Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

MM Special: Politikere uden filter

Politikerne er blevet deres egne medier. På Facebook-live, Instagram eller i nye medieformater etableret af partierne selv kommunikerer de direkte til vælgerne uden om den etablerede presse.

Lars Løkke Rasmussen har for eksempel potentielt adgang til at kommunikere til de over 200.000 danskere, der har liket hans Facebook-side, hvor han hver uge optræder live helt uden journalisters filter, faktatjek eller kritiske spørgsmål. Dog skal statsministerens opslag nu igennem et andet filter, nemlig Facebooks algoritme. Den styres af, om vælgerne reagerer på det, han slår op, ved at klikke, dele, like eller kommentere på det. Men den slags reaktioner kan et professionelt bureau og loyale partisoldater hjælpe til med.

SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, har på sin side noget færre følgere, knap 65.000, men hun er til gengæld den politiker, der har opnået størst interaktion med sine vælgere. I årets første tre måneder udgør summen af likes, reaktioner, kommentarer og delinger mere end 130.000 totale interaktioner.

Dermed er det muligt for SF-formanden uimodsagt og målrettet at nå en større del af sine potentielle vælgere ad den vej end gennem en artikel i de danske aviser, der når ud til stadigt færre.

Professionalisering

Der er ikke noget nyt i, at danske politikere benytter sig af de sociale medier.

Men den kommunikation, der førhen var mere op til den enkelte politiker, bliver i disse år i højere grad professionaliseret og systematiseret. I dag er samtlige opstillingsberettigede partier samt størstedelen af deres kandidater til stede på Facebook, og et flertal af dem benytter sig også af Twitter, Instagram, YouTube og LinkedIn.

Således har det nuværende største parti i Danmark, Socialdemokratiet, også den største Facebook-profil, hvis dette afgøres af antal personer, der "synes godt om" partiet på det sociale medie – 103.950 i alt. Venstre derimod er det sjettestørste parti repræsenteret på Facebook med 72.116 side-likes. Klaus Riskær Pedersen, hvis parti netop er blevet erklæret opstillingsparat ved det kommende valg, har i skrivende stund sneget sig op på en 11.-plads over de 12 repræsenterede partisider på Facebook med 7.126 likes. I bunden ligger nemlig Kristendemokraterne med 5.080 side-likes. Det viser Mandag Morgens gennemgang af samtlige partiers og folketingspolitikeres sociale medieprofiler.

Partierne dyrker og optimerer deres egne kanaler på de sociale medier med hjælp fra professionelle, og de dygtigste har nu så store publikum på de ufiltrerede kanaler, at de på gode dage kan sætte en dagsorden direkte ad den vej – især hvis det lykkes at snedkerere et opslag, så det spreder sig som ringe i vandet – også langt ud over partiets egen følgerbase.

Egne medier

Foruden konti på de sociale medier stifter mange af partierne også egentlige medieformater, hvor de vender politiske holdninger og historier, der vedrører deres parti og mulige vælgere.

Således har Dansk Folkeparti startet sit eget nyhedssite, ditoverblik.dk, mens både Liberal Alliance, SF og Enhedslisten producerer egne podcasts.

Liberal Alliance husstandsomdeler desuden printmagasiner, hvor de interviewer alt fra cremekongen Ole Henriksen til den danske astronaut Andreas Mogensen, mens De Konservative medbringer deres egen grønne mikrofon med C-logo til pressemøder. Mikrofonen bruges til at interviewe politikerne live på Facebook – dog først efter det reelle pressemøde med den etablerede presse.

Socialdemokratiet har ansat den tidligere vært på TV Avisen Reimer Bo Christensen til at interviewe Henrik Sass-Larsen og andre af partiets politikere. Formatet er betalt af partiet selv og bliver delt på Facebook og YouTube.

Og hos Alternativet følger et dokumentarhold i disse dage i hælene på partiets leder Uffe Elbæk i web-tv-serien "Uffe mod magten". Serien bliver sendt op til og under folketingsvalget og bliver delt på Alternativets YouTube- og Facebook-sider.

Blot for at nævne nogle.

Forhøjet partistøtte bruges til egne medier

Partistøtten blev i 2017 hævet med 40 procent – eller cirka 52 millioner kroner. I et folketingsnotat blev de ekstra midler begrundet med "et voksende behov for at anvende ekspertbistand og særligt kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med kommunikation".

Det er blandt andet det, vi ser resultatet af nu, forklarer Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet og valgforsker.

"Efter at partistøtten er blevet hævet gevaldigt, har vi set en markant oprustning af kommunikationsmæssige indsatser hos partierne. Den hævede partistøtte har gjort, at partierne nu kan bruge nogle af de her nye ressourcer på at kommunikere mere på egne kanaler."

Med de nye medieformater følger også en ny magt.

For nok er det, som Kasper Møller Hansen vurderer, formentlig allerede partiinteresserede, som læser med på Dansk Folkepartis ditoverblik.dk eller Alternativet-vælgere, der følger med i Uffe Elbæks udfoldelser i web-tv-serien, men når disse formater igen bliver delt via de sociale medier, får de en helt anden gennemslagskraft.

Således viser Mandag Morgens kortlægning af politikernes sociale medieprofiler, at flere folkevalgte politikere har mulighed for at nå et antal danskere, der stort set matcher læserantallet hos nogle af de større dagblade.

Sammenligner man for eksempel de 202.815 personer, der synes godt om statsminister Lars Løkke Rasmussen personlige side og talerør på Facebook, med Berlingskes læsertal på 160.000 og dagbladet Politikens læsertal på 263.000, så får man en ide om, at styrkeforholdene er ved at ændre sig.

Statsministerens rækkevidde på Facebook kan dog i praksis både være væsentlig mindre, fordi ikke alle opslag når ud til samtlige, der synes godt om siden – og væsentligt større, fordi enkeltopslag kan nå meget bredt ud, hvis Løkkes følgere deler dem i deres eget netværk, som deler dem videre osv.

På den måde giver sociale medier i dag politikerne en kæmpe gennemslagskraft helt uden om mediernes filter. Og når partiernes egenproducerede nyheder bliver delt på platformene, er der ikke alene mulighed for at sprede egne politiske holdninger uden om mediernes kritiske spørgsmål. Der opstår også en mulighed for at lægge arm med de klassiske medier og at sætte sig på dagsordenen.

Kan nå flere potentielle vælgere

En rundringning til de forskellige partier, som Berlingske foretog forrige år, viser da også, at flere af Folketingets partier har valgt at bruge de ekstra partistøttemidler på netop ekstern konsulenthjælp og på at opruste medarbejderstaben særligt inden for kommunikation.

"På deres egne kanaler kan partierne sige, hvad de vil. Det er selvfølgelig en fordel for partierne, at de her ikke bliver redigeret af medierne," siger Kasper Møller Hansen.

Hos Dansk Folkeparti har de ansat Steen Trolle som ansvarshavende redaktør på websitet ditoverblik.dk, der gik i luften i 2018. Han fortæller, at han er uddannet journalist og hyret af partiet til at drive siden, men at han derudover arbejder uafhængigt af partiet.

"Dansk Folkeparti har ikke problemer med at komme til orde i pressen, så ditoverblik.dk skal derfor ses som et supplement til den dagsorden, partiet beskæftiger sig med. Siden giver partiet mulighed for at beskæftige sig med en borgerlig national dagsorden og nogle emner, som måske ikke altid bliver dækket i medierne," siger han.

DF-artikler eller DR-artikler?

Ditoverblik.dk er opbygget som et klassisk nyhedssite, der på mange måder ligner dr.dk eller tv2.dk.

I toppen af siden figurerer et banner med Kristian Thulesen Dahl (DF), men det afviger ikke fra lignende bannerreklamer på de etablerede mediers sider.

Sidens adresselinje afslører heller ikke politisk tilholdssted. Kun brugerne, der scroller sig gennem samtlige artikler og finder frem til en tekst allernederst på siden, kan læse, at netmediet ditoverblik.dk udgives af Dansk Folkeparti.

På Facebook følger knap 350 personer ditoverblik.dk, men en tæller på selve sitet indikerer, at artiklerne har op til 5.000 læsere "på en god dag", som Steen Trolle kalder det.

Men det er ikke her, sitets største værdi for Dansk Folkeparti ligger, forklarer ekspert og rådgiver i sociale medier Astrid Haug.

Den største værdi ligger derimod i, at sitets brugere, partisoldater eller Dansk Folkeparti selv deler artikler fra sitet på deres Facebook-side, der har en følgerskare på lidt over 100.000.

"Artiklerne på siden er vinklet på en måde, så de ligner artikler, der for eksempel kan optræde på dr.dk eller eb.dk," forklarer hun og nævner et par af dagens overskrifter på sitet:

"DF: Vil have grænsekontrol fra Sverige til Danmark", "Kommuner bruger markant færre penge pr. indbygger" og "Skaarup: Paradigmeskiftet vil give resultater allerede i år", står der blandt andet.

Når rubrikker som disse bliver sendt i cirkulation på de sociale medier, vil nogle brugere videredele indholdet uden at lægge mærke til afsenderen, forklarer hun. Nyhedssitets web-adresse, ditoverblik.dk, fører nemlig ikke umiddelbart tilbage til Dansk Folkeparti. Det fremgår først, når brugeren klikker sig ind på artiklen.

Mandag Morgens kortlægning af de danske partiers sociale medie-profiler viser, at alene DF’s egen Facebook-side formåede at skrabe 141.295 interaktioner sammen fra brugerne i perioden 1. januar til 1. marts i år. Interaktionerne – det vil sige likes, kommentarer og delinger – er vigtige, fordi de er med til at sprede artiklerne og fremme deres vej op gennem algoritmen, så de bliver vist til flere Facebook-brugere.

På den måde får historierne et liv uden for sitet, som kan være med til at præge valgdebatten.

"Brugerne er ligeglade med, om indhold kommer fra det ene eller andet parti, når de får det serveret på de sociale medier. De kigger bare på, om de synes, indholdet er spændende. Det har de fleste partier forstået, og derfor ser vi også, at flere af dem er begyndt at kommunikere via egne kanaler," forklarer Astrid Haug.

Nye partier

Hos Nye Borgerlige bliver der ikke lagt skjul på, at partiets egne kanaler giver mulighed for at "gå uden om mediernes bias", som partiets pressechef, Lars Kaaber, kalder det.

Partiet er for første gang i år opstillingsberettiget til et folketingsvalg og er derfor helt afhængigt af at nå ud til nye, potentielle vælgere.

Forrige år var det på tale, at partiet også ville oprette deres eget medie med tv, radio og bloggere, der skulle have egne shows. De planer er dog lagt på hylden indtil efter valget, siger Lars Kaaber. Ressourcerne til at drive sådan et internetbaseret medie er der simpelthen ikke. Eftersom partiet ikke er valgt ind i Folketinget, får det ikke del i partistøttemillionerne.

I stedet benytter partiet sig nu primært af Facebook til at kommunikere til vælgerne. Her har partiet mulighed for at nå potentielle vælgere, og så kan partiet kommunikere uden om medierne, forklarer Lars Kaaber.

"Fordi vi har begrænsede ressourcer, kan vi slet ikke sætte tryk nok på vores kampagner, hvis vi for eksempel deler dem i en avisannonce. Det er dyrt, og det har vi som parti på nuværende tidspunkt slet ikke penge til. På de sociale medier kan vi derimod nå mange flere danskere for meget færre penge."

Nye Borgerlige kan endnu ikke måle på, om den taktik flytter stemmer, men de kan ifølge Lars Kaaber se, at deres kampagner og politiske dagsorden "når ud til en meget stor gruppe mennesker", når de benytter de sociale medier.

Også hos Kristendemokraterne, der er opstillingsberettigede, men som heller ikke har del i puljen for de hævede partistøttemidler, fordi de endnu ikke har sikret sig en plads i folketingssalen, kan de se fordele ved at have egne kanaler.

"Det ville bestemt være et sted, vi ville sætte ind, hvis vi havde ressourcerne til det. Vi ville kunne nå flere potentielle vælgere der," fortæller partisekretær Tage Sørensen.

Medierne kobles af

Fremvæksten i partiernes egne kanaler giver dog ikke kun mulighed for at skabe større dialog med potentielle vælgere. Det kan også blive en politisk fordel ved det kommende folketingsvalg, spår digital rådgiver og kommunikationsekspert Astrid Haug. Hun går så langt som at udnævne den etablerede presse til "det kommende valgs tabere".

"Partierne er med deres egne kanaler blevet mindre afhængige af at skulle tale med medierne. De behøver ikke nødvendigvis længere koble sig på de nationale mediers dagsorden for, hvordan et valg skal dækkes og debatteres," forklarer hun.

Det vil stadig være i politikernes interesse at deltage i landsdækkende medier, siger hun, men med partiernes egne kanaler får politikerne også mulighed for at gå i dybden med emner, de ikke nødvendigvis får taletid til i den etablerede presses sendeflader og spalter.

Således kan et parti som Alternativet sagtens deltage i en debat om integration med de øvrige partier i et valgprogram på DR, men derefter kan de selv dykke ned i egne dagsordener specifikt rettet mod deres målgruppe – for eksempel klima- og miljøpolitik – i deres web-tv-serie "Uffe mod magten".

Nyhedernes fødekæde er ændret

Samme tendens ser Jakob Linaa Jensen, chefforsker og docent i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Sammen med forskere fra Københavns Universitet og IT-universitetet i København har han undersøgt og kortlagt den politiske deltagelse online ved de seneste tre folketingsvalg.

Jakob Linaa Jensen forudser, at 2019 bliver året, hvor vi for alvor kommer til at se, at politikerne benytter deres egne kanaler til at præge debatten, så de i sidste ende får taletid i de nationale medier.

Hvor folketingsvalget i 2007 bød på de første politikere, der opdagede og forstod at bruge de sociale medier i platformenes spæde start blandt andre Anders Fogh Rasmussen (V), der pralede med at have flere "Facebook-venner" end Helle Thorning-Schmidt (S) slog de dengang nye medier aldrig rigtig igennem i valgkampen.

Kun cirka fem procent af de adspurgte i Jakob Linaa Jensen og kollegaernes kortlægning benyttede sig nemlig af de i 2007 stadig relativt nye sociale medier. Alligevel var Anders Fogh Rasmussen måske lidt forud for sin og sine politiske kollegers tid.

For rigtig nok havde han flere Facebook-venner end Helle Thorning-Schmidt – 5.000 i alt – men han samlede ikke kun på venner, han formåede også at konvertere forbindelserne til sin hverdag som politiker. Således viste tv-billeder, hvordan den kommende vinder af folketingsvalget det år var på løbetur med "vennerne" fra Facebook.

Anders Fogh Rasmussen flyttede folk han konverterede sin spæde sociale medie-tilstedeværelse til en begivenhed i den virkelige verden, som også blev dækket på et nationalt medie en kunst, de politiske partier til fulde vil forsøge at gøre efter i valgkampen 2019, siger Jakob Linaa Jensen.

Det var dog først ved folketingsvalget i 2015, at de danske politikere for alvor fandt fidusen. Her brugte de for første gang de sociale medier til at sætte en selvstændig dagsorden.

En præference, der er tiltagende synlig i politikernes ageren.

En af de politikere, der var hurtig til at forstå dette, var Margrethe Vestager (R). Allerede i 2013 tweetede hun et billede direkte fra Finansministeriet med ordet "done". S-R-SF-regeringen havde netop indgået en finanslovsaftale med blå blok, og Vestager breakede den nyhed til sine Twitter-følgere først, ikke til medierne.

Tre år senere, i 2016, var den taktik blevet så mainstream, at landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), lancerede regeringens helhedsplan på Facebook i stedet for i et af de landsdækkende medier. 

Vælgerne tror stadig mest på medierne

Chefforsker hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener dog ikke, man skal overdrive danskernes tiltro til politikernes egne medier og opslag.

"Det kan godt være, partierne har fået egne kanaler og i højere grad gør brug af at tale direkte med deres vælgere på dem og de sociale medier, men det betyder ikke, at de ikke også vil deltage i de traditionelle medier. Deres egne platforme bliver blot endnu et våben i våbenarsenalet i den kommende valgkamp. Og i en valgkamp gælder det om at bruge alle våben," siger han.

Valgforsker Kasper Møller Hansen er enig. Han mener, at de fleste danskere godt vil kunne skelne mellem indhold fra et politisk parti og et traditionelt medie.

"Selvom partiernes indhold for eksempel kommer i form af et magasin eller et tv-program, så er det stadig mere reklame end journalistik. Og jo større partitilknytning vi i forvejen har, jo mere vil vi også tro på det indhold, vi bliver præsenteret for fra det pågældende parti."

Tv-mediet er stadig danskernes foretrukne

I Jakob Linaa Jensen og kollegaernes kortlægning af den politiske deltagelse online har danskerne da også alle år vurderet tv-mediet til at være det mest troværdige til trods for netmediernes stigende dominans.

Jakob Linaa Jensen forudser, at det stadig vil gøre sig gældende i valgkampen i 2019, og derfor er politikerne stadig til dels afhængige af pressen.

"Du kan som politiker i dag godt sætte dagsorden på de sociale medier, men dit budskab får først gennemslagskraft, når det bliver dækket af et tv-medie, fordi det stadig er det medie, danskerne vurderer til at være det mest troværdige," forklarer Jakob Linaa Jensen.

I rapporten ’AI, medier og demokrati’ fra den såkaldte SIRI-kommission nævner hele 49 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at tv-mediet stadig er deres førsteprioritet, når de skal have viden om politiske dagsordener. Sammenlignet svarer 12 procent, at de foretrækker de sociale medier til det samme.

Dermed ligger aben hos medierne, forklarer Jakob Linaa Jensen. Folketingsvalget 2019 bliver sværere at dække for den etablerede presse end tidligere valg. Der vil simpelthen være mere støj og flere aktører at holde styr på.

Danske journalister synes da også over tid at være mærket af en ny magtbalance medier og politikere imellem. En simpel søgning hos medieovervågningsselskabet Infomedia fra 2009 til 2019 viser en tydelig udvikling af artikler baseret på indhold fra Facebook og Twitter. Men måske bunder det i virkeligheden i de forhold, journalister i dag må arbejde ud fra.

Af SIRI-kommissionens rapport fremgår det samtidig, at 56 procent af politikerne og deres assistenter svarer, at de foretrækker de sociale medier til at få deres budskaber ud.

Kun 9 procent har tv-mediet som deres førsteprioritet.

Forrige artikel Demokratiforsker: Partipressen er tilbage Demokratiforsker: Partipressen er tilbage Næste artikel Et lille job har også ret Et lille job har også ret

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.