Optimisme med forbehold

For første gang i to år stiger priserne på både ejerlejligheder og parcelhuse på en gang. Det fremgår af Realkreditrådets ejendomsprisstatistik for 4. kvartal 2009, der blev offentliggjort forleden. Det har fået optimismen til at spire, ikke mindst i Hovedstadsregionen, hvor fremgangen er størst – ligesom tilbagegangen var under krisen.

Det er gode nyheder for boligsælgere, ejendomsmæglere og banker med stor eksponering på boligmarkedet. Men holder tendensen?

Aldrig før har danskerne løbet så store risici som i dag. Knap 52 pct. optager nu afdragsfrie lån, der blev introduceret tilbage i 2003. Det gør gælden mere sårbar over for rentestigninger end tidligere. Fire ud af fem boligejere vælger at optage deres nye lån som rentetilpasningslån. De søger dermed at drage maksimal fordel af de historisk lave korte renter. Men det kan give bagslag, hvis renteniveauet igen stiger, fordi centralbankerne udfaser deres ekstraordinære kriseindgreb, regeringernes gældsproblemer tager til, og renterne presses op på det internationale marked.

Ifølge Realkreditrådet vil 40 pct. af danskerne nu mærke den fulde konsekvens af stigende renter, hvor det i 3. kvartal af 2008 kun var en fjerdedel. Måske forventer borgerne, at staten i værste fald vil komme boligejerne til undsætning, som den har gjort før.

Og måske har de ret. Men ingen bør undervurdere de betydelige risici, som den nye model indebærer. Stiger renten, vil mange husejere, landbrug og erhvervsudlejere komme i klemme. I Nationalbankens stress-scenario, hvor huspriserne falder med 30 pct. over tre år, er der risiko for en dyb finans- og tillids krise. Det behøver ikke at gå sådan, men bundlinjen er, at staten ikke har råd til at redde de risikovillige boligejere ud af gældsfælden, hvis det skulle ske.