Det går hastigt fremad med integrationen af det kraftigt voksende antal lønmodtagere fra central- og østeuropæiske lande på det danske arbejdsmarked.

Siden 2008 er antallet af såkaldte østarbejdere fordoblet til godt 90.000 personer om året, svarende til godt 40.000 fuldtidsstillinger, hvilket også betyder, at østarbejderne nu har overhalet lønmodtagere fra tredjelande i antal.

Og selv om det skærper konkurrencen om en lang række job, er østeuropæernes knokleri nederst i jobhierarkiet i mange tilfælde en direkte forudsætning for beskæftigelsen af danske lønmodtagere i bedre lønnede stillinger, siger danske arbejdsgivere.

Samtidig bevæger østarbejderne sig opad i hierarkierne på det danske arbejdsmarked. Mellem 2008 og 2013 udviklede antallet af østarbejdere i den højeste af tre lønkategorier sig fra godt 3.000 personer til godt 6.000 personer, mens eksempelvis lønmodtagere med asiatisk og mellemøstlig/nordafrikansk baggrund taber terræn i lønkapløbet.

Østarbejdernes sociale opstigen kommer samtidig med, at stadig flere af dem slår sig permanent ned i Danmark. Antallet af fastboende øst- og centraleuropæere er således vokset markant, fra godt 13.400 til knap 31.500, i perioden 2008-2014.

Det er den 33-årige litauiske Raimondas Girtas et eksempel på. Han kom til Samsø første gang i 2009 og arbejdede som sæsonarbejder hos Brdr. Kjeldahl, der beskæftiger 80 personer inden for landbrug, gartneri, entreprenørvirksomhed og service. I 2012 flyttede han permanent til Kattegat-øen med hustruen Laura, der fik job i virksomhedens pakkeri, og sønnen Kajus, der i dag er ni år.

”Vi er glade for at bo her og tjener langt mere, end vi kan tjene hjemme i Litauen,” siger Girtas, der taler engelsk med kollegerne og med lærerne på skolen, hvor sønnen allerede har lært langt mere dansk, end forældrene endnu mestrer.

Ifølge direktør Søren Peter Kjeldahl har virksomheden i alt otte østeuropæiske par – fire litauiske og fire polske – ansat til fysisk hårdt markarbejde og arbejde i pakkeriet. Den arbejdsstyrke bliver suppleret op med sæsonarbejdere fra både Øst- og Sydeuropa i sommersæsonen. Og den konstellation er direktøren meget tilfreds med.

”Det er pligtopfyldende folk, der arbejder hårdt, og som har et meget lavt sygefravær. De får alle løn efter overenskomsten – svarende til godt 125 kr. i timen og tillæg for weekendarbejde, som der er meget af i sommersæsonen,” siger Søren Peter Kjeldahl.

”Vi kan ikke få danskere til at tage de her job, og faktisk er det jo sådan, at de danske arbejderes job i virksomheden som chauffører og sekretærer osv. ville være i fare, hvis vi ikke havde østeuropæerne til det hårde markarbejde,” siger han og tilføjer, at østarbejdernes tilstedeværelse bidrager til at skærpe engelskkundskaberne hos de danske lærlinge.

Heller ikke Hans Schmidt, faglig sekretær i fagforeningen 3F på Samsø, har nogen indvendinger mod, at næste 100 østarbejdere nu er blevet fastboende samsinger.

”Vi har ikke dansk arbejdskraft til de job, østarbejderne udfører. De har bidraget til at stoppe befolkningsnedgangen. Det er godt for Brugsen og skolen og for os alle,” siger Hans Schmidt.

De eneste sure miner i forhold til østarbejderne har været i relation til Samsø Syltefabrik, som udelukkende beskæftiger arbejdere fra Litauen og Polen, selv om flere af 3F’s danske medlemmer har søgt job på virksomheden. Det vil Schmidt gerne tale med den nye ledelse af fabrikken om.

Generelt stiger østarbejdernes medlemskab af fagforeninger da også i takt med den fastere tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det sker bare ikke så hurtigt, som man ønsker sig i eksempelvis LO og 3F. Og dem, der melder sig ind, gør det ofte i de billige, såkaldt gule, fagforeninger. Samtidig sker der også en klar stigning i antallet af østarbejdere på dagpenge, og tal fra Dagpengekommissionen kan tyde på, at retten til at tage dagpenge med på jobjagt i udlandet i nogen grad bruges til forlængede ophold i østarbejdernes hjemlande, eftersom jobjagten primært foregår i hjemlandene og stort set altid ender resultatløs, hvorefter turen går tilbage til Danmark. Østarbejdernes overrepræsentation i ledighedsstatistikkerne hænger dog ifølge 3F også sammen med, at østarbejderne generelt har løsere ansættelser i mere sæsonbetonede erhverv end gennemsnittet af danske lønmodtagere.

Arbejdsgivere tilfredse

Både Dansk Arbejdsgiverforening, Horesta (hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgivere) og tænketanken Europa har udarbejdet analyser, der dokumenterer, at østarbejderne i dag udgør en uundværlig ressource på det danske arbejdsmarked, og at det ville medføre massive tab i virksomheder og i samfundet som helhed, hvis ikke danske virksomheder havde adgang til østeuropæisk arbejdskraft.

Danske arbejdsgivere sætter generelt stor pris på østarbejderne, der opfattes som pålidelige og pligtopfyldende, og selv LO-fagforeningerne ser mere positivt på østarbejderne, selv om man er meget på vagt over for løndumping, der særligt finder sted, når det er vikarbureauer, der formidler job til østarbejderne.

Jens Arnholtz, adjunkt ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at østeuropæerne vil klare sig rigtig godt i konkurrencen med danskere, flygtninge og tidligere indvandrergrupper i den nederste halvdel af det danske arbejdsmarked.

”Det er en højt selekteret gruppe. De har et højt uddannelsesniveau. Og det faktum, at de er draget af sted hjemmefra for at søge lykken, adskiller dem fra de andre grupper. De har et stort drive,” siger Arnholtz.

Han påpeger videre, at den relativt store gruppe af østeuropæere, som nu slår sig permanent ned i Danmark, formentlig vil bevæge sig opad i jobhierarkierne, fordi de ønsker højere løn, bedre arbejdstider og andre fordele på linje med andre borgere i Danmark. Men for dem, som ikke formår det, vil der komme ny konkurrence fra de flygtninge, der skal ind på arbejdsmarkedet.