Pensionsmilliarder som forandringsmotor

[graph title="Torben Möger Pedersen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4ec43-torben_1.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c4d47-torben_1.jpg" text="• Født 7. oktober 1955"] [/graph]

Finanskrisen har fået pensionsforvaltere over hele verden til at rive sig i håret over lav vækst, lavvande i statskasserne, kreditklemme i bankerne, stramt bundlinjefokus i investeringstunge virksomheder og meget lave renter på statsobligationer. Men ikke Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Han har tværtimod set muligheder i de nye økonomiske realiteter.

Midt under den alvorligste økonomiske krise siden 1930’erne har PensionDanmark opdyrket helt nyt land og gjort det muligt i samarbejde med energiselskaber, offentligt ejede kreditinstitutter og kapitalafhængige eksportvirksomheder at finansiere betydelige milliardinvesteringer, der i årene fremover vil komme pensionskunderne til gode.

”Vi er i en situation, hvor der er et match mellem vores behov for at finde aktiver, der giver en forrentning, der er højere end på statsobligationer, og så på den anden side det offentliges og den private sektors behov for adgang til langsigtet kapital,” siger Torben Möger Pedersen.

Denne forretningsmodel blev oprindelig udviklet i samarbejde med DONG Energy og førte til PensionDanmarks milliardinvesteringer i havvindmølleparkerne ved Nysted og Anholt. Den er siden blevet udbredt til andre projekter og andre partnere – dels gennem finansiering af danske virksomheders eksportforretninger i samarbejde med Eksportkreditfonden (EKF), dels i forbindelse med PensionDanmarks investeringer i bl.a. amerikansk vindenergi og senest i et biomassekraftværk i England.

Så stor er den internationale anerkendelse, at PensionDanmark og Torben Möger Pedersen sidste år kunne smykke sig med titlen som Europas dygtigste pensionsselskab, da den europæiske branches topfolk var samlet til den årlige sammenkomst i København.

Et jurymedlem mente, at PensionDanmarks koncept ”udgør selve fremtiden for pensionsfondes investeringsstrategier”, og dommerkomiteen konkluderede, at PensionDanmark med sine innovative investeringer i vedvarende energi og i finansiering af eksportprojekter ”går meget længere end til blot at varetage egne interesser”. 

Netværker med politisk næse

Torben Möger Pedersen beskrives som analytisk og strategisk, med en udpræget sans for politiske stemninger og værdien af alliancer. 

Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi ved Copenhagen Business School og personlig ven af Möger Pedersen, beskriver ham som stærk på tung analyse og netværk, men også meget opmærksom på ikke at overskride sine beføjelser.

”Han kan i sagens natur ikke tillade sig at lege ideolog, når han investerer pensionsformuerne. Men det er givet, at han meget gerne vil være med til at forandre det danske samfund,” siger Hougaard Jensen.

Anette Eberhard, adm. direktør i EKF, peger på, at Torben Möger Pedersen er god til at se muligheder ved at samle partnere på nye måder. 

”Som forandringsleder er det vigtigt at kunne se muligheder og turde arbejde sammen med nye partnere i nye konstellationer. Det er han god til,” siger Eberhard og henviser til samarbejdet mellem PensionDanmark og EKF.

”PensionDanmark opnår en ansvarlig investering af kundernes pensionsmidler, samtidig med at PensionDanmarks kunder bidrager til vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark ved at bidrage til finansiering af danske eksportprojekter,” siger Eberhard. 

Den danske model er fundamentet   

Når man spørger Torben Möger Pedersen selv, hvad forklaringen er på, at PensionDanmark, både herhjemme og internationalt, anses for at være en innovativ og forandringsskabende investor, understreger han straks, at bundlinjen og forrentningen af medlemmernes pensionsopsparing er det helt ufravigelige fokus.

Men samtidig peger han på, at selve eksistensen af de private danske arbejdsmarkedspensioner, der bygger på den danske models samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, er fundamentet for forandringer og initiativer, der kan supplere både den offentlige sektor og det private marked.

Arbejdsmarkedspensionerne betyder, at Danmark i dag har Europas mest bæredygtige pensionssystem, i og med at hele den erhvervsaktive befolkning er omfattet af opsparingsbaserede pensionsordninger. Den fremtidige forsørgerbyrde er blevet håndterbar, fordi pensionsudgiften gradvist er flyttet fra staten til de private pensionskasser.

Torben Möger Pedersen peger på, at fremtidige pensionistgenerationer bliver næsten selvfinansierende, fordi den skat, de betaler af deres pensionsudbetaling, i meget vidt omfang kan medfinansiere de offentlige udgifter, de selv giver anledning til i form af folkepension og plejebehov. 

Möger Pedersen var som økonom og siden sekretariatschef i fagforeningen SiD (i dag del af 3F) selv med til at forberede de overenskomstforhandlinger, der førte til skabelsen af arbejdsmarkedspensionerne for de store grupper af faglærte og ufaglærte arbejdere i 1993.

”Det er sådan set den model for fornyelse af velfærdssamfundet, som nu er ved at blive anvendt på andre områder,” siger Möger Pedersen.

PensionDanmark har også opbygget en sundheds- og forebyggelsesservice for medlemmer, således at de kan få betalt forebyggende behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer og samtidig få støtte gennem programmet ”Hurtig diagnose”, hvor sygeplejersker hjælper PensionDanmark-kunderne med at finde frem til den rette behandling i sundhedsvæsenet. Det er en overbygning på det offentlige sundhedssystem, ligesom arbejdsmarkedspensionerne er en overbygning på folkepensionen.

På tilsvarende vis har PensionDanmark været særdeles aktiv i at opbygge en effektiv administration af de uddannelsesfonde, som arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler om i de senere år, og som er blevet et vigtigt supplement til de offentlige tilskud til voksen- og efteruddannelse. De nye fonde er med til at finansiere det kompetenceløft, som der er brug for hos faglærte og ufaglærte i forbindelse med globaliseringens udfordringer.

”Fra pension over forebyggelse og sundhed til finansiering af efteruddannelse. Det er alt sammen eksempler på, hvor den særlige danske model går ind på kreativ vis og skaber løsninger på vores store velfærdsudfordringer,” siger Torben Möger Pedersen og tilføjer: ”Det er en meget livskraftig og effektiv model.”

Forrige artikel Farvel til bronzeplaketterne Næste artikel Videnskabens samfundsansvar

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.