Pension
Pensionsbranchen har et kundeproblem
Selskabernes kommunikation i bund
Pensionsbranchens pressestrategi trænger til et alvorligt løft. Branchen glemmer tilsyneladende at tale til kunderne. Kun cirka hver syvende artikel, der beskæftiger sig med branchen, tager kundeforhold op til debat. Det kan være med til at foklare befolkningens forvirring og ligegyldighed over for pensionsdebatten. Derimod dominerer branchens egen økonomi og lange, tekniske udredninger om investeringsforhold selskabernes presseprofil. Flere i branchen har erkendt problemet og tager nu deres kommunikationsindsats op til revision. Administrerende direktør i ATP, Lars Rohde, mener at pensionsselskaberne skal blive bedre til at kommunikere mere forståeligt til almindelige mennesker. “Kombinationen af, at det er et lavinteresseområde og at det er svært at forstå, er en giftig kombination. ”