Patientoplevelser kan blive væksteventyr

Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Mange af os, der har prøvet at være i kontakt med det danske sundhedsvæsen, kan genkende et møde med en sektor, der i de seneste år har været under hårdt økonomisk pres. Samtidig ved vi, at vores befolkning er aldrende, og at kompleksiteten i sygdomsbilledet øges.

Midt i det hele er der imidlertid også ved at ske et afgørende skift: Efterspørgslen ændrer sig. Patienter og pårørende vil ikke længere transporteres igennem sundhedssektoren som en maskindel på en produktionslinje, hvor de risikerer at miste kontrollen over deres liv og værdighed. Nutidens patienter er veloplyste og vidende og nægter at forholde sig passive til deres forløb. De er bedre uddannede end nogensinde før, og de har adgang til teknologier og medier, der kan mægtiggøre dem over for systemet – både individuelt og i forening med andre patienter. De forventer en ligeværdig rolle i mødet med sundhedssektoren. De vil have sundhedseffekt og serviceydelser, der sætter dem, patienterne, i centrum.

Verdens bedste mor-barn-hospital

Juliane Marie Centret på Rigshospitalet tog da også konsekvensen, da de for nylig kortlagde, hvad der skal til for at skabe et mor-barn-hospital i verdensklasse. Ambitionen er, at hospitalet skal danne skole for den person- og familiecentrerede behandling af kvinder og børn, hvor omsorg, forskning, uddannelse og erhvervsudvikling udgør en integreret helhed. Teamet bag Juliane Marie Centret arbejder med nogle helt grundlæggende brugercentrerede principper. De startede med at spørge: Hvordan skal patienternes forløb se ud? Hvordan skal brugeroplevelsen være på fremtidens hospital? Teamet satte børn, familier og sundhedsfaglige personer til at besvare spørgsmålene og sammen komme med bud på, hvordan hospitalet skal fungere, og hvilke serviceydelser der skal leveres.

[quote align="left" author=""]Det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder[/quote]

En konsekvens af det arbejde er, at lægen i fremtiden kommer til patienten og ikke omvendt. Et andet princip er, at børn på hospitalet skal opleve, at der er plads til leg.

Det er efterhånden veldokumenteret, at det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder. Formår sundhedssektoren at tilrettelægge serviceydelser, der tilgodeser det enkelte individ, giver kontrollen tilbage til patienterne og udnytter de ressourcer, som alle patienter har, skaber vi ikke alene mere sundhed, men også en positiv effekt på bundlinjen. Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet sparede eksempelvis 4 mio. kr. i løbende udgifter ved at tage udgangspunkt i den meningsfulde patientoplevelse og tilrettelægge den samlede faglige indsats derudfra. På Oslo Universitetshospital har man reduceret ventetiden ved brystkræftdiagnose med 90 pct. ved at optimere forløbet ud fra patientens perspektiv.

Også politisk efterspørges løsninger, der sætter patienterne i centrum. Danske Regioner søsatte sidste år initiativet Borgernes sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, der pointerer, at sundhedsvæsenet er på besøg i borgernes liv – ikke omvendt. Sundhedspolitik handler ikke længere alene om at skrælle alt overflødigt fra, men om at tilvejebringe meningsfulde og sundhedsskabende oplevelser for patienterne, samtidig med at udgifterne holdes under kontrol.

Kan design udløse vækstpotentialet?

Dette paradigmeskift har også langt bredere betydning. Hospitaler, praktiserende læger, regioner og kommuner skal arbejde mere smidigt sammen på tværs. De nye samarbejder kommer til at indebære en øget efterspørgsel på sammenhængende løsninger – herunder klog brug af ny teknologi og data. Udviklingen åbner dermed op for, at erhvervslivet kan høste konkurrencefordele i et marked, der fortsat vil være drevet af effektiviseringer, men som i stigende grad også vil efterspørge helhedsløsninger, der tager afsæt i patientens behov.

[quote align="right" author=""]Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for[/quote]

Det gælder ikke kun i Danmark, men også på det voksende globale sundhedsmarked, hvilket stiller nye krav til virksomhederne.

I krydsfeltet mellem erhvervs- og sundhedssektor kan designmetoder spille en afgørende værdiskabende og faciliterende rolle.

Et af grundprincipperne i at arbejde designdrevet med komplekse problemstillinger er at oversætte, formidle og gøre brugernes verden konkret, blandt andet gennem visualisering. Designmetoder muliggør hurtige eksperimenter og test af løsninger med patienter og personale, og design kan derfor være katalysator for samarbejdet mellem sundhedsfaglige eksperter på den ene side og erhvervslivet på den anden. Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for: Hvordan skaber vi sundhedsydelser, der både er økonomisk effektive og menneskeligt tilfredsstillende? Designere kan være med til at sikre bedre og bredere udnyttelse af data, gøre sundhedsteknologi mere brugervenlig og intuitiv og skabe sammenhæng på tværs af faglige og organisatoriske siloer. Design har således masser at bidrage med, når det kommer til offentlig innovation. Men vækstpotentialet i designernes bidrag udløses først, når virksomhederne kommer på banen. Her tegner Juliane Marie Centret også til at blive en rollemodel.

Virksomhederne ind i maskinrummet

Rigshospitalet ønsker med Juliane Marie Centret ikke blot at stå med et hospital i verdensklasse, når byggeriet er færdigt. De vil være blandt de 10 bedste i verden og etablerer derfor et laboratorium, der skal invitere forskere, universiteter, designere, iværksættere og virksomheder indenfor til kontinuerligt at udvikle hospitalets services. Juliane Marie Centret har allerede etableret strategiske samarbejder med firmaer som LEGO, Philips, Eksperimentarium og eye-tracking-specialisterne Tobii. Virksomhederne får adgang til maskinrummet – til de sundhedsfagliges kompetencer og dybe faglige viden – i erkendelse af, at det er en genvej til innovative løsninger, der kan holde fokus på patienten og sikre hospitalet en høj teknologisk standard. Hvis ikke vi lukker virksomhederne helt herind, hvordan skal de så nogensinde kunne udvikle løsninger, der både møder patienternes men også de sundhedsfagliges behov?

Det er en svær disciplin, når de to verdener møder hinanden. Det kommer til at kræve åbenhed at forstå begge sider og fastholde og sikre, at det er patientens behov, der i sidste ende tilgodeses.

Sundhedssektorens svar på MobilePay

De seneste år er der afprøvet stribevis af offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) og triple-helix-konstellationer. Desværre har resultaterne i form af konkret effekt, bred implementering og erhvervsmæssig vækst været blandede. Set i lyset af, hvordan udviklingen nu accelererer, er der behov for samarbejder, der er dynamiske og smidige. Forskningen skal spille mere effektivt sammen med medarbejdernes sundhedsfaglige viden, med moderne ledelse og organisering, ny teknologi og dyb brugerindsigt. Små og store virksomheder – herunder inden for pharma og mediko – bør indgå i fælles udvikling af de løsninger, der rent faktisk indkøbes, og hvor juridiske foranstaltninger ikke spænder ben for de innovative løsninger.

[quote align="left" author=""]Indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job[/quote]

En forudsætning fra den offentlige sektors side er, at der er længere snor og øget fleksibilitet i innovationsprocesserne. De meget betydelige indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job.

Hvis potentialet i de nye samarbejdsformer skal udløses, kan designeres faglighed bidrage. Vi har en stærk designbranche i Danmark med kompetencer inden for servicedesign, strategisk design og digitale løsninger. Der stod blandt andet danske designkompetencer bag succesen på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, det var danske Designit, som skabte de radikale procesforbedringer i Oslo, og teamet bag det nye børnehospital på Juliane Marie Centret inkluderer også designkompetencer. Designerne, hvis de vil gøre sig gældende, skal nok styrke deres forståelse for sammenhængene i det offentlige sundhedssystem og udforske nye måder at indgå i privat-offentlige samarbejder, der har lovrammer omkring udbud og indkøb. Det er før set, at designere kan skabe overlegne digitale løsninger med brugerne i centrum på stærkt regulerede områder, eksempelvis i finanssektoren. Måske kan sundhedssektorens svar på MobilePay opstå i det samspil?

Nyt væksteventyr

Meget tyder på, at det styrkede patientfokus har erhvervspotentiale. Hos DDC, Danmarks nationale designcenter, har vi derfor netop startet en ny strategisk platform for vækst gennem sundhedsdesign. Her ser vi tre tiltag, som på afgørende vis kan løfte det nye fokus på patientoplevelsen til også at blive et væksteventyr.

  • For det første bør man skabe et nationalt program, der helt konkret afprøver nye agile samarbejdsformer på tværs af virksomheder, sundhedsfaglige og designere – med en tæt kobling til innovative offentlige udbud.
  • For det andet bør vi i endnu højere grad og mere systematisk markedsføre Danmark som et attraktivt testmarked for nye løsninger, hvor udenlandske virksomheder kommer helt tæt på aftagerne, og hvor der er adgang til designkompetencer på højde med den globale elite.
  • Og endelig bør vi fokusere på udvikling af helhedsløsninger, der kan sælges som koncepter til både det danske og det globale marked. Altså en slags turnkey-løsninger, som rummer alt, hvad drift af f.eks. en hjertekirurgisk afdeling kræver (teknologi, logistik, organisering, arbejdsgange etc.).

Så er der brug for en national spiller, der kan være med til at sætte yderligere skub i sundhedsrevolutionen, og som kan se vækstpotentialet ved den sammenhængende patientoplevelse, så er vi i hvert fald parat.

Forrige artikel Kvindelige investorer gør en social forskel Næste artikel Vi skal tage internettet alvorligt
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.