Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Det er næsten som at presse en firkantet blok ned i et rundt hul.

Et hold af økonomer skal inden for to år aflevere en grøn samfundsøkonomisk model til Finansministeriet. Hvis øvelsen skal lykkes, må økonomerne kigge meget tættere på de energikrævende og klimabelastende brancher, end de samfundsøkonomiske modeller normalt kræver. De kommer derfor på udebane, når de skal få ingeniørernes facon på energidata og miljøteknik ned i økonomimodellens kasse.

Projektet har fået navnet GrønREFORM. Det er en såkaldt generel ligevægtsmodel, et simuleringsværktøj, som ”spår” fremtidens økonomi på baggrund af historiske data. Denne type økonomiske fremskrivningsmodeller er ikke nye for ministerierne. Men GrønREFORM er den første model, som udgør et samlet system for fremskrivninger af både økonomien – produktionen, beskæftigelsen, offentlige udgifter og så videre – og energiudviklingen samt drivhusgasudledningen.

Det forklarer ophavsmanden til projektet, Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet og økonomiprofessor.

”Hidtil har de økonomiske ministerier ikke systematisk indregnet de miljømæssige og økonomiske effekter af klima- og miljøpolitikken i de økonomiske fremskrivninger. GrønREFORM giver en helhedsvurdering af, hvordan klima- og miljøtiltag påvirker samfundsøkonomien og de forskellige erhverv – og omvendt. Det giver et stærkere beslutningsgrundlag,” siger Peter Birch Sørensen.

Han leder den ene halvdel af holdet bag GrønREFORM, en gruppe af økonomiforskere. Den anden del af holdet er DREAM-gruppen, der har leveret en række økonomiske regnemodeller til de danske ministerier, som har præget politiske beslutninger i årtier.

Udviklingen af den grønne regnemodel startede som et forskningsprojekt allerede i 2016 og fik to år senere 8,5 millioner kroner af Carlbergfondet og KR Foundation. Projektet fik dog særlig stor opmærksomhed, da finansminister Nicolai Wammen (S) i efteråret proklamerede i et interview med Berlingske, at modellen ville få en særlig plads i ministeriets fremtidige grønne linje, når den er færdig engang i efteråret 2021.

Den grønne regnemodel skal dog ikke erstatte de fremskrivningsmodeller, som allerede eksisterer i ministerierne. Modellen skal derimod bidrage med et klimaperspektiv, som de andre modeller ikke kan give.

Fra helikopterperspektiv til elbil-teknologi

Når det kommer til klimapåvirkning, er der nogle brancher, der har mere betydning end andre. Det drejer sig om energiforsyningen, transportsektoren, landbruget, industrien og affalds- og genanvendelsessektoren. Derfor skal GrønREFORM gå meget mere detaljeret til værks her, end man plejer i samfundsøkonomiske modeller.

Påvirkningen på både økonomien og drivhusgasudledningerne handler dog ikke mindst om, i hvilket tempo den grønne omstilling foregår. Hvornår strømmen kommer fra vindmøller fremfor kulkraftværker. Hvornår man kører i el-biler fremfor på dieselmotorer. Udviklingen af teknologiske muligheder og prisen på grønne løsninger får derfor en særlig plads i modellen.

Det er uvant territorium for de ellers erfarne økonomiske modelsnedkere.

”Normalt, når man arbejder med samfundsøkonomiske modeller, er man helt oppe i helikopteren på nationalregnskabsniveau,” forklarer DREAM-gruppens projektchef for GrønREFORM, Jens Sand Kirk, mens han sidder i organisationens kontor, som meget passende er placeret på øverste etage, hvorfra man kan se hovedstaden i fugleperspektiv. Han fortsætter:

”Med fokus på den grønne omstilling skal man også helt tæt på virkeligheden og nogle meget konkrete teknologiers indtog på markedet. Det kan for eksempel være, om man bruger kul, gas, affald, biomasse eller el i produktionen i fjernvarmeværkerne.”

Den viden ligger ikke inden for det finansielle felt. Det trækker i stedet på en masse ingeniørviden.

Så hvorfor ikke inkludere nogle ingeniører?

”Det gør vi faktisk indirekte. Vi udnytter for eksempel deres beskrivelse af, hvordan et kraftvarmeanlæg fungerer, og hvad omkostningerne er ved at bruge det. Det er der nogle ingeniører, der har modelleret, og det kloger vi os ikke på. Vi har bare fundet en metode til få deres viden sammenfattet og indarbejdet i den samlede økonomiske model,” siger Peter Birch Sørensen.

GrønREFORM-gruppen tager for eksempel udgangspunkt i Energistyrelsens eget simulationsværktøj for el- og varmeproduktionen, Miljø- og Landbrugsministeriets katalog for virkemidler i landbruget og DTU-eksperters forskning i affaldshåndtering.

Blokken skæres til hullet

At få de teknologiske data og de økonomiske modeller til at passe sammen giver dog visse udfordringer.

Selv om ingeniørernes tekniske viden fra embedsmændene er fældet ned i klare ligninger, så kræver det en del oversættelsesarbejde at få dem skåret til, så de passer til økonomimodellens ramme. De energitekniske modeller har ikke altid det samme metodiske udgangspunkt som økonomernes.

Samtidigt er ingeniørernes modeller på nogle af de tekniske områder lidt for detaljerede til at blive ’copy-pastet’ ind. For eksempel må nogle kraftværker i Energistyrelsens systemmodel slås sammen i en repræsentativ gruppe. Det betyder altså, at nogle nuancer går tabt, forklarer Peter Birch Sørensen.

”På den anden side giver GrønREFORM-gruppens fremgangsmåde mulighed for at integrere en stor energisystemmodel direkte i en model for den samlede økonomi, så man kan studere den gensidige vekselvirkning mellem energisektoren og den øvrige økonomi på en konsistent måde,” fremhæver han.

I det grønne regnehold er forskernes rolle at komme med idéerne til, hvordan man får luftforureningen og CO2-udledningerne fra de kritiske industrier ind i den økonomiske fremskrivningsmodel. Det er hertil DREAM-gruppens primære opgave at få samlet kernemodellen. Det vil sige det samlede system for økonomiens og klimapåvirkningens udvikling.

For dem er det først og fremmest en model, der skal kunne bruges.

”Og det skal helst ikke tage flere dage, før man kan få et resultat,” fremhæver Jens Sand Kirk.

På trods af detaljeret energiteknik handler det derfor om ikke at lade modellen vokse sig så stor, at den bliver uhåndterbar for embedsmændene i de offentlige ressortområder.

Ingen ved endnu, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Men GrønREFORM skal i hvert fald kunne spille sammen med en anden samfundsøkonomisk fremskrivningsmodel til Finansministeriet, MAKRO. DREAM er også leverandør af denne model, som i slutningen af 2019 er begyndt at blive taget i brug i ministeriet.

Søges: Billige klimaløsninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved den grønne omstilling har fået stor opmærksomhed i det seneste år, efterhånden som partierne et efter et tilsluttede sig målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. For eksempel udgav den borgerlig-liberale tænketank Cepos i sommer en rapport, som viser, at det kan koste op mod 26 milliarder kroner om året i 2030 at indfri reduktionsmålet.

Målet blev som bekendt manifesteret i klimaloven i december. Men hensynet til den danske økonomi blev også et særskilt krav.

”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse,” skriver aftaleparterne i formålsbeskrivelsen.

Og det er ifølge holdet bag den grønne reformmodel lige præcis dér, hvor regneværktøjet har sin styrke. Med den grønne reformmodel skal det blive lettere for ministerierne at styre balancestangen, når politikerne skal gå på line mellem økonomiudvikling og klimapåvirkning på deres vej frem mod 70 procent-reduktionsmålet.

Men GrønREFORM er ikke designet til at spytte lovforslag ud. Det er stadig op til politikerne at opveje reformmodellens resultater i forhold til andre politiske prioriteringer.

”Den grønne reformmodel giver et mere præcist billede af, hvad der skal til for at nå Danmarks klima- og miljømål, og hvad tiltagene egentlig koster. Men der kan også være andre ikke-økonomiske effekter, som er relevante, og det må være op til politikerne at give en samlet vurdering,” siger Peter Birch Sørensen.

Forrige artikel Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser Næste artikel Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?