Også i Europa gør politik en forskel, Løkke

Statsministeren bør forholde sig proaktivt til den franske præsidents europæiske initiativ i stedet for at tale med to tunger. Macrons forslag er konkrete, modige og hurtigt omsættelige. De gør op med årtiers træghed i EU og åbner et vindue for dansk indflydelse.

Politik gør en forskel.

Det slog statsministeren fast i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge, hvor han ikke færre end fire gange udtalte ovenstående sætning. Lars Løkke Rasmussen mener – må man forstå – at politik er konkret, og at de mennesker, der vedtager politikken, er i stand til at forandre verden.

Det er al ære og respekt værd, at statsministeren på den måde forsøger at bidrage til, at vælgerne genvinder tilliden til den profession, som han selv bedriver. Uden folkets tillid til, at politik kan gøre en forskel, er det selve demokratiet, der er i fare for at forsvinde i den bølge af følelser, angst og mistillid, som tidens populister surfer på. Hvis politikerne skal gøre sig fortjent til folkets tillid, fordrer det imidlertid, at de selvsamme politikere taler med én og ikke to tunger om den verden, vi lever i.

Når det gælder Europa, talte statsministeren i sin åbningstale desværre med to tunger. På den ene side gjorde han det klart, at det europæiske samarbejde er af afgørende betydning for Danmark.

”Den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i verden er EU,” sagde statsministeren.

Dette er ikke nogen nyhed for danske politikere, erhvervsfolk, embedsmænd og organisationsfolk, der meget præcist ved, hvor tæt Danmark allerede er vævet ind i europæisk samarbejde på alle leder og kanter. Men det er godt at få slået fast i en tid, hvor dele af regeringens parlamentariske flertal fortsat postulerer, at det vil tjene Danmark godt at følge Storbritannien ud af EU. Det er ganske enkelt sundt for Danmark, at statsministeren så utvetydigt bekender sig til den store merværdi, Danmark og danskerne har ud af medlemskabet af EU.

Problemet er imidlertid, at Løkke i selvsamme tale på den anden side ikke gjorde det klart, at status quo ikke er en option, når det gælder EU. Det er efterhånden gået op for de fleste, at Storbritanniens farvel til EU kombineret med fælles udfordringer som klimaforandringer, folkevandringer fra Afrika, islamistisk terror og den digitale disruption af økonomien betyder, at EU-landene skal arbejde langt mere effektivt sammen. Netop dette perspektiv affejede Løkke imidlertid i en arrogant retorisk håndevending.

”Vi har brug for EU. Netop derfor er det vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter. Men bruge kræfterne på det, der betyder noget,” sagde Løkke med en formulering, der havde direkte adresse til det initiativ for Europa, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fremlagde 26. september.

Løkkes brug af vendingen ’at fortabe sig’ skriver sig direkte ind i den EU-skeptiske fejlfortolkning af Macrons tale, hvor man forsøger at fremstille den som en storladen og dybest set urealistisk vision fra en verdensfjern fransk præsident, der aldrig vil kunne finde opbakning til sine forslag i resten af EU.

Men det er den ikke, konstaterer Daniela Schwarzer, ekspert i europæisk politik ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP.

”Sjældent har man set en europatale, der i den grad kombinerer politisk ambition og historisk bevidsthed med så konkrete og hurtigt realiserbare initiativer,” skriver Schwarzer i en analyse.

Forslag, der gør en forskel

Talen er i det hele taget fuld af konkrete politiske forslag af den slags, som ifølge Lars Løkke Rasmussen gør en forskel. På områder som energi, migration, grøn omstilling, landbrugspolitik, uddannelse, forskning og arbejdsmarked stiller Macron konkrete forslag, der vil tjene Danmark interesser, hvis de realiseres.

Tag EU’s landbrugspolitik. Den har alle dage været en stærkt kritiseret men ikke desto mindre hellig ko i Frankrig, ligesom den er det i Danmark. Nu udviser Frankrigs præsident politisk mod ved at åbne for en reform, som både beskytter landmændene og samtidig åbner for et seriøst forsøg på at få sektoren med i den grønne omstilling. Det er politik, der kan gøre en forskel, og statsministeren bør på Danmarks vegne engagere sig i den proces.

Macron slår i sin tale også fast, at der i EU nærmest har været en besættelse i forhold til at tale om traktater, budgetter, kapaciteter og mekanismer i stedet for om projekter. Han slår fast, at Europa står over for udfordringer, som nationalstaterne ikke kan løse hver for sig. Kun ved at stå sammen kan man føre de politikker, der gør en forskel for borgerne i EU.

Dét bør statsministeren besinde sig på, ligesom han bør tage nøje bestik af, hvordan debatten om EU’s fremtid kommer til at forløbe i de kommende måneder. Lige nu er der stilhed fra Tyskland, fordi kansler Merkel forhandler om dannelsen af sin kommende regering. Men det vil være en fejlvurdering at tolke tavsheden, som om ingen af Macrons ideer vil få ben at gå på. Omvendt udgør den tyske tavshed en mulighed for, at Danmark og andre mindre EU-lande proaktivt kan præge debatten om, hvordan EU skal takle Europas fælles udfordringer.

Det forudsætter dog, at Løkke også i EU tør føre politik, der gør en forskel.

Macrons plan for Europa

Frankrigs præsident Emmanuel Macron fremlagde 26. september sit ’Initiativ for Europa’. Initiativet består af en overordnet vision om et ’suverænt, forenet og demokratisk Europa’, og af en konkret plan for, hvordan EU-samarbejdet bør reformeres på seks områder.

Macron opstiller 6 nøgler til ’europæisk suverænitet’, og under hver overskrift opregner han en række konkrete initiativer, der alle kan gennemføres uden ændringer i EU-traktaten.

Der er tale om både kendte og nye forslag, der er skrevet ind i Macrons overordnede idé om fremtidens EU. Listen her er ikke udtømmende.

Sikkerhed: EU’s borgere skal føle sig trygge ved, at EU varetager deres sikkerhed i forhold til både ydre farer i form af aggression og immigration og i forhold terrortrusler og naturkatastrofer internt i Europa. Konkrete forslag: Fælles interventionsstyrke, fælles doktrin for indsættelse af styrker. Et europæisk efterretningsakademi. Et europæisk civilforsvar.

Migration: Fælles asylkontor med forbundne databaser over biometrisk data, på længere sigt etablering af et europæisk grænsepoliti, styrket hjemsendelse af afviste asylansøgere. En fælles europæisk fond til finansiering af et program i stor skala til uddannelse og integration af flygtninge.

Partnerskab med Afrika: Indvandringspresset fra Afrika er ifølge Macron ikke blot en forbigående krise for Europa, det er en voksende eksistentiel udfordring. EU skal arbejde sammen med Afrika og sundhed, uddannelse og energi. Finansiel transaktionsskat efter britisk forbillede skal bidrage til finansiering.

Et grønt Europa med høj forsyningssikkerhed: Macron understreger behovet for en omkostningseffektiv grøn omstilling. EU skal have en effektiv skat på kul. EU skal satse strategisk på udvikling af elbiler. Landbrugspolitikken skal omlægges i retning af bæredygtighed. EU skal have en overnational inspektionsstyrke inden for fødevaresikkerhed.

Et innovativt og velreguleret digitalt Europa: EU skal være global leder i reguleringen af den digitale økonomi, således at man påvirker globaliseringen af verdensøkonomien med europæiske værdier. EU skal etablere et agentur for banebrydende innovation. Den digitale transformation skal foregå på retfærdig og tillidsvækkende vis. Det kræver gentænkning af skattesystemerne.

Europa som en økonomisk og monetær verdensmagt: Eurozonen er hjertet i Europas globale økonomisk magt. Udover nationale reformer har Europa ifølge Macron brug for et budget til at kunne skabe et område af vækst og stabilitet og til stabilisering i tilfælde af økonomisk chok.

Proces: Macron opfordrer i sin tale til afholdelse af demokratiske konventer og til bred folkelig debat i alle EU-lande for at høre alle idéer til relancering af EU, som han foreslår. Og han understreger, at denne proces bør inddrage civilsamfundet langt ud over de politiske partiers rækker. I sin tale erkender han åbent, at EU’s grundlæggere i høj grad skabte EU uden at inddrage de europæiske befolkninger. Derfor skal det europæiske demokrati styrkes.

Læs mere om præsident Macrons Initiativ for Europa på det franske udenrigsministeriums hjemmeside på engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Hele talen kan læses i engelsk oversættelse her.

Forrige artikel Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Næste artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.