Organisationer: Danmark overfortolker EU-regler for milliarder

Danmark har været alt for forhippet på at være foregangsland i EU. Politikerstanden og embedsværket overfortolker reglerne fra Bruxelles. Det går hårdt ud over dansk erhvervsliv, som hver dag står op til strengere krav end konkurrenterne i de andre medlemslande, lyder advarslen fra en række af landets største erhvervsorganisationer. Hvert år koster de danske overfortolkninger et større milliardbeløb, lyder vurderingen.

Danmark lider hårdt under, at politikere og embedsmænd har mere travlt med at være populære i Bruxelles end med at sikre erhvervslivets konkurrenceevne. Det mener en række af landets største erhvervsorganisationer, som Mandag Morgen har talt med.

Reglerne fra EU bliver alt for ofte overfortolket, når myndighederne enten skal anvende dem direkte eller omsætte dem til dansk lov. Og selv om det er umuligt præcis at regne ud, hvad det koster landets virksomheder, lyder organisationernes egen vurdering, at det i hvert fald drejer sig om et større tocifret milliardbeløb om året.

Vurderingen bygger på en række eksempler fra bl.a. brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, der f.eks. mener, at de danske myndigheders strenge fortolkning af EU’s nitratdirektiv alene koster landmændene 3,3 milliarder kr. mere om året, end hvis man havde fortolket direktivet som i Tyskland.

[quote align="right" author="Sinne Backs Conan, DI"]Grundideen med det indre marked er, at det skal være ét marked. Tanken er, at danske virksomheder skal have et marked på 500 millioner europæere, men nationale særregler kan betyde, at de i stedet kun har et marked på 5,5 millioner danskere.[/quote]

Samtidig viser Skatteministeriets seneste rapport om erhvervslivets konkurrenceevne, at danske virksomheder betaler otte milliarder kroner mere om året i afgifter til el og brændsler, end hvis afgiftssatserne havde været som gennemsnittet i EU.

Landbrug og Fødevarer peger i et notat til Finansministeriet på i alt otte direktiver, som de mener, at de danske myndigheder har overfortolket. DI og Dansk Erhverv har set sig sure på tolv andre direktiver, der angiveligt går særlig hårdt ud over danske virksomheders konkurrenceevne, fordi centraladministrationen har skruet højere op for kravene end deres kollegaer i unionen.

Europapolitisk chef i DI, Sinne Backs Conan, kalder overfortolkningerne et alvorligt problem i en tid, hvor danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne er under massivt pres:

”Når danske virksomheder har andre eller strengere vilkår end deres europæiske konkurrenter, er det klart, at de står dårligere i konkurrencen. Grundideen med det indre marked er, at det skal være ét marked. Tanken er, at danske virksomheder skal have et marked på 500 millioner europæere, men nationale særregler kan betyde, at de i stedet kun har et marked på 5,5 millioner danskere. Og hver gang Danmark indfører en særregel eller tolker EU’s regler anderledes end resten af EU, bliver barriererne større,” siger hun.

Særregler slår hårdt

Som Sinne Backs Conan henleder opmærksomheden på, er der i virkeligheden to problemer med den måde, danske politikere og embedsmænd håndterer direktiver og forordninger på. Et problem er danske særregler, hvor man konkret stiller andre og strammere krav, end man gør i andre lande. Et andet problem er, at politikerne og embedsmændene fortolker fælles EU-krav på en anden og ofte mere rigid måde, end deres kollegaer i unionen gør.

Begge problemer skal løses, hvis danske virksomheder skal kunne følge med i konkurrencen på det indre marked, mener økonomiprofessor Peter Møllgaard fra CBS. Danske særregler og danske særfortolkninger er ensbetydende med et særligt og småt dansk marked, som det er svært at drive forretning i:

”Erhvervslivet ville være bedre stillet i konkurrencen på det indre marked, hvis Danmark harmoniserede sine regler og fortolkninger med de øvrige medlemmer af EU. Ingen tvivl om det. Både fordi det rent administrativt ville være lettere at forholde sig til som eksportvirksomhed, og fordi det ville indebære en række afgiftslempelser – især på miljøområdet,” siger Peter Møllgaard.

Økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Aarhus Universitet er ligesom sin kollega fra CBS klar i mælet. Selv om det er svært at sætte tal på, skader det konkurrenceevnen, når danske virksomheder bliver stillet over for højere krav end udenlandske konkurrenter:

”Hver gang en dansk virksomhed bliver underlagt en regel, som en konkurrerende tysk virksomhed ikke er underlagt, så stiller det den danske dårligere. Politikerne er så i deres gode ret til at mene, at et givent hensyn er vigtigere end virksomhedernes konkurrenceevne, og at Danmark derfor skal have strengere regler end naboerne. Det er et politisk valg. Men det er hele tiden en afvejning af hensynet til erhvervslivet og hensynet til de gode intentioner,” siger han.

Målløse over dansk enegang

I Dansk Erhverv mener de, at afvejningen har været skæv i flere årtier. Men de er målløse over graden af de seneste års danske overfortolkninger og stramninger. Sidste år hoppede kæden helt af, mener Jakob Zeuthen, der er Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef. Et dansk særforbud mod salg og import af fire slags ftalater er kulminationen på flere års dansk enegang på miljø- og forbrugerområdet.

[quote align="left" author="Jens Alsbirk, Dansk Erhverv"]Vi har gennem længere tid peget på direktiver, som vi mener ministerierne har overimplementeret. Men nu er vi nået til et punkt, hvor det er helt uacceptabelt.[/quote]

Forbuddet betyder, at danske virksomheder i fremtiden ikke må købe og sælge t-shirts, cykler, iPhones eller andre produkter, hvis blot de indeholder den mindste smule af de fire ftalater.

Intentionen bag forbuddet er at presse producenter til at holde op med at producere varer med de farlige stoffer, men konsekvensen bliver i stedet, at de udenlandske virksomheder fjerner varerne fra det danske marked. Det viser en rundspørge, Coop Danmark har lavet blandt 500 af sine leverandører uden for landets grænser. Dertil kommer, at danske virksomheder skal skaffe sig af med alle de forbudte varer inden 2015 – ellers brænder de inde med dem.

Det er en grotesk situation, mener Jakob Zeuthen:

”Man er blevet så forhippet på at være foregangsland i EU, at man er blevet urealistisk i sin tilgang. Ftalater kan godt bekæmpes, og vi mener, det er vigtigt, at de bliver det. Men skal man få producenterne til at lægge produktionen om, skal produkterne forbydes på hele det europæiske marked – og ikke kun på det danske,” siger han.

Opgør med årtiers duksekultur

Jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling i Dansk Erhverv, mener, at Danmarks enerådige kamp mod de fire farlige ftalater er et godt eksempel på, hvor overdrevne danske særregler efterhånden er blevet. Skal Danmark kunne følge med på det indre marked, er det derfor altafgørende, at både nye og gamle EU-regler nu bliver kigget grundigt efter i sømmene:

”Der er utallige eksempler på EU-regler, som skader erhvervslivet, fordi de er blevet strammet for meget. Vi har gennem længere tid peget på direktiver, som vi mener ministerierne har overimplementeret. Men nu er vi nået til et punkt, hvor det er helt uacceptabelt, hvis myndighederne ikke begynder at tage mere hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne,” siger han.

For at hjælpe regeringen og centraladministrationen på vej har Dansk Erhverv sammen med de øvrige medlemmer af regeringens nedsatte afbureaukratiseringsudvalg, Virksomhedsforum for enklere regler, sendt en række forslag til, hvordan man kan gøre op med en del af de overfortolkede regler. Og det er ikke den eneste kanal, som erhvervsorganisationerne bruger for at lægge pres på politikerne.

Dansk Erhverv, DI, Landbrug & Fødevarer, Dansk Transport og Logistik samt Finansrådet arbejder alle på højtryk for at råbe politikerne op, viser Mandag Morgens rundringning. Selv om de afviser, at der skulle være tale om en koordineret indsats, lyder formålet overraskende ens: Regeringen og Folketinget skal gøre op med ”årtiers duksekultur”. Og med et nyoprettet kontor i Finansministeriet til at overvåge den danske praksis på området, kunne meget tyde på, at de har opnået politisk lydhørhed.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu