Der kan være et stort milliardtab på vej i landets største pensionsselskab, PFA. For det tyder på, at selskabet slet ikke har hensat nok til det hårdt pressede forretningsområde syge- og ulykkesforsikringer. Fænomenet har gennem det sidste års tid undret en lang række førende pensionsaktører, som ikke forstår, hvorfor PFA både er det største og mest fremgangsrige selskab og samtidig synes at hensætte relativt mindre end konkurrenterne.

En regnskabsgennemgang, som InsideBusiness har foretaget, viser, at PFA Pension i gennemsnit har hensat nok til at dække af for 4,5 års tab på syge- og ulykkesforsikringer med de nuværende årlige erstatningsudgifter. Det er ca. det halve af AP Pension, Danica Pension, Nordea Liv & Pension og SEB Pension, der alle ligger på 8 til 9 år i hensættelser. Skal PFA op på samme niveau som de fire, skal koncernen hensætte betydeligt mere, og der kan være tale om flere milliarder kroner. Det skal ses i forhold til, at PFA Pension ved årsskiftet offentliggjorde en egenkapital på 4,4 mia. kr.

Sammenligningstallet skal tages med det forbehold, at PFA’s regnskabsoplysninger også indeholder kritisk sygdoms- og sundhedsforsikringer. Det kan give et vist udsving i tallene, muligvis i PFA’s favør.

Flere eksperter undrer sig over, at PFA ikke har hensat flere penge end konkurrenterne til at dække af for de tabsgivende syge- og ulykkesforsikringer. Det skyldes, at PFA i en periode under topchef Henrik Heideby havde held til at lande den ene store firmakunde efter den anden med store rabatter på netop syge- og ulykkesforsikring. Denne aggressive vækst burde afspejle sig i hensættelsernes størrelse, mener pensionsekspert og direktør Marianne Thørs fra Confida.

”Det overrasker mig, at de har hensat relativt mindre end konkurrenterne. Jeg ville have troet, at PFA skulle hensætte mere,” siger Marianne Thørs.

Også direktør og aktuar Søren Andersen fra FPension har gennemgået tallene sammen med InsideBusiness.

”Det er vanskeligt for mig at konkludere noget endegyldigt alene på baggrund af regnskabstallene, men det kunne tyde på, at PFA hensætter til færre års skadesudbetalinger, end de øvrige selskaber gør. Dette billede kan delvis skyldes, at produktmikset varierer lidt mellem selskaberne, men kan naturligvis også skyldes, at PFA rent faktisk vurderer sygeperioden kortere end konkurrenterne. Hvis det sidste er tilfældet, så ligger en række konkurrenter enten med for høje hensættelser og vil opleve en gevinst de kommende år, eller også ligger PFA for lavt og risikerer milliardtab de kommende år,” siger Søren Andersen.

Ekspert: Finanstilsynet og revisorer skal holde skarpt øje

Søren Andersen medgiver, at der kan blive tale om 2-4 mia. kr., hvis PFA vel at mærke skal helt op på konkurrenternes niveau. Og det vil i givet fald betyde store nedskrivninger i PFA’s fremtidige regnskaber:

”Hvis et pensionsselskab hensætter for lidt, så kommer egenkapitalen naturligvis til at fremstå større, end den er, men virkeligheden rammer jo selskabet på et tidspunkt. For både PFA og konkurrenterne er der så store milliardbeløb på spil, at pensionsdirektørerne formodentlig følger de faktiske skadesudgifter usædvanlig tæt i øjeblikket, og jeg vil i øvrigt kraftigt anbefale både revisorer og Finanstilsynet at gøre det samme,” siger han.

I landets næststørste pensionsselskab, Danica, har adm. direktør Per Klitgård hensættelser, der svarer til pensionsudbetalinger i 8,5 år, svarende til knap 9 mia. kr., eller det dobbelte af PFA. Det er meget, forklarer han, og det skyldes, at det er udfordrende tider for denne forsikringstype, som er forbundet med store erstatningsudbetalinger for pensionsselskaberne:

”Der er flere årsager til, at tallet er så højt. En af dem er, at vi lever i et lavrentemiljø, hvor vi skal hensætte til tab af erhvervsevneordninger, helt frem til personen bliver 65 eller 67 år. Vi kan ikke længere regne med et afkast i mellemtiden. Det har stor betydning. Det er meget lange forpligtelser, så en enkelt skade kan sagtens koste flere millioner kroner,” siger han.

Per Klitgård peger også på, at de psykiske lidelser er steget dramatisk. Inden for de sidste 10 år er andelen af skader, som vedrører psykiske lidelser, fordoblet fra 16 til 32 pct. af udbetalingerne. Desuden har den seneste førtidspensionsreform også medført markante stigninger.

Generelt har selve syge- og ulykkesforsikringerne givet stort underskud, fordi det har været priserne på disse, som pensionsselskaberne har landet flere kunder med. De har altså været forbundet med store rabatter.

”Det er et produkt, der giver systematiske underskud. Det forholder vi os til på den måde, at det i Danica er aktionærerne, der betaler for det underskud. Der kan være andre ejerkonstruktioner, hvor de andre kunder også er med til at finansiere underskuddet. Dem vil jeg ikke forholde mig til,” lyder det fra Per Klitgård.

Hvordan vil PFA håndtere mulige milliardtab?

For PFA’s vedkommende er spørgsmålet, hvordan selskabet vil håndtere så store tab, hvis de opstår. Det specielle ved PFA Pensions konstruktion er, at en stor del af koncernens kapitalgrundlag hviler på den såkaldte kundekapital, som er en slags ansvarlig kapital, som selskabet har lånt ud til kunderne mod en forrentning, som hidtil har ligget på 20 pct. i rente per år, men som nu ser ud til at falde.

PFA Pension oplyste ved årsskiftet at have en egenkapital på 4,4 mia. kr., mens den kollektive kundekapital udgjorde 26 mia. kr. I princippet skal pengetankene fordele tabene efter kapitaltypernes størrelse. Men hvis der er tale om billige forsikringer til f.eks. storkunder givet som rabatter, kan PFA få problemer med at bruge kundekapitalen til at holde for, forklarer Marianne Thørs fra Confida:

”Det er problematisk, hvis et underskud som følge af for store rabatter til nye kunder koster eksisterende kunder en bid af den fælles kundekapital.”

Efter første halvår 2016 fik PFA af flere eksperter også en løftet pegefinger for at have gjort netop det, da de lod kundekapitalen betale 860 mio. kr. af de underskudsgivende ordninger, mens PFA’s egenkapital kun måtte bøde med 148 mio. kr.

Hos PFA er man bestemt ikke begejstret for de sammenligningstal, som InsideBusiness forelægger dem. Ifølge kommunikationsdirektør Mikkel Friis-Thomsen i PFA er koncernens regnskabstal ikke direkte sammenlignelige med de øvrige pensionsselskabers, fordi tallet også indeholder tal for sundhedsforsikringer og for livsforsikringer. PFA har dog ikke ønsket at oplyse andre tal, der kan være mere sammenlignelige.

”Det kan vi ikke oplyse, da det ikke fremgår eksplicit af vores regnskab. Vi kan dog endnu en gang sige, at PFA Plus-bestanden kun har været under opbygning siden 2009, hvor andre selskaber har haft produktet i meget længere tid, og hensættelserne vedrørende SUL (syge- og ulykkesforsikringer) i markedsrente i PFA afspejler det,” lyder det fra PFA’s kommunikationsdirektør, Mikkel Friis-Thomsen.

Der spekuleres i branchen i, om PFA hensætter for lidt til syge- og ulykke, og om man fra PFA’s side forsøger at bruge kundekapitalen til at dække af for disse forhold?

”PFA’s hensættelser afspejler de forpligtelser, vi har, og opgørelserne er løbende underlagt ekstern revision. Vi opgør vores forpligtelser efter anerkendte metoder. I forhold til kundekapital, så følger vi den aftale, vi har indgået med Finanstilsynet i forlængelse af det påbud, de har givet os. Det betyder, at hvis en konkret firmakundeaftale forventes at give et samlet underskud i et regnskabsår, så sørger vi for, at det er egenkapitalen, der dækker det forventede tab i året. Det er derfor ikke korrekt at påstå, at PFA hensætter for lidt, og at PFA forsøger at bruge kundekapitalen til at dække af.”

Kunder kritiske over for metoden

I organisationen PFA Kunder, hvor en gruppe kritiske PFA-kunder har fundet sammen, er talsmand Jørgen Thomsen kritisk over for pensionsselskabets praksis i forhold til kundekapital. Manøvren fra første halvår, hvor PFA lod kundekapitalen dække et underskud på syge- og ulykkesforsikringer, er i hans øjne på kant med en stor del af PFA-kundernes interesser:

”Kundekapital er en del af pensionsopsparingen og kan ikke kan dække tab på sideaktiviteter i PFA. PFA må finde andre måder at dække sit underskud på syge/ulykke, ellers retter man bager for smed,” siger Jørgen Thomsen.

Derfor vil PFA Kunder også protestere kraftigt, hvis nye tab på syge/ulykke tages fra kundekapitalen:

”PFA må i givet fald adskille de tabsgivende aktiviteter fra pensionsporteføljen, uden at der sker
tab i denne. I modsat fald svarer det til, at en bank hæver fra kundernes indskud for at dække et
driftstab. Løfter om fremtidig dækning af eventuelle ’lån’ fra kundekapitalen kan ikke accepteres, da ingen ved, hvad fremtiden bringer,” siger talsmanden.

Foreningen PFA Kunder har allerede klaget til Finanstilsynet over, at der er en gruppe på mere end 100.000 kunder (fripolicer, ordninger under udbetaling), som ikke er med i kundekapital. Man har dog ikke været tilfreds med svaret.

Selv om pensionssektoren i store træk er stærkt kritisk over for den kraftige rabatgivning på syge/ulykkesforsikringer, der har skabt problemer for alle selskaberne, er Danica-direktør Per Klitgård overbevist om, at rabatterne på forsikringsordningerne vil fortsætte fremover.

”Man vil fortsat se disse rabatter. Jeg kan ikke forestille mig andet. Markedet er mættet, i den forstand at hovedparten af danskerne er omfattet af en pensionsordning. Det betyder, at man skal vinde kunder for at få vækst. Der er altså et prispres i et mættet marked.”