Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Sagen Anthony M. Tyrer mod Storbritannien tager sin begyndelse 7. marts 1972.

Den 15-årige Anthony Tyrer bliver sammen med tre kammerater taget i at smugle øl ind på Castle Rushen High School i byen Castletown på den britiske ø Isle of Man. Drengene bliver opdaget af præfekten. Der opstår ballade. Anthony Tyrer "overfalder på ulovlig vis" præfekten, der "påføres legemsbeskadigelse".

Politiet tilkaldes og der udmåles en straf i henhold til den lokale straffelov: Tre slag med et bundt grene – på dansk også kaldet ris.

Men den ydmygelse vil drengen og hans forældre ikke finde sig i, og sagen går sin gang hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Og dermed begyndte en sag, der trods sin umiddelbare lidenhed blev så principiel, at det har dannet skole for den måde, domstolen har tolket menneskeretten på i næsten et halvt århundrede.

Sagen rejste det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal dommere dømme ud fra en given lovtekst? Skal man forholde sig til lovens tekst alene? Eller må man anlægge en fortolkning, der gør det muligt at bruge gamle lovtekster som den amerikanske forfatning eller den europæiske menneskerettighedskonvention i en aktuel kontekst?

De samme spørgsmål satte Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, på dagsordenen, da han i sidste uge i et tv-program rettede en skarp kritik mod Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

'Sass: Menneskeretsdomstolen er ødelæggende' lød overskriften på den Ritzau-historie, der blev resultatet af udtalelserne fra Henrik Sass Larsen.

”Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden,” sagde Sass Larsen i programmet og tilføjede:

”Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer.”

Efter at nyheden om Sass Larsens udtalelser havde taget en hurtig runde på de elektroniske medier, kom både den socialdemokratiske partiformand, Mette Frederiksen, og partiets retsordfører, Trine Bramsen, på banen.

Frederiksen forsikrede, at hun ikke har planer om at trække Danmark ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bramsen kaldte gruppeformandens udtalelser for ’en frisk bemærkning’ og tilføjede, at det, man fra partiets side ønsker at diskutere, er den såkaldt ’dynamiske fortolkning’ af konventionen.

Et levende instrument

Lige præcis den diskussion har kørt i rigtig mange år, og den har så at sige bredt sig fra højre mod venstre i det politiske landskab. Men hvor kommer den dynamiske tolkning fra? Og hvad går den ud på?

Spørgsmålet kan besvares meget præcist. Den dynamiske tolkning bliver netop knæsat som princip ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 14. december 1976 med afgørelsen af den britiske skoledrengs klage over politiets tæske-straf.

Anthony Tyrer har dog fået de tre slag med grenene allerede i 1972, da straffen fuldbyrdes syv uger efter forbrydelsen, samme dag som en britisk domstol giver skolen ret og afviser drengens appel. 

Først fire år et halvt år senere afgøres sagen i Strasbourg, hvor alle dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bortset fra én konstaterer, at slagene med et bundt grene på den unge Anthony Tyrer udgør en nedværdigende behandling og derfor er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dommerne – herunder danske Carl Aage Rasmussen – understreger, at konventionen er ”et levende instrument, der bør fortolkes i lyset af vore dages forhold”. Derfor er lovgivningen på Isle of Man om korporlig afstraffelse af drenge – og kun drenge – i 1970’erne at betragte som nedværdigende behandling, selvom det ikke nødvendigvis blev opfattet sådan, da Menneskeretskonventionen blev vedtaget i 1950’erne, afgjorde dommerne i Strasbourg.

Det er selve formuleringen om konventionen som ’et levende instrument’, der i årtier har givet anledning til debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg – velsagtens fordi det er klart, at formuleringen lugter langt væk af juridisk elastik i metermål.

USA’s Højesteret gør det samme

Omvendt giver det vel strengt taget ikke mening, at en helt grundlæggende lovgivning kun skal kunne bruges om forhold, der eksplicit er nævnt i teksten.

I så fald ville man i hvert fald ikke kunne bruge den amerikanske forfatning, der er underskrevet i 1787, til ret meget. Netop dette understreges på den amerikanske Højesterets hjemmeside.

”De Forenede Staters Forfatning er et omhyggeligt afbalanceret dokument. Den er designet til at dannet grundlag for en national regering, der er tilstrækkeligt stærk og fleksibel til at opfylde republikkens behov, og samtidig begrænset og retfærdig til at garantere borgernes rettigheder. Den tillader en balance mellem samfundets behov for orden og individets ret til frihed,” hedder det i teksten, som videre fastslår:

”…at Domstolen har særligt ansvar for at sikre individuelle rettigheder, såvel som vedligeholdelsen af en ”levende Forfatning”, hvis brede formuleringer kontinuerligt tilpasses komplicerede nye situationer.”

Det vil formentlig næppe formilde kritikere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den ’blot’ opfører sig ligesom USA’s ekstremt magtfulde Supreme Court. Men omvendt giver det ikke megen mening at fastholde, at domstolen i Strasbourg ikke må følge med tiden. Det har domstolen rent faktisk gjort på en række områder som eksempel vis i forbindelse med domstolens accept af indførelse af forbud mod brug af burka og niqab i det offentlige rum, sådan som man nu har det i Frankrig, i Belgien, i Østrig og i Danmark.

I 2018 er der god grund til at diskutere, hvad menneskerettigheder vil sige, og hvordan de skal håndhæves. I store dele af verden udsættes millioner af mennesker for slaveri, vold og umenneskelig behandling begået af gerningsmænd, som aldrig bliver straffet. Helt så slemt er det heldigvis ikke i Europa.

Det gamle kontinent er i menneskeretlig forstand den mest avancerede region på kloden, selvom der i sandhed begås mange overtrædelser af menneskerettigheder i nogle af de 47 "europæiske" lande, der er medlemmer af Europarådet – herunder Rusland, Tyrkiet og Ukraine.

Og det er legitimt, at man fra dansk side beklager sig over, at der er kriminelle fra Europarådslande, som man ikke kan sende hjem til afsoning i hjemlandene, fordi de der vil være i fare for at kunne blive genstand for menneskeretlige krænkelser.

Bundlinjen er, at den dynamiske fortolkning af menneskerettighederne i Europa opstod i forbindelse med en sag, hvor en uvoren 15-årig skoleknægt i 1972 blev pisket med et bundt grene af en lokal politimand på en politistation i Storbritannien. Strasbourg-domstolens dynamiske tolkning af menneskerettighederne er altså ikke resultatet af en halalhumanistisk konspiration, hvis nogen skulle gå rundt med den mistanke.

Note: Formuleringen om ’et levende instrument’ står ikke at læse i den arkiverede PDF-version af afgørelsen fra 1976, men der refereres til den i denne stadfæstelse af afgørelsen i 1978.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk? Næste artikel Danske Bank skal lære at elske sin nye helt Danske Bank skal lære at elske sin nye helt
  • Anmeld

    Jesper Ørsted

    Halalhumanisme eller ej

    Nu er jeg egentligt ligeglad med om den dynamiske fortolkning ved EMD er "halalhumanisme". Det jeg har et problem med, er, Danmarks Riges Grundovs §20, hvori der der står:
    Stk. 1.
    Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
    Og man kan næppe kalde en konvention, der fortolkes dynamisk af domstolen for at afgivie suverænitet i "nærmere bestemt omfang", da vi ikke ved i hvad retning domstolen vil gå næste gang i sin fortolkning af EMRK. Eksempelvis blev Italien dømt for nogle år siden for ikke at tillade homoægteskaber, til trods for at EMRK kun taler om retten til ægteskab. MAO. er retten til homoægteskab noget domstolen selv har fundet på. Det er problematisk ift. Grundloven, fordi der så ikke længere er tale om afståelse af suverænitet "i nærmere bestemt omfang". Ingen ved hvad domstolen finder på i morgen, den skriver faktisk sin egen konvention, løsrevet fra teksten i EMRK.


18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.