Det er næsten som at presse en firkantet blok ned i et rundt hul.

Et hold af økonomer skal inden for to år aflevere en grøn samfundsøkonomisk model til Finansministeriet. Hvis øvelsen skal lykkes, må økonomerne kigge meget tættere på de energikrævende og klimabelastende brancher, end de samfundsøkonomiske modeller normalt kræver. De kommer derfor på udebane, når de skal få ingeniørernes facon på energidata og miljøteknik ned i økonomimodellens kasse.

Projektet har fået navnet GrønREFORM. Det er en såkaldt generel ligevægtsmodel, et simuleringsværktøj, som ”spår” fremtidens økonomi på baggrund af historiske data. Denne type økonomiske fremskrivningsmodeller er ikke nye for ministerierne. Men GrønREFORM er den første model, som udgør et samlet system for fremskrivninger af både økonomien – produktionen, beskæftigelsen, offentlige udgifter og så videre – og energiudviklingen samt drivhusgasudledningen.

Det forklarer ophavsmanden til projektet, Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet og økonomiprofessor.

”Hidtil har de økonomiske ministerier ikke systematisk indregnet de miljømæssige og økonomiske effekter af klima- og miljøpolitikken i de økonomiske fremskrivninger. GrønREFORM giver en helhedsvurdering af, hvordan klima- og miljøtiltag påvirker samfundsøkonomien og de forskellige erhverv – og omvendt. Det giver et stærkere beslutningsgrundlag,” siger Peter Birch Sørensen.

Han leder den ene halvdel af holdet bag GrønREFORM, en gruppe af økonomiforskere. Den anden del af holdet er DREAM-gruppen, der har leveret en række økonomiske regnemodeller til de danske ministerier, som har præget politiske beslutninger i årtier.

Udviklingen af den grønne regnemodel startede som et forskningsprojekt allerede i 2016 og fik to år senere 8,5 millioner kroner af Carlbergfondet og KR Foundation. Projektet fik dog særlig stor opmærksomhed, da finansminister Nicolai Wammen (S) i efteråret proklamerede i et interview med Berlingske, at modellen ville få en særlig plads i ministeriets fremtidige grønne linje, når den er færdig engang i efteråret 2021.

Den grønne regnemodel skal dog ikke erstatte de fremskrivningsmodeller, som allerede eksisterer i ministerierne. Modellen skal derimod bidrage med et klimaperspektiv, som de andre modeller ikke kan give.

Fra helikopterperspektiv til elbil-teknologi

Når det kommer til klimapåvirkning, er der nogle brancher, der har mere betydning end andre. Det drejer sig om energiforsyningen, transportsektoren, landbruget, industrien og affalds- og genanvendelsessektoren. Derfor skal GrønREFORM gå meget mere detaljeret til værks her, end man plejer i samfundsøkonomiske modeller.

Påvirkningen på både økonomien og drivhusgasudledningerne handler dog ikke mindst om, i hvilket tempo den grønne omstilling foregår. Hvornår strømmen kommer fra vindmøller fremfor kulkraftværker. Hvornår man kører i el-biler fremfor på dieselmotorer. Udviklingen af teknologiske muligheder og prisen på grønne løsninger får derfor en særlig plads i modellen.

Det er uvant territorium for de ellers erfarne økonomiske modelsnedkere.

”Normalt, når man arbejder med samfundsøkonomiske modeller, er man helt oppe i helikopteren på nationalregnskabsniveau,” forklarer DREAM-gruppens projektchef for GrønREFORM, Jens Sand Kirk, mens han sidder i organisationens kontor, som meget passende er placeret på øverste etage, hvorfra man kan se hovedstaden i fugleperspektiv. Han fortsætter:

”Med fokus på den grønne omstilling skal man også helt tæt på virkeligheden og nogle meget konkrete teknologiers indtog på markedet. Det kan for eksempel være, om man bruger kul, gas, affald, biomasse eller el i produktionen i fjernvarmeværkerne.”

Den viden ligger ikke inden for det finansielle felt. Det trækker i stedet på en masse ingeniørviden.

Så hvorfor ikke inkludere nogle ingeniører?

”Det gør vi faktisk indirekte. Vi udnytter for eksempel deres beskrivelse af, hvordan et kraftvarmeanlæg fungerer, og hvad omkostningerne er ved at bruge det. Det er der nogle ingeniører, der har modelleret, og det kloger vi os ikke på. Vi har bare fundet en metode til få deres viden sammenfattet og indarbejdet i den samlede økonomiske model,” siger Peter Birch Sørensen.

GrønREFORM-gruppen tager for eksempel udgangspunkt i Energistyrelsens eget simulationsværktøj for el- og varmeproduktionen, Miljø- og Landbrugsministeriets katalog for virkemidler i landbruget og DTU-eksperters forskning i affaldshåndtering.

Blokken skæres til hullet

At få de teknologiske data og de økonomiske modeller til at passe sammen giver dog visse udfordringer.

Selv om ingeniørernes tekniske viden fra embedsmændene er fældet ned i klare ligninger, så kræver det en del oversættelsesarbejde at få dem skåret til, så de passer til økonomimodellens ramme. De energitekniske modeller har ikke altid det samme metodiske udgangspunkt som økonomernes.

Samtidigt er ingeniørernes modeller på nogle af de tekniske områder lidt for detaljerede til at blive ’copy-pastet’ ind. For eksempel må nogle kraftværker i Energistyrelsens systemmodel slås sammen i en repræsentativ gruppe. Det betyder altså, at nogle nuancer går tabt, forklarer Peter Birch Sørensen.

”På den anden side giver GrønREFORM-gruppens fremgangsmåde mulighed for at integrere en stor energisystemmodel direkte i en model for den samlede økonomi, så man kan studere den gensidige vekselvirkning mellem energisektoren og den øvrige økonomi på en konsistent måde,” fremhæver han.

I det grønne regnehold er forskernes rolle at komme med idéerne til, hvordan man får luftforureningen og CO2-udledningerne fra de kritiske industrier ind i den økonomiske fremskrivningsmodel. Det er hertil DREAM-gruppens primære opgave at få samlet kernemodellen. Det vil sige det samlede system for økonomiens og klimapåvirkningens udvikling.

For dem er det først og fremmest en model, der skal kunne bruges.

”Og det skal helst ikke tage flere dage, før man kan få et resultat,” fremhæver Jens Sand Kirk.

På trods af detaljeret energiteknik handler det derfor om ikke at lade modellen vokse sig så stor, at den bliver uhåndterbar for embedsmændene i de offentlige ressortområder.

Ingen ved endnu, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Men GrønREFORM skal i hvert fald kunne spille sammen med en anden samfundsøkonomisk fremskrivningsmodel til Finansministeriet, MAKRO. DREAM er også leverandør af denne model, som i slutningen af 2019 er begyndt at blive taget i brug i ministeriet.

Søges: Billige klimaløsninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved den grønne omstilling har fået stor opmærksomhed i det seneste år, efterhånden som partierne et efter et tilsluttede sig målet om 70 procents CO₂-reduktion i 2030. For eksempel udgav den borgerlig-liberale tænketank Cepos i sommer en rapport, som viser, at det kan koste op mod 26 milliarder kroner om året i 2030 at indfri reduktionsmålet.

Målet blev som bekendt manifesteret i klimaloven i december. Men hensynet til den danske økonomi blev også et særskilt krav.

”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse,” skriver aftaleparterne i formålsbeskrivelsen.

Og det er ifølge holdet bag den grønne reformmodel lige præcis dér, hvor regneværktøjet har sin styrke. Med den grønne reformmodel skal det blive lettere for ministerierne at styre balancestangen, når politikerne skal gå på line mellem økonomiudvikling og klimapåvirkning på deres vej frem mod 70 procent-reduktionsmålet.

Men GrønREFORM er ikke designet til at spytte lovforslag ud. Det er stadig op til politikerne at opveje reformmodellens resultater i forhold til andre politiske prioriteringer.

”Den grønne reformmodel giver et mere præcist billede af, hvad der skal til for at nå Danmarks klima- og miljømål, og hvad tiltagene egentlig koster. Men der kan også være andre ikke-økonomiske effekter, som er relevante, og det må være op til politikerne at give en samlet vurdering,” siger Peter Birch Sørensen.