Dansk Handel & Service og Akademikernes Centralorganisation er på vej med et forslag til, hvordan universiteterne kan skabe flere iværksættere inden for vidensservice. De foreslår, at der de kommende år etableres særlige innovative miljøer i tilknytning til universiteterne. Disse såkaldte væksthuse skal indeholde kontorfællesskaber, mentorordninger, kurser i markedsføring mv. Pris: 100 millioner kr. Rektor for Københavns Universitet Kjeld Møllgård påpeger, at man allerede har taget en lang række initiativer på området. Og iværksætterforsker Henrik Herlau fra Handelshøjskolen i København mener, at forslaget bygger videre på en forkert opfattelse af kreativitet og innovation. Den slags skal ikke forbeholdes de særligt talentfulde, siger han.