Skandalerne snubler over hinanden: Sager om underbetalte udenlandske ansatte, deres dårlige arbejdsforhold, karteldannelse og belastning af miljøet stjæler fortællingen om byggebranchen. Derimod er der meget lidt fokus på branchens evne til at gøre en positiv forskel for miljøet eller på konkurrencefordelene ved at være højproduktiv på en samfundsansvarlig måde. Men den balance vil en ny forening lave om på. Bag initiativet står stærke kræfter som Bygherreforeningen og Realdania bistået af bl.a. NCC, Lejerbo og Metroselskabet. Formålet er ambitiøst: Barren skal hæves for samfundsansvar i byggeriet. Det skal ske ved at forene branchens aktører på tværs – fra bygherrer til arkitekter, rådgivere og entreprenører.

”Byggeriet er kendetegnet ved, at man skifter hold fra projekt til projekt. Hvis vi har branchestandarder inden for samfundsansvar, vil det have kontinuerlig effekt i form af løbende forbedringer. Så er det ikke længere bygherre mod rådgivende ingeniør eller entreprenører mod underleverandører, men et fælles arbejde og ansvar,” siger Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo.

Det almennyttige boligselskab er bygherre og en af de i alt 40 aktører i byggeriet, der har været med til at udvikle et nyt, fælles charter for samfundsansvar. Se tekstboks. Chartrets seks principper skal nu omsættes til praksis med den nye tværfaglige forening som drivkraft.

”Det er vigtigt, at branchen får en mere samlet holdning og bevidsthed om sit samfundsansvar. Det foregår meget ad hoc nu. Med foreningen kan vi udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvilke roller og hvilket ansvar branchen har. Og så får vi et forum, hvor dem, der allerede gør det, kan dele metoder og værktøjer, og hvor vi forsøger at få dem med, som ikke er med i dag,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Fra nøler til aktivist

Byggebranchen er for længst overhalet af andre brancher med lignende store udfordringer, hvad angår bæredygtighed – f.eks. modebranchen. Alligevel er det tværfaglige initiativ en mindre revolution i byggebranchen, der traditionelt har ageret reaktivt med hensyn til at tage samfundsansvar. Typisk har branchen forholdt sig passivt og afventende, indtil regulering og krav er kommet udefra. Men øget internationalisering i form af udenlandsk arbejdskraft på danske byggeprojekter og nye teknologiske muligheder har givet nye udfordringer. Og især den ophedede debat om udenlandsk arbejdskraft har accelereret behovet for, at branchen tager aktivt stilling til de CSR-udfordringer, der følger med.

”Man kan jagte verden rundt efter den billigste lønkrone. Men vi kunne også tage udgangspunkt i at involvere vores dygtige danske håndværkere på en sådan måde, at vi øger vores produktivitet. Et af de vigtigste punkter i chartret er erkendelsen af, at alle byggeriets parter er afhængige af hinanden. Der er et åbent vindue nu for at tænke nyt. Den mulighed skal vi bruge til at øge produktiviteten og vores konkurrencekraft. Sammen vil vi lykkes,” siger Torben Bjørk Nielsen, der er adm. direktør i entreprenørvirksomheden Hoffmann.

Det er Bygherreforeningen, Realdania og konsulentvirksomheden Responsible Assets, der står bag den tværfaglige forening. Men chartret bygger på input fra 40 forskellige aktører i branchen og er dermed et bottom-up-forsøg fra branchens side på at vende en traditionelt passiv tilgang til CSR.

Hidtil har byggebranchens aktører hver især – og med større eller mindre held – forsøgt at håndtere deres samfundsansvar. Især sager om udenlandsk arbejdskraft, lave lønninger og elendige arbejdsforhold har længe været meget synlige. Og området har fået sit eget punkt i det nye charter for samfundsansvar i byggeriet.

”Vi mener, at udenlandsk arbejdskraft i byggeriet er kommet for at blive. Vi er i gang med at opbygge egne systemer og rutiner, så tingene foregår på en ordentlig og forsvarlig måde. I den rejse vil vi gerne fremlægge vores erfaringer i foreningen og høre, hvad de andre tænker. Et forum, hvor vi kan diskutere de her ting, uden at vi er bundet af en konkret kontrakt i forhold til hinanden. Det vil være med til at nedbryde siloer og skubbe til hele branchen,” siger Martin Manthorpe, der er direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

Større åbenhed på tværs af aktørerne i branchen vil også give en tiltrængt gennemsigtighed i de efterhånden meget komplekse leverandørkæder.

”Med en fælles platform kan vi skabe transparens. De fleste er jo interesserede i at have personale ansat på ordentlige overenskomstforhold. Alligevel bliver hullerne ved med at dukke op, og ingen kan finde ud af, hvor kæden hopper af. Det kan vi forhåbentligt blive klogere på nu. Ordentlige arbejdsforhold fylder rigtig meget lige nu – også politisk. Hvis byggeriet har offensive svar på de her udfordringer, og vi kan få noget mere transparens, så undgår man også regulering,” siger Palle Adamsen.

Få offentlige frontløbere

Metroselskabet er en af de virksomheder, der har været i mediernes søgelys med sager om udenlandsk arbejdskraft. Adm. direktør Henrik Plougmann Olsen ser frem til, at erfaringsudveksle i den nye forening og til at blive inspireret af andre aktører.

”Det er jo de samme ting, der optager os,” konstaterer han og understreger, at diskussionen om samfundsansvar på tværs af aktører ikke er ny i branchen. Det nye er, at man får en platform for at gøre det uden for en kontrakt. Og det er vigtigt i fremtiden, hvor meget store byggerier er på vej fra både offentlige og private bygherrer. Den type byggeprojekter øger behovet for at tænke i mulige veje til produktivitetsforbedringer. Det kan fælles løsninger på CSR-udfordringer medvirke til, mener Metroselskabets topchef.

Endnu er der kun få repræsentanter fra det offentlige blandt de 40 aktører, der har været med til at skabe det nye charter og den nye forening. Men en af dem, der er med fra start, er Odense Kommune, der har store byggeprojekter for 26 milliarder kr. i pipelinen. På tegnebrættet er bl.a. en letbane, et nyt musik- og teaterhus og et nyt supersygehus.

”De byggerier skal gerne give omsætning i danske virksomheder og skabe lokale arbejdspladser. I den forbindelse er det vigtigt, at virksomhederne ikke kan bruge dårlige løn- og arbejdsvilkår i konkurrencen om at få opgaverne. Derfor er vi gået forrest med at lave arbejdsklausuler i forhold til de byggerier, hvor vi selv er bygherre. Men på mange af byggerierne er det jo andre bygherrer, der er ansvarlige. Dem vil vi også gerne have med på at tage et samfundsansvar. Her er charteret et af de midler, vi kan bruge til at få flere med ind i kampen,” siger Anker Boye, der er borgmester i Odense Kommune.

”Det handler om at skabe en fælles bevidsthed om emnet. Vi skal markere en enighed om, at det er vigtigt at tage samfundsansvar, og at konkurrencen inden for byggebranchen ikke skal ske på dårlige arbejdsvilkår og social dumping,” fortsætter han.

NCC vil have konsekvens over for syndere

Allerede nu er der dog lagt op til heftig debat i det nye fælles forum. Branchen er polariseret, og der er langt fra frontløbere, der allerede lever op til principperne i chartret, og den store masse af nølere.

Hverken hos NCC eller hos Hoffmann giver chartret anledning til ændringer i det daglige arbejde i virksomheden, lyder det. I stedet vil selskaberne gerne skubbe på, for at barren i den nye forening løftes endnu højere, end det første udspil lægger op til.

”I første omgang er det her et signal til det politiske system om, at branchen er klar til at tage mere ansvar. Når det er sagt, så vil vi gerne have en diskussion af, hvordan vi kontrollerer, at principperne overholdes, og hvilke konsekvenser det har, hvis et medlem gentagne gange træder ved siden af. Det behandler det nuværende charter ikke,” siger Martin Manthorpe fra NCC.