Patientoplevelser kan blive væksteventyr

Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Mange af os, der har prøvet at være i kontakt med det danske sundhedsvæsen, kan genkende et møde med en sektor, der i de seneste år har været under hårdt økonomisk pres. Samtidig ved vi, at vores befolkning er aldrende, og at kompleksiteten i sygdomsbilledet øges.

Midt i det hele er der imidlertid også ved at ske et afgørende skift: Efterspørgslen ændrer sig. Patienter og pårørende vil ikke længere transporteres igennem sundhedssektoren som en maskindel på en produktionslinje, hvor de risikerer at miste kontrollen over deres liv og værdighed. Nutidens patienter er veloplyste og vidende og nægter at forholde sig passive til deres forløb. De er bedre uddannede end nogensinde før, og de har adgang til teknologier og medier, der kan mægtiggøre dem over for systemet – både individuelt og i forening med andre patienter. De forventer en ligeværdig rolle i mødet med sundhedssektoren. De vil have sundhedseffekt og serviceydelser, der sætter dem, patienterne, i centrum.

Verdens bedste mor-barn-hospital

Juliane Marie Centret på Rigshospitalet tog da også konsekvensen, da de for nylig kortlagde, hvad der skal til for at skabe et mor-barn-hospital i verdensklasse. Ambitionen er, at hospitalet skal danne skole for den person- og familiecentrerede behandling af kvinder og børn, hvor omsorg, forskning, uddannelse og erhvervsudvikling udgør en integreret helhed. Teamet bag Juliane Marie Centret arbejder med nogle helt grundlæggende brugercentrerede principper. De startede med at spørge: Hvordan skal patienternes forløb se ud? Hvordan skal brugeroplevelsen være på fremtidens hospital? Teamet satte børn, familier og sundhedsfaglige personer til at besvare spørgsmålene og sammen komme med bud på, hvordan hospitalet skal fungere, og hvilke serviceydelser der skal leveres.

[quote align="left" author=""]Det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder[/quote]

En konsekvens af det arbejde er, at lægen i fremtiden kommer til patienten og ikke omvendt. Et andet princip er, at børn på hospitalet skal opleve, at der er plads til leg.

Det er efterhånden veldokumenteret, at det betaler sig at designe hospitalsforløb med udgangspunkt i patientens behov, frem for i de faglige specialer eller teknologiske muligheder. Formår sundhedssektoren at tilrettelægge serviceydelser, der tilgodeser det enkelte individ, giver kontrollen tilbage til patienterne og udnytter de ressourcer, som alle patienter har, skaber vi ikke alene mere sundhed, men også en positiv effekt på bundlinjen. Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet sparede eksempelvis 4 mio. kr. i løbende udgifter ved at tage udgangspunkt i den meningsfulde patientoplevelse og tilrettelægge den samlede faglige indsats derudfra. På Oslo Universitetshospital har man reduceret ventetiden ved brystkræftdiagnose med 90 pct. ved at optimere forløbet ud fra patientens perspektiv.

Også politisk efterspørges løsninger, der sætter patienterne i centrum. Danske Regioner søsatte sidste år initiativet Borgernes sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen, der pointerer, at sundhedsvæsenet er på besøg i borgernes liv – ikke omvendt. Sundhedspolitik handler ikke længere alene om at skrælle alt overflødigt fra, men om at tilvejebringe meningsfulde og sundhedsskabende oplevelser for patienterne, samtidig med at udgifterne holdes under kontrol.

Kan design udløse vækstpotentialet?

Dette paradigmeskift har også langt bredere betydning. Hospitaler, praktiserende læger, regioner og kommuner skal arbejde mere smidigt sammen på tværs. De nye samarbejder kommer til at indebære en øget efterspørgsel på sammenhængende løsninger – herunder klog brug af ny teknologi og data. Udviklingen åbner dermed op for, at erhvervslivet kan høste konkurrencefordele i et marked, der fortsat vil være drevet af effektiviseringer, men som i stigende grad også vil efterspørge helhedsløsninger, der tager afsæt i patientens behov.

[quote align="right" author=""]Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for[/quote]

Det gælder ikke kun i Danmark, men også på det voksende globale sundhedsmarked, hvilket stiller nye krav til virksomhederne.

I krydsfeltet mellem erhvervs- og sundhedssektor kan designmetoder spille en afgørende værdiskabende og faciliterende rolle.

Et af grundprincipperne i at arbejde designdrevet med komplekse problemstillinger er at oversætte, formidle og gøre brugernes verden konkret, blandt andet gennem visualisering. Designmetoder muliggør hurtige eksperimenter og test af løsninger med patienter og personale, og design kan derfor være katalysator for samarbejdet mellem sundhedsfaglige eksperter på den ene side og erhvervslivet på den anden. Designere er rustede til at udfordre de tilsyneladende dilemmaer, som vores sundhedssektor står over for: Hvordan skaber vi sundhedsydelser, der både er økonomisk effektive og menneskeligt tilfredsstillende? Designere kan være med til at sikre bedre og bredere udnyttelse af data, gøre sundhedsteknologi mere brugervenlig og intuitiv og skabe sammenhæng på tværs af faglige og organisatoriske siloer. Design har således masser at bidrage med, når det kommer til offentlig innovation. Men vækstpotentialet i designernes bidrag udløses først, når virksomhederne kommer på banen. Her tegner Juliane Marie Centret også til at blive en rollemodel.

Virksomhederne ind i maskinrummet

Rigshospitalet ønsker med Juliane Marie Centret ikke blot at stå med et hospital i verdensklasse, når byggeriet er færdigt. De vil være blandt de 10 bedste i verden og etablerer derfor et laboratorium, der skal invitere forskere, universiteter, designere, iværksættere og virksomheder indenfor til kontinuerligt at udvikle hospitalets services. Juliane Marie Centret har allerede etableret strategiske samarbejder med firmaer som LEGO, Philips, Eksperimentarium og eye-tracking-specialisterne Tobii. Virksomhederne får adgang til maskinrummet – til de sundhedsfagliges kompetencer og dybe faglige viden – i erkendelse af, at det er en genvej til innovative løsninger, der kan holde fokus på patienten og sikre hospitalet en høj teknologisk standard. Hvis ikke vi lukker virksomhederne helt herind, hvordan skal de så nogensinde kunne udvikle løsninger, der både møder patienternes men også de sundhedsfagliges behov?

Det er en svær disciplin, når de to verdener møder hinanden. Det kommer til at kræve åbenhed at forstå begge sider og fastholde og sikre, at det er patientens behov, der i sidste ende tilgodeses.

Sundhedssektorens svar på MobilePay

De seneste år er der afprøvet stribevis af offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) og triple-helix-konstellationer. Desværre har resultaterne i form af konkret effekt, bred implementering og erhvervsmæssig vækst været blandede. Set i lyset af, hvordan udviklingen nu accelererer, er der behov for samarbejder, der er dynamiske og smidige. Forskningen skal spille mere effektivt sammen med medarbejdernes sundhedsfaglige viden, med moderne ledelse og organisering, ny teknologi og dyb brugerindsigt. Små og store virksomheder – herunder inden for pharma og mediko – bør indgå i fælles udvikling af de løsninger, der rent faktisk indkøbes, og hvor juridiske foranstaltninger ikke spænder ben for de innovative løsninger.

[quote align="left" author=""]Indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job[/quote]

En forudsætning fra den offentlige sektors side er, at der er længere snor og øget fleksibilitet i innovationsprocesserne. De meget betydelige indkøb på sundhedsområdet bør være en central bagvedliggende motor, der sikrer, at indsatserne også fører til kommercialisering, udbredelse, eksport, vækst og job.

Hvis potentialet i de nye samarbejdsformer skal udløses, kan designeres faglighed bidrage. Vi har en stærk designbranche i Danmark med kompetencer inden for servicedesign, strategisk design og digitale løsninger. Der stod blandt andet danske designkompetencer bag succesen på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, det var danske Designit, som skabte de radikale procesforbedringer i Oslo, og teamet bag det nye børnehospital på Juliane Marie Centret inkluderer også designkompetencer. Designerne, hvis de vil gøre sig gældende, skal nok styrke deres forståelse for sammenhængene i det offentlige sundhedssystem og udforske nye måder at indgå i privat-offentlige samarbejder, der har lovrammer omkring udbud og indkøb. Det er før set, at designere kan skabe overlegne digitale løsninger med brugerne i centrum på stærkt regulerede områder, eksempelvis i finanssektoren. Måske kan sundhedssektorens svar på MobilePay opstå i det samspil?

Nyt væksteventyr

Meget tyder på, at det styrkede patientfokus har erhvervspotentiale. Hos DDC, Danmarks nationale designcenter, har vi derfor netop startet en ny strategisk platform for vækst gennem sundhedsdesign. Her ser vi tre tiltag, som på afgørende vis kan løfte det nye fokus på patientoplevelsen til også at blive et væksteventyr.

  • For det første bør man skabe et nationalt program, der helt konkret afprøver nye agile samarbejdsformer på tværs af virksomheder, sundhedsfaglige og designere – med en tæt kobling til innovative offentlige udbud.
  • For det andet bør vi i endnu højere grad og mere systematisk markedsføre Danmark som et attraktivt testmarked for nye løsninger, hvor udenlandske virksomheder kommer helt tæt på aftagerne, og hvor der er adgang til designkompetencer på højde med den globale elite.
  • Og endelig bør vi fokusere på udvikling af helhedsløsninger, der kan sælges som koncepter til både det danske og det globale marked. Altså en slags turnkey-løsninger, som rummer alt, hvad drift af f.eks. en hjertekirurgisk afdeling kræver (teknologi, logistik, organisering, arbejdsgange etc.).

Så er der brug for en national spiller, der kan være med til at sætte yderligere skub i sundhedsrevolutionen, og som kan se vækstpotentialet ved den sammenhængende patientoplevelse, så er vi i hvert fald parat.

Forrige artikel Kvindelige investorer gør en social forskel Næste artikel Vi skal tage internettet alvorligt

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.