Originalitet på scenen og håb i Hjernekassen

Set

Det Kongelige Teaters opsætning af Ibsens ’Peer Gynt’ er et friskt eksempel på Anja Behrens’ særegne begavelse. Denne markante instruktørs kendemærke er noget, man af og til kan savne – nemlig evnen til at skabe iscenesættelser, som både er dybt personlige og samtidig gennemsyret af ægte, ydmyg interesse for stoffet. Alt for ofte er det enten/eller. Enten har en forestilling været båret af instruktørens tydelige signatur og har lidt fattigt lignet den samme instruktørs tidligere og formentlig også fremtidige forestillinger. Eller også har instruktionen formidlet værket respektfuldt, men uden noget afgørende personligt greb. Med Peer Gynt viser Anja Behrens endnu en gang, at hun formår at forene sin egen særlige vision med viljen til at lade stoffet fremstå med sin egen iboende kerne og sit særpræg.