Også i Europa gør politik en forskel, Løkke

Statsministeren bør forholde sig proaktivt til den franske præsidents europæiske initiativ i stedet for at tale med to tunger. Macrons forslag er konkrete, modige og hurtigt omsættelige. De gør op med årtiers træghed i EU og åbner et vindue for dansk indflydelse.

Politik gør en forskel.

Det slog statsministeren fast i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge, hvor han ikke færre end fire gange udtalte ovenstående sætning. Lars Løkke Rasmussen mener – må man forstå – at politik er konkret, og at de mennesker, der vedtager politikken, er i stand til at forandre verden.

Det er al ære og respekt værd, at statsministeren på den måde forsøger at bidrage til, at vælgerne genvinder tilliden til den profession, som han selv bedriver. Uden folkets tillid til, at politik kan gøre en forskel, er det selve demokratiet, der er i fare for at forsvinde i den bølge af følelser, angst og mistillid, som tidens populister surfer på. Hvis politikerne skal gøre sig fortjent til folkets tillid, fordrer det imidlertid, at de selvsamme politikere taler med én og ikke to tunger om den verden, vi lever i.

Når det gælder Europa, talte statsministeren i sin åbningstale desværre med to tunger. På den ene side gjorde han det klart, at det europæiske samarbejde er af afgørende betydning for Danmark.

”Den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i verden er EU,” sagde statsministeren.

Dette er ikke nogen nyhed for danske politikere, erhvervsfolk, embedsmænd og organisationsfolk, der meget præcist ved, hvor tæt Danmark allerede er vævet ind i europæisk samarbejde på alle leder og kanter. Men det er godt at få slået fast i en tid, hvor dele af regeringens parlamentariske flertal fortsat postulerer, at det vil tjene Danmark godt at følge Storbritannien ud af EU. Det er ganske enkelt sundt for Danmark, at statsministeren så utvetydigt bekender sig til den store merværdi, Danmark og danskerne har ud af medlemskabet af EU.

Problemet er imidlertid, at Løkke i selvsamme tale på den anden side ikke gjorde det klart, at status quo ikke er en option, når det gælder EU. Det er efterhånden gået op for de fleste, at Storbritanniens farvel til EU kombineret med fælles udfordringer som klimaforandringer, folkevandringer fra Afrika, islamistisk terror og den digitale disruption af økonomien betyder, at EU-landene skal arbejde langt mere effektivt sammen. Netop dette perspektiv affejede Løkke imidlertid i en arrogant retorisk håndevending.

”Vi har brug for EU. Netop derfor er det vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter. Men bruge kræfterne på det, der betyder noget,” sagde Løkke med en formulering, der havde direkte adresse til det initiativ for Europa, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fremlagde 26. september.

Løkkes brug af vendingen ’at fortabe sig’ skriver sig direkte ind i den EU-skeptiske fejlfortolkning af Macrons tale, hvor man forsøger at fremstille den som en storladen og dybest set urealistisk vision fra en verdensfjern fransk præsident, der aldrig vil kunne finde opbakning til sine forslag i resten af EU.

Men det er den ikke, konstaterer Daniela Schwarzer, ekspert i europæisk politik ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP.

”Sjældent har man set en europatale, der i den grad kombinerer politisk ambition og historisk bevidsthed med så konkrete og hurtigt realiserbare initiativer,” skriver Schwarzer i en analyse.

Forslag, der gør en forskel

Talen er i det hele taget fuld af konkrete politiske forslag af den slags, som ifølge Lars Løkke Rasmussen gør en forskel. På områder som energi, migration, grøn omstilling, landbrugspolitik, uddannelse, forskning og arbejdsmarked stiller Macron konkrete forslag, der vil tjene Danmark interesser, hvis de realiseres.

Tag EU’s landbrugspolitik. Den har alle dage været en stærkt kritiseret men ikke desto mindre hellig ko i Frankrig, ligesom den er det i Danmark. Nu udviser Frankrigs præsident politisk mod ved at åbne for en reform, som både beskytter landmændene og samtidig åbner for et seriøst forsøg på at få sektoren med i den grønne omstilling. Det er politik, der kan gøre en forskel, og statsministeren bør på Danmarks vegne engagere sig i den proces.

Macron slår i sin tale også fast, at der i EU nærmest har været en besættelse i forhold til at tale om traktater, budgetter, kapaciteter og mekanismer i stedet for om projekter. Han slår fast, at Europa står over for udfordringer, som nationalstaterne ikke kan løse hver for sig. Kun ved at stå sammen kan man føre de politikker, der gør en forskel for borgerne i EU.

Dét bør statsministeren besinde sig på, ligesom han bør tage nøje bestik af, hvordan debatten om EU’s fremtid kommer til at forløbe i de kommende måneder. Lige nu er der stilhed fra Tyskland, fordi kansler Merkel forhandler om dannelsen af sin kommende regering. Men det vil være en fejlvurdering at tolke tavsheden, som om ingen af Macrons ideer vil få ben at gå på. Omvendt udgør den tyske tavshed en mulighed for, at Danmark og andre mindre EU-lande proaktivt kan præge debatten om, hvordan EU skal takle Europas fælles udfordringer.

Det forudsætter dog, at Løkke også i EU tør føre politik, der gør en forskel.

Macrons plan for Europa

Frankrigs præsident Emmanuel Macron fremlagde 26. september sit ’Initiativ for Europa’. Initiativet består af en overordnet vision om et ’suverænt, forenet og demokratisk Europa’, og af en konkret plan for, hvordan EU-samarbejdet bør reformeres på seks områder.

Macron opstiller 6 nøgler til ’europæisk suverænitet’, og under hver overskrift opregner han en række konkrete initiativer, der alle kan gennemføres uden ændringer i EU-traktaten.

Der er tale om både kendte og nye forslag, der er skrevet ind i Macrons overordnede idé om fremtidens EU. Listen her er ikke udtømmende.

Sikkerhed: EU’s borgere skal føle sig trygge ved, at EU varetager deres sikkerhed i forhold til både ydre farer i form af aggression og immigration og i forhold terrortrusler og naturkatastrofer internt i Europa. Konkrete forslag: Fælles interventionsstyrke, fælles doktrin for indsættelse af styrker. Et europæisk efterretningsakademi. Et europæisk civilforsvar.

Migration: Fælles asylkontor med forbundne databaser over biometrisk data, på længere sigt etablering af et europæisk grænsepoliti, styrket hjemsendelse af afviste asylansøgere. En fælles europæisk fond til finansiering af et program i stor skala til uddannelse og integration af flygtninge.

Partnerskab med Afrika: Indvandringspresset fra Afrika er ifølge Macron ikke blot en forbigående krise for Europa, det er en voksende eksistentiel udfordring. EU skal arbejde sammen med Afrika og sundhed, uddannelse og energi. Finansiel transaktionsskat efter britisk forbillede skal bidrage til finansiering.

Et grønt Europa med høj forsyningssikkerhed: Macron understreger behovet for en omkostningseffektiv grøn omstilling. EU skal have en effektiv skat på kul. EU skal satse strategisk på udvikling af elbiler. Landbrugspolitikken skal omlægges i retning af bæredygtighed. EU skal have en overnational inspektionsstyrke inden for fødevaresikkerhed.

Et innovativt og velreguleret digitalt Europa: EU skal være global leder i reguleringen af den digitale økonomi, således at man påvirker globaliseringen af verdensøkonomien med europæiske værdier. EU skal etablere et agentur for banebrydende innovation. Den digitale transformation skal foregå på retfærdig og tillidsvækkende vis. Det kræver gentænkning af skattesystemerne.

Europa som en økonomisk og monetær verdensmagt: Eurozonen er hjertet i Europas globale økonomisk magt. Udover nationale reformer har Europa ifølge Macron brug for et budget til at kunne skabe et område af vækst og stabilitet og til stabilisering i tilfælde af økonomisk chok.

Proces: Macron opfordrer i sin tale til afholdelse af demokratiske konventer og til bred folkelig debat i alle EU-lande for at høre alle idéer til relancering af EU, som han foreslår. Og han understreger, at denne proces bør inddrage civilsamfundet langt ud over de politiske partiers rækker. I sin tale erkender han åbent, at EU’s grundlæggere i høj grad skabte EU uden at inddrage de europæiske befolkninger. Derfor skal det europæiske demokrati styrkes.

Læs mere om præsident Macrons Initiativ for Europa på det franske udenrigsministeriums hjemmeside på engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Hele talen kan læses i engelsk oversættelse her.

Forrige artikel Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Næste artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.