Det er efterhånden en udbredt kendsgerning, at innovation i den offentlige sektor er afgørende for, at vi kan imødekomme de store forandringer, vores samfund står midt i.

I Danmark har vi nu endda vores egen minister for offentlig innovation, som netop nu gennemfører en omfattende reform med sigte på at styrke sammenhængen i borgernes møde med den offentlige sektor.

Men vilkårene for at innovere i det offentlige har ændret sig drastisk de seneste ti år.

I anledning af andenudgivelsen af min bog ”Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society” ser jeg nærmere på de største forandringer, innovatører skal forholde sig til, når de skaber rammerne for vores næste samfund. Her er fem af de mest markante lige nu.

Fra offentlig-privat samarbejde til agil styring

De fleste lande har bevæget sig ud af finanskrisens efterdønninger, men står nu over for ny politisk og økonomisk usikkerhed. Etablerede institutioner, bygget op om efterkrigstidens grundprincipper, udfordres af polarisering og nye politiske kræfter, og der sættes i flere lande spørgsmålstegn ved selve demokratiets grundtanke.

Set i lyset af den udvikling er det afgørende, at vi er i stand til at tilpasse og fremtidssikre de offentlige institutioners rolle i samfundet. En innovativ offentlig sektor er faktisk en forudsætning for dynamik i det private erhvervsliv.

Skræmmebilledet om en offentlig sektor, der i kraft af sin størrelse og bureaukrati blot spænder ben for det private erhvervsliv, udfordres da også i disse år fra flere fronter.

Økonomen Mariana Mazzucato beskriver i sin bog ”The Entrepreneurial State”, hvordan en modig og nyskabende offentlig sektor kan bidrage til at skabe helt nye markeder, ligesom mange virksomheders forretning beror på offentligt finansieret forskning og teknologi.

Det offentliges kernerolle bliver dermed at være tilstrækkeligt åben og proaktiv, når det gælder de teknologiske muligheder. I foråret lancerede World Economic Forum deres ”agile governance”-agenda, som netop sætter fokus på at fremtidssikre rammerne for lovgivning i en æra med eksplosiv udvikling inden for teknologi og nye, digitale forretningsmodeller.

Den udvikling kalder på nye partnerskaber, hvor det offentlige og det private ikke ses som modsætninger, men snarere som et symbiotisk forhold, der kan være gensidigt og positivt forstærkende. Agil styring dækker således over nye styreformer i både den private sektor, den offentlige sektor – og midtimellem.

Det er en tematik vi også i Dansk Design Center løbende udforsker. I december afholder vi eksempelvis konferencen ”Experimentation by Design: Agile Governance in Business and Society”, der handler om balancen mellem hastig teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og langsigtede politiske visioner. Vi sigter her mod at designe nye rum og processer for agile styreformer – for hvad vil det sige i praksis?

Fra digital eftertanke til født digital

Danmark er også generelt på forkant med digitaliseringen, eksempelvis i den måde, samfundets institutioner kommunikerer med borgerne på, og i de digitale selvbetjeningsløsninger, mange af os møder i det daglige.

Men vil man innovere i det offentlige, er det ikke længere nok at tænke det digitale som en tilføjelse, en slags e-version af kerneydelserne. Det er f.eks. lidt besynderligt, at man i sin digitale e-boks eller en platform som ”Forældreintra” modtager beskeder med vedhæftede, printklare pdf-filer, sat op med brevhoved til rudekuverten og det hele.

Som Tom Loosemore, tidligere medlem af den britiske regerings Government Digital Services-team, siger: ”Vi skal bygge offentlige institutioner, der ikke blot er på internettet, men skabt af internettet.” I Danmark har innovationsminister Sophie Løhde da også for nylig sat digitalisering på toppen af sin reformdagsorden med mantraet om, at vi skal have en digital offentlig sektor i verdensklasse.

Og vi har set innovationsteamet MindLab, som jeg ledede indtil 2014, blive omlagt til en ny ”disruption-taskforce” i Erhvervsministeriet. Dagsordenen er nu, hvordan vi skaber offentlige organisationer, der er født digitale?

Fra nye løsninger til nye styreformer

Sproget omkring den offentlige sektor ændrer sig også. Begrebet ”transformation” træder oftere i stedet for ”innovation”. Det er et signal om, at vi ikke kun jagter nye løsninger i de offentlige tilbud, men den gennemgribende og vedblivende forandring, der er nødvendig for at skabe fremtidens styreformer.

Vi skal ikke jagte nye løsninger, men snarere designe processer, der hele tiden er i stand til at tilpasse sig de hastigt skiftende rammer, de udfolder sig i. De netværks- og samarbejdsbaserede modeller vinder frem, men vi har endnu ikke fundet den ideelle form. Langt hen ad vejen viser det sig at være et spørgsmål om ikke bare at implementere nye styreformer, men om selv at opdage og skabe dem.

I Dansk Design Center har vi eksempelvis et samarbejde med FN’s udviklingsprogram, UNDP, der handler om, hvordan man kan arbejde platformsorienteret og skabe værdi ved at inddrage en række aktører i udviklings- og transformationsprocesser.

Fra stater til byer som innovationscentre

Jeg indledte den første udgave af min bog ”LPSI”, som udkom i 2010, med en casebeskrivelse af COP15. Til klimatopmødet i København var der ikke nogen tvivl om, at det i sidste ende påhvilede nationalstaterne at nå frem til en global og bindende løsning.

Det mislykkedes som bekendt, hvilket blev startskuddet til et globalt skifte, hvor større byer begyndte at føre an i nye løsninger til klimatilpasning – og i bredere forstand som bannerførere for en mere innovativ offentlig sektor.

Organisationer som C40 og Bloomberg Philanthropies har vist, hvordan ”byer handler, mens lande snakker”, og hvordan byer kan være de nye epicentre for innovation. Næste år kan København som vært for ”C40 Mayors Summit” med deltagelse af 96 af verdens ledende klimabyer for alvor stille sig i front som centrum for fremtidens byløsninger.

Og vores eget BLOX, Realdanias nye byggeri på vores hovedstads havnefront, eksemplificerer, hvordan både staten, en førende by som København og en fremsynet filantropisk organisation prioriterer designet af fremtidens byer som en vigtig indsats. 

Fra nationale til globale mål

Mens byerne står for en decentralisering i innovationsprocessen, ser vi også et skift den anden vej – til en centralisering af visse værdier, såsom FN’s bæredygtighedsmål, der er en global rettesnor for innovation i alle landes regeringer.

Inden for forbløffende kort tid – tre år – har SDG’erne givet nationer, globale organisationer og byer et fælles sprog til at adressere verdens største udfordringer. For første gang kan innovatører i den offentlige sektor forstå og dele hinandens mål. Samtidig ser vi en stigende interesse blandt disse innovatører for at dele ideer ’open source’ på tværs af landegrænser.

Tilsammen kan disse faktorer føre os frem til en ny situation, hvor vi i højere grad er i stand til og ønsker at dele og skabe værdi af hinandens innovationer. For vi har endnu ikke helt lært at udbrede værdifulde nye tilgange fra én kontekst til en anden.  

Det vil kræve mod fra beslutningstagere i såvel den offentlige som private sektor at imødekomme og (sam-)arbejde under de nye vilkår for innovation. Og her kan design spille en afgørende rolle.

For innovativt lederskab handler også om at ville fremtiden og aktivere et mindset som ’fremtidsmager’ snarere end blot beslutningstager.

For i bund og grund handler offentlig innovation om at ville en bedre fremtid.