Pladeselskaber bliver musik-kuratorer

Pladeselskaber eksperimenterer i disse år på livet løs med alternative forretningsmodeller. De mindre nichepladeselskabers nyeste forsøg er at ændre deres rolle fra at være det led, der står for udvikling, produktion og distribution af musik, til at være inspirator og kundernes forlængede ører i et uoverskueligt musikmarked.

Pladeindustrien har længe haft alvorlige problemer. Muligheden for at downloade, kopiere og videresende musik gratis eller meget billigt har ramt pladeselskabernes indtjening hårdt. Mange kunstnere har i dag mulighed for selv at indspille og producere deres musik billigt, og platforme som Bandcamp og YouTube gør det nemt at distribuere den. Den canadiske musiker Justin Bieber er beviset på, at det som kunstner er muligt at blive ”opdaget” ved at lægge en musikvideo ud på YouTube. Det stiller nye krav til pladeselskabernes rolle. Flere nichepladeselskaber forsøger sig nu med at lægge arbejdet med at indspille og producere musik helt fra sig og genopfinder i stedet sig selv som en slags kuratorer af musik, der finder ny musik – af god kvalitet – inden for bestemte genrer til nichepublikum. Pladeselskaberne hjælper kunstnerne til at få kickstartet deres karriere ved at give dem adgang til deres netværk af kunder og til kommunikationsplatforme. Over for brugerne yder selskaberne en service, der betyder, at brugerne ikke selv skal opsøge og sortere ny musik, men kan føle sig trygge ved, at pladeselskabet forsyner dem med ny musik, som højst sandsynligt vil falde i deres smag.