Om Dylan og andre poetiske formidlere

Læst

Jeg er historiker, men min anbefaling falder alligevel på skønlitteratur. Hver gang jeg dumper

ind i en god boghandel, prøver jeg at tage en digtsamling med – det er en genre, som fortjener mere plads.  Jeg foretrækker til enhver tid fiktion frem for autofiktion, men i 2024 faldt jeg pladask for Sylvain Tessons lille beretning om sin vej ‘Ad ukendte stier’ gennem det hyperlandlige Frankrig, fra Italien i sydøst til Normandiet i nordvest. Poetisk, skarpt, samtidskritisk, men ikke nostalgisk. Er det en rejsebog? Er det autofiktion? En fagbog? Who cares! Hans tekst sætter globaliseringen på spidsen, når man følger ham gennem et Frankrig, der falder fra hinanden, og levn fra det liv, der var engang, mens han prøver at undgå motorveje og industrielle landbrug. En fantastisk læseoplevelse, der på en måde minder om R.L. Stevensons ‘Vandringer med et æsel i Cevennerne’ (1879).