Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Sagen Anthony M. Tyrer mod Storbritannien tager sin begyndelse 7. marts 1972.

Den 15-årige Anthony Tyrer bliver sammen med tre kammerater taget i at smugle øl ind på Castle Rushen High School i byen Castletown på den britiske ø Isle of Man. Drengene bliver opdaget af præfekten. Der opstår ballade. Anthony Tyrer "overfalder på ulovlig vis" præfekten, der "påføres legemsbeskadigelse".

Politiet tilkaldes og der udmåles en straf i henhold til den lokale straffelov: Tre slag med et bundt grene – på dansk også kaldet ris.

Men den ydmygelse vil drengen og hans forældre ikke finde sig i, og sagen går sin gang hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og dermed begyndte en sag, der trods sin umiddelbare lidenhed blev så principiel, at det har dannet skole for den måde, domstolen har tolket menneskeretten på i næsten et halvt århundrede.

Sagen rejste det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal dommere dømme ud fra en given lovtekst? Skal man forholde sig til lovens tekst alene? Eller må man anlægge en fortolkning, der gør det muligt at bruge gamle lovtekster som den amerikanske forfatning eller den europæiske menneskerettighedskonvention i en aktuel kontekst?

De samme spørgsmål satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, på dagsordenen, da han i sidste uge i et tv-program rettede en skarp kritik mod Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

'Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende' lød overskriften på den Ritzau-historie, der blev resultatet af udtalelserne fra Henrik Sass Larsen.

”Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden,” sagde Sass Larsen i programmet og tilføjede:

”Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer.”

Efter at nyheden om Sass Larsens udtalelser havde taget en hurtig runde på de elektroniske medier, kom både den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, og partiets retsordfører, Trine Bramsen, på banen.

Frederiksen forsikrede, at hun ikke har planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bramsen kaldte gruppeformandens udtalelser for ’en frisk bemærkning’ og tilføjede, at det, man fra partiets side ønsker at diskutere, er den såkaldt ’dynamiske fortolkning’ af konventionen.

Et levende instrument

Lige præcis den diskussion har kørt i rigtig mange år, og den har så at sige bredt sig fra højre mod venstre i det politiske landskab. Men hvor kommer den dynamiske tolkning fra? Og hvad går den ud på?

Spørgsmålet kan besvares meget præcist. Den dynamiske tolkning bliver netop knæsat som princip ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 14. december 1976 med afgørelsen af den britiske skoledrengs klage over politiets tæske-straf.

Anthony Tyrer har dog fået de tre slag med grenene allerede i 1972, da straffen fuldbyrdes syv uger efter forbrydelsen, samme dag som en britisk domstol giver skolen ret og afviser drengens appel. 

Først fire år et halvt år senere afgøres sagen i Strasbourg, hvor alle dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bortset fra én konstaterer, at slagene med et bundt grene på den unge Anthony Tyrer udgør en nedværdigende behandling og derfor er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommerne – herunder danske Carl Aage Rasmussen – understreger, at konventionen er ”et levende instrument, der bør fortolkes i lyset af vore dages forhold”. Derfor er lovgivningen på Isle of Man om korporlig afstraffelse af drenge – og kun drenge – i 1970’erne at betragte som nedværdigende behandling, selvom det ikke nødvendigvis blev opfattet sådan, da Menneskeretskonventionen blev vedtaget i 1950’erne, afgjorde dommerne i Strasbourg.

Det er selve formuleringen om konventionen som ’et levende instrument’, der i årtier har givet anledning til debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg – velsagtens fordi det er klart, at formuleringen lugter langt væk af juridisk elastik i metermål.

USA’s Højesteret gør det samme

Omvendt giver det vel strengt taget ikke mening, at en helt grundlæggende lovgivning kun skal kunne bruges om forhold, der eksplicit er nævnt i teksten.

I så fald ville man i hvert fald ikke kunne bruge den amerikanske forfatning, der er underskrevet i 1787, til ret meget. Netop dette understreges på den amerikanske Højesterets hjemmeside.

”De Forenede Staters Forfatning er et omhyggeligt afbalanceret dokument. Den er designet til at dannet grundlag for en national regering, der er tilstrækkeligt stærk og fleksibel til at opfylde republikkens behov, og samtidig begrænset og retfærdig til at garantere borgernes rettigheder. Den tillader en balance mellem samfundets behov for orden og individets ret til frihed,” hedder det i teksten, som videre fastslår:

”…at Domstolen har særligt ansvar for at sikre individuelle rettigheder, såvel som vedligeholdelsen af en ”levende Forfatning”, hvis brede formuleringer kontinuerligt tilpasses komplicerede nye situationer.”

Det vil formentlig næppe formilde kritikere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den ’blot’ opfører sig ligesom USA’s ekstremt magtfulde Supreme Court. Men omvendt giver det ikke megen mening at fastholde, at domstolen i Strasbourg ikke må følge med tiden. Det har domstolen rent faktisk gjort på en række områder som eksempel vis i forbindelse med domstolens accept af indførelse af forbud mod brug af burka og niqab i det offentlige rum, sådan som man nu har det i Frankrig, i Belgien, i Østrig og i Danmark.

I 2018 er der god grund til at diskutere, hvad menneskerettigheder vil sige, og hvordan de skal håndhæves. I store dele af verden udsættes millioner af mennesker for slaveri, vold og umenneskelig behandling begået af gerningsmænd, som aldrig bliver straffet. Helt så slemt er det heldigvis ikke i Europa.

Det gamle kontinent er i menneskeretlig forstand den mest avancerede region på kloden, selvom der i sandhed begås mange overtrædelser af menneskerettigheder i nogle af de 47 "europæiske" lande, der er medlemmer af Europarådet – herunder Rusland, Tyrkiet og Ukraine.

Og det er legitimt, at man fra dansk side beklager sig over, at der er kriminelle fra Europarådslande, som man ikke kan sende hjem til afsoning i hjemlandene, fordi de der vil være i fare for at kunne blive genstand for menneskeretlige krænkelser.

Bundlinjen er, at den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne i Europa opstod i forbindelse med en sag, hvor en uvoren 15-årig skoleknægt i 1972 blev pisket med et bundt grene af en lokal politimand på en politistation i Storbritannien. Strasbourg-domstolens dynamiske tolkning af menneskerettighederne er altså ikke resultatet af en halalhumanistisk konspiration, hvis nogen skulle gå rundt med den mistanke.

Note: Formuleringen om ’et levende instrument’ står ikke at læse i den arkiverede PDF-version af afgørelsen fra 1976, men der refereres til den i denne stadfæstelse af afgørelsen i 1978.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Næste artikel Danske Bank skal lære at elske sin nye helt Danske Bank skal lære at elske sin nye helt
  • Anmeld

    Jesper Ørsted

    Halalhumanisme eller ej

    Nu er jeg egentligt ligeglad med om den dynamiske fortolkning ved EMD er "halalhumanisme". Det jeg har et problem med, er, Danmarks Riges Grundovs §20, hvori der der står:
    Stk. 1.
    Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
    Og man kan næppe kalde en konvention, der fortolkes dynamisk af domstolen for at afgivie suverænitet i "nærmere bestemt omfang", da vi ikke ved i hvad retning domstolen vil gå næste gang i sin fortolkning af EMRK. Eksempelvis blev Italien dømt for nogle år siden for ikke at tillade homoægteskaber, til trods for at EMRK kun taler om retten til ægteskab. MAO. er retten til homoægteskab noget domstolen selv har fundet på. Det er problematisk ift. Grundloven, fordi der så ikke længere er tale om afståelse af suverænitet "i nærmere bestemt omfang". Ingen ved hvad domstolen finder på i morgen, den skriver faktisk sin egen konvention, løsrevet fra teksten i EMRK.


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.