Papes fornemmelse for kommunikation

En kritisk kommunalsag fylder dækningen af Søren Papes formandsstart, men ser vi bort fra sagen, har K-formanden vist sig som en dygtig og direkte kommunikator.

At der er forskel på borgmesterposten i Viborg og landspolitik, er Søren Papes korte liv som K-formand et udmærket bevis på. På få dage er hans ukendte kommunale fortid blevet til landspolitiske tophistorier, og han har åbent erklæret, at han er homoseksuel, selvom han egentlig synes, det er ærgerligt, at netop det faktum fortsat er interessant i 2014.  

Oprindeligt skulle historien om Søren Papes seksualitet først være offentliggjort senere, men på grund af pres fra medierne besluttede De Konservative at rykke ud med historien før tid. Belejligt eller ej, så har historien om Papes seksualitet for en stund trukket de negative overskrifter væk fra sagen om det ulovlige sponsorat af Energi Viborg Arena, selvom sagen fortsat dukker op i medierne.

[quote align="left" author=""]Med Pape i formandsstolen har de konservative fået en handlekraftig kommunikator. En mand, som står ved sine ord og handlinger.[/quote]

 

Jo, de konservative kunne have ønsket sig en bedre start for deres nye formand. Men forløbet illustrerer blot endnu engang, at man kan mene om Christiansborg, hvad man vil, men at man ikke kan komme uden om de stærke mekanismer, der hersker her, hvis man vil have succes.     

Skralder vi overskrifterne væk og vender blikket mod Søren Pape, så ser det anderledes opmuntrende ud for partiet. For med Pape i formandsstolen har de konservative fået en handlekraftig kommunikator. En mand, som står ved sine ord og handlinger, og, som han selv formulerer det, ’ikke stikker halen mellem benene’, fordi der pludselig kommer lidt blæst om hans fortid i Viborg.    

Papes indtog på den landspolitiske scene er blevet udlagt som et eksperiment og en gambling, og ser man tilbage på det seneste konservative formandsskifte i 2011, kan det da også vise sig at blive et problem for Søren Pape, at Lars Barfoed ikke nåede at få danskernes dom, men nu overlader valgresultatet til Pape alene.

Alt det ved vi først, når danskerne er blevet spurgt senest om et år. Men hvad vi allerede har fået svar på er, at K har fået en ny partiformand, som har en overraskende lethed ved at finde de naturlige svar på processpørgsmål, som ellers er de sværeste at håndtere.

På sit første pressemøde med Christiansborg-journalisterne bevægede Pape sig rundt om farlige temaer uden nogen pauser og øh’er, og som TV2’s politiske kommentator Anders Langballe sammenfattede:

”Pape er meget anderledes end de andre partiledere, men han taler som, og minder faktisk lidt om, den tidligere V-minister Søren Gade.”

Ikke noget dårligt navn at blive sammenlignet med i borgerlige kredse. 

Fortællingens mester  

Modsat sin forgænger Barfoed mødte Pape op med opsmøgede skjorteærmer og uden slips, og for at mane billedet af bankdirektør Varnæs i jorden indledte Pape med en meget jordnær og noget banal fortælling, som næppe kunne appellere mere bredt. Pape var opdraget konservativt. Hans far var landmand og havde et lille landbrug, som man ikke kan leve af i dag. Moderen var social- og sundhedsassistent og passede de gamle på det lokale plejehjem.

”Essensen af konservatisme,” forklarede Pape og tilføjede: ”man klarer sig selv og beder ikke om noget. Det er det, jeg kommer af.”

Lidt letkøbt måske, men omvendt er Papes barndomshistorie et effektivt greb til at give topskatdiskussionen en ny vinkel, som ikke altid starter med skattelettelser til de rige. Ifølge Pape er topskat nemlig værdipolitik. Man siger til danskerne, at de skal arbejde mere, og når de så gør det, så ”kommer vi og plukker dig fuldstændig bagefter”, med Papes egne ord. Skatten er misundelse, og det er ikke sådan et samfund, Pape med den helt jævne opvækst vil have.  

Parlamentarisk har skiftet til Pape givet anledning til en del skepsis i blå blok. Med et nærmest fastlåst leje på 4.-5. procentpoint, var det frygtet, at den ny partiformand ville gå direkte efter konflikten med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre for at få hurtig succes. Det er ikke sket og er ifølge en konservativ topkilde heller ikke meningen. Tværtimod. De Konservative skal om ikke være samlende, så i hvert fald være mere ydmyg og anerkende lillebrorpositionen i blå blok, selv om det kan være svært for selvforståelsen.

Da Pape blev spurgt om de historiske uenigheder mellem K og DF, svarede han resolut: ”Dansk Folkeparti er et professionelt parti. Jeg glæder mig til samarbejdet.”

Siden har han uddybet, at det var ham, der var noget galt med, hvis han ikke anerkendte et parti, som hver fjerde dansker stemmer på. Pape lægger vægt på sammenholdet frem for konflikten, hvilket gik igen, da han på sit pressemøde blev spurgt om Liberal Alliances sommerkampagne mod de konservative og Papes egen kommunalvalgkamp, hvor han betegnede Venstre som en traktor og de konservative som en Volvo.

Papes svar var: ”Det har været en varm sommer – også for Anders Samuelsen. Jeg glæder mig først og fremmest til at samarbejde om at få afskaffet topskatten.”

Hans kritik af Venstre faldt i forbindelse med en valgkamp, hvor alle kender vilkårene, lød Papes forklaring, som havde en afvæbnede effekt på journalisterne.

Med mindre end et år til næste valg skal Pape naturligvis adskille sig fra de øvrige blå partier, men ved at tale respektfuldt om partierne i blå blok, er vurderingen, bruger K ikke taletiden på at skabe splid, men på indhold. Akkurat som barndomshistorien skal skabe en ny fortælling om topskat som en værdikamp og ikke en kamp, K kæmper for de rigeste i samfundet.

Det kræver sin mand at begå sig på Christiansborg, hvilket Pape har lært på den hårde måde, men de første dage har vist, at Søren Pape har de kommunikative egenskaber til at genrejse noget af det tabte. 

Læs flere af Mikael Børstings indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.
 

Forrige artikel Syv år med smartphones har ændret verden Næste artikel Ny formand for gammelt parti – mageløst og fattigt

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.