Østersøområdet har potentiale til at blive et europæisk vækstcenter. Med en sammen-hængende strategi for udviklingen af regionens erhvervsliv kan der skabes en betydelig velfærdsgevinst, og en sådan udvikling vil samtidig sikre stabiliteten i hele området. Det er udgangspunktet for Baltic Development Forum-topmødet, der indledes søndag. Mødet, der afholdes i Malmø, samler regerings- og erhvervsledere samt forskere fra hele Østersø-området. Op til mødet er der udarbejdet tre rapporter, der kaster nyt lys over regionens udviklingsmuligheder: På det politiske område kan en dynamisk Østersøregion bidrage til generel stabilitet i området. På det økonomiske område er der gevinster at hente for alle områdets lande. Ugebrevet Mandag Morgen gennem-går Østersøregionens potentiale med udgangspunkt i de rapporter, der præsenteres på topmødet.