Fremtidens partnerskaber
Store forventninger til offentligt-privat samarbejde i byggesektoren
Erhvervslivet efterlyser handling nu
Regeringen lægger op til et kulturopgør i byggesektoren, når Danmark som et af de sidste lande i Nordeuropa skal have sine første erfaringer med offentlige-private partnerskaber. For det første går det offentlige væk fra selv at stå for alle dele af et byggeri fra investering og finansiering til efterfølgende drift. De opgaver skal i stedet løftes af private. For det andet vil de nye samarbejdsformer tvinge byggesektoren til at fokusere på kvalitet og holdbarhed - frem for kortsigtede økonomiske gevinster. At byggesektoren er sulten på den slags opgaver, illustreres ved, at en stor konference på torsdag om emnet er fuldstændig overtegnet. Derfor vokser frustrationerne over, at de to bebudede pilotprojekter trækker ud. Side 43