Opsvinget bider sig fast i USA
Beskæftigelsen i USA 2001-2011, eksl. landbrug, sæsonkorrigeret, tusinder ansatte
Kilde: Bureau of Labor Statistics, USA.
Fredag udgav det amerikanske beskæftigelsesministerium sine tal for USAs arbejdsmarked i december måned. Mod markedets forventing faldt arbejdsløsheden fra 8,6 til 8,5 procent. Faldet skyldes særligt, at nonfarm-beskæftigelsen i USA – den del af arbejdsmarkedet, der ikke er relateret til landbrug – steg uventet meget. Næsten 200.000 nye job blev der skabt i december måned, i særlig de små og mellemstore amerikanske virksomheder.
Det afslutter 2011 som det år, hvor opsvinget for alvor har bidt sig fast på det amerikanske arbejdsmarked. 1,6 millioner ekstra job er der blevet skabt i løbet af året.





