OK13: Offentligt ansatte risikerer lavere realløn

Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte står i krisens tegn. De kommunale arbejdsgivere har fastslået, at lønstigningerne ikke kan blive højere end på det private arbejdsmarked. Det vil formentlig betyde en reallønsnedgang. Kommunerne har samtidig spillet ud med en række barske forslag, som vil være hård kost for lønmodtagerne. Blandt andet skal det være nemmere at fyre tillidsfolk, og efteruddannelse skal foregå i fritiden. Den hårdeste knast i forhandlingerne kan blive en ny aftale om lærernes arbejdstid, der risikerer at føre til konflikt. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, er samtidig formand for forhandlingsfællesskabet KTO og får dermed en afgørende rolle i forhandlingerne.

Torben K. Andersen

Lærere, pædagoger, sosu-assistenter og andre offentligt ansatte risikerer, at de kommende overenskomster medfører et fald i reallønnen. 

De offentlige overenskomstforhandlinger, der for alvor går i gang i næste måned, står i krisens tegn, og specielt de kommunale arbejdsgivere har skruet bissen på. De lægger op til minimale lønforbedringer og har spillet ud med en række andre stramme krav, som vil gøre ondt på lønmodtagerne og i yderste konsekvens kan føre til konflikt. 

Står det til kommunerne, skal det være lettere at fyre tillidsfolk, og hvis medarbejdere vil efteruddanne sig, skal det ske i fritiden. Arbejdsgiverne vil desuden luge ud i en række generelle ansættelsesgoder – såsom den 6. ferieuge, seniordage, løn under barsel og omsorgsdage – for at sikre større effektivitet. 

Lærernes arbejdstid tegner til at blive en af de helt store hurdler i OK-forhandlingerne. KL ønsker, at lærerne skal bruge mere af deres arbejdstid i klasselokalerne, og har – med delvis opbakning fra regeringen – kørt de store kanoner i stilling. 

Dermed kommer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til at spille en hovedrolle i forhandlingerne. Han skal ikke bare lande en særdeles svær arbejdstidsaftale for lærerne, men sidder også som formand for forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Hermed forhandler han de generelle lønkrav for mere end 500.000 lønmodtagere i kommuner og regioner. 

Anders Bondo er meget forundret over de kommunale arbejdsgiveres barske krav. ”I de mange år jeg har været med i gamet, har jeg ikke oplevet noget lignende. Der er tale om et fundamentalt ideologisk skifte. Normalt plejer KL at gå efter et forhandlingsresultat, hvor begge parter kan se sig selv som vindere. Nu forsøger man nærmest at smadre modstanderen 10-0 frem for at vinde f.eks. 3-2 eller måske spille 3-3,” siger Anders Bondo Christensen.

Forsvar for reallønnen

Begge parter ved bordet har for længst indstillet sig på, at den økonomiske krise og de pressede offentlige budgetter ikke giver meget at rutte med. De kommunale arbejdsgivere har desuden slået fast på forhånd, at der ikke kan blive tale om højere lønstigninger end på det private område. Her ligger den nuværende lønudvikling, på 1,5 pct., noget under prisudviklingen på 2 pct. Se figur 1. 

[graph title="De private er overhalet" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/19840-tka_fig1_de-private-er-overhalet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e850c-tka_fig1_de-private-er-overhalet.png" text="Lønudviklingen i den offentlige sektor har de sidste år været bedre end i den private."]Kilde: KL og Danmarks Statistik. [/graph]

Ved de private overenskomstforhandlinger tidligere på året slog CO-industris daværende formand, Thorkild E. Jensen, dog fast, at han håbede at bevare reallønnen ved at tvinge mere ud af arbejdsgiverne i de lokale aftaler ude på de enkelte arbejdspladser. Hvorvidt det lykkes, er endnu for tidligt at svare på, da man kun er et år inde i overenskomsterne. Men på nuværende tidspunkt tyder det ikke på det. 

Nu risikerer de offentligt ansatte en tilsvarende reallønsnedgang. 

”Vi har altid forsvaret for reallønnen som et fokuspunkt. Men vi må erkende, at den private lønudvikling vil komme til at afgøre vores muligheder,” siger Anders Bondo Christensen.

- Noget tyder p.t. på, at det private ikke kan forsvare reallønnen. Så kan man også forvente, at det offentlige ikke kan forsvare reallønnen?

”Det vil ikke være et usandsynligt scenarie,” siger KTO-formanden.

Forskningsleder Mikkel Mailand fra FAOS på Københavns Universitet mener, at arbejdsgiverne står stærkt forud for OK-forhandlingerne.

”Den økonomiske situation påvirker altid forhandlingsforløbet. Arbejdsgiverne står derfor stærkt og kan med en vis ret argumentere for, at der ikke er ret meget at dele ud af. Der vil formentlig heller ikke blive sat ret meget af til lokal løndannelse, da man vil have fokus på de generelle lønstigninger i forsøget på at forsvare reallønnen, så godt man nu kan,” siger Mikkel Mailand.

Lavtlønnede i fokus

Måske har de lavestlønnede størst muligheder for at sikre reallønnen ved de kommende forhandlinger. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), der koordinerer LO-forbundenes krav på det offentlige område, er blevet enige om en strategi, der sigter på at skaffe de lavestlønnede den højeste lønstigning. Det skal sikres, ved at aftale en del af lønstigningen som et fast kronebeløb i stedet for en procentvis stigning, hvilket relativt set vil gavne de lavestlønnede mest. 

Hvorvidt kravet vinder genlyd i KTO, der også omfatter højerelønnede faggrupper som akademikere og lærere, er dog tvivlsomt. Tilsvarende krav har tidligere mødt modstand. Og selv hvis KTO tager kravet med til forhandlingsbordet, vil det med garanti møde modstand fra arbejdsgiverne. 

Derfor skal de lavestlønnede ikke sætte næsen alt for højt op efter at blive særligt favoriseret.

Større tryghed, bedre barsel til mænd, bedre seniorordninger og kamp mod social dumping kan blive nogle af de godbidder til lønmodtagerne, som skal få dem til at sluge de lave lønstigninger. 

Specielt tryghed kan blive et stort tema. Lønmodtagerne vil formentlig ikke have de store chancer for at forhandle sig frem til længere opsigelsesvarsler eller bedre fratrædelsesgodtgørelser. Men en mulighed kan f.eks. være at give opsagte medarbejdere fortrinsret til nye jobåbninger i deres opsigelsesperiode. 

Arbejdsgivernes hårde krav

De kommunale arbejdsgivere har forberedt et helt katalog af forslag, som de overvejer at tage med ind til forhandlingsbordet i næste måned.

De overordnede mål er bl.a. at få produktiviteten og effektiviteten i vejret, blive bedre til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som kan arbejde smartere og hurtigere, samt give lederne bedre mulighed for at omstille organisationerne til fremtiden.

Ikke overraskende går de kommunale arbejdsgivere efter en aftale, der sikrer, at den kommunale lønudvikling ikke kommer til at ligge over den private. Mere overraskende er det måske, at de også har planer om en række barske stramninger, der med garanti kommer til at skabe ballade blandt lønmodtagerne.

De vil bl.a. gøre det lettere at fyre tillidsfolk. Som reglerne er i dag, er der syv forskellige tillidserhverv, der giver en særlig beskyttelse. Det er for mange, mener direktør i KL, Sine Sunesen.

”Desværre er hele tillidsrepræsentantbeskyttelsen blevet så omfattende, at vi indimellem tvinges til at afskedige de forkerte. Hvis man f.eks. er leder af en institution med fem medarbejdere, kan fire af dem være beskyttet, og så er man nødt til at afskedige den femte, som måske er klart den bedste medarbejder. Det har vi ikke råd til i fremtiden. Derfor er vi nødt til i de kommende forhandlinger at tage en kraftig sanering af TR-systemet op,” siger Sine Sunesen i en videoblog på KL’s hjemmeside.

[quote align="left" author="Sine Sunesen, KL"]Medarbejderne må også selv investere i deres kompetenceudvikling. Det kan man f.eks. gøre ved at bruge sin fritid på at efteruddanne sig[/quote]

Arbejdsgiverne vil også kaste et kritisk blik på en række generelle ansættelsesvilkår såsom den 6. ferieuge, ret til 42 ugers løn under barsel, to omsorgsdage pr. barn og betalt fravær på barnets 1. og 2. sygedag. 

”KL skal fortsat tilbyde gode ansættelsesvilkår, men der skal ske en tilpasning af en række generelle ansættelsesvilkår for at sikre, at reglerne er tidssvarende og i højere grad bidrager til kommunernes effektiviseringsbehov,” hedder det i et debatoplæg fra KL forud for forhandlingerne.

Overenskomstsystemet skal slankes

Kommunerne ønsker samtidig overenskomstsystemet slanket. I dag har KL indgået ca. 100 landsdækkende overenskomster samt et antal tjenestemandsaftaler. I runde tal dækker de 20 største overenskomster 80 pct. af det samlede personale, mens de resterende 80 overenskomster omfatter de sidste 20 pct. af personalet. Målet er at reducere antallet af overenskomster, skære ned på antallet af regler og harmonisere indholdet.

De ser også gerne, at medarbejderne selv sætter fritiden af til efteruddannelse. ”Medarbejderne må også selv investere i deres kompetenceudvikling. Det kan man f.eks. gøre ved at bruge sin fritid på at efteruddanne sig. Medarbejderne har jo også en interesse i at kunne noget, som efterspørges på fremtidens arbejdsmarked,” som Sine Sunesen udtrykker det på KL’s hjemmeside.

Præcis hvilke krav de kommunale arbejdsgivere møder op med, vil først blive afsløret den 6. december, når forhandlingerne for alvor går i gang. 

Den største hurdle

Den helt store hurdle ved de kommende OK-forhandlinger tegner til at blive lærernes arbejdstidsaftale. 

De kommunale arbejdsgivere vil have lærerne til at bruge mere tid sammen med eleverne. En undersøgelse foretaget af KL viser, at lærerne i snit underviser 653 timer om året. Resten af arbejdstiden bruges på bl.a. forberedelse, møder, efteruddannelse, skole-hjem-samarbejde, teamsamarbejde og pauser. Når man trækker ferier, helligdage m.v. fra, betyder det, at undervisningen udgør 39,6 pct. af lærernes arbejdstid. Den andel vil KL nu have i vejret. 

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, deler mildest talt ikke arbejdsgivernes synspunkt. Han mener, at den gamle arbejdstidsaftale fra 2008 på det kommunale område giver en meget fleksibel ramme for lærernes arbejdstid. Han mener også, at lærerne gør alt, hvad de magter, for at give eleverne den bedst mulige undervisning. Han henviser desuden til, at de kommunale udgifter til skoleområdet er reduceret med 2,9 milliarder kr. siden 2009, og at antallet af lærere er reduceret med 8 pct, mens elevtallet er faldet med mindre end 2 pct.

Regeringen hælder tilsyneladende mest til de kommunale arbejdsgiveres synspunkt. Som statsminister Helle Thorning-Schmidt for nylig skrev i et brev til Anders Bondo Christensen: ”I min åbningstale i Folketinget pegede jeg blandt andet på behovet for at give børnene en mere sammenhængende skoledag – en skoledag med kvalitetstid, hvor børn og lærere tilbringer mere tid sammen. Og hvor der er tid til mere undervisning – især i dansk og matematik – og tid til fysiske aktiviteter.”

Risiko for konflikt

Hvis arbejdsgiverne fastholder deres krav til lærernes arbejdstidsaftale, kan det i yderste konsekvens føre til konflikt. Om den i givet fald kun vil omfatte lærerne, eller om de kan få andre dele af KTO-familien med, er svært at spå om, mener forskningsleder Mikkel Mailand fra FAOS.

”Vælger arbejdsgiverne at sætte hårdt mod hårdt, kan arbejdstidsaftalen blive en af de helt hårde knaster. Og det kan ikke udelukkes, at det kan føre til konflikt – enten en isoleret konflikt for lærerne eller en konflikt, som kan sprede sig til andre forbund,” siger Mikkel Mailand.

Hvis arbejdsgiverne har held til at rejse en folkestemning og skabe indtryk af, at lærerne laver for lidt, aldrig er på skolerne og har for meget ferie, vil det blive yderst svært for de øvrige forbund i KTO-familien at stå last og brast med Lærerforeningen. Det kan betyde, at lærerne må køre solo, ligesom FOA og BUPL gjorde ved OK-forhandlingerne i 2008.

Men hvis arbejdsgiverne samtidig fastholder bastante krav om f.eks. fyring af tillidsfolk og efteruddannelse i fritiden, kan det styrke sammenholdet i KTO så meget, at det øvrige fællesskab bakker op om lærerne.

En konflikt kan ende med at blive en dyr affære, der kræver velpolstrede strejkekasser. Storkonflikten i 2008 kostede Dansk Sygeplejeråd, BUPL og FOA knap 1,5 milliarder kr. tilsammen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu