Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende

KOMMENTAR: Nye styringsformer, bedre digitalisering og en opblødning af det nationale niveau. Den offentlige innovation står over for store forandringer. Her er de væsentligste tendenser.

Det er efterhånden en udbredt kendsgerning, at innovation i den offentlige sektor er afgørende for, at vi kan imødekomme de store forandringer, vores samfund står midt i.

I Danmark har vi nu endda vores egen minister for offentlig innovation, som netop nu gennemfører en omfattende reform med sigte på at styrke sammenhængen i borgernes møde med den offentlige sektor.

Men vilkårene for at innovere i det offentlige har ændret sig drastisk de seneste ti år.

I anledning af andenudgivelsen af min bog ”Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society” ser jeg nærmere på de største forandringer, innovatører skal forholde sig til, når de skaber rammerne for vores næste samfund. Her er fem af de mest markante lige nu.

Fra offentlig-privat samarbejde til agil styring

De fleste lande har bevæget sig ud af finanskrisens efterdønninger, men står nu over for ny politisk og økonomisk usikkerhed. Etablerede institutioner, bygget op om efterkrigstidens grundprincipper, udfordres af polarisering og nye politiske kræfter, og der sættes i flere lande spørgsmålstegn ved selve demokratiets grundtanke.

Set i lyset af den udvikling er det afgørende, at vi er i stand til at tilpasse og fremtidssikre de offentlige institutioners rolle i samfundet. En innovativ offentlig sektor er faktisk en forudsætning for dynamik i det private erhvervsliv.

Skræmmebilledet om en offentlig sektor, der i kraft af sin størrelse og bureaukrati blot spænder ben for det private erhvervsliv, udfordres da også i disse år fra flere fronter.

Økonomen Mariana Mazzucato beskriver i sin bog ”The Entrepreneurial State”, hvordan en modig og nyskabende offentlig sektor kan bidrage til at skabe helt nye markeder, ligesom mange virksomheders forretning beror på offentligt finansieret forskning og teknologi.

Det offentliges kernerolle bliver dermed at være tilstrækkeligt åben og proaktiv, når det gælder de teknologiske muligheder. I foråret lancerede World Economic Forum deres ”agile governance”-agenda, som netop sætter fokus på at fremtidssikre rammerne for lovgivning i en æra med eksplosiv udvikling inden for teknologi og nye, digitale forretningsmodeller.

Den udvikling kalder på nye partnerskaber, hvor det offentlige og det private ikke ses som modsætninger, men snarere som et symbiotisk forhold, der kan være gensidigt og positivt forstærkende. Agil styring dækker således over nye styreformer i både den private sektor, den offentlige sektor – og midtimellem.

Det er en tematik vi også i Dansk Design Center løbende udforsker. I december afholder vi eksempelvis konferencen ”Experimentation by Design: Agile Governance in Business and Society”, der handler om balancen mellem hastig teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og langsigtede politiske visioner. Vi sigter her mod at designe nye rum og processer for agile styreformer – for hvad vil det sige i praksis?

Fra digital eftertanke til født digital

Danmark er også generelt på forkant med digitaliseringen, eksempelvis i den måde, samfundets institutioner kommunikerer med borgerne på, og i de digitale selvbetjeningsløsninger, mange af os møder i det daglige.

Men vil man innovere i det offentlige, er det ikke længere nok at tænke det digitale som en tilføjelse, en slags e-version af kerneydelserne. Det er f.eks. lidt besynderligt, at man i sin digitale e-boks eller en platform som ”Forældreintra” modtager beskeder med vedhæftede, printklare pdf-filer, sat op med brevhoved til rudekuverten og det hele.

Som Tom Loosemore, tidligere medlem af den britiske regerings Government Digital Services-team, siger: ”Vi skal bygge offentlige institutioner, der ikke blot er på internettet, men skabt af internettet.” I Danmark har innovationsminister Sophie Løhde da også for nylig sat digitalisering på toppen af sin reformdagsorden med mantraet om, at vi skal have en digital offentlig sektor i verdensklasse.

Og vi har set innovationsteamet MindLab, som jeg ledede indtil 2014, blive omlagt til en ny ”disruption-taskforce” i Erhvervsministeriet. Dagsordenen er nu, hvordan vi skaber offentlige organisationer, der er født digitale?

Fra nye løsninger til nye styreformer

Sproget omkring den offentlige sektor ændrer sig også. Begrebet ”transformation” træder oftere i stedet for ”innovation”. Det er et signal om, at vi ikke kun jagter nye løsninger i de offentlige tilbud, men den gennemgribende og vedblivende forandring, der er nødvendig for at skabe fremtidens styreformer.

Vi skal ikke jagte nye løsninger, men snarere designe processer, der hele tiden er i stand til at tilpasse sig de hastigt skiftende rammer, de udfolder sig i. De netværks- og samarbejdsbaserede modeller vinder frem, men vi har endnu ikke fundet den ideelle form. Langt hen ad vejen viser det sig at være et spørgsmål om ikke bare at implementere nye styreformer, men om selv at opdage og skabe dem.

I Dansk Design Center har vi eksempelvis et samarbejde med FN’s udviklingsprogram, UNDP, der handler om, hvordan man kan arbejde platformsorienteret og skabe værdi ved at inddrage en række aktører i udviklings- og transformationsprocesser.

Fra stater til byer som innovationscentre

Jeg indledte den første udgave af min bog ”LPSI”, som udkom i 2010, med en casebeskrivelse af COP15. Til klimatopmødet i København var der ikke nogen tvivl om, at det i sidste ende påhvilede nationalstaterne at nå frem til en global og bindende løsning.

Det mislykkedes som bekendt, hvilket blev startskuddet til et globalt skifte, hvor større byer begyndte at føre an i nye løsninger til klimatilpasning – og i bredere forstand som bannerførere for en mere innovativ offentlig sektor.

Organisationer som C40 og Bloomberg Philanthropies har vist, hvordan ”byer handler, mens lande snakker”, og hvordan byer kan være de nye epicentre for innovation. Næste år kan København som vært for ”C40 Mayors Summit” med deltagelse af 96 af verdens ledende klimabyer for alvor stille sig i front som centrum for fremtidens byløsninger.

Og vores eget BLOX, Realdanias nye byggeri på vores hovedstads havnefront, eksemplificerer, hvordan både staten, en førende by som København og en fremsynet filantropisk organisation prioriterer designet af fremtidens byer som en vigtig indsats. 

Fra nationale til globale mål

Mens byerne står for en decentralisering i innovationsprocessen, ser vi også et skift den anden vej – til en centralisering af visse værdier, såsom FN’s bæredygtighedsmål, der er en global rettesnor for innovation i alle landes regeringer.

Inden for forbløffende kort tid – tre år – har SDG’erne givet nationer, globale organisationer og byer et fælles sprog til at adressere verdens største udfordringer. For første gang kan innovatører i den offentlige sektor forstå og dele hinandens mål. Samtidig ser vi en stigende interesse blandt disse innovatører for at dele ideer ’open source’ på tværs af landegrænser.

Tilsammen kan disse faktorer føre os frem til en ny situation, hvor vi i højere grad er i stand til og ønsker at dele og skabe værdi af hinandens innovationer. For vi har endnu ikke helt lært at udbrede værdifulde nye tilgange fra én kontekst til en anden.  

Det vil kræve mod fra beslutningstagere i såvel den offentlige som private sektor at imødekomme og (sam-)arbejde under de nye vilkår for innovation. Og her kan design spille en afgørende rolle.

For innovativt lederskab handler også om at ville fremtiden og aktivere et mindset som ’fremtidsmager’ snarere end blot beslutningstager.

For i bund og grund handler offentlig innovation om at ville en bedre fremtid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Næste artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.