Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende

KOMMENTAR: Nye styringsformer, bedre digitalisering og en opblødning af det nationale niveau. Den offentlige innovation står over for store forandringer. Her er de væsentligste tendenser.

Det er efterhånden en udbredt kendsgerning, at innovation i den offentlige sektor er afgørende for, at vi kan imødekomme de store forandringer, vores samfund står midt i.

I Danmark har vi nu endda vores egen minister for offentlig innovation, som netop nu gennemfører en omfattende reform med sigte på at styrke sammenhængen i borgernes møde med den offentlige sektor.

Men vilkårene for at innovere i det offentlige har ændret sig drastisk de seneste ti år.

I anledning af andenudgivelsen af min bog ”Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society” ser jeg nærmere på de største forandringer, innovatører skal forholde sig til, når de skaber rammerne for vores næste samfund. Her er fem af de mest markante lige nu.

Fra offentlig-privat samarbejde til agil styring

De fleste lande har bevæget sig ud af finanskrisens efterdønninger, men står nu over for ny politisk og økonomisk usikkerhed. Etablerede institutioner, bygget op om efterkrigstidens grundprincipper, udfordres af polarisering og nye politiske kræfter, og der sættes i flere lande spørgsmålstegn ved selve demokratiets grundtanke.

Set i lyset af den udvikling er det afgørende, at vi er i stand til at tilpasse og fremtidssikre de offentlige institutioners rolle i samfundet. En innovativ offentlig sektor er faktisk en forudsætning for dynamik i det private erhvervsliv.

Skræmmebilledet om en offentlig sektor, der i kraft af sin størrelse og bureaukrati blot spænder ben for det private erhvervsliv, udfordres da også i disse år fra flere fronter.

Økonomen Mariana Mazzucato beskriver i sin bog ”The Entrepreneurial State”, hvordan en modig og nyskabende offentlig sektor kan bidrage til at skabe helt nye markeder, ligesom mange virksomheders forretning beror på offentligt finansieret forskning og teknologi.

Det offentliges kernerolle bliver dermed at være tilstrækkeligt åben og proaktiv, når det gælder de teknologiske muligheder. I foråret lancerede World Economic Forum deres ”agile governance”-agenda, som netop sætter fokus på at fremtidssikre rammerne for lovgivning i en æra med eksplosiv udvikling inden for teknologi og nye, digitale forretningsmodeller.

Den udvikling kalder på nye partnerskaber, hvor det offentlige og det private ikke ses som modsætninger, men snarere som et symbiotisk forhold, der kan være gensidigt og positivt forstærkende. Agil styring dækker således over nye styreformer i både den private sektor, den offentlige sektor – og midtimellem.

Det er en tematik vi også i Dansk Design Center løbende udforsker. I december afholder vi eksempelvis konferencen ”Experimentation by Design: Agile Governance in Business and Society”, der handler om balancen mellem hastig teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og langsigtede politiske visioner. Vi sigter her mod at designe nye rum og processer for agile styreformer – for hvad vil det sige i praksis?

Fra digital eftertanke til født digital

Danmark er også generelt på forkant med digitaliseringen, eksempelvis i den måde, samfundets institutioner kommunikerer med borgerne på, og i de digitale selvbetjeningsløsninger, mange af os møder i det daglige.

Men vil man innovere i det offentlige, er det ikke længere nok at tænke det digitale som en tilføjelse, en slags e-version af kerneydelserne. Det er f.eks. lidt besynderligt, at man i sin digitale e-boks eller en platform som ”Forældreintra” modtager beskeder med vedhæftede, printklare pdf-filer, sat op med brevhoved til rudekuverten og det hele.

Som Tom Loosemore, tidligere medlem af den britiske regerings Government Digital Services-team, siger: ”Vi skal bygge offentlige institutioner, der ikke blot er på internettet, men skabt af internettet.” I Danmark har innovationsminister Sophie Løhde da også for nylig sat digitalisering på toppen af sin reformdagsorden med mantraet om, at vi skal have en digital offentlig sektor i verdensklasse.

Og vi har set innovationsteamet MindLab, som jeg ledede indtil 2014, blive omlagt til en ny ”disruption-taskforce” i Erhvervsministeriet. Dagsordenen er nu, hvordan vi skaber offentlige organisationer, der er født digitale?

Fra nye løsninger til nye styreformer

Sproget omkring den offentlige sektor ændrer sig også. Begrebet ”transformation” træder oftere i stedet for ”innovation”. Det er et signal om, at vi ikke kun jagter nye løsninger i de offentlige tilbud, men den gennemgribende og vedblivende forandring, der er nødvendig for at skabe fremtidens styreformer.

Vi skal ikke jagte nye løsninger, men snarere designe processer, der hele tiden er i stand til at tilpasse sig de hastigt skiftende rammer, de udfolder sig i. De netværks- og samarbejdsbaserede modeller vinder frem, men vi har endnu ikke fundet den ideelle form. Langt hen ad vejen viser det sig at være et spørgsmål om ikke bare at implementere nye styreformer, men om selv at opdage og skabe dem.

I Dansk Design Center har vi eksempelvis et samarbejde med FN’s udviklingsprogram, UNDP, der handler om, hvordan man kan arbejde platformsorienteret og skabe værdi ved at inddrage en række aktører i udviklings- og transformationsprocesser.

Fra stater til byer som innovationscentre

Jeg indledte den første udgave af min bog ”LPSI”, som udkom i 2010, med en casebeskrivelse af COP15. Til klimatopmødet i København var der ikke nogen tvivl om, at det i sidste ende påhvilede nationalstaterne at nå frem til en global og bindende løsning.

Det mislykkedes som bekendt, hvilket blev startskuddet til et globalt skifte, hvor større byer begyndte at føre an i nye løsninger til klimatilpasning – og i bredere forstand som bannerførere for en mere innovativ offentlig sektor.

Organisationer som C40 og Bloomberg Philanthropies har vist, hvordan ”byer handler, mens lande snakker”, og hvordan byer kan være de nye epicentre for innovation. Næste år kan København som vært for ”C40 Mayors Summit” med deltagelse af 96 af verdens ledende klimabyer for alvor stille sig i front som centrum for fremtidens byløsninger.

Og vores eget BLOX, Realdanias nye byggeri på vores hovedstads havnefront, eksemplificerer, hvordan både staten, en førende by som København og en fremsynet filantropisk organisation prioriterer designet af fremtidens byer som en vigtig indsats. 

Fra nationale til globale mål

Mens byerne står for en decentralisering i innovationsprocessen, ser vi også et skift den anden vej – til en centralisering af visse værdier, såsom FN’s bæredygtighedsmål, der er en global rettesnor for innovation i alle landes regeringer.

Inden for forbløffende kort tid – tre år – har SDG’erne givet nationer, globale organisationer og byer et fælles sprog til at adressere verdens største udfordringer. For første gang kan innovatører i den offentlige sektor forstå og dele hinandens mål. Samtidig ser vi en stigende interesse blandt disse innovatører for at dele ideer ’open source’ på tværs af landegrænser.

Tilsammen kan disse faktorer føre os frem til en ny situation, hvor vi i højere grad er i stand til og ønsker at dele og skabe værdi af hinandens innovationer. For vi har endnu ikke helt lært at udbrede værdifulde nye tilgange fra én kontekst til en anden.  

Det vil kræve mod fra beslutningstagere i såvel den offentlige som private sektor at imødekomme og (sam-)arbejde under de nye vilkår for innovation. Og her kan design spille en afgørende rolle.

For innovativt lederskab handler også om at ville fremtiden og aktivere et mindset som ’fremtidsmager’ snarere end blot beslutningstager.

For i bund og grund handler offentlig innovation om at ville en bedre fremtid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende Næste artikel Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs Læren af Mays Brexit-kaos: Selvbestemmelse kan gøre dig magtesløs

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.