Regeringens udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), skylder enten et trecifret millionbeløb til ulandsbistanden eller en rigtig god forklaring.

Til trods for at antallet af asylansøgere i Danmark er raslet ned fra et oprindeligt skøn på 25.000 ved årets begyndelse, over et opdateret skøn på 10.000 i august, til det faktiske tal på kun 5.829 asylansøgere i begyndelsen af december, kan det faldende asylpres ikke på tilsvarende vis aflæses i udgifterne til den danske asylmodtagelse.

Derfor burde regeringen overføre ubrugte midler – der skønnes at være et trecifret millionbeløb – fra asylmodtagelsen til ulandsbistanden, hvor pengene oprindelig er taget fra.

Det fremgår af et nyt notat fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, der har gennemgået de nyeste asyltal og de tilgængelige oplysninger i det ellers uigennemskuelige virvar af forskellige asyludgifter, der bogføres som en del af den danske udviklingsbistand, og som Rigsrevisionen er i gang med at undersøge lovligheden af. Selv om antallet af asylansøgere i 2016 er nogenlunde på niveau med antallet i 2012, er udgifterne taget fra ulandsbudgettet til asylmodtagelse næsten fem gange så høje som dengang. Se figur 1.

Regeringen har tidligere i år nedjusteret budgettet for flygtningeudgifter i lyset af det lavere antal asylansøgere. Det skete i august, da man nedjusterede det forventede antal asylansøgere fra 25.000 til 10.000 for 2016, hvilket regeringen mente kunne frigøre omkring 1 milliard kroner i tilbageførsel til ulandsbistanden. Dermed blev de samlede asyludgifter i 2016 nedjusteret fra 4,4 til 3,4 milliarder kr.

Men det tal er der ikke siden blevet justeret på i en sådan grad, at udgifterne også afspejler det endnu lavere asylansøgerantal, der nu viser sig alligevel ikke at komme op i nærheden af 10.000 personer, som regeringen anslog i sommer. Se figur 2.

”Det er derfor også overraskende, at regeringen ikke tilbagefører et større beløb til udviklingsbistanden, som svarer til det faktiske antal asylansøgere,” står der i notatet.

Sker der ikke en yderligere tilbageføring af midler fra Inger Støjbergs ressortområde for asylmodtagelse til ulandsbistanden, må det betyde, at prisen pr. asylmodtager er skruet op til nye rekorder, og det i sig selv giver anledning til undren.

”Vi synes, det er påfaldende, at enhedsprisen pr. asylansøger ser ud til at blive mere end fordoblet, og at ulandsbudgettet betaler. Danmark har haft et ry som duks; nu går vi forrest i at udhule ulandsbistanden. Det sker i en situation, hvor OECD klart undsiger udhulingen, og hvor indsatsen ude i verden er helt utilstrækkelig. Det er virkelig beklageligt,” siger generalsekretær i Oxfam IBIS Vagn Berthelsen.

I år udgør de samlede udgifter til asylområdet næsten 24 pct. af Danmarks samlede udviklingsbistand. Og dermed er Danmark suverænt den største modtager af egen ulandsbistand.

Og regeringen har ikke planer om at tilbageføre flere ubrugte penge til ulandsbistanden, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mandag Morgen. Der bliver nemlig først gjort status over de faktiske flygtningeudgifter ved udgangen af finansåret, og opdager man der, at skønnet over asyludgifter har været forkert, er det for sent.

”Årets endelige faktiske forbrug til flygtningemodtagelse i Danmark kendes først med årsregnskabet for 2016. Det er ikke muligt at regulere 2016-ulandsrammen efter årets afslutning,” skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Manglende transparens

Hvis udgiftsniveauet for asylmodtagelsen ikke sænkes til et lavere niveau, der afspejler de færre asylansøgere, kan det betyde, at Danmark med udviklingsbistanden finansierer halvtomme asylmodtagelsescentre rundt omkring i landet, påpeger Oxfam IBIS.

Organisationen undrer sig også over logikken bag de skiftende meldinger fra regeringen om de danske udgifter til asylmodtagelse, som der ikke er megen åbenhed omkring, og som ikke synes at følge logiske og gennemskuelige principper for op- og nedjustering. Over bare et par uger i november kom regeringen således med to vidt forskellige skøn for de asyludgifter, der kunne bogføres som ulandsbistand.

I midten af november sagde Inger Støjberg i et svar til Folketinget, at den seneste udgiftsopfølgning fra oktober 2016 ville betyde, at de samlede flygtningeudgifter fra ulandsbistanden kun ville blive 3,2 mia. kr. Altså 240 millioner mindre end skønnet i august. Men et par uger senere sendte regeringen et aktstykke til finansudvalget med anmodning om kun at tilbageføre 938,3 mio. kr. til udviklingsbistanden i 2016, og det svarer ifølge Oxfam Ibis til, at skønnet for asyludgifterne er 3,46 mia. kr. Den stigning kan ikke alene forklares med ændringer i forventningerne til bruttonationalindkomsten (BNI).

”Selv efter justeringen til et lavere BNI-skøn burde regeringen tilbageføre et yderligere millionbeløb fra flygtningeudgifter til udviklingsbistand, som afspejler den markante forskel på omkring 75 pct. i forhold til det oprindelige skøn på 25.000 asylansøgere og det faktiske antal i ultimo november,” konkluderer Oxfam IBIS.

Organisationen mener, at den manglende åbenhed omkring de interne retningslinjer og opgørelsesmetoder gør det vanskeligt at gennemskue, om regeringen fifler med opgørelsen af udgifter til asylmodtagelse. Generalsekretær Vagn Berthelsen understreger derfor, at der er behov for langt større åbenhed omkring regeringens opgørelser, så vi undgår spekulationer om kreativ brug af reglerne.

”Vi synes, der mangler transparens. Udlændingeministeriet vil ikke oplyse præcis, hvad der bliver udgiftsført. De oplyser kun brede kostkategorier, men de konkrete tal for udgifterne kan man ikke få, og det er da meget udansk,” siger Vagn Berthelsen.

Inger Støjberg har ikke svaret på de mange kritikpunkter. Men i en e-mail skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at asyludgifterne ”afhænger i høj grad af antallet af indkvarterede personer i asylindkvarteringssystemet og ikke kun antallet af asylansøgere i det enkelte år. Desuden har sammensætningen af asylansøgerne også betydning for udgifterne.”

På kanten af reglerne

I notatet er Oxfam IBIS også kritisk over for lovligheden af regeringens praksis om at bogføre flere og flere udgifter som udviklingsbistand. Organisationen vurderer det på flere punkter til at være enten på kanten af eller direkte i modstrid med de såkaldte DAC-regler i OECD.

I et svar fra Udenrigsministeriet til OECD fra november 2016 fastslås det bl.a., at Danmark inkluderer udgifter til hjemsendelse, genhusning og finansielle ydelser til flygtninge, som har haft ophold i Danmark ud over 12 måneder.

”Dette er klart i strid med OECD DAC’s retningslinjer, hvor det tydeligt fremgår, at udgifter efter 12 måneder ikke er omfattet. Derfor bliver Rigsrevisionens igangværende undersøgelse helt afgørende for at kaste lys over denne praksis,” lyder det i notatet.

Heller ikke det kritikpunkt svarer Inger Støjberg på. Men regeringen har tidligere afvist lignende anklager, med henvisning til at man mener, at Danmark holder sig inden for DAC-retningslinjerne i OECD. Det er både OECD og Rigsrevisionen i gang med at undersøge rigtigheden af.

Læs hele notatet fra Oxfam Ibis her.