Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

MM Special: Politikere uden filter

Politikerne er blevet deres egne medier. På Facebook-live, Instagram eller i nye medieformater etableret af partierne selv kommunikerer de direkte til vælgerne uden om den etablerede presse.

Lars Løkke Rasmussen har for eksempel potentielt adgang til at kommunikere til de over 200.000 danskere, der har liket hans Facebook-side, hvor han hver uge optræder live helt uden journalisters filter, faktatjek eller kritiske spørgsmål. Dog skal statsministerens opslag nu igennem et andet filter, nemlig Facebooks algoritme. Den styres af, om vælgerne reagerer på det, han slår op, ved at klikke, dele, like eller kommentere på det. Men den slags reaktioner kan et professionelt bureau og loyale partisoldater hjælpe til med.

SF’s partiformand, Pia Olsen Dyhr, har på sin side noget færre følgere, knap 65.000, men hun er til gengæld den politiker, der har opnået størst interaktion med sine vælgere. I årets første tre måneder udgør summen af likes, reaktioner, kommentarer og delinger mere end 130.000 totale interaktioner.

Dermed er det muligt for SF-formanden uimodsagt og målrettet at nå en større del af sine potentielle vælgere ad den vej end gennem en artikel i de danske aviser, der når ud til stadigt færre.

Professionalisering

Der er ikke noget nyt i, at danske politikere benytter sig af de sociale medier.

Men den kommunikation, der førhen var mere op til den enkelte politiker, bliver i disse år i højere grad professionaliseret og systematiseret. I dag er samtlige opstillingsberettigede partier samt størstedelen af deres kandidater til stede på Facebook, og et flertal af dem benytter sig også af Twitter, Instagram, YouTube og LinkedIn.

Således har det nuværende største parti i Danmark, Socialdemokratiet, også den største Facebook-profil, hvis dette afgøres af antal personer, der "synes godt om" partiet på det sociale medie – 103.950 i alt. Venstre derimod er det sjettestørste parti repræsenteret på Facebook med 72.116 side-likes. Klaus Riskær Pedersen, hvis parti netop er blevet erklæret opstillingsparat ved det kommende valg, har i skrivende stund sneget sig op på en 11.-plads over de 12 repræsenterede partisider på Facebook med 7.126 likes. I bunden ligger nemlig Kristendemokraterne med 5.080 side-likes. Det viser Mandag Morgens gennemgang af samtlige partiers og folketingspolitikeres sociale medieprofiler.

Partierne dyrker og optimerer deres egne kanaler på de sociale medier med hjælp fra professionelle, og de dygtigste har nu så store publikum på de ufiltrerede kanaler, at de på gode dage kan sætte en dagsorden direkte ad den vej – især hvis det lykkes at snedkerere et opslag, så det spreder sig som ringe i vandet – også langt ud over partiets egen følgerbase.

Egne medier

Foruden konti på de sociale medier stifter mange af partierne også egentlige medieformater, hvor de vender politiske holdninger og historier, der vedrører deres parti og mulige vælgere.

Således har Dansk Folkeparti startet sit eget nyhedssite, ditoverblik.dk, mens både Liberal Alliance, SF og Enhedslisten producerer egne podcasts.

Liberal Alliance husstandsomdeler desuden printmagasiner, hvor de interviewer alt fra cremekongen Ole Henriksen til den danske astronaut Andreas Mogensen, mens De Konservative medbringer deres egen grønne mikrofon med C-logo til pressemøder. Mikrofonen bruges til at interviewe politikerne live på Facebook – dog først efter det reelle pressemøde med den etablerede presse.

Socialdemokratiet har ansat den tidligere vært på TV Avisen Reimer Bo Christensen til at interviewe Henrik Sass-Larsen og andre af partiets politikere. Formatet er betalt af partiet selv og bliver delt på Facebook og YouTube.

Og hos Alternativet følger et dokumentarhold i disse dage i hælene på partiets leder Uffe Elbæk i web-tv-serien "Uffe mod magten". Serien bliver sendt op til og under folketingsvalget og bliver delt på Alternativets YouTube- og Facebook-sider.

Blot for at nævne nogle.

Forhøjet partistøtte bruges til egne medier

Partistøtten blev i 2017 hævet med 40 procent – eller cirka 52 millioner kroner. I et folketingsnotat blev de ekstra midler begrundet med "et voksende behov for at anvende ekspertbistand og særligt kvalificeret arbejdskraft i forbindelse med kommunikation".

Det er blandt andet det, vi ser resultatet af nu, forklarer Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet og valgforsker.

"Efter at partistøtten er blevet hævet gevaldigt, har vi set en markant oprustning af kommunikationsmæssige indsatser hos partierne. Den hævede partistøtte har gjort, at partierne nu kan bruge nogle af de her nye ressourcer på at kommunikere mere på egne kanaler."

Med de nye medieformater følger også en ny magt.

For nok er det, som Kasper Møller Hansen vurderer, formentlig allerede partiinteresserede, som læser med på Dansk Folkepartis ditoverblik.dk eller Alternativet-vælgere, der følger med i Uffe Elbæks udfoldelser i web-tv-serien, men når disse formater igen bliver delt via de sociale medier, får de en helt anden gennemslagskraft.

Således viser Mandag Morgens kortlægning af politikernes sociale medieprofiler, at flere folkevalgte politikere har mulighed for at nå et antal danskere, der stort set matcher læserantallet hos nogle af de større dagblade.

Sammenligner man for eksempel de 202.815 personer, der synes godt om statsminister Lars Løkke Rasmussen personlige side og talerør på Facebook, med Berlingskes læsertal på 160.000 og dagbladet Politikens læsertal på 263.000, så får man en ide om, at styrkeforholdene er ved at ændre sig.

Statsministerens rækkevidde på Facebook kan dog i praksis både være væsentlig mindre, fordi ikke alle opslag når ud til samtlige, der synes godt om siden – og væsentligt større, fordi enkeltopslag kan nå meget bredt ud, hvis Løkkes følgere deler dem i deres eget netværk, som deler dem videre osv.

På den måde giver sociale medier i dag politikerne en kæmpe gennemslagskraft helt uden om mediernes filter. Og når partiernes egenproducerede nyheder bliver delt på platformene, er der ikke alene mulighed for at sprede egne politiske holdninger uden om mediernes kritiske spørgsmål. Der opstår også en mulighed for at lægge arm med de klassiske medier og at sætte sig på dagsordenen.

Kan nå flere potentielle vælgere

En rundringning til de forskellige partier, som Berlingske foretog forrige år, viser da også, at flere af Folketingets partier har valgt at bruge de ekstra partistøttemidler på netop ekstern konsulenthjælp og på at opruste medarbejderstaben særligt inden for kommunikation.

"På deres egne kanaler kan partierne sige, hvad de vil. Det er selvfølgelig en fordel for partierne, at de her ikke bliver redigeret af medierne," siger Kasper Møller Hansen.

Hos Dansk Folkeparti har de ansat Steen Trolle som ansvarshavende redaktør på websitet ditoverblik.dk, der gik i luften i 2018. Han fortæller, at han er uddannet journalist og hyret af partiet til at drive siden, men at han derudover arbejder uafhængigt af partiet.

"Dansk Folkeparti har ikke problemer med at komme til orde i pressen, så ditoverblik.dk skal derfor ses som et supplement til den dagsorden, partiet beskæftiger sig med. Siden giver partiet mulighed for at beskæftige sig med en borgerlig national dagsorden og nogle emner, som måske ikke altid bliver dækket i medierne," siger han.

DF-artikler eller DR-artikler?

Ditoverblik.dk er opbygget som et klassisk nyhedssite, der på mange måder ligner dr.dk eller tv2.dk.

I toppen af siden figurerer et banner med Kristian Thulesen Dahl (DF), men det afviger ikke fra lignende bannerreklamer på de etablerede mediers sider.

Sidens adresselinje afslører heller ikke politisk tilholdssted. Kun brugerne, der scroller sig gennem samtlige artikler og finder frem til en tekst allernederst på siden, kan læse, at netmediet ditoverblik.dk udgives af Dansk Folkeparti.

På Facebook følger knap 350 personer ditoverblik.dk, men en tæller på selve sitet indikerer, at artiklerne har op til 5.000 læsere "på en god dag", som Steen Trolle kalder det.

Men det er ikke her, sitets største værdi for Dansk Folkeparti ligger, forklarer ekspert og rådgiver i sociale medier Astrid Haug.

Den største værdi ligger derimod i, at sitets brugere, partisoldater eller Dansk Folkeparti selv deler artikler fra sitet på deres Facebook-side, der har en følgerskare på lidt over 100.000.

"Artiklerne på siden er vinklet på en måde, så de ligner artikler, der for eksempel kan optræde på dr.dk eller eb.dk," forklarer hun og nævner et par af dagens overskrifter på sitet:

"DF: Vil have grænsekontrol fra Sverige til Danmark", "Kommuner bruger markant færre penge pr. indbygger" og "Skaarup: Paradigmeskiftet vil give resultater allerede i år", står der blandt andet.

Når rubrikker som disse bliver sendt i cirkulation på de sociale medier, vil nogle brugere videredele indholdet uden at lægge mærke til afsenderen, forklarer hun. Nyhedssitets web-adresse, ditoverblik.dk, fører nemlig ikke umiddelbart tilbage til Dansk Folkeparti. Det fremgår først, når brugeren klikker sig ind på artiklen.

Mandag Morgens kortlægning af de danske partiers sociale medie-profiler viser, at alene DF’s egen Facebook-side formåede at skrabe 141.295 interaktioner sammen fra brugerne i perioden 1. januar til 1. marts i år. Interaktionerne – det vil sige likes, kommentarer og delinger – er vigtige, fordi de er med til at sprede artiklerne og fremme deres vej op gennem algoritmen, så de bliver vist til flere Facebook-brugere.

På den måde får historierne et liv uden for sitet, som kan være med til at præge valgdebatten.

"Brugerne er ligeglade med, om indhold kommer fra det ene eller andet parti, når de får det serveret på de sociale medier. De kigger bare på, om de synes, indholdet er spændende. Det har de fleste partier forstået, og derfor ser vi også, at flere af dem er begyndt at kommunikere via egne kanaler," forklarer Astrid Haug.

Nye partier

Hos Nye Borgerlige bliver der ikke lagt skjul på, at partiets egne kanaler giver mulighed for at "gå uden om mediernes bias", som partiets pressechef, Lars Kaaber, kalder det.

Partiet er for første gang i år opstillingsberettiget til et folketingsvalg og er derfor helt afhængigt af at nå ud til nye, potentielle vælgere.

Forrige år var det på tale, at partiet også ville oprette deres eget medie med tv, radio og bloggere, der skulle have egne shows. De planer er dog lagt på hylden indtil efter valget, siger Lars Kaaber. Ressourcerne til at drive sådan et internetbaseret medie er der simpelthen ikke. Eftersom partiet ikke er valgt ind i Folketinget, får det ikke del i partistøttemillionerne.

I stedet benytter partiet sig nu primært af Facebook til at kommunikere til vælgerne. Her har partiet mulighed for at nå potentielle vælgere, og så kan partiet kommunikere uden om medierne, forklarer Lars Kaaber.

"Fordi vi har begrænsede ressourcer, kan vi slet ikke sætte tryk nok på vores kampagner, hvis vi for eksempel deler dem i en avisannonce. Det er dyrt, og det har vi som parti på nuværende tidspunkt slet ikke penge til. På de sociale medier kan vi derimod nå mange flere danskere for meget færre penge."

Nye Borgerlige kan endnu ikke måle på, om den taktik flytter stemmer, men de kan ifølge Lars Kaaber se, at deres kampagner og politiske dagsorden "når ud til en meget stor gruppe mennesker", når de benytter de sociale medier.

Også hos Kristendemokraterne, der er opstillingsberettigede, men som heller ikke har del i puljen for de hævede partistøttemidler, fordi de endnu ikke har sikret sig en plads i folketingssalen, kan de se fordele ved at have egne kanaler.

"Det ville bestemt være et sted, vi ville sætte ind, hvis vi havde ressourcerne til det. Vi ville kunne nå flere potentielle vælgere der," fortæller partisekretær Tage Sørensen.

Medierne kobles af

Fremvæksten i partiernes egne kanaler giver dog ikke kun mulighed for at skabe større dialog med potentielle vælgere. Det kan også blive en politisk fordel ved det kommende folketingsvalg, spår digital rådgiver og kommunikationsekspert Astrid Haug. Hun går så langt som at udnævne den etablerede presse til "det kommende valgs tabere".

"Partierne er med deres egne kanaler blevet mindre afhængige af at skulle tale med medierne. De behøver ikke nødvendigvis længere koble sig på de nationale mediers dagsorden for, hvordan et valg skal dækkes og debatteres," forklarer hun.

Det vil stadig være i politikernes interesse at deltage i landsdækkende medier, siger hun, men med partiernes egne kanaler får politikerne også mulighed for at gå i dybden med emner, de ikke nødvendigvis får taletid til i den etablerede presses sendeflader og spalter.

Således kan et parti som Alternativet sagtens deltage i en debat om integration med de øvrige partier i et valgprogram på DR, men derefter kan de selv dykke ned i egne dagsordener specifikt rettet mod deres målgruppe – for eksempel klima- og miljøpolitik – i deres web-tv-serie "Uffe mod magten".

Nyhedernes fødekæde er ændret

Samme tendens ser Jakob Linaa Jensen, chefforsker og docent i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Sammen med forskere fra Københavns Universitet og IT-universitetet i København har han undersøgt og kortlagt den politiske deltagelse online ved de seneste tre folketingsvalg.

Jakob Linaa Jensen forudser, at 2019 bliver året, hvor vi for alvor kommer til at se, at politikerne benytter deres egne kanaler til at præge debatten, så de i sidste ende får taletid i de nationale medier.

Hvor folketingsvalget i 2007 bød på de første politikere, der opdagede og forstod at bruge de sociale medier i platformenes spæde start blandt andre Anders Fogh Rasmussen (V), der pralede med at have flere "Facebook-venner" end Helle Thorning-Schmidt (S) slog de dengang nye medier aldrig rigtig igennem i valgkampen.

Kun cirka fem procent af de adspurgte i Jakob Linaa Jensen og kollegaernes kortlægning benyttede sig nemlig af de i 2007 stadig relativt nye sociale medier. Alligevel var Anders Fogh Rasmussen måske lidt forud for sin og sine politiske kollegers tid.

For rigtig nok havde han flere Facebook-venner end Helle Thorning-Schmidt – 5.000 i alt – men han samlede ikke kun på venner, han formåede også at konvertere forbindelserne til sin hverdag som politiker. Således viste tv-billeder, hvordan den kommende vinder af folketingsvalget det år var på løbetur med "vennerne" fra Facebook.

Anders Fogh Rasmussen flyttede folk han konverterede sin spæde sociale medie-tilstedeværelse til en begivenhed i den virkelige verden, som også blev dækket på et nationalt medie en kunst, de politiske partier til fulde vil forsøge at gøre efter i valgkampen 2019, siger Jakob Linaa Jensen.

Det var dog først ved folketingsvalget i 2015, at de danske politikere for alvor fandt fidusen. Her brugte de for første gang de sociale medier til at sætte en selvstændig dagsorden.

En præference, der er tiltagende synlig i politikernes ageren.

En af de politikere, der var hurtig til at forstå dette, var Margrethe Vestager (R). Allerede i 2013 tweetede hun et billede direkte fra Finansministeriet med ordet "done". S-R-SF-regeringen havde netop indgået en finanslovsaftale med blå blok, og Vestager breakede den nyhed til sine Twitter-følgere først, ikke til medierne.

Tre år senere, i 2016, var den taktik blevet så mainstream, at landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), lancerede regeringens helhedsplan på Facebook i stedet for i et af de landsdækkende medier. 

Vælgerne tror stadig mest på medierne

Chefforsker hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener dog ikke, man skal overdrive danskernes tiltro til politikernes egne medier og opslag.

"Det kan godt være, partierne har fået egne kanaler og i højere grad gør brug af at tale direkte med deres vælgere på dem og de sociale medier, men det betyder ikke, at de ikke også vil deltage i de traditionelle medier. Deres egne platforme bliver blot endnu et våben i våbenarsenalet i den kommende valgkamp. Og i en valgkamp gælder det om at bruge alle våben," siger han.

Valgforsker Kasper Møller Hansen er enig. Han mener, at de fleste danskere godt vil kunne skelne mellem indhold fra et politisk parti og et traditionelt medie.

"Selvom partiernes indhold for eksempel kommer i form af et magasin eller et tv-program, så er det stadig mere reklame end journalistik. Og jo større partitilknytning vi i forvejen har, jo mere vil vi også tro på det indhold, vi bliver præsenteret for fra det pågældende parti."

Tv-mediet er stadig danskernes foretrukne

I Jakob Linaa Jensen og kollegaernes kortlægning af den politiske deltagelse online har danskerne da også alle år vurderet tv-mediet til at være det mest troværdige til trods for netmediernes stigende dominans.

Jakob Linaa Jensen forudser, at det stadig vil gøre sig gældende i valgkampen i 2019, og derfor er politikerne stadig til dels afhængige af pressen.

"Du kan som politiker i dag godt sætte dagsorden på de sociale medier, men dit budskab får først gennemslagskraft, når det bliver dækket af et tv-medie, fordi det stadig er det medie, danskerne vurderer til at være det mest troværdige," forklarer Jakob Linaa Jensen.

I rapporten ’AI, medier og demokrati’ fra den såkaldte SIRI-kommission nævner hele 49 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at tv-mediet stadig er deres førsteprioritet, når de skal have viden om politiske dagsordener. Sammenlignet svarer 12 procent, at de foretrækker de sociale medier til det samme.

Dermed ligger aben hos medierne, forklarer Jakob Linaa Jensen. Folketingsvalget 2019 bliver sværere at dække for den etablerede presse end tidligere valg. Der vil simpelthen være mere støj og flere aktører at holde styr på.

Danske journalister synes da også over tid at være mærket af en ny magtbalance medier og politikere imellem. En simpel søgning hos medieovervågningsselskabet Infomedia fra 2009 til 2019 viser en tydelig udvikling af artikler baseret på indhold fra Facebook og Twitter. Men måske bunder det i virkeligheden i de forhold, journalister i dag må arbejde ud fra.

Af SIRI-kommissionens rapport fremgår det samtidig, at 56 procent af politikerne og deres assistenter svarer, at de foretrækker de sociale medier til at få deres budskaber ud.

Kun 9 procent har tv-mediet som deres førsteprioritet.

Forrige artikel Demokratiforsker: Partipressen er tilbage Demokratiforsker: Partipressen er tilbage Næste artikel Et lille job har også ret Et lille job har også ret

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.