Pernille Vermunds vælgere er rige hvide mænd

Hver tredje af Nye Borgerliges vælgere har en universitetsuddannelse. 7 ud af 10 er mænd. Og ironisk nok har Uffe Elbæk været med til at bane vejen for det nye højreorienterede parti.

De er højtuddannede. De er mænd. Og en mindre del af dem er trukket hen over midten.

Det nye højreorienterede parti Nye Borgerlige suger vælgere til sig med sin blanding af ekstrem hård udlændingepolitik, EU-modstand og lavere skatter. Vælgerne er – måske til stor overraskelse for mange – højtuddannede mænd.

Hver tredje af partiets vælgere har en universitetsuddannelse eller tilsvarende. Og man skal lede længe efter fattige vælgere. Partiet har en klar underrepræsentation af vælgere med en samlet husstandsindkomst på under 300.000 kr. før skat.

Det fremgår af en vælgeranalyse, som Megafon har foretaget af Nye Borgerliges potentielle vælgere.

”Det er meget bemærkelsesværdigt,” siger adm. direktør i Megafon Asger H. Nielsen og fortsætter: ”Det er en myte, at partiets vælgere skulle være lavt uddannede. Det er de ikke. De er ikke helt så veluddannede som de Radikales vælgere. Men det er i hvert fald ikke Underdanmark. Og de adskiller sig uddannelsesmæssigt fra Dansk Folkepartis vælgere.”

Om analysen

Analysen er baseret spørgsmål til ca. 100 vælgere, der alle siger, de vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg nu, og derfor skal tallene tages med et vist forbehold. Den statistiske usikkerhed er mellem 5 til 9 procentpoint.

Appellerer til mænd

Analysen viser, at partiet appellerer mest til vælgere mellem 40 og 69 år. Det halter mere med de yngste vælgere fra 18 til 29 år. Og partiet har stort set ingen pensionister over 70 år blandt sine vælgere.

Langt de fleste vælgere er mænd. Kun 3 ud af 10 vælgere er kvinder. Det kan også virke overraskende, da partiets frontfigur er den kvindelige formand Pernille Vermund. Normalt tiltrækker kvindelige politiske ledere som Socialdemokraternes Mette Frederiksen, SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper flere kvinder end mænd.

Men med sin massive overvægt af mandlige vælgere lægger Pernille Vermund sig op ad andre kvindelige ledere af højreorienterede partier i Europa som Marine Le Pen fra Front National i Frankrig eller Frauke Petry fra det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland. De har alle en klar overvægt af mandlige vælgere. Tendensen kommer da heller ikke bag på Pernille Vermund selv.

”Det svarer også til det, jeg ser, når jeg kommer rundt til vores medlemmer til stiftende generalforsamlinger. Der er mange veluddannede og selvstændige erhvervsdrivende. Min politik afspejler heller ikke mit køn. Jeg er ikke en kvindesagsforkæmper. Mine mærkesager er ikke folkeskolepolitik, ældreomsorg og socialpolitik. Når vi har en profil, som handler om skattepolitik, udlændingepolitik, EU og forsvarspolitik, så er det mere det maskuline segment, vi appellerer til,” siger Pernille Vermund.

Tilsyneladende henter Nye Borgerlige flest vælgere i det midtjyske. Vælgeranalysen viser en tendens til, at partiet er underrepræsenteret i Region Hovedstaden og overrepræsenteret i Region Midtjylland. Men da vælgertallene fordelt på de enkelte regioner i analysen er meget små, skal disse tal tages med meget stort forbehold.

Uffe Elbæk har vist vejen for Vermund

Ironisk nok kan Alternativets leder Uffe Elbæk have været med til at bane vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark. Han har vist, at nye partier kan dannes hurtigt og få succes.

Ligesom Alternativet dukkede op på den politiske scene for tre år siden uden at have et stort og færdigt program – og alligevel hurtigt sugede masser af vælgere til sig – er der heller ikke mange færdige varer på Nye Borgerliges politiske hylder.

Partiets stiftere, Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, har endnu ikke fremlagt politiske udspil om store temaer som sundhed, socialpolitik, retspolitik, EU, uddannelse eller en samlet økonomisk plan.

De har til gengæld angivet nogle målsætninger, stillet ultimative krav for at ville pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister og fremlagt et meget kontroversielt udspil om udlændinge, som juridiske eksperter skyder i sænk. Det har betydet, at de i Megafons måling for TV 2 og Politiken nu ligger til at få 4,9 pct. af stemmerne med en usikkerhed på +/- 1,4 procentpoint.

”I gamle dage var det utrolig svært at skabe et politisk parti i Danmark. Der skulle partistifterne have al politikken færdig, og de blev slagtet, hvis der bare var et enkelt lille område som skolepolitik, de ikke kunne redegøre for i detaljer. De dage er forbi. Uffe Elbæk har vist, at det ikke længere er nødvendigt at have en færdig politik. Det har Pernille Vermund nu kopieret. Hun kan nøjes med at præsentere det gode og så sige, at det andet vil hun have færdigt hen ad vejen. Vælgerne tror på, det kan lade sig gøre. Og på den måde har Uffe Elbæk banet vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark,” siger Asger H. Nielsen.

Flytter vælgere hen over midten

Knap 1 ud af 10 vælgere kommer ifølge Megafons vælgeranalyse fra rød blok. Af dem kommer langt de fleste fra Socialdemokraterne. Nye Borgerlige trækker således 0,5 procentpoint af vælgerne over midten fra rød til blå blok og styrker Lars Løkke Rasmussen chancer for at fortsætte som statsminister. Her er den statistiske usikkerhed på +/- 0,4 procentpoint, og derved er der med stor sandsynlighed en nettoflytning af vælgere over midten.

Det kan også forklare, hvorfor Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har skærpet retorikken om udlændingepolitikken og nærmest kastet sig ud i en bizar konkurrence med Venstre om, hvem der har gennemført flest stramninger af udlændingelovgivningen. Det skal være med til at lukke for sivningen af vælgere til det højreorienterede parti.

Langt de fleste vælgere kommer dog fra Dansk Folkeparti, viser undersøgelsen. 4 ud af 10 vælgere stemte på Kristian Thulesen Dahls parti ved sidste valg. Hver fjerde stemte på Venstre. Se figur 1.

DF bløder vælgere til Vermund

Figur 1 | Forstør   Luk

Stram udlændingepolitik tiltrækker flest vælgere til Nye Borgerlige.

Note: Analysen er gennemført den 22.-26. september og er baseret på ca. 100 vælgere, der alle vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg nu. Den statistiske usikkerhed er på +/- 5 til 9 procentpoint.
Kilde: Megafon.

Ønsket om en stram udlændingepolitik er den suverænt største årsag til, at vælgerne planlægger at skifte til Nye Borgerlige. Hele 6 ud af 10 vælgere vil skifte parti, fordi de vil have mere styr på flygtninge, gøre op med internationale konventioner eller anser islam som en trussel. EU kommer ind på vælgernes 2. plads.

Men vælgertilslutningen er også skrøbelig. Som den eneste frontfigur skal Pernille Vermund ikke lave mange fodfejl, før hele projektet kan falde sammen som en soufflé. Den anden partistifter, Peter Seier Christensen, holder sig mere i baggrunden. Og samtidig kender de potentielle vælgere kun ”de positive” sider af Nye Borgerliges foreløbige meget spinkle politiske program.

F.eks. begrunder 2 ud af 10 af Nye Borgerliges vælgere deres partiskifte med ønsket om mindre EU. Her er det bemærkelsesværdigt, at langt de fleste EU-kritikere ikke vil ud af EU, som partiet ellers lægger op til på samme måde som Storbritannien. De ønsker blot mindre EU-samarbejde. Dermed synes partiet ikke blot at være ude af trit med sine vælgere på dette område. Vælgerne har heller ikke forholdt sig til, hvad alternativet er til EU, eller til konsekvenserne af et eventuelt dansk EU-exit. Som adm. direktør Asger H. Nielsen udtrykker det:

”Folk glemmer, at Nye Borgerliges politik og de sociale medier passer perfekt sammen. Simple budskaber som lavere skat eller én dom, og du skal ud af landet’, er genialt på Facebook. Men vælgerne har kun beskæftiget sig med den ene side af mønten. Bagsiden har de overhovedet ikke forholdt sig til. Når vi skal betale lavere skat, hvem skal så have færre penge? Og hvis briterne ikke engang kan finde ud af at komme ud af EU, hvordan skal vi så kunne gøre det? Derfor er vælgertilslutningen meget skrøbelig.”

LÆS OGSÅ:

Nye Borgerliges politiske håndgranater

Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge

Forrige artikel Nye Borgerliges politiske håndgranater Nye Borgerliges politiske håndgranater Næste artikel Venstre og Socialdemokraterne skruer op for forsvaret af EU
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.