Er du lønmodtager, kan du godt glæde dig. Der kan nemlig være gode lønstigninger på vej. Er du virksomhedsleder eller virksomhedsejer, er der dog ingen grund til bekymring. Din virksomhed har nemlig råd til at betale højere lønninger.

Sådan ser situationen ud på det danske arbejdsmarked lige nu, hvor lønstigningerne er blevet et centralt omdrejningspunkt i diskussionen om mangel på arbejdskraft. Og nu vælger Nationalbanken også at gå ind i diskussionen med en melding om, at virksomhederne bør overveje lidt højere lønstigninger i den kommende tid.

Det hører til de absolutte sjældenheder, at Danmarks Nationalbank går ud og anbefaler lønstigninger, som det skete midt i sommerferien i notatet ’Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave?’. Det skal dog ikke forstås, som om Nationalbanken ligefrem inviterer til lønfest, men med udmeldingen er de alligevel ret klare i spyttet. Se tekstboks.

Nationalbanken vil ikke selv kommentere notatet før det officielle pressemøde til september. Derfor har Mandag Morgen spurgt fire økonomer fra hver sit hjørne af det økonomiske landskab, om de er enige i Nationalbankens budskab. Og med alle de forbehold, enhver økonom med respekt for sit fag nu engang skal tage i forhold til en sådan vurdering, er budskabet entydigt hele vejen rundt:

”Der er plads til lønstigninger, og lønstigninger er en naturlig del af konjunkturudviklingen,” siger f.eks. overvismand Michael Svarer.

Samme melding lyder fra Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka, og cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen.

Det går ufattelig godt

Når der er plads til lønstigninger, handler det om, at det går nærmest ufattelig godt for de danske virksomheder rundt omkring i landet. Konkurrenceevnen er god, og ordrebøgerne er fyldt til bristepunktet – og nogle steder lidt mere.

Virksomhederne tjener gode penge, ikke mindst fordi den danske lønudvikling de seneste ti år har ligget ganske moderat på omkring to procent. Den hjemlige lønudvikling har faktisk i store perioder ligget under lønudviklingen i de lande, vi normalt konkurrerer med. Se figur 1.

Både arbejdsgivere og arbejdstagere har altså udvist mådehold de seneste ti år, uden at det er gået ud over lønmodtagernes realløn. Inflationen har nemlig kun været på omkring 1 pct., så der har faktisk været lønfremgang for de fleste trods de nominelt lave lønstigninger. Men nu er det altså ifølge Nationalbanken tid til at vise lidt mindre mådehold, og det er slet ikke nogen dårlig ide, mener vismændene.

”Det er ikke usundt, at lønningerne stiger. Det vil vi prøve at beskrive i vores næste rapport, hvor vi vil analysere emnet mere,” siger Michael Svarer.

Der er mindst tre grunde til, at det kan være en god ide med en stigende lønudvikling i den nuværende konjunktursituation.

• Lønstigningerne kan være med til at bremse manglen på arbejdskraft. Hvis virksomhederne vælger at give medarbejderne mere i løn, falder efterspørgslen på arbejdskraft, og systemet går i ligevægt, hvor udbud og efterspørgsel passer sammen. Så undgår man overophedning og andre dårligdomme, mens virksomhederne fortsat har god konkurrencekraft og vækst.
• Stigende lønninger nu kan forebygge en ketchupeffekt, hvor arbejdsmarkedet pludselig eksploderer med stor lønglidning og overophedning til følge. Jævnt stigende lønstigninger på nuværende tidspunkt kan afbøde et potentielt sammenbrud, som vi så det i forbindelse med finanskrisen for ti år siden, hvor lønningerne steg langt mere end i dag. Ingen har glæde af rutsjebanen med store op- og nedture.
• Stigende lønninger kan få virksomhederne til at investere mere i ny teknologi, bygninger og maskiner. De danske virksomheder har de seneste år været relativt dårlige til at investere i robotter og anden teknologi, men når lønningerne stiger, er motivationen for at investere i udstyr større. Og det kan være med til at sikre vækst og konkurrencekraft på lidt længere sigt.

2 er for lidt, 10 er for meget

Ingen af de fire økonomer tør sige, hvor stor en lønstigning der er plads til, uden det går ud over virksomhedernes konkurrencekraft.

”Det afhænger jo bl.a. af, hvordan det går i udlandet. Det kan muligvis være fint med tre pct., mens det helt klart er uholdbart, hvis de 10 pct., som visse håndværksvirksomheder i dag siger, at de tilbyder deres ansatte i lønforhøjelse, breder sig til hele økonomien. En generel lønstigning på 10 pct. holder bestemt ikke,” siger Jens Hauch fra tænketanken Kraka, og overvismand Michael Svarer supplerer:

”Vi kan eksempelvis sagtens have lønstigninger på 3 pct. herhjemme, hvis alle andre lande har lønstigninger på 5 pct. Det hænger meget sammen med udviklingen i udlandet. Lige nu har vi en rigtig god konkurrenceevne, og selv om vi har stigende lønninger, har de også det i de andre lande, så det er ikke sådan, at konkurrenceevnen forværres kraftigt. Det er et lille fald i konkurrenceevnen på nogle indikatorer, men det er ikke et dramatisk fald,” siger han.

Den helt store joker i øjeblikket er manglen på arbejdskraft. Mange virksomheder melder om mangel på især faglærte, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde i sidste uges Mandag Morgen, at alarmsignalet på arbejdsmarkedet i øjeblikket blinker mellem gult og rødt. Den vurdering er Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, enig i.

”Der er tendens til overophedning. Arbejdsmarkedet er forskelligt i dag i forhold til for blot få år siden, hvor der var rigelig med arbejdskraft at hente i udlandet. Nu er der gode konjunkturer overalt, og det gør det sværere at hente udlændinge hertil. Så manglen på arbejdskraft begynder at stramme til,” siger han.

Regeringen er på vej med en større pakke, der på en række områder skal hæve arbejdsudbuddet herhjemme og dermed minimere risikoen for overophedning på arbejdsmarkedet.

”Og det er der god brug for,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Han vil gerne have politikerne til at nedsætte beløbsgrænsen for at hente udlændinge uden for EU til Danmark til 250.000 kr. fra de nuværende 418.000 kr.

”Og så er der ganske meget at hente, hvis man helt afskaffer tilgangen til efterlønsordningen og reducerer dagpengene og satsen for dimittender. Der er brug for at øge arbejdsudbuddet via reformer i langt højere grad, end hvad den nuværende regering har sat i værk,” siger han.

Hold hesten i finanslovsforhandlingerne

Overvismand Michael Svarer mener, at der lige nu er ligevægt i dansk økonomi. Men han mener ikke, at der skal lægges mere brænde på bålet i form af f.eks. øget offentligt forbrug, som kan forstærke den begyndende mangel på arbejdskraft.

”Min vurdering er, at det ser fornuftigt ud med dansk økonomi lige nu – der er ikke nogen ubalancer, så på den måde ser vi et grønt lys. Men det kan sagtens ændre sig således, at pilen peger mod gult og rødt. Risikoen for overophedning er stigende, og derfor kan vi jo appellere til politikerne, at de er forsigtige, når de om ganske kort tid forhandler finanslov, og når de skal overveje, hvilke tiltag de ellers vil forsøge inden for den økonomiske politik i forhold til at understøtte en stabil økonomisk vækst, der ikke leder Danmark ud i en for kraftig økonomisk vækst,” siger Michael Svarer, der er opmærksom på tendensen til at love guld og grønne skove forud for et valg.

”Man kan selvfølgelig sagtens se de politiske argumenter for, at lønstigningerne kan skride i et valgår. Men jeg vil kraftigt opfordre politikerne til at undgå fristelsen og føre en ekspansiv finanspolitik. Det er vores henstilling, at man ikke lader sig stresse til at lave unødig lempelig finanspolitik, selv om det er valgår,” siger overvismanden og fastslår:

”Det mest positive ved dansk økonomi er den beskæftigelsesfremgang, som i sidste uge satte endnu en rekord. Det skal vi ikke sætte over styr gennem en lempelig finanspolitik. En anden positiv tendens lige nu er, at det går så godt i virksomhederne, at de har mulighed for at ansætte folk. Det er en god udvikling, som, hvis vi kan styre uden om en overophedning, er til glæde for hele samfundet og for Danmark.”