Sjældent har en ny lov været så omstridt, fået så mange hug fra eksperter og kløvet de politiske partier så dybt.

Vi taler om den nye integrationsydelse til flygtninge og indvandrere. Den nye og langt mere skrabede økonomiske hjælp kommer til at berøre op imod 45.000 personer om året. Dertil kommer alle de børn, hvis forældre får skåret den økonomiske hjælp ned til et absolut minimum. Det drejer sig om over 20.000 børn årligt.

Selv om loven får store og dramatiske økonomiske konsekvenser for mange tusinde mennesker, gør den ikke nævneværdigt indhug i køen af ledige. Det er ellers et af de primære formål med loven. For hver gang 99 personer havner på den lave integrationsydelse, kommer kun 1 mere i arbejde.

Det viser tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har lavet for Mandag Morgen. En af lovens skarpeste kritikere, de radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at tallene underminerer regeringens argumentation om, at den lave integrationsydelse vil sende flere i job.

”Vi er alle optaget af, at flere kommer i arbejde, men det bidrager integrationsydelsen ikke til. Den kommer i stedet til at smadre fremtiden for udsatte familier. Den fører til øget fattigdom. Og den kommer til at betyde, at flere børn vokser op i fattigdom," siger Sofie Carsten Nielsen.

Meget tyder til gengæld på, at den lave integrationsydelse vil føre til markant flere fattige. De vil få yderst svært ved at få økonomien til at hænge sammen, selv om de kun køber ind i discountbutikker, dropper fritidsaktiviteter og skærer helt ind til benet på andre områder. Det var i hvert fald erfaringerne fra den lave starthjælp op gennem 00’erne, og som minder meget om den nye integrationsydelse.

Så mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i disse dage forsøger at lande en stor trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om integration, er regeringen samtidig ved at gennemføre en ny lov, der ifølge mange kritikere vil svække integrationen, øge antallet af fattige, og hvor især børn kommer til at betale en høj pris.

Løkkes løfte

Få dage før folketingsvalget sidste år lovede Lars Løkke Rasmussen, at han som noget af det første ville lave en reform, der skulle ”bringe asyltilstrømningen under kontrol,” som han udtrykte det.

Operationen blev gennemført, men ”patienten” fik det ikke meget bedre. Straksopbremsningen slog fejl.

Krumtappen i reformen er den omstridte integrationsydelse. Den kan deles op i to dele. Den ene del omfatter den lov, som Folketinget lynbehandlede sidste år kort efter valget. Den omfatter alle nye flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som er kommet til Danmark efter 1. september sidste år.

Den anden del er Folketinget ved at vedtage i disse dage. Partierne i blå blok vil udvide målgruppen, så loven også kommer til at omfatte alle de folk, som allerede bor i landet. Hvis de ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år, vil de også fremover blot få den lave integrationsydelse.

Fælles for dem alle er, at de ikke længere kan få kontanthjælp eller uddannelseshjælp. De får nu i stedet den meget lavere integrationsydelse. Det betyder, at et ægtepar uden børn går fra at have 10.700 kr. om måneden efter skat og husleje til nu kun at have 4.700 kr. – eller mere end en halvering af rådighedsbeløbet. Se figur 1.

Minimal effekt

Foreløbig har loven ikke formået at få bugt med det stigende antal asylansøgere. Det er ellers et af de andre primære formål med loven. Sidste år søgte over 21.000 asyl i Danmark, og regeringen forventer selv, at antallet af asylansøgere når helt op på 25.000 i år. Det vil endnu engang være ny rekord.

Den nye integrationsydelse ser heller ikke ud til at få særlig mange folk i job. Den vil ifølge regeringens egne tal kun øge den strukturelle beskæftigelse svagt.

Regeringen skønner således, at der i år vil være 24.500 personer på integrationsydelse. Hovedparten af dem er nye flygtninge og indvandrere. Tallet er reelt meget højere, da det er opgjort som helårsmodtagere.

Beskæftigelseseffekten er dog minimal. Den skønnes blot at være på 300 personer i år. Det svarer til, at ca. 1 ud af 100 vil komme i job som følge af den lavere ydelse. Se figur 2.

Det bliver ikke anderledes til næste år. Her skønner regeringen, at det samlede antal helårsmodtagere af integrationsydelse når op på godt 45.000. Men det bringer ikke mange flere i beskæftigelse. Regeringen forventer, at den lave integrationsydelse blot vil sende 500 flere i beskæftigelse.

På lang sigt forventer regeringen en strukturel styrkelse af beskæftigelsen på 400 personer, når integrationsydelsen er fuldt indfaset. Det vil styrke de offentlige finanser med 96 millioner kr.

Alternativets integrationsordfører, Ulla Sandbæk, mener, at loven medvirker til at øge kløften mellem rige og fattige og vil skabe en hidtil uset fattigdom i Danmark.

”Loven vil ikke have en beskæftigelsesmæssig effekt. Den vil kun skabe fattigdom. Hvis der kommer en beskæftigelsesmæssig effekt, bliver det pga. de aktuelle trepartsforhandlinger, hvor vi kan håbe på, at der kommer nogle løsninger,” siger Ulla Sandbæk.

Også Mandag Morgens store Velfærdspanel forudser, at integrationsydelsen ikke får den store jobmæssige effekt.

Historien gentager sig

Selv om loven ikke ser ud til at få mange flere i job, får den enorme konsekvenser for mange folks dagligdag. De vil blive skåret så meget i den økonomiske hjælp, at de vil få svært ved at få økonomien til at hænge sammen, selv om de handler ind i discountbutikker som Netto, Lidl eller Aldi.

Det viser erfaringerne fra 00’erne, dengang VK-regeringen indførte den såkaldte starthjælp. Den minder på mange måder om den nye integrationsydelse. Den fik heller ikke særlig mange i arbejde bortset fra lidt flere, specielt unge, enlige mænd. Men den fik stor betydning for den samlede gruppe af udlændinges rådighedsbeløb.

Det konkluderede bl.a. et par storeforskningsanalyser af starthjælpen fra Rockwool Fonden. Her påpegede forskerne, at den lave starthjælp gjorde så ondt på specielt enlige flygtninges månedlige husholdningsbudget, at det krævede ”ekstrem viljestyrke blot at bo og spise sundhedsmæssigt forsvarligt, hvis det overhovedet er muligt.”

Analyserne viste, at 14 pct. af en gruppe på den lave starthjælp var kommet i arbejde efter 16 måneders ophold i landet. For en tilsvarende gruppe på den højere kontanthjælp kom 8 pct. i arbejde – altså en forskel på blot 6 procentpoint.

Eller sagt med andre ord betød den lave starthjælp, at 6 flere ud af hver 100 flygtninge kom i beskæftigelse efter 16 måneder i landet. Efter fire et halvt års ophold i landet var forskellen mellem flygtninge på starthjælp og kontanthjælp på 12 procentpoint.

Langt de fleste flygtninge kom altså heller ikke i 00’erne i arbejde og endte med at måtte leve på den lave starthjælp. Og det havde store konsekvenser. De havde knap råd til mad på bordet, at køre med bus og tog eller sende deres børn til fritidsaktiviteter. Som Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderede i sin analyse fra 2012 om starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse:

“Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget, også selv om budgettet tager udgangspunkt i priser i discountbutikker.”

“Mere overraskende er det måske, at rådighedsbeløbet for visse familietyper, specielt enlige og familier, som ikke opfylder 300-timerskravet, er så lavt, at det end ikke rækker til et minimumsbudget, hvor der intet – bogstaveligt talt nul kroner – bruges på transport og fritidsaktiviteter,” lød forskernes konklusion.

Antallet af fattige steg da også dramatisk under den tidligere VK-regering. Kurven knækkede under Thorning-regeringen som følge af bl.a. afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser som f.eks. den lave starthjælp til udlændinge. Se figur 3.

Nu kan historien gentage sig. Forskellen er bare, at Løkke-regeringen nu har afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, og det kan derfor blive svært at dokumentere, hvorvidt antallet af fattige voksne og børn stiger i Danmark de kommende år.

Børn betaler prisen

Den lave integrationsydelse vil få store konsekvenser for de over 20.000 børn, som nu skønnes at blive berørt hvert år. Den bekymring går da også igen i mange af de høringssvar til regeringens aktuelle lovforslag, som er ved at blive vedtaget i disse dage i Folketinget. Som Børnerådet med tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Per Larsen i spidsen skriver i sit høringssvar:

”Lovforslaget vil stille flygtningefamilierne – og særligt børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for integrationen på både kort og lang sigt.”

Erfaringerne fra 00’erne viste, at børn i familier på langvarig starthjælp betalte en høj pris. De led af forskellige afsavn som sund mad og tøj, der passede til årstiderne. Børnene blev holdt ude af sociale aktiviteter, fordi familierne ikke havde råd til at sende børnene til sport, på lejrskole, holde børnefødselsdage, opdatere computeren eller sørge for eftermiddagsmad i sfo’en.

Det har CASA dokumenteret i en stor undersøgelse fra 2011. Samtidig måtte nogle børn og unge bidrage til familiens forsørgelse med det resultat, at de traditionelle familieroller blev skævvredet. På denne måde trækker fattigdommen dybe spor ind i voksenlivet og kan føre til marginalisering og isolation.

Den lave ydelse kan også betyde, at mange må forlade deres nuværende bolig, da de ikke længere vil have råd til at blive boende. I forvejen er der mangel på eksisterende billige boliger, og det pres vil blive yderligere forstærket, mener Kommunernes Landforening, som forudser, at mange ikke længere kan betale deres husleje.

”Det vil betyde, at en større gruppe borgere vil være i risiko for udsættelser, hvilket kan påføre kommunerne store administrative og økonomiske byrder til f.eks. forebyggelse af hjemløshed, udbetaling af enkeltydelser og midlertidig hjælp til husleje,” skriver KL i sit høringssvar.

Det kan en kommune som Odense tale med om. Her har man oplevet en stigning fra 40 pct. til 86 pct. – altså mere end en fordobling – i andelen af folk inden for denne målgruppe, som har søgt om at få dækket enkeltudgifter som f.eks. hjælp til betaling af huslejerestancer, siden integrationsydelsen trådte i kraft 1. september sidste år for nye flygtninge.

Flere af høringssvarene konkluderer samtidig, at den minimale beskæftigelsesmæssige effekt ikke står mål med de konsekvenser, som den lave integrationsydelse vil få for mange flygtninge og deres børn. Som generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors skriver i sit høringssvar:

”Lovforslaget vil føre til et øget antal fattige i Danmark og vil få negative konsekvenser for integrationen af nytilkomne og deres deltagelse i samfundslivet. Intet tyder på, at den forventede beskæftigelseseffekt af lovforslaget vil kunne opveje disse negative konsekvenser af ydelsesnedsættelsen. Ydermere er det udokumenteret, at lovforslaget skulle have nogen signifikant betydning for antallet af personer, der vælger at søge asyl i Danmark,” skriver Anders Ladekarl.

På kant med konventioner

De mange kritiske høringssvar følger dermed op på sidste års heftige bombardement af regeringens første lovforslag om integrationsydelsen. Dengang afgav 36 myndigheder og organisationer deres høringssvar. Men man skulle lede meget længe i de knap 200 siders høringsmateriale for at finde positive svar.

En af de få undtagelser var Dansk Arbejdsgiverforening, hvis adm. direktør gennem næsten 20 år, Jørn Neergaard Larsen, nu er beskæftigelsesminister i Løkkes V-regering og en af hovedarkitekterne bag regeringens lovpakke om en ny integrationsydelse.

Flere organisationer som blandt andre FN’s Flygtningehøjkommissariat og Dansk Flygtningehjælp mener, at loven vil være i strid med de internationale flygtningekonventioner og vil medføre ulovlig diskrimination.

Loven kommer også til at ramme danske statsborgere. Det kan f.eks. være folk, der har arbejdet i udlandet i nogle år og nu kommer hjem igen. Normalt ville de være berettiget til kontanthjælp, men det vil de ikke være fremover. Nu skal også de på den lavere ydelse. Regeringen skønner, at det kommer til at berøre ca. 1.700 personer.

Loven ventes vedtaget den 17. marts og skal træde i kraft allerede 2 uger senere.