Opgør med mediernes minuttyranni

Ugebrevet er fra i dag tilbage på tryk. Det er ikke et fravalg af digitale formidlingsmuligheder, men et svar på en medieudvikling, der levner stadigt mindre tid og rum til fordybelse og eftertanke. Vi tror på, at trykte nyheder har en fremtid – som et helt nødvendigt supplement til medievirkelighed, hvor den hæsblæsende jagt på breaking news dikterer, hvad der er væsentligt.

De senere års medieudvikling gemmer på en dyb selvmodsigelse. På den ene side bliver verden dag for dag mere uigennemskuelig og kompleks at navigere i. På den anden side bliver nyhedsformidlingen stadig mere atomiseret, overfladisk og kortfattet – ikke mindst på nettet, hvor breaking news bliver old news på få timer eller minutter.

Omkring 80 pct. af danskerne oplyser, at de primært henter deres nyheder på nettet, og de bruger i gennemsnit under et halvt minut på en webside. Det giver selvsagt ikke megen plads til en dybere forståelse af komplekse sammenhænge.

Denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen symboliserer et modtræk til denne udvikling.

Når Mandag Morgen i dag genopliver Ugebrevet i en trykt udgave, er det ikke et fravalg af nettet som en nødvendig kanal for vidensformidling. Det er et tilvalg, som anerkender, at det trykte ord har en helt særlig evne til at fastholde indtryk og informationer. Nogle emner og dagsordener kræver tid og rum til eftertanke. Og det er i stigende grad en mangelvare i det opskruede digitale mediebillede.

Mandag Morgen beskæftiger sig med krævende temaer, og vi vil til enhver tid forsøge at give de optimale forudsætninger for, at de forstås og forankres hos læserne. Derfor finder vi det vigtigt at være til stede på alle relevante medieplatforme – web som print.

Det bunder naturligvis også i en tro på, at vi vil opleve en modbevægelse til den nuværende udvikling, hvor det er tempoet, der afgør, hvad der er væsentligt.

Inden for det sidste tiår er antallet af nyhedshistorier i danske medier mere end seksdoblet. Medierne bruger stadig kortere tid på det enkelte indslag, og vi tæppebombes med nyheder i de elektroniske medier såvel som på dagbladenes konstant opdaterede hjemmesider. Det sker åbenbart ud fra en overbevisning om at borgernes nyhedsbehov er umætteligt.

Men eksplosionen i antallet af nyheder sker ofte på bekostning af kvaliteten. Konkurrencen handler om konstant at levere ”breaking news” – et begreb, der er blevet nedslidt og devalueret i næsten komisk grad.

En international analyse fældede for et par måneder siden en hård dom over specielt den politiske journalistik og kritiserede den for både at være for hurtig, for overfladisk og for indspist. Se Ugebrevet Mandag Morgen 01, 2014.

Vi håber og tror på, at denne ”nyhedsboble” på et tidspunkt, om ikke brister, så finder sit modstykke og korrektiv: At flere erkender behovet for at stoppe op og gå offline indimellem.

Behovet kan især forventes at spire frem hos de grupper, der har et særligt ansvar for at forstå og gennemskue kompleksiteten i de udfordringer og begivenheder, der ændrer deres hverdag og vilkår: samfundets ledere og beslutningstagere. Det er netop Mandag Morgens primære målgruppe. Og det er dem, vi med printudgaven vil give en ekstra mulighed for at fordybe og orientere sig.

Da vi for halvandet år siden droppede den ugentlige papirudgave, skete det ud fra den formodning, at løbet var kørt – at de trykte medier levede på lånt tid, og at fremtidens mediebrugere kun ville efterspørge viden på de digitale platforme.

Det kan stadig vise sig at være tilfældet for mange medier, men for Mandag Morgens eget vedkommende er vi blevet klogere.

Nettet er generelt et hurtigt medie, og det kan være vanskeligt at fastholde læserne i de minutter, det kræver at sætte sig ind i et komplekst emne. Og vi har ofte følt, at det var svært at give vores analyser optimale vilkår ved kun at levere dem elektronisk.

Med al respekt for de mange fordele, der knytter sig til online-formidling, mener vi, at der er ulemper, hvis den står alene.

Da vi valgte nettet som den primære platform for vores journalistik, havde vi måske en lidt overmodig forestilling om, at lige netop vores læsere ville prioritere fordybelsen. Men medier er også et spørgsmål om vaner. Og selv om den  digitale satsning har givet Mandag Morgen flere læsere – mange flere – har vi på nettet haft lige så svært som alle andre ved at fastholde deres interesse i længere tid ad gangen.

Med relanceringen af printudgaven håber vi at kunne styrke relationerne til læserne og sikre, at Mandag Morgen faktisk gør en forskel mandag morgen.

Mandag Morgen bygger på tesen om, at man kan forstå mere ved at læse mindre. Vi foregiver ikke, at vi kan erstatte de brede nyhedsmedier, men opfatter os selv som et korrektiv og et ufordrende alternativ til hverdagens dominerende dagsordener og debatter.

Vi gør vores bedste for at sætte dem i et større, anderledes og ofte mere langsigtet perspektiv.

Et eksempel fra denne udgave er analysen på side 6, der beskriver opgøret med ”kvartalstyranniet”: erhvervslivets tendens til at satse på de hurtige resultater, der kan ses på bundlinjen inden for 3 måneder.

Analysen er den første i en serie, der udforsker gevinsterne ved at tænke bredt og langsigtet.

Det er en strategi, der har givet opsigtsvækkende resultater. Virksomheder, der forfølger et højere formål, forankrer det på ledelsesniveau og formår at skabe et positivt engagement blandt medarbejdere, leverandører og kunder, klarer sig bedst på den lange bane.

Forskellene er dramatiske. De samfundsbevidste virksomheder er langt mere robuste end deres kvartals-kuede konkurrenter. Der er kolde kontanter at score på ”varme ”strategier.

Eksemplet er illustrerende for Mandag Morgens journalistiske ambition: At tænke langsigtet og bredt, at tage alle forhold i betragtning og uddrage essensen i form af korte og skarpe analyser. Det har vi gjort i snart 25 år, og det har givet os en stærk placering i det danske mediebillede.

Men som alle andre medier mærker vi tæt inde på kroppen den dramatisk opskruede konkurrence om at udbyde de samme nyheder til de samme mennesker.

Vores svar er ikke at løbe hurtigere i kampen om breaking news, men at løbe længere: Vi vil gerne bidrage til at sætte nyhedskadencen ned, prioritere skarpere og ramme behovene hos vores læsere bedre.

For os er der en naturlig sammenhæng mellem de typer analyser, vi udarbejder, og den måde, vi kommunikerer dem på. Der kommer måske et tidspunkt, hvor nettet helt overtager papirets rolle som formidler af alle former for viden, og læserne lærer at afsætte den nødvendige tid. Der er vi ikke lige nu.

Måske vil en meget langsigtet tendens skabe en renæssance for papiret ud fra behovet for mere offline-tid.

Når vi lige nu har givet papiret en fornyet chance, skyldes det erfaringerne fra det sidste halvandet år. De viser om noget, at det trykte medie stadig har en rolle at spille. Samme erkendelse er man i øvrigt nået til på nyhedsmagasinet Newsweek, der ligeledes har relanceret den trykte version som et supplement til nettet.

Det ser vi ikke som et skridt tilbage, men et skridt frem.

Vi håber, at vores beslutning først og fremmest gavner læserne, og at de hermed forsynes med en ekstra mulighed og en større fleksibilitet til at fordybe sig i Mandag Morgens analyser.

Det fortjener både læserne og journalistikken.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu