Øget social polarisering ved EU-afstemningen

Folkeafstemningen den 28. maj blev en markant understregning af, at holdningen til EU i stigende grad bestemmes af den sociale status. En dybere analyse af afstemningsresultatet afslører således, at der bag de samlede tal skjuler sig betydelige vælgerskred. Ved folkeafstemningen vandt ja-fløjen markant frem blandt de veluddannede - højere funktionærer og unge under uddannelse. Derimod kom der langt flere nej-stemmer fra arbejdere, pensionister og endog fra de ellers EU-positive landmænd. Det viser en analyse af afstemnings-resultatet, som professor Søren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Ugebrevet Mandag Morgen. “Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede,” vurderer Risbjerg Thomsen. Også faldet i valgdeltagelsen fra 1993 til 1998 skyldes social polarisering, hvor dele af befolkningen vender ryggen til EU-projektet. Ugebrevet Mandag Morgens kortlægning af resultatet viser i øvrigt, at ja-siden gik mest markant frem i københavnske kredse med mange veluddannede og yngre vælgere, der stemmer på de Radikale, Socialdemokratiet og SF. Nej-siden havde særlig stor fremgang i borgerlige landkredse i Jylland.