Også i Europa gør politik en forskel, Løkke

Statsministeren bør forholde sig proaktivt til den franske præsidents europæiske initiativ i stedet for at tale med to tunger. Macrons forslag er konkrete, modige og hurtigt omsættelige. De gør op med årtiers træghed i EU og åbner et vindue for dansk indflydelse.

Politik gør en forskel.

Det slog statsministeren fast i sin åbningstale i Folketinget i sidste uge, hvor han ikke færre end fire gange udtalte ovenstående sætning. Lars Løkke Rasmussen mener – må man forstå – at politik er konkret, og at de mennesker, der vedtager politikken, er i stand til at forandre verden.

Det er al ære og respekt værd, at statsministeren på den måde forsøger at bidrage til, at vælgerne genvinder tilliden til den profession, som han selv bedriver. Uden folkets tillid til, at politik kan gøre en forskel, er det selve demokratiet, der er i fare for at forsvinde i den bølge af følelser, angst og mistillid, som tidens populister surfer på. Hvis politikerne skal gøre sig fortjent til folkets tillid, fordrer det imidlertid, at de selvsamme politikere taler med én og ikke to tunger om den verden, vi lever i.

Når det gælder Europa, talte statsministeren i sin åbningstale desværre med to tunger. På den ene side gjorde han det klart, at det europæiske samarbejde er af afgørende betydning for Danmark.

”Den helt afgørende platform til at varetage danske interesser i verden er EU,” sagde statsministeren.

Dette er ikke nogen nyhed for danske politikere, erhvervsfolk, embedsmænd og organisationsfolk, der meget præcist ved, hvor tæt Danmark allerede er vævet ind i europæisk samarbejde på alle leder og kanter. Men det er godt at få slået fast i en tid, hvor dele af regeringens parlamentariske flertal fortsat postulerer, at det vil tjene Danmark godt at følge Storbritannien ud af EU. Det er ganske enkelt sundt for Danmark, at statsministeren så utvetydigt bekender sig til den store merværdi, Danmark og danskerne har ud af medlemskabet af EU.

Problemet er imidlertid, at Løkke i selvsamme tale på den anden side ikke gjorde det klart, at status quo ikke er en option, når det gælder EU. Det er efterhånden gået op for de fleste, at Storbritanniens farvel til EU kombineret med fælles udfordringer som klimaforandringer, folkevandringer fra Afrika, islamistisk terror og den digitale disruption af økonomien betyder, at EU-landene skal arbejde langt mere effektivt sammen. Netop dette perspektiv affejede Løkke imidlertid i en arrogant retorisk håndevending.

”Vi har brug for EU. Netop derfor er det vigtigt ikke at fortabe sig i nye store integrationsprojekter. Men bruge kræfterne på det, der betyder noget,” sagde Løkke med en formulering, der havde direkte adresse til det initiativ for Europa, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fremlagde 26. september.

Løkkes brug af vendingen ’at fortabe sig’ skriver sig direkte ind i den EU-skeptiske fejlfortolkning af Macrons tale, hvor man forsøger at fremstille den som en storladen og dybest set urealistisk vision fra en verdensfjern fransk præsident, der aldrig vil kunne finde opbakning til sine forslag i resten af EU.

Men det er den ikke, konstaterer Daniela Schwarzer, ekspert i europæisk politik ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP.

”Sjældent har man set en europatale, der i den grad kombinerer politisk ambition og historisk bevidsthed med så konkrete og hurtigt realiserbare initiativer,” skriver Schwarzer i en analyse.

Forslag, der gør en forskel

Talen er i det hele taget fuld af konkrete politiske forslag af den slags, som ifølge Lars Løkke Rasmussen gør en forskel. På områder som energi, migration, grøn omstilling, landbrugspolitik, uddannelse, forskning og arbejdsmarked stiller Macron konkrete forslag, der vil tjene Danmark interesser, hvis de realiseres.

Tag EU’s landbrugspolitik. Den har alle dage været en stærkt kritiseret men ikke desto mindre hellig ko i Frankrig, ligesom den er det i Danmark. Nu udviser Frankrigs præsident politisk mod ved at åbne for en reform, som både beskytter landmændene og samtidig åbner for et seriøst forsøg på at få sektoren med i den grønne omstilling. Det er politik, der kan gøre en forskel, og statsministeren bør på Danmarks vegne engagere sig i den proces.

Macron slår i sin tale også fast, at der i EU nærmest har været en besættelse i forhold til at tale om traktater, budgetter, kapaciteter og mekanismer i stedet for om projekter. Han slår fast, at Europa står over for udfordringer, som nationalstaterne ikke kan løse hver for sig. Kun ved at stå sammen kan man føre de politikker, der gør en forskel for borgerne i EU.

Dét bør statsministeren besinde sig på, ligesom han bør tage nøje bestik af, hvordan debatten om EU’s fremtid kommer til at forløbe i de kommende måneder. Lige nu er der stilhed fra Tyskland, fordi kansler Merkel forhandler om dannelsen af sin kommende regering. Men det vil være en fejlvurdering at tolke tavsheden, som om ingen af Macrons ideer vil få ben at gå på. Omvendt udgør den tyske tavshed en mulighed for, at Danmark og andre mindre EU-lande proaktivt kan præge debatten om, hvordan EU skal takle Europas fælles udfordringer.

Det forudsætter dog, at Løkke også i EU tør føre politik, der gør en forskel.

Macrons plan for Europa

Frankrigs præsident Emmanuel Macron fremlagde 26. september sit ’Initiativ for Europa’. Initiativet består af en overordnet vision om et ’suverænt, forenet og demokratisk Europa’, og af en konkret plan for, hvordan EU-samarbejdet bør reformeres på seks områder.

Macron opstiller 6 nøgler til ’europæisk suverænitet’, og under hver overskrift opregner han en række konkrete initiativer, der alle kan gennemføres uden ændringer i EU-traktaten.

Der er tale om både kendte og nye forslag, der er skrevet ind i Macrons overordnede idé om fremtidens EU. Listen her er ikke udtømmende.

Sikkerhed: EU’s borgere skal føle sig trygge ved, at EU varetager deres sikkerhed i forhold til både ydre farer i form af aggression og immigration og i forhold terrortrusler og naturkatastrofer internt i Europa. Konkrete forslag: Fælles interventionsstyrke, fælles doktrin for indsættelse af styrker. Et europæisk efterretningsakademi. Et europæisk civilforsvar.

Migration: Fælles asylkontor med forbundne databaser over biometrisk data, på længere sigt etablering af et europæisk grænsepoliti, styrket hjemsendelse af afviste asylansøgere. En fælles europæisk fond til finansiering af et program i stor skala til uddannelse og integration af flygtninge.

Partnerskab med Afrika: Indvandringspresset fra Afrika er ifølge Macron ikke blot en forbigående krise for Europa, det er en voksende eksistentiel udfordring. EU skal arbejde sammen med Afrika og sundhed, uddannelse og energi. Finansiel transaktionsskat efter britisk forbillede skal bidrage til finansiering.

Et grønt Europa med høj forsyningssikkerhed: Macron understreger behovet for en omkostningseffektiv grøn omstilling. EU skal have en effektiv skat på kul. EU skal satse strategisk på udvikling af elbiler. Landbrugspolitikken skal omlægges i retning af bæredygtighed. EU skal have en overnational inspektionsstyrke inden for fødevaresikkerhed.

Et innovativt og velreguleret digitalt Europa: EU skal være global leder i reguleringen af den digitale økonomi, således at man påvirker globaliseringen af verdensøkonomien med europæiske værdier. EU skal etablere et agentur for banebrydende innovation. Den digitale transformation skal foregå på retfærdig og tillidsvækkende vis. Det kræver gentænkning af skattesystemerne.

Europa som en økonomisk og monetær verdensmagt: Eurozonen er hjertet i Europas globale økonomisk magt. Udover nationale reformer har Europa ifølge Macron brug for et budget til at kunne skabe et område af vækst og stabilitet og til stabilisering i tilfælde af økonomisk chok.

Proces: Macron opfordrer i sin tale til afholdelse af demokratiske konventer og til bred folkelig debat i alle EU-lande for at høre alle idéer til relancering af EU, som han foreslår. Og han understreger, at denne proces bør inddrage civilsamfundet langt ud over de politiske partiers rækker. I sin tale erkender han åbent, at EU’s grundlæggere i høj grad skabte EU uden at inddrage de europæiske befolkninger. Derfor skal det europæiske demokrati styrkes.

Læs mere om præsident Macrons Initiativ for Europa på det franske udenrigsministeriums hjemmeside på engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Hele talen kan læses i engelsk oversættelse her.

Forrige artikel Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Næste artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.