Øresundsregionen kan blive et af Nordeuropas vigtigste vækstcentre og opleve et økonomisk boom i international klasse. Betingelsen er blot, at der udvikles en sammen-hængende strategi for hele regionen. Det er budskabet fra 650 danske og svenske virksomheder i Øresundsregionen. De udgør det første tværregionale erhvervspanel, som omfatter en lang række af regionens toneangivende virksomheder. Troen på regionens muligheder er meget store, og vurderingerne er stort set enslydende fra begge sider af Sundet. Over halvdelen af virksomhederne regner med en gennemsnitlig årlig vækst på 15 pct. de kommende fem år. 71 pct. af selskaberne tror, at samhandlen på tværs af Sundet vil blive kraftigt forøget. Og to ud af tre virksomheder satser på at deltage i netværk og samarbejde som følge af, at Skåne og Storkøbenhavn kom-mer i tættere kontakt. Der er også stor interesse for at etablere et integreret arbejdsmarked. 37 pct. af virksomhederne regner “helt sikkert med”, at de vil søge efter faglært arbejdskraft på den anden side af sundet, når broen er etableret i år 2000. Selvom erhvervslivet har ko-los-sale forventninger til Øresundsregionen, sender det en klar advarsel til politikerne: Vig-tige betingelser for, at byalliancen mellem Malmø og København kan føre til øget samhandel, er endnu ikke på plads. Den største barriere er en manglende professionel markedsføring af Øre-sunds-regionen, vurderer virksomhederne. Ugebrevet gennemgår undersøgelsens hovedkonklusioner og uddyber problemerne med markedsføringen af regionen.