På sporet af den aktive borger

Mange kommuner er optagede af nærdemokrati og borgerinddragelse. Mandag Morgen samlede en busfuld kommunalpolitikere, embedsmænd og foreningsfolk og drog på en todages inspirationstur rundt i det kommunale Danmark.

Der er småt med plads i det lille, lyse lokale møbleret med klassiske FDB-møbler og prydet af fordums reklamer for Cirkel Kaffe, madvarer og møbler. Lokalet er fyldt med embedsmænd, kommunalpolitikere og foreningsfolk, der med lidt besvær får stillet sig på række, for at fotografen kan få det ønskede gruppebillede. Imens kigger forbipasserende kunder nysgerrigt ind på virakken.

Det hele foregår i Dagli’Brugsen i Osted, som netop har fået sin egen Dagli’Stue. COOP har indrettet de små fællesstuer i 32 butikker rundt omkring i landet i håbet om at skabe et rum, som borgerne kan bruge til at holde møder, fællesspisning, fastelavnsfester, og hvad de ellers finder på. De små Dagli’Stuer kan bruges i butikkernes åbningstid, så Brugsen igen kan være det lokale samlingspunkt.

17.4-udvalget

Kommunalbestyrelsen kan inddrage borgerne ved at danne et midlertidigt udvalg efter § 17, stk. 4 i Styrelsesloven. Formålet med udvalget er ifølge loven at foretage bestemte konkrete eller forberedende opgaver. Udvalgets sammensætning bestemmes af byrådet og kan bestå af både borgere og politikere. Tidsperioden for det midlertidige udvalg kan variere, nogle gange er det seks måneder, andre gange op til flere år.

Det er ikke tilfældigt, at de kommunalpolitisk engagerede mennesker er stuvet sammen i den lille stue. Mandag Morgen har inviteret 32 personer fra 9 kommuner, KL, foreninger og lignende på en todages bustur i de første dage af marts for at diskutere og udveksle ideer om borgerinddragelse i lokalpolitik. På det område forsøger deltagerne, ligesom i det lille lokale i Osted, at stå tæt sammen for at finde ud af, hvad det gode liv er, og hvordan det opnås.

Dagli’Brugsen er bare et af de steder, bussen lægger vejen forbi på inspirationsturen tværs over Danmark. Også Odense, Aarhus, Skanderborg og Holbæk får besøg. Alle steder arbejder man målrettet med borgerinddragelse, og man kan dermed give deltagerne ny inspiration og nye værktøjer med hjem til deres egen hverdag.

Tordenskjolds soldater

I Odenses opland, nærmere bestemt Bolbro, får deltagerne lejlighed til at opholde sig i endnu en dagligstue. Der er i hvert fald både kakkelbord, klaver og PlayStation-konsoller. Deltagerne befinder sig i et af Ungdommens Røde Kors’ aktivitetshuse kaldet Fællesværk. Dem har de ni af rundtomkring i landet. Det røde murstenshus i to etager ligger i et traditionelt boligkvarter, omgivet af et par birketræer og med god plads til børn og frivillige, både indenfor og udenfor på de stille villaveje.

Fredericia vil vælte bureaukratimuren

I den første kommune, man møder efter at have passeret Lillebæltsbroen, vedtog byrådet sidste år en helt ny udvalgsstruktur. Den indebærer, at borgerne fra den 1. januar i år inddrages i højere grad. Beslutningen kom i forlængelse af en generel trend mod mere borgerinddragelse, men var også et udtryk for, at borgerne hidtil ikke var blevet inddraget på en optimal måde, siger Christian Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre. Erfaringen var, at det var de samme borgere, som stillede de samme spørgsmål, der ofte tog afsæt i enkeltsager. Derfor oprettede man det midlertidige § 17, stk. 4-udvalg ”Demokrati og borgere”, der består af tre politikere og har som formål, at færre borgere skal støde mod den kommunale bureaukratimur. Christian Jørgensen er formand for udvalget og fortæller om udvalgets opgaver: ”Fredericia Kommune har ansat en borgervejleder, som skal hjælpe borgerne med at finde svar på deres spørgsmål og problematikker. Det skal derudover være muligt at stille spørgsmål til byrådsmedlemmerne, selv om der ikke er byrådsmøde. Vores mål er at ramme bredt, og dialog er vejen frem.” Marianne Thomsen, byrådsmedlem for SF, fortæller, hvordan kommunen ejer tre sommerhuse, som ikke rigtig blev brugt, og som de derfor lejer ud til en beboerforening for en symbolsk husleje: ”Sommerhusene vedligeholdes og drives af foreningen. Så har lokale institutioner, vinterbadere, kajakforeninger osv. mulighed for også at bruge dem.” Hun tror, at det er vejen frem: ”Vi har alle sammen brug for hinanden, og for at bevare velfærdssamfundet må vi udvikle det.” Begge politikere er enige om, at politiske skillelinjer udviskes i udvalgsarbejdet i ”Demokrati og Borgere”, fordi fokus i stedet er rettet mod samarbejde.

Her bliver udsatte børn en del af et fællesskab. En af de frivillige, en yngre mand fra aktivitetshuset, fortæller, hvordan Ungdommens Røde Kors fokuserer på det, de unge ønsker. Så da de unge i Bolbro ønskede en FIFA-spillecafé, fik de det, og nu kommer der drenge, som før ellers mest bare hang på gaderne. Han definerer ikke nødvendigvis frivillighed som lig med foreningsmedlemskab med dertilhørende generalforsamlinger m.m., men meget bredere som al aktiv handling i fællesskabets interesse.

Ungdommens Røde Kors oplever dog, at det ikke altid er lige let at rekruttere især unge frivillige, typisk er det dem, han kalder for 12-talspigerne, der melder sig.

Den problemstilling genkender flere af bustursdeltagerne. Når kommunerne vil inddrage borgerne aktivt i beslutninger, oplever mange, at det ofte er de samme få og ressourcestærke personer, der melder sig:

”Det er traditionelt Tordenskjolds soldater, der møder op,” som Christian Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Fredericia Kommune, formulerer det. ”Men vi vil gerne ramme bredt og have en bedre dialog med den almindelige borger,” supplerer han.

Problematikken får nyt liv under besøget i Aarhus Kommune, som foregår i omgivelser præget af beton, havudsigt og højt til loftet i det imponerende nye bibliotek Dokk1. Her påpeger en lokal politiker, at det ikke kun må dreje sig om de professionelle borgere, der er dybt engagerede i foreninger, men at det er nødvendigt at engagere bredere. Det forsøger man at gøre i Aarhus via for eksempel middagsselskaber, hvor kommunen giver en snackkurv til borgere, der gerne vil holde en middag, hvor de diskuterer kommunens fremtidige udvikling.

Gentofte går all in på borgerinddragelse

Den velstillede kommune med udsigt til Øresund foretog den 1. august 2015 en radikal ændring i sin udvalgsstruktur. Hvor andre kommuner måske opretter et eller to midlertidige udvalg, oprettede kommunalbestyrelsen i Gentofte otte opgaveudvalg i ét hug. De består hver af fem politikere og omkring ti borgere. Kommunen var blevet inspireret af, hvad der foregik rundt om i landet, især i Skanderborg Kommune, og havde gode erfaringer fra tidligere opgaveudvalg. Så nu skulle det være. Dorte McEwen, leder af Strategi og Analyse i kommunen, fortæller, hvordan borgerinddragelse har store muligheder: ”Når man inddrager borgerne, skaber det endnu bedre løsninger, fordi de har nye perspektiver og kan udfordre politikere og embedsmænd. Samtidig får de selv ejerskab til det, de laver. Selv om fagpersonerne har en stor faglig viden, er borgerne jo eksperter på egne liv.” Mette Svendesen Helmer, konsulent i samme afdeling, fortæller, at alle borgere kan være og er med: ”Det handler ikke så meget om folks ressourcer, som det handler om deres engagement og lyst til at være med.” I kommunen beskæftiger opgaveudvalgene sig med mange forskellige slags politikområder, og der er fokus på også at involvere de unge. ”I ungeudvalget har de for eksempel en quiz, hvor de unge i stedet for at læse lange rapporter quizzer sig frem til viden,” siger Dorte McEwen. Samtidig har opgaveudvalgene mulighed for at lave arbejdsgrupper, hvor de kan involvere mange flere borgere end de ti, der sidder i udvalget. Omstruktureringen bliver evalueret senere i 2016.

I Gentofte Kommune, langt fra Aarhus, imødekommer man blandt andet problematikken ved at åbne op for, at udvalgene med borgermedlemmer kan nedsætte mere løse arbejdsgrupper, fortæller Dorte McEwen, leder af Strategi og Analyse i Gentofte. Dermed kan de inddrage et større antal borgere, som måske ikke lige umiddelbart selv ville have meldt sig til at sidde i et udvalg. Det er dog ikke et lige stort problem for alle kommuner. I Dragør Kommune er det for eksempel knap så svært, for som borgmester Eik Dahl Bidstrup siger:

”Der er ikke mange ressourcesvage i Dragør Kommune, så de udfordringer eksisterer ikke helt i samme omfang hos os.”

Men borgerinddragelse kan også handle om, at borgerne bliver i stand til at løse egne problemer, pointerer direktør i Innovation og Netværk i Assens Kommune og tidligere kommunalforsker Rikke Berg.

”Det, at man i samspil med kommunen selv finder ud af at komme ud af en dårlig situation, er også at være aktiv medborger. Det kan f.eks. være, at der er en bedstemor eller en fodboldtræner i ens netværk, der kan hjælpe én til at komme ud af en dårlig situation,” siger hun.

Nye roller til alle

Store, nye lokaler med Skanderborg Sø som idyllisk baggrund og Ole Lund Kirkegaard-tegninger på væggene danner rammen for inspirationsbesøget i Skanderborg Kulturhus. I kommunen har man arbejdet meget med borgerinddragelse, især siden kommunalreformen i 2007. Her fortæller det 21-årige byrådsmedlem Maria Baagøe Bove (R) på entusiastisk vis deltagerne om, hvordan borgere og lokalpolitikere i fællesskab fik skabt liv i et stort campusområde, som tidligere ikke hang særlig godt sammen. Kommunen nedsatte et midlertidigt udvalg, hvor borgere og politikere sammen udarbejdede konkrete forslag om f.eks. oprettelse af et fælles elevråd. Det projekt var hun selv en del af, og selv om det nu er afsluttet, er hun slet ikke færdig med at inddrage borgerne i udvalg. Hun sidder lige nu i et turismeudvalg, der for eksempel inddrager aktører fra andre kommuner for at udvikle Skanderborgs turismeprofil.

Mens bussen rumler over en bakket landevej fortæller Rikke Berg, hvordan borgerinddragelse kan skabe mindre modstand mod kommunale projekter, fordi borgerne føler ejerskab, og fordi de ikke alene er blevet hørt, men har været med i tilblivelsen. Det har også den positive sideeffekt, at borgerne føler sig stolte af at bidrage til fællesskabet og være involveret i forbedringer af deres lokale område, pointerer hun.

Dragør dyrker uformel borgerinddragelse

Borgerinddragelse er et tydeligt fokusområde i den lille kommune på Amagers sydspids, hvor man excellerer i kunsten at afholde kreative borgermøder, som det f.eks. skete i forbindelse med anlægget af ny svømme- og sportshal. Efter en kort velkomst blev borgerne sendt rundt mellem forskellige poster i en form for stafetgang, og det gav en anderledes og bedre dialog. Også i forhold til fremtidens Dragør tænkte kommunen utraditionelt for at få borgernes besyv med. Her samlede man alle byrødder i et telt i midtbyen, så borgerne kunne få en uformel snak med dem, der var løb for børnene, og alle blev opfordret til at skrive deres ideer på plancher. Borgerinddragelse skaber sammenhængskraft i kommunen, fortæller borgmester Eik Dahl Bidstrup (V). ”Vi vil gerne understøtte borgernes ønsker. Tanken er, at det skal blive en del af kommunens dna,” siger han. I Dragør begyndte man med at formulere en politik for borgerinddragelse, så man skabte en ramme, som kommunen nu er i gang med at fylde ud sammen med borgerne. ”Vi har afsat penge til at hæve niveauet for borgerinddragelse. Vi kan godt give kaffen, men idéerne skal komme fra borgerne,” siger kommunaldirektør Kenneth Kristensen. Tidligere var man vant til at styre mere, fortæller borgmesteren, men ”i dag fletter vi tingene sammen og ser det som en fælles opgave”. Dragør Revyen er et konkret eksempel. Revyen manglede på et tidspunkt nogle kostumer og kontaktede derfor kommunen, som derefter formidlede en kontakt til Venligboerne. Netværket fandt to flygtninge, der var uddannede skræddere, men ikke havde noget at lave. Nu syer de kostumer til revyen. Borgmesteren fremhæver, at eftersom Dragør er en lille kommune med 14.000 indbyggere, er der ikke behov for tunge, bureaukratiske processer, når borgerne skal inddrages, fordi politikerne som udgangspunkt er tæt på borgerne.

Når borgerne gør politikere og embedsmænd selskab i den politikskabende proces, skaber det nye roller. Tunge regler skal gøres forståelige for borgeren, og politikerne skal ikke debattere på vanlig politikervis, men give plads til borgerne. Kommunaldirektør i Skanderborg Lisbeth Binderup oplever, at både politikere og embedsmænd gør tingene anderledes end tidligere: ”Embedsmændenes rolle er at være procesiværksættere. I dag er det byrådet, der har formuleret den nye udviklingsstrategi. For fire år siden ville det have været embedsmændene,” siger hun.

I den traditionelle politiske proces bruger politikere tiden til partimøder og i udvalgsværelser for at sikre sig den nødvendige politiske opbakning til de formelle beslutninger. Men skal det lykkes kommunerne at skabe noget sammen, skal tiden på rådhuset skiftes ud med mere tid sammen med borgerne, fortæller Rikke Berg. Her får også embedsmændene, som traditionelt er begravet i regneark og styringsopgaver, en ny rolle.

”I den traditionelle kommune bruger embedsmændene meget tid på at ressourceoptimere, kontrollere og sikre fagligheden på de enkelte områder. Vi skal i stedet bruge tid på at understøtte politikerne i samskabelse, og så skal vi se på sagerne som fælles, ikke som dine og mine,” siger hun.

Ingen trylleslag

Efter to dage med inspiration til nye måder at inddrage borgerne på, når busturen sin ende. Uden for dobbeltdækkerbussen bliver deltagerne bedt om at vurdere, hvorvidt borgerinddragelse blot er varm luft eller udtryk for reel forandring. Hvis de mener, at det er varm luft, skal de stille sig ved den røde seddel, og hvis de kan tilslutte sig, at det faktisk rummer en forandring, skal de stille sig ved den grønne. Alle deltagere på nær én stiller sig ved den grønne. Den enlige svale ved den røde seddel savner mere konkret teori og viden på området.

Aktive borgere er målet hos frontløberen Skanderborg

Naturskønne Skanderborg Kommune er en af firstmoverne, når det gælder borgerinddragelse. Her bygger borgerinddragelsen på en over 30 år lang tradition, og de sidste 5 år har kommunen brugt strategien Kommune 3.0, der har medført et helt nyt menneskesyn. Det er et opgør med klienttankegangen og New Public Management, fortæller kommunaldirektør Lisbeth Binderup. ”Alle de politikker, byrådet vedtager, har indskrevet den aktive borger. Det er en ny måde at møde alle borgerne på hver eneste dag i alle situationer. Traditionelt i New Public Management fokuserer man på måling og registrering, men det gør vi ikke. Vi lader i stedet de tusinde blomster blomstre.” Det første § 17, stk. 4-udvalg blev etableret omkring Smukfest i årene efter kommunalreformen og var så stor en succes, at det blev videreført, så der i dag er 5 af den slags udvalg. Lisbeth Binderup påpeger, at det ikke er udtryk for en specifik strategi, men noget kommunen har italesat og inspireret til over tid, og som ellers er kommet af sig selv. Et eksempel på, at kommunen motiverer borgerne til selv at tage initiativ, kan ses i ældreplejen: ”I gamle dage ville man sige til ældre, der ikke havde mulighed for at komme uden for boligen, at de skulle have en besøgsven. I dag spørger vi de ældre, hvorfor de ikke bliver besøgsvenner. Vi arbejder for, at alle mennesker skal mestre deres eget liv og egne ressourcer,” forklarer Lisbeth Binderup.


Mere viden på området er også noget, man i KL har fokus på. Foreningen er lige nu i gang med at udvikle et inspirationskatalog, der kommer til efteråret, og som blandt andet vil komme rundt om samspillet med borgerne i de politiske arbejdsformer, processer og i den politiske organisering.

Som med alle større forandringer er øget borgerinddragelse ikke noget, der kommer på én gang. Som en af deltagerne påpeger, ville de jo slet ikke være med på busturen, hvis alt var fuldt udviklet, og borgerinddragelsen bare kørte på skinner. Det handler om, at mange mennesker skal tænke på en ny måde. Som Lisbeth Binderup fra Skanderborg Kommune siger:

”I vores byråd er der 29 medlemmer, som er individer med hver deres tænkning om, hvad det vil sige at sidde i byrådet. Derfor bliver det aldrig gennemført ved et trylleslag, men mange har lyst til at arbejde på den måde, og det er et godt udgangspunkt.”

Tilbage i Osted er borgerne dog ikke sådan at lokke indenfor i Dagli’Stuen. Køledisken er stadig det foretrukne sted at diskutere tidens politiske emner. To ældre mænd i vindjakker og træsko holder pause med indkøbene foran frostgrøntsagerne og gestikulerer heftigt, mens de taler om politikernes mange ord og få handlinger. Adspurgt om, hvorfor de ikke går ind i Dagli’Stuen, svarer den ene:

”Hvis kaffeautomaten stod inde i Dagli’Stuen, ville vi gå derind. Eller hvis de afholdt vinsmagning derinde.”

En anden kunde påpeger dog, at de to ivrigt debatterende kunder har diskuteret over køledisken i de sidste 30 år. Indgroede vaner er ikke sådan lige at ændre.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu