Østarbejdere er en forudsætning for danske job

Antallet af østarbejdere i Danmark er fordoblet siden 2008, så de i dag udfylder godt 40.000 fuldtidsstillinger. Men uden 15-16 litauiske og polske arbejdere ville Samsø-virksomheden Brdr. Kjeldahl ikke have arbejde til sine danske medarbejdere.

Det går hastigt fremad med integrationen af det kraftigt voksende antal lønmodtagere fra central- og østeuropæiske lande på det danske arbejdsmarked.

Siden 2008 er antallet af såkaldte østarbejdere fordoblet til godt 90.000 personer om året, svarende til godt 40.000 fuldtidsstillinger, hvilket også betyder, at østarbejderne nu har overhalet lønmodtagere fra tredjelande i antal.

Og selv om det skærper konkurrencen om en lang række job, er østeuropæernes knokleri nederst i jobhierarkiet i mange tilfælde en direkte forudsætning for beskæftigelsen af danske lønmodtagere i bedre lønnede stillinger, siger danske arbejdsgivere.

Samtidig bevæger østarbejderne sig opad i hierarkierne på det danske arbejdsmarked. Mellem 2008 og 2013 udviklede antallet af østarbejdere i den højeste af tre lønkategorier sig fra godt 3.000 personer til godt 6.000 personer, mens eksempelvis lønmodtagere med asiatisk og mellemøstlig/nordafrikansk baggrund taber terræn i lønkapløbet.

Østarbejdernes sociale opstigen kommer samtidig med, at stadig flere af dem slår sig permanent ned i Danmark. Antallet af fastboende øst- og centraleuropæere er således vokset markant, fra godt 13.400 til knap 31.500, i perioden 2008-2014.

Det er den 33-årige litauiske Raimondas Girtas et eksempel på. Han kom til Samsø første gang i 2009 og arbejdede som sæsonarbejder hos Brdr. Kjeldahl, der beskæftiger 80 personer inden for landbrug, gartneri, entreprenørvirksomhed og service. I 2012 flyttede han permanent til Kattegat-øen med hustruen Laura, der fik job i virksomhedens pakkeri, og sønnen Kajus, der i dag er ni år.

”Vi er glade for at bo her og tjener langt mere, end vi kan tjene hjemme i Litauen,” siger Girtas, der taler engelsk med kollegerne og med lærerne på skolen, hvor sønnen allerede har lært langt mere dansk, end forældrene endnu mestrer.

Ifølge direktør Søren Peter Kjeldahl har virksomheden i alt otte østeuropæiske par – fire litauiske og fire polske – ansat til fysisk hårdt markarbejde og arbejde i pakkeriet. Den arbejdsstyrke bliver suppleret op med sæsonarbejdere fra både Øst- og Sydeuropa i sommersæsonen. Og den konstellation er direktøren meget tilfreds med.

”Det er pligtopfyldende folk, der arbejder hårdt, og som har et meget lavt sygefravær. De får alle løn efter overenskomsten – svarende til godt 125 kr. i timen og tillæg for weekendarbejde, som der er meget af i sommersæsonen,” siger Søren Peter Kjeldahl.

”Vi kan ikke få danskere til at tage de her job, og faktisk er det jo sådan, at de danske arbejderes job i virksomheden som chauffører og sekretærer osv. ville være i fare, hvis vi ikke havde østeuropæerne til det hårde markarbejde,” siger han og tilføjer, at østarbejdernes tilstedeværelse bidrager til at skærpe engelskkundskaberne hos de danske lærlinge.

Heller ikke Hans Schmidt, faglig sekretær i fagforeningen 3F på Samsø, har nogen indvendinger mod, at næste 100 østarbejdere nu er blevet fastboende samsinger.

”Vi har ikke dansk arbejdskraft til de job, østarbejderne udfører. De har bidraget til at stoppe befolkningsnedgangen. Det er godt for Brugsen og skolen og for os alle,” siger Hans Schmidt.

De eneste sure miner i forhold til østarbejderne har været i relation til Samsø Syltefabrik, som udelukkende beskæftiger arbejdere fra Litauen og Polen, selv om flere af 3F’s danske medlemmer har søgt job på virksomheden. Det vil Schmidt gerne tale med den nye ledelse af fabrikken om.

Generelt stiger østarbejdernes medlemskab af fagforeninger da også i takt med den fastere tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det sker bare ikke så hurtigt, som man ønsker sig i eksempelvis LO og 3F. Og dem, der melder sig ind, gør det ofte i de billige, såkaldt gule, fagforeninger. Samtidig sker der også en klar stigning i antallet af østarbejdere på dagpenge, og tal fra Dagpengekommissionen kan tyde på, at retten til at tage dagpenge med på jobjagt i udlandet i nogen grad bruges til forlængede ophold i østarbejdernes hjemlande, eftersom jobjagten primært foregår i hjemlandene og stort set altid ender resultatløs, hvorefter turen går tilbage til Danmark. Østarbejdernes overrepræsentation i ledighedsstatistikkerne hænger dog ifølge 3F også sammen med, at østarbejderne generelt har løsere ansættelser i mere sæsonbetonede erhverv end gennemsnittet af danske lønmodtagere.

Arbejdsgivere tilfredse

Både Dansk Arbejdsgiverforening, Horesta (hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgivere) og tænketanken Europa har udarbejdet analyser, der dokumenterer, at østarbejderne i dag udgør en uundværlig ressource på det danske arbejdsmarked, og at det ville medføre massive tab i virksomheder og i samfundet som helhed, hvis ikke danske virksomheder havde adgang til østeuropæisk arbejdskraft.

Danske arbejdsgivere sætter generelt stor pris på østarbejderne, der opfattes som pålidelige og pligtopfyldende, og selv LO-fagforeningerne ser mere positivt på østarbejderne, selv om man er meget på vagt over for løndumping, der særligt finder sted, når det er vikarbureauer, der formidler job til østarbejderne.

Jens Arnholtz, adjunkt ved forskningscentret FAOS på Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at østeuropæerne vil klare sig rigtig godt i konkurrencen med danskere, flygtninge og tidligere indvandrergrupper i den nederste halvdel af det danske arbejdsmarked.

”Det er en højt selekteret gruppe. De har et højt uddannelsesniveau. Og det faktum, at de er draget af sted hjemmefra for at søge lykken, adskiller dem fra de andre grupper. De har et stort drive,” siger Arnholtz.

Han påpeger videre, at den relativt store gruppe af østeuropæere, som nu slår sig permanent ned i Danmark, formentlig vil bevæge sig opad i jobhierarkierne, fordi de ønsker højere løn, bedre arbejdstider og andre fordele på linje med andre borgere i Danmark. Men for dem, som ikke formår det, vil der komme ny konkurrence fra de flygtninge, der skal ind på arbejdsmarkedet.

Forrige artikel Cameron presser svagt EU med sin egen svaghed Cameron presser svagt EU med sin egen svaghed Næste artikel Flygtninge kæmper mod danskere og østarbejdere om få ledige job Flygtninge kæmper mod danskere og østarbejdere om få ledige job

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.