Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Sagen Anthony M. Tyrer mod Storbritannien tager sin begyndelse 7. marts 1972.

Den 15-årige Anthony Tyrer bliver sammen med tre kammerater taget i at smugle øl ind på Castle Rushen High School i byen Castletown på den britiske ø Isle of Man. Drengene bliver opdaget af præfekten. Der opstår ballade. Anthony Tyrer "overfalder på ulovlig vis" præfekten, der "påføres legemsbeskadigelse".

Politiet tilkaldes og der udmåles en straf i henhold til den lokale straffelov: Tre slag med et bundt grene – på dansk også kaldet ris.

Men den ydmygelse vil drengen og hans forældre ikke finde sig i, og sagen går sin gang hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og dermed begyndte en sag, der trods sin umiddelbare lidenhed blev så principiel, at det har dannet skole for den måde, domstolen har tolket menneskeretten på i næsten et halvt århundrede.

Sagen rejste det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal dommere dømme ud fra en given lovtekst? Skal man forholde sig til lovens tekst alene? Eller må man anlægge en fortolkning, der gør det muligt at bruge gamle lovtekster som den amerikanske forfatning eller den europæiske menneskerettighedskonvention i en aktuel kontekst?

De samme spørgsmål satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, på dagsordenen, da han i sidste uge i et tv-program rettede en skarp kritik mod Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

'Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende' lød overskriften på den Ritzau-historie, der blev resultatet af udtalelserne fra Henrik Sass Larsen.

”Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden,” sagde Sass Larsen i programmet og tilføjede:

”Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer.”

Efter at nyheden om Sass Larsens udtalelser havde taget en hurtig runde på de elektroniske medier, kom både den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, og partiets retsordfører, Trine Bramsen, på banen.

Frederiksen forsikrede, at hun ikke har planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bramsen kaldte gruppeformandens udtalelser for ’en frisk bemærkning’ og tilføjede, at det, man fra partiets side ønsker at diskutere, er den såkaldt ’dynamiske fortolkning’ af konventionen.

Et levende instrument

Lige præcis den diskussion har kørt i rigtig mange år, og den har så at sige bredt sig fra højre mod venstre i det politiske landskab. Men hvor kommer den dynamiske tolkning fra? Og hvad går den ud på?

Spørgsmålet kan besvares meget præcist. Den dynamiske tolkning bliver netop knæsat som princip ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 14. december 1976 med afgørelsen af den britiske skoledrengs klage over politiets tæske-straf.

Anthony Tyrer har dog fået de tre slag med grenene allerede i 1972, da straffen fuldbyrdes syv uger efter forbrydelsen, samme dag som en britisk domstol giver skolen ret og afviser drengens appel. 

Først fire år et halvt år senere afgøres sagen i Strasbourg, hvor alle dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bortset fra én konstaterer, at slagene med et bundt grene på den unge Anthony Tyrer udgør en nedværdigende behandling og derfor er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommerne – herunder danske Carl Aage Rasmussen – understreger, at konventionen er ”et levende instrument, der bør fortolkes i lyset af vore dages forhold”. Derfor er lovgivningen på Isle of Man om korporlig afstraffelse af drenge – og kun drenge – i 1970’erne at betragte som nedværdigende behandling, selvom det ikke nødvendigvis blev opfattet sådan, da Menneskeretskonventionen blev vedtaget i 1950’erne, afgjorde dommerne i Strasbourg.

Det er selve formuleringen om konventionen som ’et levende instrument’, der i årtier har givet anledning til debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg – velsagtens fordi det er klart, at formuleringen lugter langt væk af juridisk elastik i metermål.

USA’s Højesteret gør det samme

Omvendt giver det vel strengt taget ikke mening, at en helt grundlæggende lovgivning kun skal kunne bruges om forhold, der eksplicit er nævnt i teksten.

I så fald ville man i hvert fald ikke kunne bruge den amerikanske forfatning, der er underskrevet i 1787, til ret meget. Netop dette understreges på den amerikanske Højesterets hjemmeside.

”De Forenede Staters Forfatning er et omhyggeligt afbalanceret dokument. Den er designet til at dannet grundlag for en national regering, der er tilstrækkeligt stærk og fleksibel til at opfylde republikkens behov, og samtidig begrænset og retfærdig til at garantere borgernes rettigheder. Den tillader en balance mellem samfundets behov for orden og individets ret til frihed,” hedder det i teksten, som videre fastslår:

”…at Domstolen har særligt ansvar for at sikre individuelle rettigheder, såvel som vedligeholdelsen af en ”levende Forfatning”, hvis brede formuleringer kontinuerligt tilpasses komplicerede nye situationer.”

Det vil formentlig næppe formilde kritikere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den ’blot’ opfører sig ligesom USA’s ekstremt magtfulde Supreme Court. Men omvendt giver det ikke megen mening at fastholde, at domstolen i Strasbourg ikke må følge med tiden. Det har domstolen rent faktisk gjort på en række områder som eksempel vis i forbindelse med domstolens accept af indførelse af forbud mod brug af burka og niqab i det offentlige rum, sådan som man nu har det i Frankrig, i Belgien, i Østrig og i Danmark.

I 2018 er der god grund til at diskutere, hvad menneskerettigheder vil sige, og hvordan de skal håndhæves. I store dele af verden udsættes millioner af mennesker for slaveri, vold og umenneskelig behandling begået af gerningsmænd, som aldrig bliver straffet. Helt så slemt er det heldigvis ikke i Europa.

Det gamle kontinent er i menneskeretlig forstand den mest avancerede region på kloden, selvom der i sandhed begås mange overtrædelser af menneskerettigheder i nogle af de 47 "europæiske" lande, der er medlemmer af Europarådet – herunder Rusland, Tyrkiet og Ukraine.

Og det er legitimt, at man fra dansk side beklager sig over, at der er kriminelle fra Europarådslande, som man ikke kan sende hjem til afsoning i hjemlandene, fordi de der vil være i fare for at kunne blive genstand for menneskeretlige krænkelser.

Bundlinjen er, at den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne i Europa opstod i forbindelse med en sag, hvor en uvoren 15-årig skoleknægt i 1972 blev pisket med et bundt grene af en lokal politimand på en politistation i Storbritannien. Strasbourg-domstolens dynamiske tolkning af menneskerettighederne er altså ikke resultatet af en halalhumanistisk konspiration, hvis nogen skulle gå rundt med den mistanke.

Note: Formuleringen om ’et levende instrument’ står ikke at læse i den arkiverede PDF-version af afgørelsen fra 1976, men der refereres til den i denne stadfæstelse af afgørelsen i 1978.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Næste artikel Danske Bank skal lære at elske sin nye helt Danske Bank skal lære at elske sin nye helt
  • Anmeld

    Jesper Ørsted

    Halalhumanisme eller ej

    Nu er jeg egentligt ligeglad med om den dynamiske fortolkning ved EMD er "halalhumanisme". Det jeg har et problem med, er, Danmarks Riges Grundovs §20, hvori der der står:
    Stk. 1.
    Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
    Og man kan næppe kalde en konvention, der fortolkes dynamisk af domstolen for at afgivie suverænitet i "nærmere bestemt omfang", da vi ikke ved i hvad retning domstolen vil gå næste gang i sin fortolkning af EMRK. Eksempelvis blev Italien dømt for nogle år siden for ikke at tillade homoægteskaber, til trods for at EMRK kun taler om retten til ægteskab. MAO. er retten til homoægteskab noget domstolen selv har fundet på. Det er problematisk ift. Grundloven, fordi der så ikke længere er tale om afståelse af suverænitet "i nærmere bestemt omfang". Ingen ved hvad domstolen finder på i morgen, den skriver faktisk sin egen konvention, løsrevet fra teksten i EMRK.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.