Pensionsreform med mange huller

Politikerne slipper ikke uden om at skrue på politisk ømtålelige håndtag som pensionstillæg og ældrecheck for at fremtidssikre det danske pensionssystem. Det mener tidligere formand for Pensionskommissionen, Torben M. Andersen. Fagbevægelsen efterlyser også flere ændringer.
Torben K. Andersen

Én person skilte sig ud af mængden, da den nye regering fik taget sit obligatoriske klassebillede på Amalienborg Slotsplads sidste sommer.

Det var beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Han var den store overraskelse. Den berømte kanin i hatten. Den eneste ikke-folkevalgte på ministerholdet. Og her knap 15 måneder senere står det mere og mere klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen begik en lille genistreg, da han hev den ellers pensionsmodne Jørn Neergaard ind i varmen.

Han tilskrives en stor del af æren for, at regeringen har lyttet til de mange opfordringer fra bl.a. fagbevægelsen, eksperter og pensionsbranchen om at finde løsninger på de enorme udfordringer i det ellers verdensberømmede danske pensionssystem – kronjuvelen i den langsigtede økonomiske bæredygtighed – hvis tilliden til det ikke skal krakelere.

Som en af hovedarkitekterne bag regeringens nye reform af pensionsopsparingen har han endnu engang bekræftet, at han om nogen i dette kongerige er bærer af den danske model og nyder stor respekt blandt arbejdsmarkedets parter.

Selv om regeringen har overrasket mange med sit vidtgående udspil, er der dog fortsat lang vej til mål. Fagbevægelsen efterlyser, at regeringen går endnu længere. Eksperter påpeger også en række svagheder i udspillet, der kan udløse et kæmpe politisk slagsmål, hvis regeringen skal lukke de huller.

Jørn Neergaard er i forvejen en af hovedkræfterne bag Løkkes store succes med at genoplive trepartsinstitutionen for første gang i 25 år som et permanent samarbejdsforum, der skal finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Han har foreløbig landet to store trepartsaftaler om integration og praktikpladser. Og han vil få en ny hovedrolle, når han sammen med Løkke skal forsøge at fuldende et hattrick til foråret med en ny trepartsaftale om efter- og videreuddannelse.

Han var hurtig til at få lavet en ny dagpengereform og dermed lukke ned for en sag, der måned efter måned var et politisk mareridt for den tidligere regering.

Nu er han i gang med at skrive et nyt kapitel til denne historie med regeringens nye udspil til pensionsreform. Et udspil, som ændrer spillereglerne for danskernes samlede pensionsformue på ca. 3.000 milliarder kr.

Hvepsebo

Hvis regeringen én gang for alle vil få bugt med nogle af de store udfordringer i pensionssystemet, er der dog brug for at gå et stort skridt videre. Det fastslår den tidligere formand for Pensionskommissionen, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Han mener, at politikerne ikke kan slippe uden om også at skrue på politisk ømtålelige håndtag som pensionstillæg og ældrecheck for at fremtidssikre det danske pensionssystem. Det vil med garanti udløse et kæmpe politisk slagsmål.

”Men der er ingen vej uden om. Vores pensionssystem og tillæggene er designet i en anden tid, hvor – lidt groft sagt – det at være ældre typisk var forbundet med at være økonomisk dårligt stillet, og hvor de færreste havde sparet op til pension. I takt med at grundvilkårene ændrer sig, og flere og flere sparer op til pension, er det naturligt at se på hele indretningen af pensionstillæg og andre sociale ydelser,” siger Torben M. Andersen.

Dermed stikker han hånden direkte ind i et politisk hvepsebo. Det store drama sidste år om en forholdsvis lille beskæring af boligydelse til pensionister, og som udløste totalt kaos om finansloven, kan bare være en forsmag på, hvad der venter, hvis regeringen begynder at pille ved skruerne på pensionstillæg, ældrecheck og andre sociale ydelser til ældre. Det kan også sprænge blå blok, fordi ældrechecken er hjerteblod for Dansk Folkeparti.

Folkepensionen består i dag typisk af et månedligt grundbeløb på 6.063 kr. og et lidt større pensionstillæg på 6.399 kroner for enlige. Desuden kan man få op til 16.600 kr. om året i ældrecheck samt en række særlige tillæg som varmetillæg, helbredstillæg, boligydelse og personligt tillæg.

”Vi er halvvejs med pil op”

Mange havde spået, at regeringens udspil til en ny reform af pensionsopsparingen ville blive lidt af en fuser. Regeringen havde heller ikke gjort meget selv for at tale reformen op. Tværtimod. Den nedlagde få dage efter sin fødsel den store Pensionskommission og frabad sig dermed at få eksperternes bud på, hvordan en lang række presserende udfordringer kunne løses.

På den måde undgik regeringen at skulle tage stilling til en række politisk ubehagelige anbefalinger som f.eks. ophævelse af skattestoppet eller beskæring af pensionstillæg og ældrechecken.

Regeringen begrundede ganske vist lukningen af Pensionskommissionen med, at den ikke havde tid til at vente på eksperternes anbefalinger. Men den forklaring holdt ikke. For i foråret udskød regeringen selv sin pensionsreform til efteråret 2016 – altså til det tidspunkt, hvor kommissionen alligevel skulle være færdig med sit arbejde og nået frem til en stribe anbefalinger for at fremtidssikre pensionssystemet.

Men nu er regeringen kommet med sit eget udspil. Og stik imod mange spådomme tager det fat om de to væsentligste udfordringer i pensionssystemet:

For det første at en stor gruppe på op imod 750.000 danskere slet ikke har eller kun har en meget lille pensionsopsparing. Denne såkaldte restgruppe omfatter især folk på overførselsindkomst samt selvstændige.

Og for det andet at det for tusindvis af danskere med lav- og mellemindkomster ikke kan betale sig at spare op til pension. De risikerer ligefrem at miste penge ved at spare op, da de bliver modregnet i folkepensionens tillæg. De bliver brandbeskattet så hårdt, at pensionssystemet i sin nuværende form kan minde om en omvendt Robin Hood.

Formand Bente Sorgenfrey fra hovedorganisationen FTF med 450.000 medlemmer i ryggen er en af de centrale aktører, der har presset hårdest på for at få løst en række af de store udfordringer. Hun uddeler en pænt stor buket roser til regeringen for sit pensionsudspil.

”Jeg er positiv i forhold til, hvad vi kunne have frygtet. Vi er halvvejs med pil opad. Jeg havde dog gerne set, at vi var kommet længere med specielt modregningen.”

Verdens bedste system under pres

Gennem de seneste årtier har Danmark fået skabt et unikt pensionssystem. De fleste folk er i dag tvunget til at lægge penge til side til deres pension måned efter måned. Vi sparer op via vores overenskomster og firmapensioner. Hver dansker har nu i snit en pensionsformue på 525.000 kr.

Danmark står derfor godt rustet til fremtiden med det stigende antal ældre i forhold til så mange andre lande. For sammenlignet med andre lande er Danmark et af de lande, der er længst fremme, da vi både er dækket rimelig godt ind på pensionsområdet og samtidig står pænt på den økonomiske holdbarhedsindikator. Se figur 1.

Danmark ligger lunt

Figur 1 | Forstør   Luk

Danmark er et af de lande i EU, der klarer sig bedst, når det drejer sig om både at have sunde offentlige finanser og levere rimelige pensioner.

Kilde: Professor Torben M. Andersen , Aarhus Universitet, og EU-Kommissionen.

Der er bare et lille problem. Det er modregningen. De ekstra penge, som folk lægger til side måned efter måned til deres livrente eller ratepension, bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg. Det har især voldsomme konsekvenser for folk med lav- og mellemindkomster de sidste 5-10 år frem til pensionen. De får ikke særlig meget ud af deres opsparing. Nogle har endda en effektiv beskatning på over 100 pct. Og problemet vil bare vokse, i takt med at arbejdsmarkedspensionerne bliver udbygget.

Fagbevægelsen oplever et stigende pres fra flere og flere medlemmer, som ikke længere vil være til grin for egne penge. Den har da også svært ved at skulle forklare, hvorfor folk skal tvinges til at spare 1 krone op i dag, som måske kun er 65 øre værd den dag om nogle får år, hvor de bliver pensionister.

En selvstændig kan således have større økonomisk fordel ved at betale af på sit realkreditlån end at lægge penge til side til sin pension. Han kan på den måde få fuld udbetaling ved de offentlige kasser i pensionsalderen, mens hans nabo, der har sparet op via overenskomsterne, bliver modregnet i de samme ydelser.

Dette samspilsproblem forsøger regeringen at løse ved at dreje på det håndtag, hvor det bliver mere attraktivt for folk at spare op. Regeringen kunne også have valgt at dreje på det håndtag, der handler om at skære i pensionstillæg og ældrechecken. Men det har den til fagbevægelsens store lettelse ikke gjort.

Regeringens kur

Regeringens kur består dels af en såkaldt pensionsbonus til folk med en indkomst på mellem 300.000 og 535.000 kr., dels af en mulighed for at indbetale op til 50.000 kroner om året på en helt ny aldersopsparingslivrente de sidste fem år inden pensionen, som ikke udløser modregning i offentlige ydelser.

LO’s næstformand, Arne Grevsen, tvivler dog på, at regeringens kurs løser problemerne for hans lønmodtagere.

”Jeg havde frygtet, at regeringen slet ikke kiggede på denne del. Det har den gjort. Men vi har ikke set den fulde løsning. Skruer man først på en knap, skruer man også på en masse andre knapper. Der er behov for væsentlig bedre analyser af effekten af forslagene,” siger Arne Grevsen.

Han vil ikke udelukke, at pensionsopsparing bliver et centralt tema ved de kommende overenskomstforhandlinger på det private område. Som han udtrykker det:

”Vi skal have løst det problem, så det fortsat kan svare sig at spare op til sin pension. Og vi er ekstremt opmærksomme på, at den krone, som vi konverterer fra en lønkrone til en pensionskrone, ikke bliver forringet i sin værdi ad den vej,” siger Arne Grevsen.

Formand Bente Sorgenfrey fra FTF ligger på samme linje.

”Vi så gerne, at regeringen var gået endnu længere og havde forhøjet beløbsgrænserne, og at det ikke bare var de sidste fem år, man kunne indbetale til aldersopsparingslivrente, men f.eks. de sidste 10 år,” siger Bente Sorgenfrey.

Gode tider for pensionsrådgivere

Som formand for den nu nedlagte pensionskommission er økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen en af landets mest vidende eksperter i pensionsopsparing. Han mener, at regeringens udspil kun løser noget af samspilsproblematikken og heller ikke ligefrem gør pensionssystemet mere enkelt.

”Det er mere problematisk at have et pensionssystem med to typer af pensioner. Du kan have nogle pensioner, som du bliver modregnet på. Og du kan have nogle, som du ikke bliver modregnet på. På denne måde bliver det i hvert fald ikke dårligere at være pensionsrådgiver,” siger Torben M. Andersen.

Han hæfter sig også ved, at store grupper af lønmodtagere, der indbetaler f.eks. 12 pct. af sin indkomst til pension hver måned, ikke får den fulde gevinst af regeringens nye pensionsbonus. Regeringen har indbygget en særlig mekanisme i den nye pensionsbonus. Den betyder, at pensionsbidrag på op til 7 ¼ pct. af indkomsten bliver godskrevet som beskæftigelsesfradrag, og det er med til at mindske samspilsproblemet.

Men de fleste på LO-/DA-området har bidragssatser på 12 pct., og nogle områder har endnu højere satser. Og al den pension, som folk indbetaler udover de 7 ¼ pct., bliver ikke modregnet i beskæftigelsesfradraget.

”Så på marginalen er samspilsproblemet stadig uændret. Og forslaget er derfor kun en delvis løsning,” siger Torben M. Andersen.

Han så også gerne, at regeringen havde skruet på håndtag som pensionstillæg, ældrecheck og andre sociale ydelser for at få en mere fremtidssikret pensionsopsparing og erkender, at det er politisk ømtåleligt.

”Det er der ingen tvivl om. Men det er nødvendigt. Nu vil der løbende komme historier frem om velbeslåede folk oppe i alderen, som kan få økonomisk hjælp, mens andre folk i en dårligere situation ikke kan. Derfor er der behov for at kigge på det i sammenhæng. Tingene hænger jo sammen. De er konstrueret som lap på lap,” siger Torben M. Andersen.

Politisk benspænd

Den anden store udfordring ved pensionssystemet i dag er de 750.000 danskere, som slet ikke eller kun i meget lille omfang har sparet op til pension i dag.

Det forsøger regeringen at løse ved at indføre en obligatorisk pensionsopsparing. Det er mildest talt ikke fagbevægelsens ønske. Den mener, at det er et brud med den danske model. Heller ikke brancheorganisationen Forsikring og Pension bryder sig om disse tvungne ordninger.

Regeringens mål er i første omgang, at den tvungne opsparing gradvis skal op på 2 pct. af indkomsten i 2025. Men det skinner tydeligt igennem mellem linjerne i 2025-planen, at det kun er en begyndelse. Tanken er, at den tvungne opsparing skal vokse sig endnu større de kommende år og kan komme op på f.eks. 6 pct. af indkomsten. Som det hedder i planen:

”Et obligatorisk bidrag på 2 pct. er beskedent sammenlignet med arbejdsmarkedspensionerne (…) Såfremt det besluttes at fortsætte udbygningen af den obligatoriske pensionsopsparing efter 2025 til f.eks. 6 pct. af indkomsten, vil reduktionen af restgruppen blive væsentligt større.” Se figur 2.

Kun en begyndelse

Figur 2 | Forstør   Luk

En obligatorisk pensionsopsparing på 6 pct. af indkomsten vil reducere restgruppen med næsten 160.000 personer.

Kilde: Finansministeriets 2025-plan.

Torben M. Andersen roser regeringen for at have taget fat om problemet med de mange danskere uden pensionsopsparing. Men også på dette område mener han, at regeringens udspil har flere svagheder.

”Det er ikke lykkedes at løse problemet i første hug. Det tager meget lang tid, inden den obligatoriske opsparing får et niveau, hvor det for alvor får betydning,” siger han.

Torben M. Andersen mener desuden, at reformen har en indbygget modsætning om den tvungne opsparing.

For på den ene side kan folk med lave indkomster tilsyneladende bare indbetale de 2 pct. på en aldersopsparing. Denne opsparingstype bliver ikke modregnet i de offentlige ydelser som pensionist, som det f.eks. er tilfældet med livrente og ratepension. Men det vil samtidig underminere et af regeringens hovedargumenter for den obligatoriske pensionsopsparing: at flere folk skal have en opsparing, så de ikke skal have så meget økonomisk hjælp fra det offentlige som pensionister.

På den anden side vil folk heller ikke få så meget ud af at indbetale en tvungen opsparing på andre pensionstyper. En person på overførselsindkomst vil have færre penge til rådighed hver måned. Og det kommer tilsyneladende heller ikke til at påvirke hans rådighedsbeløb som pensionist. For de flere penge på hans pensionskonto vil bare blive modregnet i hans pensionstillæg.

”Det kan virke som en slags benspænd for sig selv,” siger Torben M. Andersen og konkluderer: ”Hvis folk skal indbetale på en normal pensionsordning, har de ikke så meget mere til rådighed, da de bare vil blive modregnet. Og smider de 2 pct. ind på en alderspension, undgår de ganske vist at blive modregnet. Men så har man ikke tilgodeset et af hovedformålene med den obligatoriske pensionsopsparing. Og så kan man spørge, hvorfor man så skal tvinge folk til at spare op.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu