Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Det er næsten som at presse en firkantet blok ned i et rundt hul.

Et hold af økonomer skal inden for to år aflevere en grøn samfundsøkonomisk model til Finansministeriet. Hvis øvelsen skal lykkes, må økonomerne kigge meget tættere på de energikrævende og klimabelastende brancher, end de samfundsøkonomiske modeller normalt kræver. De kommer derfor på udebane, når de skal få ingeniørernes facon på energidata og miljøteknik ned i økonomimodellens kasse.

Projektet har fået navnet GrønREFORM. Det er en såkaldt generel ligevægtsmodel, et simuleringsværktøj, som ”spår” fremtidens økonomi på baggrund af historiske data. Denne type økonomiske fremskrivningsmodeller er ikke nye for ministerierne. Men GrønREFORM er den første model, som udgør et samlet system for fremskrivninger af både økonomien – produktionen, beskæftigelsen, offentlige udgifter og så videre – og energiudviklingen samt drivhusgasudledningen.

Det forklarer ophavsmanden til projektet, Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet og økonomiprofessor.

”Hidtil har de økonomiske ministerier ikke systematisk indregnet de miljømæssige og økonomiske effekter af klima- og miljøpolitikken i de økonomiske fremskrivninger. GrønREFORM giver en helhedsvurdering af, hvordan klima- og miljøtiltag påvirker samfundsøkonomien og de forskellige erhverv – og omvendt. Det giver et stærkere beslutningsgrundlag,” siger Peter Birch Sørensen.

Han leder den ene halvdel af holdet bag GrønREFORM, en gruppe af økonomiforskere. Den anden del af holdet er DREAM-gruppen, der har leveret en række økonomiske regnemodeller til de danske ministerier, som har præget politiske beslutninger i årtier.

Udviklingen af den grønne regnemodel startede som et forskningsprojekt allerede i 2016 og fik to år senere 8,5 millioner kroner af Carlbergfondet og KR Foundation. Projektet fik dog særlig stor opmærksomhed, da finansminister Nicolai Wammen (S) i efteråret proklamerede i et interview med Berlingske, at modellen ville få en særlig plads i ministeriets fremtidige grønne linje, når den er færdig engang i efteråret 2021.

Den grønne regnemodel skal dog ikke erstatte de fremskrivningsmodeller, som allerede eksisterer i ministerierne. Modellen skal derimod bidrage med et klimaperspektiv, som de andre modeller ikke kan give.

Fra helikopterperspektiv til elbil-teknologi

Når det kommer til klimapåvirkning, er der nogle brancher, der har mere betydning end andre. Det drejer sig om energiforsyningen, transportsektoren, landbruget, industrien og affalds- og genanvendelsessektoren. Derfor skal GrønREFORM gå meget mere detaljeret til værks her, end man plejer i samfundsøkonomiske modeller.

Påvirkningen på både økonomien og drivhusgasudledningerne handler dog ikke mindst om, i hvilket tempo den grønne omstilling foregår. Hvornår strømmen kommer fra vindmøller fremfor kulkraftværker. Hvornår man kører i el-biler fremfor på dieselmotorer. Udviklingen af teknologiske muligheder og prisen på grønne løsninger får derfor en særlig plads i modellen.

Det er uvant territorium for de ellers erfarne økonomiske modelsnedkere.

”Normalt, når man arbejder med samfundsøkonomiske modeller, er man helt oppe i helikopteren på nationalregnskabsniveau,” forklarer DREAM-gruppens projektchef for GrønREFORM, Jens Sand Kirk, mens han sidder i organisationens kontor, som meget passende er placeret på øverste etage, hvorfra man kan se hovedstaden i fugleperspektiv. Han fortsætter:

”Med fokus på den grønne omstilling skal man også helt tæt på virkeligheden og nogle meget konkrete teknologiers indtog på markedet. Det kan for eksempel være, om man bruger kul, gas, affald, biomasse eller el i produktionen i fjernvarmeværkerne.”

Den viden ligger ikke inden for det finansielle felt. Det trækker i stedet på en masse ingeniørviden.

Så hvorfor ikke inkludere nogle ingeniører?

”Det gør vi faktisk indirekte. Vi udnytter for eksempel deres beskrivelse af, hvordan et kraftvarmeanlæg fungerer, og hvad omkostningerne er ved at bruge det. Det er der nogle ingeniører, der har modelleret, og det kloger vi os ikke på. Vi har bare fundet en metode til få deres viden sammenfattet og indarbejdet i den samlede økonomiske model,” siger Peter Birch Sørensen.

GrønREFORM-gruppen tager for eksempel udgangspunkt i Energistyrelsens eget simulationsværktøj for el- og varmeproduktionen, Miljø- og Landbrugsministeriets katalog for virkemidler i landbruget og DTU-eksperters forskning i affaldshåndtering.

Blokken skæres til hullet

At få de teknologiske data og de økonomiske modeller til at passe sammen giver dog visse udfordringer.

Selv om ingeniørernes tekniske viden fra embedsmændene er fældet ned i klare ligninger, så kræver det en del oversættelsesarbejde at få dem skåret til, så de passer til økonomimodellens ramme. De energitekniske modeller har ikke altid det samme metodiske udgangspunkt som økonomernes.

Samtidigt er ingeniørernes modeller på nogle af de tekniske områder lidt for detaljerede til at blive ’copy-pastet’ ind. For eksempel må nogle kraftværker i Energistyrelsens systemmodel slås sammen i en repræsentativ gruppe. Det betyder altså, at nogle nuancer går tabt, forklarer Peter Birch Sørensen.

”På den anden side giver GrønREFORM-gruppens fremgangsmåde mulighed for at integrere en stor energisystemmodel direkte i en model for den samlede økonomi, så man kan studere den gensidige vekselvirkning mellem energisektoren og den øvrige økonomi på en konsistent måde,” fremhæver han.

I det grønne regnehold er forskernes rolle at komme med idéerne til, hvordan man får luftforureningen og CO2-udledningerne fra de kritiske industrier ind i den økonomiske fremskrivningsmodel. Det er hertil DREAM-gruppens primære opgave at få samlet kernemodellen. Det vil sige det samlede system for økonomiens og klimapåvirkningens udvikling.

For dem er det først og fremmest en model, der skal kunne bruges.

”Og det skal helst ikke tage flere dage, før man kan få et resultat,” fremhæver Jens Sand Kirk.

På trods af detaljeret energiteknik handler det derfor om ikke at lade modellen vokse sig så stor, at den bliver uhåndterbar for embedsmændene i de offentlige ressortområder.

Ingen ved endnu, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Men GrønREFORM skal i hvert fald kunne spille sammen med en anden samfundsøkonomisk fremskrivningsmodel til Finansministeriet, MAKRO. DREAM er også leverandør af denne model, som i slutningen af 2019 er begyndt at blive taget i brug i ministeriet.

Søges: Billige klimaløsninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved den grønne omstilling har fået stor opmærksomhed i det seneste år, efterhånden som partierne et efter et tilsluttede sig målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. For eksempel udgav den borgerlig-liberale tænketank Cepos i sommer en rapport, som viser, at det kan koste op mod 26 milliarder kroner om året i 2030 at indfri reduktionsmålet.

Målet blev som bekendt manifesteret i klimaloven i december. Men hensynet til den danske økonomi blev også et særskilt krav.

”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse,” skriver aftaleparterne i formålsbeskrivelsen.

Og det er ifølge holdet bag den grønne reformmodel lige præcis dér, hvor regneværktøjet har sin styrke. Med den grønne reformmodel skal det blive lettere for ministerierne at styre balancestangen, når politikerne skal gå på line mellem økonomiudvikling og klimapåvirkning på deres vej frem mod 70 procent-reduktionsmålet.

Men GrønREFORM er ikke designet til at spytte lovforslag ud. Det er stadig op til politikerne at opveje reformmodellens resultater i forhold til andre politiske prioriteringer.

”Den grønne reformmodel giver et mere præcist billede af, hvad der skal til for at nå Danmarks klima- og miljømål, og hvad tiltagene egentlig koster. Men der kan også være andre ikke-økonomiske effekter, som er relevante, og det må være op til politikerne at give en samlet vurdering,” siger Peter Birch Sørensen.

Forrige artikel Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser Næste artikel Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.