At overlade sit livsværk til andre er en vanskelig sag. At overlade det roligt, sikkert og med værdighed er endnu sværere. Og hvis man ser på listen over politiske ledere og måden, de har forladt rollen på, ser det mere eller mindre umuligt ud.

Talrige eksempler viser, at det oftest ikke kan gøres roligt, sikkert og med værdighed. Overhovedet ikke. På nær nogle få lidt pænere exits, så er en gennemgang af politiske lederes vej væk fra formandsposten deprimerende læsning.

Tag Hans Engell. Han bragede ind i en betonklods, og det er sådan, vi husker hans exit. Tag Poul Schlüter, der røg på Tamilsagen. Tag Lars Løkke, nej uha, det var uskønt. Så var der Svend Auken, der blev udfordret af Poul Nyrup og derpå væltet. Og Anders Samuelsen … altså, det var bare: vildt!