Patientoplevelser kan blive væksteventyr

Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Mange af os, der har prøvet at være i kontakt med det danske sundhedsvæsen, kan genkende et møde med en sektor, der i de seneste år har været under hårdt økonomisk pres. Samtidig ved vi, at vores befolkning er aldrende, og at kompleksiteten i sygdomsbilledet øges.

Midt i det hele er der imidlertid også ved at ske et afgørende skift: Efterspørgslen ændrer sig. Patienter og pårørende vil ikke længere transporteres igennem sundhedssektoren som en maskindel på en produktionslinje, hvor de risikerer at miste kontrollen over deres liv og værdighed. Nutidens patienter er veloplyste og vidende og nægter at forholde sig passive til deres forløb. De er bedre uddannede end nogensinde før, og de har adgang til teknologier og medier, der kan mægtiggøre dem over for systemet – både individuelt og i forening med andre patienter. De forventer en ligeværdig rolle i mødet med sundhedssektoren. De vil have sundhedseffekt og serviceydelser, der sætter dem, patienterne, i centrum.

Verdens bedste mor-barn-hospital

Juliane Marie Centret på Rigshospitalet tog da også konsekvensen, da de for nylig kortlagde, hvad der skal til for at skabe et mor-barn-hospital i verdensklasse. Ambitionen er, at hospitalet skal danne skole for den person- og familiecentrerede behandling af kvinder og børn, hvor omsorg, forskning, uddannelse og erhvervsudvikling udgør en integreret helhed. Teamet bag Juliane Marie Centret arbejder med nogle helt grundlæggende brugercentrerede principper. De startede med at spørge: Hvordan skal patienternes forløb se ud? Hvordan skal brugeroplevelsen være på fremtidens hospital? Teamet satte børn, familier og sundhedsfaglige personer til at besvare spørgsmålene og sammen komme med bud på, hvordan hospitalet skal fungere, og hvilke serviceydelser der skal leveres.

[quote align="left" author=""]Det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder[/quote]

En konsekvens af det arbejde er, at lægen i fremtiden kommer til patienten og ikke omvendt. Et andet princip er, at børn på hospitalet skal opleve, at der er plads til leg.

Det er efterhånden veldokumenteret, at det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder. Formår sundhedssektoren at tilrettelægge serviceydelser, der tilgodeser det enkelte individ, giver kontrollen tilbage til patienterne og udnytter de ressourcer, som alle patienter har, skaber vi ikke alene mere sundhed, men også en positiv effekt på bundlinjen. Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet sparede eksempelvis 4 mio. kr. i løbende udgifter ved at tage udgangspunkt i den meningsfulde patientoplevelse og tilrettelægge den samlede faglige indsats derudfra. På Oslo Universitetshospital har man reduceret ventetiden ved brystkræftdiagnose med 90 pct. ved at optimere forløbet ud fra patientens perspektiv.

Også politisk efterspørges løsninger, der sætter patienterne i centrum. Danske Regioner søsatte sidste år initiativet Borgernes sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, der pointerer, at sundhedsvæsenet er på besøg i borgernes liv – ikke omvendt. Sundhedspolitik handler ikke længere alene om at skrælle alt overflødigt fra, men om at tilvejebringe meningsfulde og sundhedsskabende oplevelser for patienterne, samtidig med at udgifterne holdes under kontrol.

Kan design udløse vækstpotentialet?

Dette paradigmeskift har også langt bredere betydning. Hospitaler, praktiserende læger, regioner og kommuner skal arbejde mere smidigt sammen på tværs. De nye samarbejder kommer til at indebære en øget efterspørgsel på sammenhængende løsninger – herunder klog brug af ny teknologi og data. Udviklingen åbner dermed op for, at erhvervslivet kan høste konkurrencefordele i et marked, der fortsat vil være drevet af effektiviseringer, men som i stigende grad også vil efterspørge helhedsløsninger, der tager afsæt i patientens behov.

[quote align="right" author=""]Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for[/quote]

Det gælder ikke kun i Danmark, men også på det voksende globale sundhedsmarked, hvilket stiller nye krav til virksomhederne.

I krydsfeltet mellem erhvervs- og sundhedssektor kan designmetoder spille en afgørende værdiskabende og faciliterende rolle.

Et af grundprincipperne i at arbejde designdrevet med komplekse problemstillinger er at oversætte, formidle og gøre brugernes verden konkret, blandt andet gennem visualisering. Designmetoder muliggør hurtige eksperimenter og test af løsninger med patienter og personale, og design kan derfor være katalysator for samarbejdet mellem sundhedsfaglige eksperter på den ene side og erhvervslivet på den anden. Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for: Hvordan skaber vi sundhedsydelser, der både er økonomisk effektive og menneskeligt tilfredsstillende? Designere kan være med til at sikre bedre og bredere udnyttelse af data, gøre sundhedsteknologi mere brugervenlig og intuitiv og skabe sammenhæng på tværs af faglige og organisatoriske siloer. Design har således masser at bidrage med, når det kommer til offentlig innovation. Men vækstpotentialet i designernes bidrag udløses først, når virksomhederne kommer på banen. Her tegner Juliane Marie Centret også til at blive en rollemodel.

Virksomhederne ind i maskinrummet

Rigshospitalet ønsker med Juliane Marie Centret ikke blot at stå med et hospital i verdensklasse, når byggeriet er færdigt. De vil være blandt de 10 bedste i verden og etablerer derfor et laboratorium, der skal invitere forskere, universiteter, designere, iværksættere og virksomheder indenfor til kontinuerligt at udvikle hospitalets services. Juliane Marie Centret har allerede etableret strategiske samarbejder med firmaer som LEGO, Philips, Eksperimentarium og eye-tracking-specialisterne Tobii. Virksomhederne får adgang til maskinrummet – til de sundhedsfagliges kompetencer og dybe faglige viden – i erkendelse af, at det er en genvej til innovative løsninger, der kan holde fokus på patienten og sikre hospitalet en høj teknologisk standard. Hvis ikke vi lukker virksomhederne helt herind, hvordan skal de så nogensinde kunne udvikle løsninger, der både møder patienternes men også de sundhedsfagliges behov?

Det er en svær disciplin, når de to verdener møder hinanden. Det kommer til at kræve åbenhed at forstå begge sider og fastholde og sikre, at det er patientens behov, der i sidste ende tilgodeses.

Sundhedssektorens svar på MobilePay

De seneste år er der afprøvet stribevis af offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) og triple-helix-konstellationer. Desværre har resultaterne i form af konkret effekt, bred implementering og erhvervsmæssig vækst været blandede. Set i lyset af, hvordan udviklingen nu accelererer, er der behov for samarbejder, der er dynamiske og smidige. Forskningen skal spille mere effektivt sammen med medarbejdernes sundhedsfaglige viden, med moderne ledelse og organisering, ny teknologi og dyb brugerindsigt. Små og store virksomheder – herunder inden for pharma og mediko – bør indgå i fælles udvikling af de løsninger, der rent faktisk indkøbes, og hvor juridiske foranstaltninger ikke spænder ben for de innovative løsninger.

[quote align="left" author=""]Indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job[/quote]

En forudsætning fra den offentlige sektors side er, at der er længere snor og øget fleksibilitet i innovationsprocesserne. De meget betydelige indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job.

Hvis potentialet i de nye samarbejdsformer skal udløses, kan designeres faglighed bidrage. Vi har en stærk designbranche i Danmark med kompetencer inden for servicedesign, strategisk design og digitale løsninger. Der stod blandt andet danske designkompetencer bag succesen på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, det var danske Designit, som skabte de radikale procesforbedringer i Oslo, og teamet bag det nye børnehospital på Juliane Marie Centret inkluderer også designkompetencer. Designerne, hvis de vil gøre sig gældende, skal nok styrke deres forståelse for sammenhængene i det offentlige sundhedssystem og udforske nye måder at indgå i privat-offentlige samarbejder, der har lovrammer omkring udbud og indkøb. Det er før set, at designere kan skabe overlegne digitale løsninger med brugerne i centrum på stærkt regulerede områder, eksempelvis i finanssektoren. Måske kan sundhedssektorens svar på MobilePay opstå i det samspil?

Nyt væksteventyr

Meget tyder på, at det styrkede patientfokus har erhvervspotentiale. Hos DDC, Danmarks nationale designcenter, har vi derfor netop startet en ny strategisk platform for vækst gennem sundhedsdesign. Her ser vi tre tiltag, som på afgørende vis kan løfte det nye fokus på patientoplevelsen til også at blive et væksteventyr.

  • For det første bør man skabe et nationalt program, der helt konkret afprøver nye agile samarbejdsformer på tværs af virksomheder, sundhedsfaglige og designere – med en tæt kobling til innovative offentlige udbud.
  • For det andet bør vi i endnu højere grad og mere systematisk markedsføre Danmark som et attraktivt testmarked for nye løsninger, hvor udenlandske virksomheder kommer helt tæt på aftagerne, og hvor der er adgang til designkompetencer på højde med den globale elite.
  • Og endelig bør vi fokusere på udvikling af helhedsløsninger, der kan sælges som koncepter til både det danske og det globale marked. Altså en slags turnkey-løsninger, som rummer alt, hvad drift af f.eks. en hjertekirurgisk afdeling kræver (teknologi, logistik, organisering, arbejdsgange etc.).

Så er der brug for en national spiller, der kan være med til at sætte yderligere skub i sundhedsrevolutionen, og som kan se vækstpotentialet ved den sammenhængende patientoplevelse, så er vi i hvert fald parat.

Forrige artikel Kvindelige investorer gør en social forskel Næste artikel Vi skal tage internettet alvorligt

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.