50 milliarder mere eller mindre i statskassen. Så stor kan den økonomiske usikkerhed blive, når den kommende regering skal lægge budget for de næste fire år. De mange milliarder afhænger af, hvordan indtægterne fra nordsøolien falder ud – om olieprisen fortsætter opad, forbliver på sit nuværende niveau eller tager et uventet dyk. Alt imens politikerne kæmper for at skabe balance på de offentlige finanser og sætte to streger under facit på papiret, udgør nordsøolien en usikkerhedsfaktor på plus-minus 50 milliarder kr. over de næste fire år. Det svarer til en vækstpakke om året.

I bedste fald fortsætter olieprisen op. Det vil udløse en merindtægt i milliardklassen for den kommende regering. Men i værste fald vil en forværring af den internationale krise trække olieprisen markant ned. Det så vi bl.a. i december 2008, hvor tøndeprisen dykkede til 40 dollar fra et topniveau på 133 dollar blot fire måneder forinden. Se figur 1. Bliver det scenarie en realitet, kan det betyde, at der skal spares endnu mere på de offentlige finanser, end der hidtil er lagt op til.

Selv om efterspørgslen på olie stadig er stor, er risikoscenariet langt fra urealistisk. Derfor er det noget, politikerne bør forholde sig meget konkret til i den kommende valgperiode, påpeger flere eksperter:

“Hvis olieprisen falder markant på grund af en krise, så slår det igennem på det danske statsbudget,” siger professor i økonomi, Peter Birch Sørensen, fra Københavns Universitet. Kompenserer man ved at stramme op på andre poster, forstærker man den nedtur, der udløste prisfaldet.

“Olien er en kæmpe joker den kommende tid. Nordsøen har givet et væsentligt bidrag til statskassen gennem mange år. Hvis de penge forsvinder, stiller det store krav til den danske økonomi og udgør en kæmpe usikkerhedsfaktor, som man bør give særlig opmærksomhed,” siger Finn Østrup, der er professor på CBS. 

I regeringens finanslovsforslag budgetterer man med en indtægt på lidt mere end 24 milliarder kr. fra nordsøolien næste år. Det er baseret på en oliepris på 113,2 dollar per tønde og dermed en formodning om, at olieprisen holder sit nuværende prisleje ind i 2012. “Vi har budgetteret med indtægterne til at finansiere det danske velfærdssamfund,” siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører fra Venstre.

Prissving kan koste velfærd…

Hvis den globale økonomi tager endnu et dyk og Finansministeriets forudsætning om en fortsat høj oliepris dermed ikke holder stik, vil den kommende regering komme til at mangle penge. Energistyrelsen har udarbejdet en prognose for statens forventede indtægter fra nordsøolien de kommende fire år. Her er midterscenariet, at olieprisen fortsætter på sit nuværende niveau omkring en pris på 110 dollar per tønde. Men styrelsen opererer samtidig med to yderscenarier – en oliepris på 70 dollar per tønde og en på 150 dollar per tønde. Se figur 2. De tre scenarier afspejler, hvordan olieprisen har fluktueret det seneste stykke tid.

[quote align="left" author="Morten?Østergaard, De Radikale"]Pengene indgår i den almindelige økonomi, som jo er hårdt presset.[/quote]

Et scenarie, hvor olieprisen falder til 70 dollar per tønde, vil i 2012 reducere statens olieindtægter med mere end 10 milliarder, viser prognosen fra Energistyrelsen. Vi skal tilbage til efteråret 2009 for at finde så lav en pris på olie. Men så sent som for et år siden lå den på blot 77 dollar per tønde.

Hvis de internationale økonomiske indikatorer forværres blot en smule, kan et fald i regeringens budgetterede indtægter derfor blive en ubehagelig realitet. En rundspørge blandt partierne viser, at de fleste partier allerede har indregnet oliemilliarderne i de kommende fire års budget, der skal finansiere kerneydelser som velfærd:

“Pengene er brugt. De er indregnet i statens samlede husholdningsregnskab,” siger Orla Hav, erhvervsordfører fra Socialdemokraterne. “Pengene indgår i den almindelige økonomi, som jo er hårdt presset,” siger De Radikales finansordfører, Morten Østergaard. “De går i statskassen som alle andre indtægtskilder, hvor de går til at forstærke Danmarks konkurrenceevne,” siger Mike Legarth, erhvervsordfører hos De Konservative.

Ordførerne har foruroligende få bud på, hvordan de vil forholde sig, hvis det negative scenarie bliver en realitet: “Står vi med et scenarie, hvor olieprisen falder, så får vi brug for endnu mere statsmandsskab,” lyder det fra Socialdemokraternes Orla Hav.

Hos De Radikale giver et scenarie med lavere olieindtægter anledning til at sætte yderligere skub på de reformer, partiet vil have gennemført. “Hvis indtægterne fra Nordsøen svigter, må vi oppe os endnu mere, gøre noget for at øge arbejdsudbuddet og sikre grundlaget for fremtidig vækst. Her er ikke noget quick-fix,” siger Morten Østergaard.

I regeringspartiet Venstre ønsker man slet ikke at forholde sig til andre scenarier end det, finanslovsforslaget bygger på. “De økonomiske fremskrivninger tager udgangspunkt i fageksperternes prognoser, og dem må vi som politikere lægge til grund for de økonomiske fremskrivninger og de budgetter, vi lægger,” siger Torsten Schack Pedersen.

De to prognoser for det kommende års olieindtægter fra Finansministeriet og Energistyrelsen har lidt forskellige bud på statens samlede olieindtægt, da de er regnet med forskellige valutakurser, inflations- og renterater. Men resultaterne ligger på niveau. Det betyder, at den kommende regering kan risikere at have 50 milliarder mindre til rådighed over en fireårig periode på grund af svigtende indtægter fra nordsøolien.

…eller give råd til mere

Men oliemilliarderne kan også ende som en tiltrængt pose penge, som den kommende regering kan bruge til at nedbringe det underskud på 85 milliarder kr., som regeringen forventer næste år. Hvis olieprisen stiger fra de nuværende 115 til Energistyrelsens tredje scenarie om 150 dollar tønden, vil det give den danske stat en ekstraindtægt på 50 milliarder over de næste fire år.

Sker det, skal de ekstra penge ifølge politikerne bruges til gældsafvikling, mere velfærd, omstilling til grøn økonomi samt etableringen af en langsigtet fond, der kan sikre afkast – også ud over den tid, hvor der kan hentes olie fra Nordsøen. Det er dog først og fremmest gældsafvikling, der står på programmet, fastslår Morten Østergaard: “Gældsafvikling er det nye sort. Så kommer der en eventuel ekstraindtægt fra Nordsøen, skal den bruges på at gældsafvikle,” siger han.

[quote align="left" author="Orla Hav, Socialdemokraterne"]Socialdemokraterne vil se på alle indtægtskilder og herunder også nordsøolien. Hvis der er nye forudsætninger til stede i forhold til 2003, vil Socialdemokraterne gerne genforhandle aftalen.[/quote]

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, vil benytte olieindtægterne til tre ting: forbedre forholdene for iværksættere og små virksomheder, forbedre infrastrukturen, så den kan modstå de voldsomme regnskyl, vi så hen over sommeren, og betale en skrotpræmie til bilejere, der skifter køretøjet ud med en grønnere model.

Enhedslisten melder som det eneste parti klart ud, at pengene fra nordsøolien bør gå til at fremskynde energirenovering, vedvarende energi og til en omstilling til grøn energi generelt.

Frank Aaen har for nylig lavet en rapport, der viser, at den danske stat efter Enhedslistens beregninger er gået glip af mindst 76 milliarder kr., siden den nuværende aftale om nordsøolien blev indgået i 2003. Årsagen er, at der viste sig at være dobbelt så meget olie i Nordsøen, som man troede, og at prisen på olie er firedoblet i perioden. Partiet har derfor som hovedkrav, at en ny regering genforhandler aftalen.

Den nuværende aftale blev indgået af regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti og gælder i princippet frem til 2042. Men den er blevet stærkt kritiseret af oppositionen, fordi den indeholder en klausul om, at selskaberne skal kompenseres økonomisk, hvis man øger olieoperatørernes betaling til staten.

I SF vil man gerne være med til at genforhandle aftalen til statens fordel, hvis De Radikale åbner for muligheden ved at erkende, at “aftalen ikke var den klogeste i verden”. Finansordfører i SF, Ole Sohn, ville ønske, at nordsøindtægterne var blevet placeret i en fond, hvor afkastet fra fondens investeringer efter norsk model tilfaldt staten.

I Socialdemokraterne er man også villig til at genforhandle: “Socialdemokraterne vil se på alle indtægtskilder og herunder også nordsøolien. Hvis der er nye forudsætninger til stede i forhold til 2003, vil Socialdemokraterne gerne genforhandle aftalen. Pengene kan f.eks. bruges til en fond med et samfundsopbyggende formål,” siger Orla Hav. Men hos De Radikale mener man, at den nuværende aftale er god, og at det er vigtigt at sikre stabile vilkår for olieoperatørerne. “Vi ser ikke behov for at genåbne aftalen,” siger Morten Østergaard.

Ifølge prognosen fra Energistyrelsen vil Danmark være nettoeksportør af olie frem til 2020. Men det bliver både sværere og dyrere at udvinde den olie, der er tilbage. Netop fordi pengene kun kommer ind i en begrænset periode, har økonomer som Peter Birch Sørensen længe talt for, at man ikke bør spise løbende af den begrænsede formue, men bruge indtægterne til at opbygge en stødpude mod kriser som den nuværende. Han er derfor tilhænger af, at man opretter en fond, hvor afkastet går til staten. “En fond er et pædagogisk middel til at synliggøre, at det er en formue, vi tærer på, og ikke permanente midler. Men hvis pengene bruges til permanent at nedbringe statsgælden, så er det lige så godt,” siger Peter Birch Sørensen.

Sådan er det dog ikke gået gennem årene med højkonjunktur. Der er pengene i stedet brugt til bl.a. at finansiere skattelettelser.