Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Hver tredje af Nye Borgerliges vælgere har en universitetsuddannelse. 7 ud af 10 er mænd. Og ironisk nok har Uffe Elbæk været med til at bane vejen for det nye højreorienterede parti.

De er højtuddannede. De er mænd. Og en mindre del af dem er trukket hen over midten.

Det nye højreorienterede parti Nye Borgerlige suger vælgere til sig med sin blanding af ekstrem hård udlændingepolitik, EU-modstand og lavere skatter. Vælgerne er – måske til stor overraskelse for mange – højtuddannede mænd.

Hver tredje af partiets vælgere har en universitetsuddannelse eller tilsvarende. Og man skal lede længe efter fattige vælgere. Partiet har en klar underrepræsentation af vælgere med en samlet husstandsindkomst på under 300.000 kr. før skat.

Det fremgår af en vælgeranalyse, som Megafon har foretaget af Nye Borgerliges potentielle vælgere.

”Det er meget bemærkelsesværdigt,” siger adm. direktør i Megafon Asger H. Nielsen og fortsætter: ”Det er en myte, at partiets vælgere skulle være lavt uddannede. Det er de ikke. De er ikke helt så veluddannede som de Radikales vælgere. Men det er i hvert fald ikke Underdanmark. Og de adskiller sig uddannelsesmæssigt fra Dansk Folkepartis vælgere.”

Om analysen

Analysen er baseret spørgsmål til ca. 100 vælgere, der alle siger, de vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg nu, og derfor skal tallene tages med et vist forbehold. Den statistiske usikkerhed er mellem 5 til 9 procentpoint.

Appellerer til mænd

Analysen viser, at partiet appellerer mest til vælgere mellem 40 og 69 år. Det halter mere med de yngste vælgere fra 18 til 29 år. Og partiet har stort set ingen pensionister over 70 år blandt sine vælgere.

Langt de fleste vælgere er mænd. Kun 3 ud af 10 vælgere er kvinder. Det kan også virke overraskende, da partiets frontfigur er den kvindelige formand Pernille Vermund. Normalt tiltrækker kvindelige politiske ledere som Socialdemokraternes Mette Frederiksen, SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper flere kvinder end mænd.

Men med sin massive overvægt af mandlige vælgere lægger Pernille Vermund sig op ad andre kvindelige ledere af højreorienterede partier i Europa som Marine Le Pen fra Front National i Frankrig eller Frauke Petry fra det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland. De har alle en klar overvægt af mandlige vælgere. Tendensen kommer da heller ikke bag på Pernille Vermund selv.

”Det svarer også til det, jeg ser, når jeg kommer rundt til vores medlemmer til stiftende generalforsamlinger. Der er mange veluddannede og selvstændige erhvervsdrivende. Min politik afspejler heller ikke mit køn. Jeg er ikke en kvindesagsforkæmper. Mine mærkesager er ikke folkeskolepolitik, ældreomsorg og socialpolitik. Når vi har en profil, som handler om skattepolitik, udlændingepolitik, EU og forsvarspolitik, så er det mere det maskuline segment, vi appellerer til,” siger Pernille Vermund.

Tilsyneladende henter Nye Borgerlige flest vælgere i det midtjyske. Vælgeranalysen viser en tendens til, at partiet er underrepræsenteret i Region Hovedstaden og overrepræsenteret i Region Midtjylland. Men da vælgertallene fordelt på de enkelte regioner i analysen er meget små, skal disse tal tages med meget stort forbehold.

Uffe Elbæk har vist vejen for Vermund

Ironisk nok kan Alternativets leder Uffe Elbæk have været med til at bane vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark. Han har vist, at nye partier kan dannes hurtigt og få succes.

Ligesom Alternativet dukkede op på den politiske scene for tre år siden uden at have et stort og færdigt program – og alligevel hurtigt sugede masser af vælgere til sig – er der heller ikke mange færdige varer på Nye Borgerliges politiske hylder.

Partiets stiftere, Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, har endnu ikke fremlagt politiske udspil om store temaer som sundhed, socialpolitik, retspolitik, EU, uddannelse eller en samlet økonomisk plan.

De har til gengæld angivet nogle målsætninger, stillet ultimative krav for at ville pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister og fremlagt et meget kontroversielt udspil om udlændinge, som juridiske eksperter skyder i sænk. Det har betydet, at de i Megafons måling for TV 2 og Politiken nu ligger til at få 4,9 pct. af stemmerne med en usikkerhed på +/- 1,4 procentpoint.

”I gamle dage var det utrolig svært at skabe et politisk parti i Danmark. Der skulle partistifterne have al politikken færdig, og de blev slagtet, hvis der bare var et enkelt lille område som skolepolitik, de ikke kunne redegøre for i detaljer. De dage er forbi. Uffe Elbæk har vist, at det ikke længere er nødvendigt at have en færdig politik. Det har Pernille Vermund nu kopieret. Hun kan nøjes med at præsentere det gode og så sige, at det andet vil hun have færdigt hen ad vejen. Vælgerne tror på, det kan lade sig gøre. Og på den måde har Uffe Elbæk banet vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark,” siger Asger H. Nielsen.

Flytter vælgere hen over midten

Knap 1 ud af 10 vælgere kommer ifølge Megafons vælgeranalyse fra rød blok. Af dem kommer langt de fleste fra Socialdemokraterne. Nye Borgerlige trækker således 0,5 procentpoint af vælgerne over midten fra rød til blå blok og styrker Lars Løkke Rasmussen chancer for at fortsætte som statsminister. Her er den statistiske usikkerhed på +/- 0,4 procentpoint, og derved er der med stor sandsynlighed en nettoflytning af vælgere over midten.

Det kan også forklare, hvorfor Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har skærpet retorikken om udlændingepolitikken og nærmest kastet sig ud i en bizar konkurrence med Venstre om, hvem der har gennemført flest stramninger af udlændingelovgivningen. Det skal være med til at lukke for sivningen af vælgere til det højreorienterede parti.

Langt de fleste vælgere kommer dog fra Dansk Folkeparti, viser undersøgelsen. 4 ud af 10 vælgere stemte på Kristian Thulesen Dahls parti ved sidste valg. Hver fjerde stemte på Venstre. Se figur 1.

DF bløder vælgere til Vermund

Figur 1 | Forstør   Luk

Stram udlændingepolitik tiltrækker flest vælgere til Nye Borgerlige.

Note: Analysen er gennemført den 22.-26. september og er baseret på ca. 100 vælgere, der alle vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg nu. Den statistiske usikkerhed er på +/- 5 til 9 procentpoint.
Kilde: Megafon.

Ønsket om en stram udlændingepolitik er den suverænt største årsag til, at vælgerne planlægger at skifte til Nye Borgerlige. Hele 6 ud af 10 vælgere vil skifte parti, fordi de vil have mere styr på flygtninge, gøre op med internationale konventioner eller anser islam som en trussel. EU kommer ind på vælgernes 2. plads.

Men vælgertilslutningen er også skrøbelig. Som den eneste frontfigur skal Pernille Vermund ikke lave mange fodfejl, før hele projektet kan falde sammen som en soufflé. Den anden partistifter, Peter Seier Christensen, holder sig mere i baggrunden. Og samtidig kender de potentielle vælgere kun ”de positive” sider af Nye Borgerliges foreløbige meget spinkle politiske program.

F.eks. begrunder 2 ud af 10 af Nye Borgerliges vælgere deres partiskifte med ønsket om mindre EU. Her er det bemærkelsesværdigt, at langt de fleste EU-kritikere ikke vil ud af EU, som partiet ellers lægger op til på samme måde som Storbritannien. De ønsker blot mindre EU-samarbejde. Dermed synes partiet ikke blot at være ude af trit med sine vælgere på dette område. Vælgerne har heller ikke forholdt sig til, hvad alternativet er til EU, eller til konsekvenserne af et eventuelt dansk EU-exit. Som adm. direktør Asger H. Nielsen udtrykker det:

”Folk glemmer, at Nye Borgerliges politik og de sociale medier passer perfekt sammen. Simple budskaber som lavere skat eller én dom, og du skal ud af landet’, er genialt på Facebook. Men vælgerne har kun beskæftiget sig med den ene side af mønten. Bagsiden har de overhovedet ikke forholdt sig til. Når vi skal betale lavere skat, hvem skal så have færre penge? Og hvis briterne ikke engang kan finde ud af at komme ud af EU, hvordan skal vi så kunne gøre det? Derfor er vælgertilslutningen meget skrøbelig.”

LÆS OGSÅ:

Nye Borgerliges politiske håndgranater

Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge

Forrige artikel Nye Borgerliges politiske håndgranater Nye Borgerliges politiske håndgranater Næste artikel Venstre og Socialdemokraterne skruer op for forsvaret af EU

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.