Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende

KOMMENTAR: Nye styringsformer, bedre digitalisering og en opblødning af det nationale niveau. Den offentlige innovation står over for store forandringer. Her er de væsentligste tendenser.

Det er efterhånden en udbredt kendsgerning, at innovation i den offentlige sektor er afgørende for, at vi kan imødekomme de store forandringer, vores samfund står midt i.

I Danmark har vi nu endda vores egen minister for offentlig innovation, som netop nu gennemfører en omfattende reform med sigte på at styrke sammenhængen i borgernes møde med den offentlige sektor.

Men vilkårene for at innovere i det offentlige har ændret sig drastisk de seneste ti år.

I anledning af andenudgivelsen af min bog ”Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society” ser jeg nærmere på de største forandringer, innovatører skal forholde sig til, når de skaber rammerne for vores næste samfund. Her er fem af de mest markante lige nu.

Fra offentlig-privat samarbejde til agil styring

De fleste lande har bevæget sig ud af finanskrisens efterdønninger, men står nu over for ny politisk og økonomisk usikkerhed. Etablerede institutioner, bygget op om efterkrigstidens grundprincipper, udfordres af polarisering og nye politiske kræfter, og der sættes i flere lande spørgsmålstegn ved selve demokratiets grundtanke.

Set i lyset af den udvikling er det afgørende, at vi er i stand til at tilpasse og fremtidssikre de offentlige institutioners rolle i samfundet. En innovativ offentlig sektor er faktisk en forudsætning for dynamik i det private erhvervsliv.

Skræmmebilledet om en offentlig sektor, der i kraft af sin størrelse og bureaukrati blot spænder ben for det private erhvervsliv, udfordres da også i disse år fra flere fronter.

Økonomen Mariana Mazzucato beskriver i sin bog ”The Entrepreneurial State”, hvordan en modig og nyskabende offentlig sektor kan bidrage til at skabe helt nye markeder, ligesom mange virksomheders forretning beror på offentligt finansieret forskning og teknologi.

Det offentliges kernerolle bliver dermed at være tilstrækkeligt åben og proaktiv, når det gælder de teknologiske muligheder. I foråret lancerede World Economic Forum deres ”agile governance”-agenda, som netop sætter fokus på at fremtidssikre rammerne for lovgivning i en æra med eksplosiv udvikling inden for teknologi og nye, digitale forretningsmodeller.

Den udvikling kalder på nye partnerskaber, hvor det offentlige og det private ikke ses som modsætninger, men snarere som et symbiotisk forhold, der kan være gensidigt og positivt forstærkende. Agil styring dækker således over nye styreformer i både den private sektor, den offentlige sektor – og midtimellem.

Det er en tematik vi også i Dansk Design Center løbende udforsker. I december afholder vi eksempelvis konferencen ”Experimentation by Design: Agile Governance in Business and Society”, der handler om balancen mellem hastig teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og langsigtede politiske visioner. Vi sigter her mod at designe nye rum og processer for agile styreformer – for hvad vil det sige i praksis?

Fra digital eftertanke til født digital

Danmark er også generelt på forkant med digitaliseringen, eksempelvis i den måde, samfundets institutioner kommunikerer med borgerne på, og i de digitale selvbetjeningsløsninger, mange af os møder i det daglige.

Men vil man innovere i det offentlige, er det ikke længere nok at tænke det digitale som en tilføjelse, en slags e-version af kerneydelserne. Det er f.eks. lidt besynderligt, at man i sin digitale e-boks eller en platform som ”Forældreintra” modtager beskeder med vedhæftede, printklare pdf-filer, sat op med brevhoved til rudekuverten og det hele.

Som Tom Loosemore, tidligere medlem af den britiske regerings Government Digital Services-team, siger: ”Vi skal bygge offentlige institutioner, der ikke blot er på internettet, men skabt af internettet.” I Danmark har innovationsminister Sophie Løhde da også for nylig sat digitalisering på toppen af sin reformdagsorden med mantraet om, at vi skal have en digital offentlig sektor i verdensklasse.

Og vi har set innovationsteamet MindLab, som jeg ledede indtil 2014, blive omlagt til en ny ”disruption-taskforce” i Erhvervsministeriet. Dagsordenen er nu, hvordan vi skaber offentlige organisationer, der er født digitale?

Fra nye løsninger til nye styreformer

Sproget omkring den offentlige sektor ændrer sig også. Begrebet ”transformation” træder oftere i stedet for ”innovation”. Det er et signal om, at vi ikke kun jagter nye løsninger i de offentlige tilbud, men den gennemgribende og vedblivende forandring, der er nødvendig for at skabe fremtidens styreformer.

Vi skal ikke jagte nye løsninger, men snarere designe processer, der hele tiden er i stand til at tilpasse sig de hastigt skiftende rammer, de udfolder sig i. De netværks- og samarbejdsbaserede modeller vinder frem, men vi har endnu ikke fundet den ideelle form. Langt hen ad vejen viser det sig at være et spørgsmål om ikke bare at implementere nye styreformer, men om selv at opdage og skabe dem.

I Dansk Design Center har vi eksempelvis et samarbejde med FN’s udviklingsprogram, UNDP, der handler om, hvordan man kan arbejde platformsorienteret og skabe værdi ved at inddrage en række aktører i udviklings- og transformationsprocesser.

Fra stater til byer som innovationscentre

Jeg indledte den første udgave af min bog ”LPSI”, som udkom i 2010, med en casebeskrivelse af COP15. Til klimatopmødet i København var der ikke nogen tvivl om, at det i sidste ende påhvilede nationalstaterne at nå frem til en global og bindende løsning.

Det mislykkedes som bekendt, hvilket blev startskuddet til et globalt skifte, hvor større byer begyndte at føre an i nye løsninger til klimatilpasning – og i bredere forstand som bannerførere for en mere innovativ offentlig sektor.

Organisationer som C40 og Bloomberg Philanthropies har vist, hvordan ”byer handler, mens lande snakker”, og hvordan byer kan være de nye epicentre for innovation. Næste år kan København som vært for ”C40 Mayors Summit” med deltagelse af 96 af verdens ledende klimabyer for alvor stille sig i front som centrum for fremtidens byløsninger.

Og vores eget BLOX, Realdanias nye byggeri på vores hovedstads havnefront, eksemplificerer, hvordan både staten, en førende by som København og en fremsynet filantropisk organisation prioriterer designet af fremtidens byer som en vigtig indsats. 

Fra nationale til globale mål

Mens byerne står for en decentralisering i innovationsprocessen, ser vi også et skift den anden vej – til en centralisering af visse værdier, såsom FN’s bæredygtighedsmål, der er en global rettesnor for innovation i alle landes regeringer.

Inden for forbløffende kort tid – tre år – har SDG’erne givet nationer, globale organisationer og byer et fælles sprog til at adressere verdens største udfordringer. For første gang kan innovatører i den offentlige sektor forstå og dele hinandens mål. Samtidig ser vi en stigende interesse blandt disse innovatører for at dele ideer ’open source’ på tværs af landegrænser.

Tilsammen kan disse faktorer føre os frem til en ny situation, hvor vi i højere grad er i stand til og ønsker at dele og skabe værdi af hinandens innovationer. For vi har endnu ikke helt lært at udbrede værdifulde nye tilgange fra én kontekst til en anden.  

Det vil kræve mod fra beslutningstagere i såvel den offentlige som private sektor at imødekomme og (sam-)arbejde under de nye vilkår for innovation. Og her kan design spille en afgørende rolle.

For innovativt lederskab handler også om at ville fremtiden og aktivere et mindset som ’fremtidsmager’ snarere end blot beslutningstager.

For i bund og grund handler offentlig innovation om at ville en bedre fremtid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Næste artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.