Skæv fordeling
Ny lov omfordeler milliarder fra fattig til rig
Overset af både medier og vælgere
Regeringens nye lov om den såkaldte Særlige Pensionsopsparing vil omfordele milliarder af kroner fra fattig til rig. Dertil kommer, at loven på sigt vil undergrave et af hovedformålene med det danske pensionssystem: At sikre de dårligst stillede mod fattigdom, når de bliver pensionister. Selv om loven berører næsten alle voksne danskere, har hverken medier eller vælgere taget særlig notits af den. En undersøgelse, som ACNielsen AIM har lavet for Ugebrevet, viser, at to tredjedele af vælgerne ikke har hørt om loven, der blev vedtaget med støtte fra DF.