiativer etc. ender. Det giver i bedste fald en afventende holdning hos investorerne. I værste fald gør det, at kapital tilgår langt mere kortsigtede, "sikre" investeringer,” vurderer Henrik Sørensen.

Ifølge Leif Hierwagen, ejer af brødfabrikken Kornsang, skal det næste vækstlag findes ved at gøre bæredygtighed – og ikke økonomisk vækst – til rettesnor for samfundsudviklingen.

”Det skulle snarere hedde omstilling til et bæredygtigt samfund med mindre arbejde, mindre forbrug, bedre kvalitet og holdbarhed – alt sammen ting, som går imod vækst,” konkluderer han.

I dybden med vækstens vejvisere

| Forstør   Luk


Forrige artikel Slå vækst-automatpiloten fra Slå vækst-automatpiloten fra Næste artikel Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.