Ørsted er svagest blandt nordiske energikæmper
Ørsted er kapitalmæssigt langt svagere end konkurrenterne Statkraft i Norge og Vattenfall i Sverige, som er 100 procent statsejede. De tre energigiganter står lige nu ved strategiske korsveje. Sverige og Danmark når ikke sine klimamål i 2050 uden statsstøtte til atomkraft og havvindmølleparker, mener ekspert.
Claus Kragh
EuroparedaktørNorge har – måske – taget et første lille skridt på den lange rejse væk fra olieøkonomien ved at droppe et gigantisk brintprojekt baseret på gas.
Sverige er klar til at satse stort med statsgarantier på atomkraftens genfødsel.
Og i Danmark kæmper Ørsted og SVM-regeringen for en dansk rolle i en industriel fremtid, hvor strøm fra store havvindmølleparker raffineres til brint og andre grønne brændsler til tung transport og industri.