Velfærdsfælden
Regeringens store chance:
Muligheden for at gå nye veje har aldrig været bedre
Politikerne den største trussel mod velfærdssamfundet
Rygterne om velfærdsstatens snarlige død kan manes i jorden. Trods den stigende ældrebyrde giver det danske jobmirakel regeringen bedre muligheder end nogensinde for at videreudvikle den danske velfærdsmodel - selvom de økonomiske rammer er smalle. Udfordringen bliver først og fremmest af politisk art. Politikerne må formulere en sammenhængende vision, som danskerne kan forholde sig til, og som ikke grunder sig på skræmmebilleder som betalingsbalancen, statsgælden, fødselstallet, indvandringen, EU, globaliseringen, skattetrykket, ældrebyrden etc. På den ene side bør politikerne være varsomme med at udstede nye udgiftskrævende løfter, som vælgerne og medierne efterfølgende vil hænge dem op på. På den anden side bør de ikke overdrive problemerne og sætte yderligere skub i en folkelig bekymringskultur, der kan undergrave velfærdsstaten indefra.