Oversete unge kan afgøre valget

Facebook-generationen er politisk bevidst og engageret, men føler sig overset i en politisk debat, der handler om alt andet end deres fremtid. Det er langt fra sikkert, at de unge kommer til stemmeurnerne, når valget udskrives: ”Debatterne handler kun om, hvem der kan frede 45+ og hvordan man kan designe reformer, så de beskytter de store vælgergrupper. De unge bliver reduceret til en passiv funktion, der skal få hjulene til at køre rundt,” siger Sofie Rye, der er formand for Yngresagen.

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalg, vil 230.000 unge få tilsendt et valgkort for første gang. Men selvom de unge er langt mere engagerede i politik end tidligere generationer, tropper mange af dem aldrig op i valglokalet.

Politikerne overser den nye generation af vælgere, der kan blive afgørende i kampen om den politiske magt og være med til at levere værdifulde input til retningen for det danske samfund i fremtiden.

Undersøgelser viser, at stemmeprocenten blandt førstegangsvælgere er 10 procentpoint lavere end landsgennemsnittet ved folketingsvalg. Og intet tyder på, at det vil ændre sig ved det kommende valg – tværtimod, mener 23-årige Sofie Rye, der er formand for Yngresagen, en landsforening, der arbejder for at fremme unges indflydelse og deltagelse i samfundet:

Generation aktiv

Figur 1 | Forstør

Har du nogensinde deltaget i nedenstående politiske aktivitet, pct. af aldersgruppe der har svaret ja.

Den politiske aktivisme stortrives hos den unge generation.

Kilde: Gallup for DUF, nov. 2010.

“Der er absolut intet i den aktuelle politiske debat, der er relevant for ungdommen. Debatterne handler kun om, hvem der kan frede 45+ og hvordan man kan designe reformer, så de beskytter de store vælgergrupper. De unge bliver reduceret til en passiv funktion, der skal få hjulene til at køre rundt,” siger hun. Og det gælder ikke kun førstegangsvælgere, men også for de øvrige hundredertusinder unge, der skal til deres andet eller tredje valg.

Den lave valgdeltagelse blandt unge hænger ikke sammen med en manglende interesse for politik. Myten om en generation af selvoptagede curlingbørn er ganske enkelt ikke sand. Blandt de 16-25-årige siger 4 ud af 5, at de interesserer sig for politik og samfundsforhold. Og når det gælder deltagelse i politiske aktiviteter som debatmøder og demonstrationer, er de unge langt bedre med end de ældre aldersgrupper. Det viser data om danskernes politiske engagement som Gallup har indsamlet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Se figur 1.

“Myten om de uinteresserede unge er skabt af 68’erne, der ser sig selv som den mest engagerede generation nogensinde,” siger Klaus Levinsen, der er lektor i politisk sociologi på Syddansk Universitet og forsker i unges politiske værdier: “Men der er absolut intet, der tyder på, at de unge i dag er mindre politisk interesserede end tidligere generationer – snarere tværtimod.”

En god investering

For politikerne er der store muligheder i at henvende sig mere direkte til de unge i valgkampen. For selvom gruppen af de 18-21-årige førstegangsvælgere kun udgør omkring 5 pct. af de stemmeberettigede, er det netop her, en ganske stor del af tvivlerne skal findes.

Mens omkring tre fjerdedele af vælgerkorpset sætter deres kryds ved samme bogstav valg efter valg, er flygtigheden hos førstegangsvælgerne nemlig anderledes udtalt. Modsat deres forældre og bedsteforældre er de unge desuden meget påvirkelige over for politiske budskaber i valgkampen, fordi de endnu ikke har udviklet og etableret en rodfæstet politisk overbevisning. En stor del af dem træffer først valget om hvilket parti, de vil støtte, når de står inde i stemmeboksen.

[quote align="left" author="Klaus Levinsen, Lektor, SDU"]Kynisk betragtet er der selvfølgelig flere stemmer at hente hos landets pensionister end på landets gymnasier. Men de unge vælgere er også fremtidens vælgere. De er flyvske, men strategisk vigtige.[/quote]

Al forskning viser desuden, at deltagelsen i det første valg har afgørende betydning for ens senere stemmeadfærd. Lykkes det at indfange de unge vælgere, er det med andre ord en god langsigtet investering, forklarer Klaus Levinsen.

“Kynisk betragtet er der selvfølgelig flere stemmer at hente hos landets pensionister end på landets gymnasier. Men de unge vælgere er også fremtidens vælgere. De er flyvske, men strategisk vigtige,” siger han.

Der skal dog en indsats til for at ramme de unge. For selvom de grundlæggende er interesserede i samfundsforhold og storforbrugere af medier, viser forskningen, at de generelt styrer uden om det politiske indhold. En netop offentliggjort undersøgelse af de helt unge 12-19-åriges avisvaner viser, at de unge ikke føler sig repræsenteret og fair fremstillet i de store nyhedsmedier, som de mener fremstiller dem som forkælede, dumme og politisk ignorante.

Ifølge Gallups undersøgelse for DUF er tv stadig de unges primære kilde til viden om aktuelle samfundsforhold og politik. Men allerede på andenpladsen kommer samtaler og “diskussioner med familie, venner og andre”. Se figur 2.

“Skal man nå de unge, skal det ske gennem netværket og ikke individuelt rettede kampagner,” siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet. De seneste valgundersøgelser viser, at de unge primært bliver påvirket af deres sociale netværk på arbejdet, i vennekredsen, skoleklassen eller familien. Derfor nytter det ifølge ham ikke meget at smide en pjece i postkassen på kollegiet. I stedet skal partierne satse på at finde ambassadører blandt de allerede engagerede unge, der kan sprede budskabet. Politisk deltagelse smitter nemlig i omgangskredsen – især hos den unge generation.

I en rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt 500 af landets folketingskandidater i sidste uge svarede to tredjedele, at de sociale medier bliver “vigtige” eller “meget vigtige” for deres kommende valgkamp. 60 procent angiver desuden, at nettet er deres vigtigste kampagneværktøj.

Men spørger man de unge selv, er det kun 9 pct., der angiver de sociale medier som en af deres primære kilder til viden om samfundsforhold og politik. For befolkningen over 25 er tallet helt nede på 3 pct.

Venner vigtigere end aviser

Figur 2 | Forstør

Hvor får du primært din viden om aktuelle samfundsforhold og politik? Pct. af aldersgruppe

De unge får primært deres viden gennem TV og radio samt samtaler med venner og familie.

Kilde: Gallup for DUF, nov. 2010.

Ifølge Klaus Levinsen viser tallene, at det ikke er nok at være tilstede på de samme platforme, som de unge er. Hvis fremstillingen ikke fanger deres interesse, bliver det nemlig bare valgt fra. For at engagere de unge, er der behov for en langt større grad af involvering.

“De politikere, der har størst succes med at blive læst og set af de unge, er dem, som får de unge til selv at distribuere materialet for sig – f.eks. på YouTube,” siger han.

Politik på de unges præmisser

Ifølge Sofie Rye fra Yngresagen er der ingen af politikerne fra hverken rød eller blå blok, der tager de unge seriøst som aktive meningshavere med holdninger til og visioner for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden.

“Den anden dag hørte jeg om en happening, hvor folk ville brænde deres stemmeseddel i protest mod det politiske system. Som debatten foregår i dag, har jeg selv svært ved med en god smag i munden at sige til mine bekendte, at nu må I altså tage jer sammen og komme til stemmeurnerne,” siger hun.

Den voksende utilfredshed i den nye generation af vælgere giver sig nu udslag i en ny hjemmeside, Samfung.dk, der går i luften næste uge. Det bliver en platform, hvor de unge selv kan forme den politiske debat, og markere deres standpunkter på egne præmisser. Hjemmesiden er et tværpolitisk debatforum, der henvender sig til alle unge, der er “gabende trætte af det useriøse, uvedkommende og handlingslammede Christiansborg”:

“Jeg mener, både politikere og medier i dag er alt for kedelige og selvhøjtidelige,” siger den 19-årige Andreas Bogh Rasmussen. Sammen med vennen Johan Moe Fejerskov og Sofie Rye fra Yngresagen er han initiativtager til Samfung: “Vi vil gerne præsentere politik på en ny måde, hvor det er pakket ind og præsenteret, så det faktisk tiltaler unge.”

Hjemmesiden vil indeholde et blogunivers, hvor de unge selv kan komme til orde. Det er blevet til i samarbejde med Yngre Sagen og Mandag Morgen, men det er de unge initiativtagere selv, der står for udvikling og redaktion af sitet.

Andreas Bogh Rasmussen er selv førstegangsvælger. Håbet er, at den nye internetplatform med en mere moderne og involverende tilgang til samfundsforhold og politik kan få flere unge til at dele deres visioner for Danmarks fremtid og engagere sig i politik, forklarer han.

[quote align="left" author="Johan Moe Fejerskov, medstifter, Samfung"]Den fremtid, der skabes lige nu, er vores fremtid. Men den skabes af nogle indspiste blokpolitikere på Christiansborg, der tænker alt for meget i strategi og alt for lidt på visioner.[/quote]

Ifølge forskningsprogramleder på Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, Jens Christian Nielsen, er det kendetegnende for den nuværende generation af unge, at de kræver at kunne identificere sig med de projekter og initiativer, de støtter, for overhovedet at være med. Hvis ikke de oplever politiske dagsordener som nærværende og relevante, er de hurtige til at tage afstand eller fravælge at interessere sig for dem.

“Den unge generation i dag er i udgangspunktet mere emotionelt styret, end vi har set tidligere. Samfundsengagement skal give dem noget på meningssiden og det følelsesmæssige plan. Ellers kan de godt være hurtige til at “dislike” et initiativ,” siger Jens Christian Nielsen med henvisning til de “like” og “dislike” funktioner, der optræder på sociale medier og hjemmesider for at give brugerne mulighed for at dele deres sym- og antipatier.

Han kalder nutidens unge for “Generation Fremtidsplan”, fordi de i endnu højere grad en tidligere tiders unge er vokset op med kravet om at skulle planlægge deres liv og optimere deres kompetencer. Derfor er de vant til at tage ansvar, gøre en indsats og selv tage føringen på deres eget liv.

Heterogen gruppe

Hvad vil de så, førstegangsvælgerne, som de politiske partier forsøger at få fat på?

“Først og fremmest er der tale om en meget heterogen gruppe,” siger valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen. Derfor er der heller ikke noget parti, der kan satse på en stabil fremtid baseret på en ekstra stor støtte fra førstegangsvælgere alene. Men det er alligevel muligt at sætte nogle generaliserende karakteristikker på.

Man ved fra historien, at strukturelle forandringer sætter sig spor i folks erindringer. For den nuværende generation af unge har de skelsættende historiske markører bl.a. været terrorangrebet den 11. September og den efterfølgende krig mod terror, klimaforandringerne og Obamas valgsejr i USA, der red ind på en bølge af håb om en bedre fremtid. Sådanne begivenheder kan ifølge forskerne være med til at bestemme store generationsbestemte værdi- og adfærdsskift.

På overfladen adskiller den nuværende generation af unge sig i og for sig ikke så meget fra den øvrige befolkning, forklarer forskerne. De deler mange af de samme værdier, men de prioriterer på en anden måde: 77 pct. diskuterer gerne international politik med venner og familie. For befolkningen over 26 er det kun 67 pct. Til gengæld er der mindre interesse for lokalpolitik. Se figur 3.

Unge prioriterer anderledes

Figur 3 | Forstør

De unge er internationalt orienterede, værdipolitiske og interesserede i emner, som berører dem selv.

Kilde: Gallup for DUF, nov. 2010.

Spørger man til hvilke politikområder, der er vigtigst for Danmark lige nu, ligner de unges svar den øvrige befolknings med et par enkelte undtagelser: de unge er generelt mere interesserede i værdipolitiske emner som klima og miljø samt integrationspolitik. Og de unge er generelt mere interesserede i emner, der vedkommer unge: uddannelse, arbejdsløshed og offentlig transport.

Dertil kommer, at den unge generation over en kam betragtet er mere tolerant og venstreorienteret end gennemsnittet for befolkningen.

“Det er selvfølgelig svært at afgrænse generationsspørgsmål, og labels er ofte noget man sætter i det historiske bakspejl. Men noget tyder på, at den nuværende generation reagerer mod det borgerlige hegemoni og stærke nationale fokus, som har hersket i hele deres opvækst,” siger lektor i politisk sociologi Klaus Levinsen.

De nye 68’ere

Generationerne har det med hele tiden at udvikle nye positioner. 68’erne var fra starten meget aktive og venstreorienterede. Det var deres måde at lægge afstand til fortidens regelrette og arbejdsomme unge. De blev efterfulgt af en mere passiv og ny-konservativ ungdomsgeneration i 1980’erne, der først og fremmest var optaget af økonomisk succes. Efter dem fulgte den mere ambivalente og indadvendte generation af unge i 1990’erne. Nu vender pendulet på sin vis tilbage til udgangspunktet, forklarer Johannes Andersen, der er professor på Aalborg Universitet og forsker i unges politiske kultur.

“Der er faktisk mange lighedstegn mellem nutidens unge og 68’erne, som de var engang. Nutidens unge er de mest aktive i politik og de er samtidig de mest venstreorienterede,” siger Johannes Andersen.

Men så hører lighederne ifølge ham også op. 68’ernes aktivisme var rodfæstet i et opgør med et traditionelt og stift samfund præget af privilegier, traditioner og forventninger. De var i opposition til det etablerede samfund, og samfundet var i opposition til dem. Den politiske aktivisme var den vigtigste del af de unges identitet.

De unge i dag vil ikke på samme måde lave om på samfundsordnen, og de har ikke ideologi som identitetsskabende markør. De vil først og fremmest gøre en forskel, tage ansvar og være handlingsorienterede. Derfor styrer de uden om de forpligtende fællesskaber og ind i de hurtigere netværksaktiviteter, som skaber handling her og nu. En ny og mindre forpligtende politisk aktivisme, som de ældre og institutionaliserede generationer måske nok betragter som overfladisk, men som går godt i tråd med de unges digitale kultur, forklarer Johannes Andersen.

Ifølge 19-årige Johan Moe Fejerskov fra ungdomsinitiativet Samfung, mangler der i dag et sted, hvor unge kan diskutere på deres egne præmisser og ikke bliver rakket ned og trådt på af sure gamle mænd, som står med en løftet pegefinger, hver gang de unge gør noget, som er anderledes end det, ældre generationer gjorde tidligere.

“Den fremtid, der skabes lige nu, er vores fremtid. Men den skabes af nogle indspiste blokpolitikere på Christiansborg, der tænker alt for meget i strategi og alt for lidt på visioner. Vi vil gerne give de unge en alternativ platform, hvor vi kan udvikle vores engagement på en ny og kreativ måde,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu