Pensionskasser klar med milliarder til danske virksomheder

Trods flere skrækhistorier skruer landets pensionskasser op for direkte investeringer i virksomheder. Både PFA, PKA og Danica Pension står klar med mia., der de kommende år skal investeres side om side med en række kapitalfonde, men hver især slås de også med kriseramte direkte investeringer.
Morten Johnsen

Flere pensionskasser har de senere år brændt fingrene på at investere store millionbeløb i danske virksomheder, men det får dog ikke pensionsselskaberne til at træde på bremsen.

Tværtimod gør en række af landets førende pensionsselskaber med giganterne PFA, PKA og Danica Pension i spidsen klar til at investere mia. direkte i hjemlige og udenlandske virksomheder de kommende år. Investeringerne sker som led i pensionskassernes enorme behov for at få placeret kapital i en tid, hvor de ikke længere får noget afkast på sikre papirer som statsobligationer.

Netop pensionskassernes direkte investeringer i virksomheder har tidligere givet både panderynker og store tab hos selskaber som PKA og Danica, der har tabt store beløb på først dækfirmaet Genan og siden Hesalight.

De triste historier har dog ikke afskrækket flere af de største hjemlige pensionsselskaber, og PKA, PFA og Danica har de sidste par år investeret over 10 mia. kr. i bl.a. danske virksomheder som Netcompany, Sitecore og Danmarks Skibskredit.

Pensionsselskabernes investeringer sker som oftest i samspil med en kapitalfond, der typisk er hovedaktionær i de pågældende virksomheder, og alene PKA, PFA og Danica har indtil videre øremærket over 15 mia. kr. til at købe enten aktier eller gæld i danske og udenlandske virksomheder.

”Vi har sammensat et dedikeret team med henblik på at nå vores målsætning om at øge vores co-investeringer de kommende år, så vi kommer til at placere 4-5 mia. kroner her. Vores fokus på co-investeringer sker ud fra et ønske om at vende den traditionelle model på hovedet, for selv private equity har givet gode afkast. Historisk er priserne også høje,” siger investeringsdirektør i PFA Henrik Nøhr Poulsen.

Han peger på, at man bl.a. investerede side om side med den danske kapitalfond Axcel i forbindelse med købet af Danmarks Skibskredit sidste år. Her har PFA både købt aktier og stillet finansiering til rådighed.

Pensionskassernes jagt på alternativer har længe været i fokus hos Finanstilsynet, og så sent som i går meddelte regeringen, at man ville tilføre tilsynet flere ressourcer for at holde øje med netop pensionsbranchen umættelige appetit på unoterede investeringer.

Investeringer er en spejling af tilsagn

Pensionskassernes øgede fokus på co-investeringer betyder, at de danske og nordiske fonde har mulighed for at opkøbe større selskaber end tidligere, da mulighederne for at få pensionsselskaberne til at tage ejerandele og låne penge gør det muligt at gabe over større opkøb.

Også hos pensionskassen PKA har man øget sit fokus på de såkaldte co-investeringer, hvor man især har valgt at fokusere på selskaber i USA.

”Vi har fra 2012 til 2014 foretaget co-investeringer for godt 1 milliard kroner, men alene i perioden fra 2015 til nu har vi foretaget co-investeringer, heraf mange i USA, for over 3 mia. kroner. Vi er ved at rejse vores tredje investeringsfond, og her er det vores forventning, at der vil blive lavet den type investeringer for 5 mia. kroner de kommende 3 år, svarende til en tredjedel af periodens investeringer i private equity,” siger investeringsdirektør i PKA Michael Nellemann.

Han peger på, at pensionskassens co-investeringer i høj grad sker i forlængelse af de fonde, man har valgt at give tilsagn. Som oftest forpligter kapitalfondene sig nemlig til at tilbyde eventuelle investeringsmuligheder til deres egne investorer på bekostning af folk uden for ejerkredsen.

”Vi har indtil nu primært lavet direkte investeringer i udlandet, da vi de senere år først og fremmest har givet tilsagn til udenlandske fonde. Og co-investeringer vil altid være en spejling af de fonde, vi har investeret i. Herhjemme er vi dog med i Maj Invest, ligesom vi også er med i Axcel, og her er det da vores forhåbning, at der begge steder vil opstå muligheder for at investere direkte,” forklarer Michael Nellemann.

Netop PKA har for alvor brændt nallerne i forbindelse med den fejlslagne investering i dækfirmaet Genan, der står som et rædselseksempel på, hvor galt det kan gå, når landets pensionskasser investerer direkte i virksomheder. Den skandaleinvestering kombineret med den seneste alternative fiasko, hvor bl.a. Pensam og Danske Capital har brændt fingrene, har for alvor fået Finanstilsynet til at kaste et kritisk blik på pensionskassernes mange store investeringer inden for alternativer som ejendomme, infrastruktur og co-investeringer eller direkte investeringer. P.t. har tilsynet kritisk fokus på overgangen fra garanterede produkter til markedsrente og risikoen herved. Det ventes, at Finanstilsynets næste store tema på pensionsområdet bliver alternative investeringer.

Men flere pensionskasser peger dog over for InsideBusiness på, at man ved eksempelvis at finansiere kapitalfondenes opkøb af virksomheder har en stor grad af sikkerhed, der betyder, at man ikke behøver at sidde helt så yderligt på stolen. Alligevel er der fortsat investeringer, der langtfra har udviklet sig som forventet, om end det sandsynligvis ikke ender nær så galt som de to skrækeksempler.

Det gælder bl.a. PFA’s investering i kriseramte Welltec, der i skrivende stund fremstår som et af de steder, hvor pensionskassen for alvor er kommet i klemme. Alene siden 2015 har Welltec, der leverer udstyr til olieindustrien, tabt i omegnen af 800 mio. kroner på grund af svigtende indtjening og store nedskrivninger.

Allerød-virksomheden var ellers udråbt til en indlysende børskandidat, da PFA i 2013 investerede en kvart milliard i selskabet, der siden er blevet sendt til tælling af nedturen i den globale olieindustri. Og med en rentebærende gæld på godt 2,4 mia. kroner bør der være god grund til dybe panderynker hos PFA. Investeringsdirektør i PFA Henrik Nøhr Poulsen vil ikke udtalte sig om den konkrete udvikling i Welltec, men han erkender, at et direkte ejerskab kan medføre øget risiko.

”Det er klart, at når man er direkte ejer, så er man eksponeret på en anden måde og er med i medgang og modgang," siger han og peger på, at pensionskassen typisk vil søge at sikre sine co-investeringer mod udsving i selskabernes resultater.

En sten i skoen på Danica

Danica Pension har de senere år investeret op imod 600 mio. kr. direkte i danske og udenlandske selskaber såsom Netcompany, G.S.V. og Skamol. Her tegner især investeringen i materieludlejningsselskabet G.S.V., som er sket i samarbejde med kapitalfonden Catacap, lovende.

Men Danica går dog også rundt med en sten i skoen. I sommeren 2014 købte man sig for 400 mio. kr. ind i rederiet Unifeeder, men krisen i Rusland og de faldende fragtrater har ramt containerrederiet hårdt. Fra 2014 til 2015 blev virksomhedens bundlinje mere end halveret, men hos Unifeeder, der ejes af kapitalfonden Nordic Capital, tror direktør Jesper Kristensen på, at selskabets trængselstider er ovre.

”Vi blev ramt af en perfekt storm, og selv om 2016 også indledningsvis var et vanskeligt år, er vi tilfredse med de resultater, vi har opnået. Selv er jeg rolig og har en stærk tro på selskabets fremtid, og vi har haft gavn af at have Danica med i ejerkredsen, da de aktivt følger med i tingenes tilstand,” forklarer Jesper Kristensen.

En del af rederidirektørens optimisme bunder bl.a. i en rapport fra det respekterede analysehus Seaintel, der fremhæver, hvordan de store rederier i en tid med lave fragtrater kan spare mange penge ved at lade aktører som Unifeeder tage sig af de kortere fragter.

Netop de mange ressourcer, det kræver at følge tæt med i mange forskellige co-investeringer, har været noget af det, som Finanstilsynet har kastet et kritisk blik på. Både Danica og PFA har dog gearet betydeligt op på personalefronten på dette område for netop at være i stand til at holde bedre øje med deres mange investeringer.

Derfor har mange af landets mindre og mellemstore pensionskasser været mere tøvende over for at bruge mia. på co-investeringer, bl.a. fordi de problematiske investeringer kræver en stor portion tid og kræfter. Det har bl.a. Pensam fået en del kritik for i forbindelse med fiaskoinvesteringen i lampefirmaet Hesalight, hvor der har været sat fokus på, at pensionsselskabet ikke har foretaget en grundig nok due diligence.

”Vi har foretaget co-investeringer for omkring halvanden milliard kroner ved udgangen af 2016. Vi føler, det giver os en god mulighed for at investere med en kapitalfond, hvor vi i forvejen har et stort interessefællesskab. Vi er dog meget opmærksomme på vores risikospredning og er derfor lidt mere forsigtige end andre,” lyder det fra investeringsdirektør i Sampension Henrik Olejasz Larsen.

Også i Lægernes Pension peger finansdirektør Niels Elmo Jensen på, at selv om man har appetit på co-investeringer direkte i virksomheder, så er man også påpasselig med at investere for tungt netop her, bl.a. på grund af de mange ressourcer, det kræver at placere store summer her.

”Vi har aktuelt placeret omkring 9 mia. kroner i ikkebørsnoterede aktiver, og vi laver også gerne co-investeringer, når vi ser en god forretning i det. Vi går især efter de mere langsigtede investeringer i infrastruktur, hvilket også er grunden til, at vi har været med i de to seneste fonde under Copenhagen Infrastructure Partners,” siger Niels Elmo Jensen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu