De er højtuddannede. De er mænd. Og en mindre del af dem er trukket hen over midten.

Det nye højreorienterede parti Nye Borgerlige suger vælgere til sig med sin blanding af ekstrem hård udlændingepolitik, EU-modstand og lavere skatter. Vælgerne er – måske til stor overraskelse for mange – højtuddannede mænd.

Hver tredje af partiets vælgere har en universitetsuddannelse eller tilsvarende. Og man skal lede længe efter fattige vælgere. Partiet har en klar underrepræsentation af vælgere med en samlet husstandsindkomst på under 300.000 kr. før skat.

Det fremgår af en vælgeranalyse, som Megafon har foretaget af Nye Borgerliges potentielle vælgere.

”Det er meget bemærkelsesværdigt,” siger adm. direktør i Megafon Asger H. Nielsen og fortsætter: ”Det er en myte, at partiets vælgere skulle være lavt uddannede. Det er de ikke. De er ikke helt så veluddannede som de Radikales vælgere. Men det er i hvert fald ikke Underdanmark. Og de adskiller sig uddannelsesmæssigt fra Dansk Folkepartis vælgere.”

Analysen er baseret spørgsmål til ca. 100 vælgere, der alle siger, de vil stemme på Nye Borgerlige, hvis der var valg nu, og derfor skal tallene tages med et vist forbehold. Den statistiske usikkerhed er mellem 5 til 9 procentpoint.

Appellerer til mænd

Analysen viser, at partiet appellerer mest til vælgere mellem 40 og 69 år. Det halter mere med de yngste vælgere fra 18 til 29 år. Og partiet har stort set ingen pensionister over 70 år blandt sine vælgere.

Langt de fleste vælgere er mænd. Kun 3 ud af 10 vælgere er kvinder. Det kan også virke overraskende, da partiets frontfigur er den kvindelige formand Pernille Vermund. Normalt tiltrækker kvindelige politiske ledere som Socialdemokraternes Mette Frederiksen, SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper flere kvinder end mænd.

Men med sin massive overvægt af mandlige vælgere lægger Pernille Vermund sig op ad andre kvindelige ledere af højreorienterede partier i Europa som Marine Le Pen fra Front National i Frankrig eller Frauke Petry fra det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland. De har alle en klar overvægt af mandlige vælgere. Tendensen kommer da heller ikke bag på Pernille Vermund selv.

”Det svarer også til det, jeg ser, når jeg kommer rundt til vores medlemmer til stiftende generalforsamlinger. Der er mange veluddannede og selvstændige erhvervsdrivende. Min politik afspejler heller ikke mit køn. Jeg er ikke en kvindesagsforkæmper. Mine mærkesager er ikke folkeskolepolitik, ældreomsorg og socialpolitik. Når vi har en profil, som handler om skattepolitik, udlændingepolitik, EU og forsvarspolitik, så er det mere det maskuline segment, vi appellerer til,” siger Pernille Vermund.

Tilsyneladende henter Nye Borgerlige flest vælgere i det midtjyske. Vælgeranalysen viser en tendens til, at partiet er underrepræsenteret i Region Hovedstaden og overrepræsenteret i Region Midtjylland. Men da vælgertallene fordelt på de enkelte regioner i analysen er meget små, skal disse tal tages med meget stort forbehold.

Uffe Elbæk har vist vejen for Vermund

Ironisk nok kan Alternativets leder Uffe Elbæk have været med til at bane vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark. Han har vist, at nye partier kan dannes hurtigt og få succes.

Ligesom Alternativet dukkede op på den politiske scene for tre år siden uden at have et stort og færdigt program – og alligevel hurtigt sugede masser af vælgere til sig – er der heller ikke mange færdige varer på Nye Borgerliges politiske hylder.

Partiets stiftere, Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, har endnu ikke fremlagt politiske udspil om store temaer som sundhed, socialpolitik, retspolitik, EU, uddannelse eller en samlet økonomisk plan.

De har til gengæld angivet nogle målsætninger, stillet ultimative krav for at ville pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister og fremlagt et meget kontroversielt udspil om udlændinge, som juridiske eksperter skyder i sænk. Det har betydet, at de i Megafons måling for TV 2 og Politiken nu ligger til at få 4,9 pct. af stemmerne med en usikkerhed på +/- 1,4 procentpoint.

”I gamle dage var det utrolig svært at skabe et politisk parti i Danmark. Der skulle partistifterne have al politikken færdig, og de blev slagtet, hvis der bare var et enkelt lille område som skolepolitik, de ikke kunne redegøre for i detaljer. De dage er forbi. Uffe Elbæk har vist, at det ikke længere er nødvendigt at have en færdig politik. Det har Pernille Vermund nu kopieret. Hun kan nøjes med at præsentere det gode og så sige, at det andet vil hun have færdigt hen ad vejen. Vælgerne tror på, det kan lade sig gøre. Og på den måde har Uffe Elbæk banet vejen for det mest højreorienterede parti i Danmark,” siger Asger H. Nielsen.

Flytter vælgere hen over midten

Knap 1 ud af 10 vælgere kommer ifølge Megafons vælgeranalyse fra rød blok. Af dem kommer langt de fleste fra Socialdemokraterne. Nye Borgerlige trækker således 0,5 procentpoint af vælgerne over midten fra rød til blå blok og styrker Lars Løkke Rasmussen chancer for at fortsætte som statsminister. Her er den statistiske usikkerhed på +/- 0,4 procentpoint, og derved er der med stor sandsynlighed en nettoflytning af vælgere over midten.

Det kan også forklare, hvorfor Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har skærpet retorikken om udlændingepolitikken og nærmest kastet sig ud i en bizar konkurrence med Venstre om, hvem der har gennemført flest stramninger af udlændingelovgivningen. Det skal være med til at lukke for sivningen af vælgere til det højreorienterede parti.

Langt de fleste vælgere kommer dog fra Dansk Folkeparti, viser undersøgelsen. 4 ud af 10 vælgere stemte på Kristian Thulesen Dahls parti ved sidste valg. Hver fjerde stemte på Venstre. Se figur 1.

Ønsket om en stram udlændingepolitik er den suverænt største årsag til, at vælgerne planlægger at skifte til Nye Borgerlige. Hele 6 ud af 10 vælgere vil skifte parti, fordi de vil have mere styr på flygtninge, gøre op med internationale konventioner eller anser islam som en trussel. EU kommer ind på vælgernes 2. plads.

Men vælgertilslutningen er også skrøbelig. Som den eneste frontfigur skal Pernille Vermund ikke lave mange fodfejl, før hele projektet kan falde sammen som en soufflé. Den anden partistifter, Peter Seier Christensen, holder sig mere i baggrunden. Og samtidig kender de potentielle vælgere kun ”de positive” sider af Nye Borgerliges foreløbige meget spinkle politiske program.

F.eks. begrunder 2 ud af 10 af Nye Borgerliges vælgere deres partiskifte med ønsket om mindre EU. Her er det bemærkelsesværdigt, at langt de fleste EU-kritikere ikke vil ud af EU, som partiet ellers lægger op til på samme måde som Storbritannien. De ønsker blot mindre EU-samarbejde. Dermed synes partiet ikke blot at være ude af trit med sine vælgere på dette område. Vælgerne har heller ikke forholdt sig til, hvad alternativet er til EU, eller til konsekvenserne af et eventuelt dansk EU-exit. Som adm. direktør Asger H. Nielsen udtrykker det:

”Folk glemmer, at Nye Borgerliges politik og de sociale medier passer perfekt sammen. Simple budskaber som lavere skat eller én dom, og du skal ud af landet’, er genialt på Facebook. Men vælgerne har kun beskæftiget sig med den ene side af mønten. Bagsiden har de overhovedet ikke forholdt sig til. Når vi skal betale lavere skat, hvem skal så have færre penge? Og hvis briterne ikke engang kan finde ud af at komme ud af EU, hvordan skal vi så kunne gøre det? Derfor er vælgertilslutningen meget skrøbelig.”

LÆS OGSÅ:

Nye Borgerliges politiske håndgranater

Nye Borgerlige vil ændre Grundloven for at presse udlændinge