Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende

KOMMENTAR: Nye styringsformer, bedre digitalisering og en opblødning af det nationale niveau. Den offentlige innovation står over for store forandringer. Her er de væsentligste tendenser.

Det er efterhånden en udbredt kendsgerning, at innovation i den offentlige sektor er afgørende for, at vi kan imødekomme de store forandringer, vores samfund står midt i.

I Danmark har vi nu endda vores egen minister for offentlig innovation, som netop nu gennemfører en omfattende reform med sigte på at styrke sammenhængen i borgernes møde med den offentlige sektor.

Men vilkårene for at innovere i det offentlige har ændret sig drastisk de seneste ti år.

I anledning af andenudgivelsen af min bog ”Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society” ser jeg nærmere på de største forandringer, innovatører skal forholde sig til, når de skaber rammerne for vores næste samfund. Her er fem af de mest markante lige nu.

Fra offentlig-privat samarbejde til agil styring

De fleste lande har bevæget sig ud af finanskrisens efterdønninger, men står nu over for ny politisk og økonomisk usikkerhed. Etablerede institutioner, bygget op om efterkrigstidens grundprincipper, udfordres af polarisering og nye politiske kræfter, og der sættes i flere lande spørgsmålstegn ved selve demokratiets grundtanke.

Set i lyset af den udvikling er det afgørende, at vi er i stand til at tilpasse og fremtidssikre de offentlige institutioners rolle i samfundet. En innovativ offentlig sektor er faktisk en forudsætning for dynamik i det private erhvervsliv.

Skræmmebilledet om en offentlig sektor, der i kraft af sin størrelse og bureaukrati blot spænder ben for det private erhvervsliv, udfordres da også i disse år fra flere fronter.

Økonomen Mariana Mazzucato beskriver i sin bog ”The Entrepreneurial State”, hvordan en modig og nyskabende offentlig sektor kan bidrage til at skabe helt nye markeder, ligesom mange virksomheders forretning beror på offentligt finansieret forskning og teknologi.

Det offentliges kernerolle bliver dermed at være tilstrækkeligt åben og proaktiv, når det gælder de teknologiske muligheder. I foråret lancerede World Economic Forum deres ”agile governance”-agenda, som netop sætter fokus på at fremtidssikre rammerne for lovgivning i en æra med eksplosiv udvikling inden for teknologi og nye, digitale forretningsmodeller.

Den udvikling kalder på nye partnerskaber, hvor det offentlige og det private ikke ses som modsætninger, men snarere som et symbiotisk forhold, der kan være gensidigt og positivt forstærkende. Agil styring dækker således over nye styreformer i både den private sektor, den offentlige sektor – og midtimellem.

Det er en tematik vi også i Dansk Design Center løbende udforsker. I december afholder vi eksempelvis konferencen ”Experimentation by Design: Agile Governance in Business and Society”, der handler om balancen mellem hastig teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og langsigtede politiske visioner. Vi sigter her mod at designe nye rum og processer for agile styreformer – for hvad vil det sige i praksis?

Fra digital eftertanke til født digital

Danmark er også generelt på forkant med digitaliseringen, eksempelvis i den måde, samfundets institutioner kommunikerer med borgerne på, og i de digitale selvbetjeningsløsninger, mange af os møder i det daglige.

Men vil man innovere i det offentlige, er det ikke længere nok at tænke det digitale som en tilføjelse, en slags e-version af kerneydelserne. Det er f.eks. lidt besynderligt, at man i sin digitale e-boks eller en platform som ”Forældreintra” modtager beskeder med vedhæftede, printklare pdf-filer, sat op med brevhoved til rudekuverten og det hele.

Som Tom Loosemore, tidligere medlem af den britiske regerings Government Digital Services-team, siger: ”Vi skal bygge offentlige institutioner, der ikke blot er på internettet, men skabt af internettet.” I Danmark har innovationsminister Sophie Løhde da også for nylig sat digitalisering på toppen af sin reformdagsorden med mantraet om, at vi skal have en digital offentlig sektor i verdensklasse.

Og vi har set innovationsteamet MindLab, som jeg ledede indtil 2014, blive omlagt til en ny ”disruption-taskforce” i Erhvervsministeriet. Dagsordenen er nu, hvordan vi skaber offentlige organisationer, der er født digitale?

Fra nye løsninger til nye styreformer

Sproget omkring den offentlige sektor ændrer sig også. Begrebet ”transformation” træder oftere i stedet for ”innovation”. Det er et signal om, at vi ikke kun jagter nye løsninger i de offentlige tilbud, men den gennemgribende og vedblivende forandring, der er nødvendig for at skabe fremtidens styreformer.

Vi skal ikke jagte nye løsninger, men snarere designe processer, der hele tiden er i stand til at tilpasse sig de hastigt skiftende rammer, de udfolder sig i. De netværks- og samarbejdsbaserede modeller vinder frem, men vi har endnu ikke fundet den ideelle form. Langt hen ad vejen viser det sig at være et spørgsmål om ikke bare at implementere nye styreformer, men om selv at opdage og skabe dem.

I Dansk Design Center har vi eksempelvis et samarbejde med FN’s udviklingsprogram, UNDP, der handler om, hvordan man kan arbejde platformsorienteret og skabe værdi ved at inddrage en række aktører i udviklings- og transformationsprocesser.

Fra stater til byer som innovationscentre

Jeg indledte den første udgave af min bog ”LPSI”, som udkom i 2010, med en casebeskrivelse af COP15. Til klimatopmødet i København var der ikke nogen tvivl om, at det i sidste ende påhvilede nationalstaterne at nå frem til en global og bindende løsning.

Det mislykkedes som bekendt, hvilket blev startskuddet til et globalt skifte, hvor større byer begyndte at føre an i nye løsninger til klimatilpasning – og i bredere forstand som bannerførere for en mere innovativ offentlig sektor.

Organisationer som C40 og Bloomberg Philanthropies har vist, hvordan ”byer handler, mens lande snakker”, og hvordan byer kan være de nye epicentre for innovation. Næste år kan København som vært for ”C40 Mayors Summit” med deltagelse af 96 af verdens ledende klimabyer for alvor stille sig i front som centrum for fremtidens byløsninger.

Og vores eget BLOX, Realdanias nye byggeri på vores hovedstads havnefront, eksemplificerer, hvordan både staten, en førende by som København og en fremsynet filantropisk organisation prioriterer designet af fremtidens byer som en vigtig indsats. 

Fra nationale til globale mål

Mens byerne står for en decentralisering i innovationsprocessen, ser vi også et skift den anden vej – til en centralisering af visse værdier, såsom FN’s bæredygtighedsmål, der er en global rettesnor for innovation i alle landes regeringer.

Inden for forbløffende kort tid – tre år – har SDG’erne givet nationer, globale organisationer og byer et fælles sprog til at adressere verdens største udfordringer. For første gang kan innovatører i den offentlige sektor forstå og dele hinandens mål. Samtidig ser vi en stigende interesse blandt disse innovatører for at dele ideer ’open source’ på tværs af landegrænser.

Tilsammen kan disse faktorer føre os frem til en ny situation, hvor vi i højere grad er i stand til og ønsker at dele og skabe værdi af hinandens innovationer. For vi har endnu ikke helt lært at udbrede værdifulde nye tilgange fra én kontekst til en anden.  

Det vil kræve mod fra beslutningstagere i såvel den offentlige som private sektor at imødekomme og (sam-)arbejde under de nye vilkår for innovation. Og her kan design spille en afgørende rolle.

For innovativt lederskab handler også om at ville fremtiden og aktivere et mindset som ’fremtidsmager’ snarere end blot beslutningstager.

For i bund og grund handler offentlig innovation om at ville en bedre fremtid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Næste artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.