De omfattende oversvømmelser langs floderne i Centraleuropa bliver en meget dyr omgang. Ud over de store menneskelige omkostninger kommer ødelæggelserne formentlig til at koste alene de tyske forsikringsselskaber i omegnen af 45 milliarder kr., viser beregninger fra avisen Frankfurter Algemeine, der ikke har indregnet ødelæggelserne i Tjekkiet og Ungarn.

Men oversvømmelserne er også et af de seneste eksempler på, at der er et voksende forretningspotentiale for den såkaldte katastrofeindustri – virksomheder, der lever af at bekæmpe og forebygge konsekvenserne af naturkatastrofer såsom oversvømmelser, jordskælv og orkaner.

I Japan er man førende inden for jordskælvsberedskab, i Schweiz er man eksperter i search & rescue-missioner i bjergområder, og USA har efterhånden en del erfaringer med evakuering, når orkaner og tornadoer rammer. Men måske kan en gren af katastrofeindustrien også blive et eksportområde for danske virksomheder.

Klimaforandringerne betyder, at der i fremtiden kommer til at være betydeligt mere ekstremt vejr. Derfor er der voksende behov for innovative løsninger inden for katastrofeberedskab og strukturelle tilpasninger til klimaforandringerne. Flere danske virksomheder har allerede gjort sig gældende med markedsførende produkter.

Med vand skal vand fordrives

Et af de seneste eksempler på, at dansk ekspertise og produkter kan blive efterspurgt i katastrofesituationer, er det lille danske firma Environment Solutions, som bl.a. producerer mobile vanddæmninger. Firmaet, der har base i Roskilde, blev i al hast kaldt til Ungarn, hvor oversvømmelserne af Donau faretruende hurtigt nærmede sig et strategisk vigtigt gaslager.

Med 24 timers varsel sendte det danske firma tre medarbejdere og godt 400 meter vanddæmninger til gaslageret. I stedet for at stable tusindvis af sandsække rundt om de truede bygninger, udrullede de den smartere mobile vanddæmning ”No Flood Mobile Barrier” – en form for stor hvid gummislange, der fyldes med vand på stedet.

”Vi bekæmper vand med vand,” siger direktør Anders Philipsen. Han forklarer, at den mobile dæmning i sig selv blot vejer 3,5 kg pr. udrullet meter, men når den fyldes med vand, kommer ballasten op på omkring 2,4 ton.

”Logistisk set er vi nede på 1 pct. af ressourcerne i forhold til at anvende sandsække,” siger han.

Han håber på, at opgaven i Ungarn har været et udstillingsvindue for produktets værd. Det skabte da også opmærksomhed, da landets premierminister, Viktor Orbán, lagde vejen forbi for at tilse de smarte danske dæmninger. Men med en kundebase, der hovedsagelig består af offentlige beredskabsstyrelser og kommuner – med de dertil hørende langstrakte udbudsrunder – kan det tage lang tid at få nye produkter i brug, beklager firmaet.

Jordskælvsdæmpere i Japan

På den anden side af kloden er en af verdens højeste bygninger under opførelse i den japanske millionby Osaka. Med sine 300 meter bliver Abenobashi Japans højeste bygning, når den står færdig i foråret 2014, så der er store forhåbninger til de indbyggede jordskælvsdæmpere, som er produceret af Damptech, en lille dansk virksomhed i Lyngby.

Damptech producerer en slags gigantiske støddæmpere, der kan absorbere store rystelser og dermed forhindre bygningskollaps. Selskabet er en overraskende succeshistorie i katastrofeindustrien. I en branche, hvor et dansk selskab af geografiske årsager burde have oddsene imod sig, har Damptech formået at sikre et imponerende gennembrud i Japan, som med en fjerdedel af alle verdens jordskælv er det uden sammenligning vigtigste globale marked.

”Japan er pionererne på det her område. Men vi har formået at slå mange lokale konkurrenter med vores teknologi. Og så er vi en af de eneste europæiske virksomheder, der overhovedet er kommet ind på deres marked,” siger Imad Mualla, teknisk direktør og grundlægger af Damptech.

Imad Mualla forklarer, at Damptech i alt har gennemført 11 japanske projekter, og at erfaringerne så småt har åbnet for de voksende indiske og kinesiske markeder. Succesopskriften for den lille virksomhed, der kun har 5 ansatte og et meget lille hjemmemarked, er først og fremmest et stærkt produkt skabt i vidensmiljøet omkring DTU.

Men et godt samarbejde med den danske ambassade i Japan, et godt ry for kvalitet fra den danske møbelbranche og en engageret investor har også været med til at bane vejen for succes.

Klimaforandringer fører til mere ekstremt vejr

Meget tyder på, at vi i fremtiden vil få større brug for katastrofeindustriens produkter, både beredskab og forebyggelse.

Danmark er førende i vandteknologi

Det globale markedspotentiale for klimatilpasning er blevet estimeret til 6,8 milliarder dollar i årlige investeringer i 2020. Det viser en analyse bestilt af Californien som led i den amerikanske delstats grønne omstilling. I Danmark er markedspotentialet for klimaomstillingen i omegnen af 2,0-2,6 milliarder kr. årligt, anslår en rapport fra Realdania og Smith Innovation.

Heraf udgør vandteknologiske løsninger en væsentlig del. Og det er et oplagt dansk satsningsområde, hvor der allerede er store danske spillere på banen: rådgivningsvirksomhederne Rambøll, Cowi og Orbicon, vandpumpeproducenten Grundfos og ikke mindst rådgivnings- og forskningsvirksomheden DHI, der er udpeget som rådgivningscenter for det FN-grundlagte Global Water Partnership og som samarbejdscenter for WHO og FN’s miljøprogram.

”Danmark har helt klart en styrkeposition inden for vandteknologi. Der er mange steder i verden, hvor vand bliver en knap ressource, og der kan det pludselig give mening at hive fat i os danskere, selv om vi er dyre. I og med at vi er teknisk avancerede, har vi et forspring, som mange gerne vil betale for,” siger Ole Mark, forskningschef i DHI.

Han er ikke i tvivl om, at verden vil få stigende behov for højteknologiske løsninger inden for vandteknologi og klimatilpasning.

”Efterhånden som verden bliver rigere, bliver der brug for mere rent vand, og derfor vil der også være efterspørgsel efter vores produkter – både hvad angår rensning af spildevand, analyser af vandsystemer og forebyggelse af oversvømmelser,” siger han. Han peger på, at spildet fra danske forsyninger kun er omkring 4 pct., mens det nogle steder i Asien er over halvdelen af drikkevandet, der går til spilde.

DHI selv tjener gode penge på vandteknologi, særligt på deres markedsførende software, Mike by DHI, der bruges til at analysere, hvordan vand bevæger sig i byer, eksempelvis når diger bryder sammen eller ved kraftige skybrud. For få år siden blev virksomheden udvalgt til at hjælpe Thailand med at komme oversvømmelsesproblemerne til livs. Den slags forespørgsler kommer der flere og flere af, og derfor er DHI da også en virksomhed, der har fremlagt det ene imponerende regnskab efter det andet de sidste fem år. Se figur 3.

[graph title="Penge i vand" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b00cb-aba_figur03_penge-i-vand_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4294f-aba_figur03_penge-i-vand_0.png" text="Vandteknologi er et område i vækst. For femte år i træk har den selvejende danske miljø- og vandteknologivirksomhed DHI præsenteret stigende omsætning og et flot resultat."]Kilde: DHI-regnskab, 2012. [/graph]

Potentialet for dansk vandteknologi forventes at blive fremhævet officielt efter sommerferien, når resultaterne af det innovationspolitiske indspark INNO+ præsenteres. Indtil for nylig har Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indsamlet bud på særligt ”løfterige innovationsområder for Danmark, der kan understøtte øget eksport, vækst og beskæftigelse". Flere af forslagene fremhæver netop de danske muligheder inden for vandteknologi.

Træg omstilling til ny teknologi

Tilbage i Ungarn håber direktøren for Environment Solutions, at også den danske Beredskabsstyrelse vil få øjnene op for virksomhedens produkt.

De europæiske oversvømmelser har været et kærkomment salgsfremstød for den mobile dæmning. Men det giver ikke umiddelbart anledning til de store salgsstigninger. Det er nemlig en sjældenhed, at man i branchen bliver hidkaldt med kort varsel, da de offentlige kunder er afhængige af udbudsrunder og langstrakte kontrakter.

”Man skulle tro, at salg af dæmninger under de aktuelle oversvømmelser er som at sælge slik til børn. Men det er det ikke,” siger Anders Philipsen.

”Det er enormt tungt at sælge vores produkter, fordi vores kunder mest kommer fra det offentlige, hvilket indebærer meget lange udbudsrunder, langsommelige beslutningsprocesser og flerårige beredskabsforlig. Dertil er der en modvilje mod at prøve nye løsninger af, fordi man er bange for at tage chancer, når man forvalter skatteydernes penge,” siger han.

Han ærgrer sig over, at det danske beredskab ikke har været hurtigere til at tage imod de nye danske produkter, fordi det ville gøre det lettere at eksportere efterfølgende.

Beredskabet bruger sandsække

I det danske beredskab anvender man fortsat sandsække, selv om de mobile vandbarrierer har været tilgængelige i flere år. Faktisk er der i dag 1,5 millioner sandsække til rådighed, hvoraf man dog for øjeblikket har sendt 800.000 sandsække til Tyskland for at hjælpe med oversvømmelserne der.

Selv om Anders Philipsen fra Environment Solutions kalder brugen af sandsække ”håbløs”, er sandsækkens rolle ikke udspillet, lyder det fra Beredskabsstyrelsen:

”Vi har haft en observatør i Tyskland, som netop er kommet hjem med nogle observationer af, hvordan mobile barrierer kan bruges. Og de umiddelbare erfaringer fra Tyskland er, at sandsække fortsat er yderst anvendelige,” siger chef for nationalt beredskab Jørn Allan Pedersen.

”Men jeg synes, at eksemplet fra Ungarn udmærket viser, at man kan anvende mobile barrierer på en mere offensiv måde,” siger han.

Den samlede økonomiske ramme for det danske redningsberedskab udgør i år 502,1 millioner kr. I forbindelse med sidste års beredskabsforlig blev bevillingen dog nedsat til 487,8 millioner kr. i 2014. Politkerne indførte ved samme lejlighed et krav om, at beredskabet skulle indkøbe og teste mobile dæmninger. Og generelt blev der lagt op til en opgradering af indsatsen ved oversvømmelser.

Det vil i første omgang føre til, at Beredskabsstyrelsen i 2014 indkøber yderligere to svenskproducerede lænsecontainere. Det vil forøge beredskabets pumpekapacitet med knap 20 pct.

Indkøb af mobile vandbarrierer sker først efter en udbudsrunde med start i efteråret 2013, da bevillingen først kommer med finansloven for 2014.

Jørn Allan Pedersen er uenig i, at det danske beredskab skulle være langsomt til at indkøbe nyt materiel.

”Vi indkøber løbende nyt udstyr. Vi undersøger markedet og finder ud af, hvilke operative brugerkrav vi har. Men vi er underlagt bestemmelser om nationalt udbud og EU-udbud. Det er en helt fastlagt procedure, og det er ikke min opfattelse, at vi er langsomme,” siger han.

Anders Philipsen erkender da også, at det ikke specielt er det danske beredskab, der er langsomt, men det offentlige i det hele taget.

”Det er lige så håbløst i andre lande. Der skal du nogle steder også indregne korruptionen, så der kører udbudsrunderne nærmest mere irrationelt. Korruption er udbredt i mange lande, og det har vi mistet flere ordrer på,” siger han.

Kilder:

California State: “The Clean Energy Industry in California: An Economic Analysis Assessing the Current Market in the Global Economy“, 2011.

”Markedets Vej – en analyse af markedspotentialet for klimatilpasning”, Realdania og Smith Innovation, november 2012.