Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord

Regeringens udspil til en samlet plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed mangler stram tidsplan og konkrete implementeringsforslag.

Der kan faktisk kun siges tre kritiske ting om regeringens nye udspil til at ruste Danmark mod cybertrusler, hvis de flotte ord realiseres. For det første, at planen har været ualmindelig længe undervejs. Det er på høje tid, at der nu fremlægges en samlet, større plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

For det andet, at regeringen med udspillet har banket så hårdt på ketchupflaskens bund, at antallet af forslag og handlinger, der nu skal følges op på, flyder ud over hele bordet med 25 initiativer og 6 målrettede strategier. Planen har en overskrift, der hedder 2018-2021, men der mangler konkrete mål for, hvornår de forskellige initiativer skal sættes i gang, hvornår de er fuldt implementerede, og hvornår der kan måles på effekten af dem. Der står heller intet om, hvem der er tovholder på hele pakken på tværs af samtlige ministerier, og hvordan vi kan se planen udfolde sig. Der er mange gode ord og hensigter i den, men hvordan måler vi, at rigets cybersikkerhed rent faktisk bliver forbedret?

Og for det tredje forekommer det mærkeligt, at kommuner og regioner slet ikke synes at være aktive partnere i planerne. I udspillet står kun dette: ”Sideløbende er det aftalt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, at informationssikkerhedsarbejdet også skal styrkes yderligere i kommuner og regioner. Regeringen vil gå i dialog med kommuner og regioner om yderligere tiltag på området med afsæt i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed”. Dialog kan ingen jo være imod, men hvorfor er kommuner og regioner ikke tiltænkt en aktiv rolle i den samlede regeringsplan?

Når nu det kritiske er sagt, er der grund til at rose regeringen for planen, der har 1,5 mia. kr. med i finansiering fra forsvarsforliget. Oprettelsen af et døgnbemandet, nationalt cybersituationscenter ved Center for Cybersikkerhed er i dag desværre en nødvendighed, og det samme er en fælles indsamling af informationer om cyberangreb og cyberkriminalitet rettet mod både den offentlige og den private sektor samt en særlig politienhed på området. Vi skal også have et døgnbemandet overvågningscenter for statens it-systemer, der tilsyneladende først vil være fuldt indfaset i 2020. Men hvorfor skal det tage to år, mens hackerne bliver dygtigere og smartere?

Regeringens udspil beskriver fornuftigt nok, at der er brug for en ny sikkerhedskultur i staten, når det gælder it, og præcis det samme gælder vel for kommuner og regioner og virksomheder? Vi skal som borgere og ”i hele uddannelseskæden”, som det formuleres, øge opmærksomheden om sikkerhedsudfordringerne. Der skal udarbejdes efter- og videreuddannelsesforløb, undervisningsmateriale samt kampagner om cyber- og informationssikkerhed; og der skal laves en informationsportal og bedrives forskning i redskaber til at afværge det digitale trusselsbillede. Alt sammen fremragende, men det er godt nok en stor plan i sig selv.

”Børn og unge skal gøres digitalt kompetente og opbygge en stærk digital dømmekraft med forståelse af de etiske dilemmaer, der ligger ud over den tekniske forståelse af digitaliseringen”, hedder det videre i udspillet. Hatten af for den intention, men også her mangler en beskrivelse af, hvordan det skal gennemføres i hele uddannelseskæden, og hvordan vi håndterer de etiske dilemmaer.

Regeringen har haft nogle særdeles velformulerede folk på overarbejde med denne vigtige plan. Lad os derfor – vi foreslår til august – se en konkretisering af planens enkelte punkter og dens implementering i de enkelte ministerier. Så skal det nok blive godt. Lad os se, hvad ministrene hver især og helt konkret gør, for at planen kan ramme virkeligheden; lad os se, hvordan der bliver skabt overblik over statens, kommunernes og regionernes følsomme it-systemer og de sektorplaner, der skal udarbejdes allerede i år, for energisektoren, sundhedssektoren, transportsektoren, telesektoren, finanssektoren og søfartssektoren.

Hackerne venter nok ikke til 2021 med at gå løs på Danmark, så hastigheden i forhold til udmøntningen af planen bør have en tårnhøj prioritet. Netop fordi Danmark er så gennemdigitaliseret et land, er vi mere sårbare end mange andre lande over for hacking og cyberangreb. Vi har hidtil været alt for naive på det it-sikkerhedsmæssige område. Nu må vi i alle led af samfundet lære at tage truslen langt mere alvorlig.

Men det må begynde med, at regeringen gør de fine ord og hensigter, og implementeringen af disse, konkrete.

Forrige artikel Pas på med at gøre kultur til erhvervspolitik Pas på med at gøre kultur til erhvervspolitik Næste artikel Pas nu på de danske værdier Pas nu på de danske værdier

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.