Politikerne har taget fejl af Danmark i 20 år

Sig mig, hvilken krise du befinder dig i, og jeg skal sige dig, hvilke muligheder du har? Spørgsmålet er relevant i en tid, hvor der kommer stadig flere bud på, hvad Danmarks reelle krise handler om. Statsministeren er ikke i tvivl: Danmark er i en “dyb økonomisk krise”. Det var åbningsreplikken i hendes første pressemøde den 3. oktober 2011, og det har siden været et gennemgående tema i samtlige møder med pressen. Den første store opgave var hun heller ikke i tvivl om: Skabe ny vækst og nye job.

Det forsømte foregangsland

Erhvervslivet tvivlede heller ikke på svaret: Vi har en omkostningskrise, der kun kan løses med lavere skatter og afgifter. Så klarer virksomhederne resten. Finansminister Bjarne Corydon blev sat på opgaven, og det er foreløbig blevet til en vækstpakke, der er enighed om mellem regeringen, oppositionen og i toneangivende erhvervskredse. Så med bred opbakning til såvel diagnose som kur, burde patienten være på vej mod helbredelse.

Ny diagnose: Dyb innovationskrise

Men stadig flere analyser tyder på, at den økonomiske sygdom er mere kompleks og ikke nødvendigvis responderer på de kendte indgreb. Disse risikerer tværtimod at forværre tilstanden, bl.a. fordi de udskyder den rette kur.  Et interessant bidrag til den opfattelse blev tidligere på ugen leveret af regeringens egen produktivitetskommission. I sine forsigtige vendinger tegner den et mere nuanceret billede af Danmarks økonomiske udfordringer og stiller spørgsmålstegn ved flere hævdvundne opfattelser, f.eks. at  nedlæggelse af industriarbejdspladser nødvendigvis er et problem, at Danmark er ramt af en investeringskrise, og at Danmark de senere år har haft et særligt konkurrenceevneproblem. Rapporten antyder også, at den manglende produktivitet skyldes manglende ledelseskompetencer, og påpeger bl.a., at f.eks. amerikanske ledere er bedre uddannede end de danske.

[quote align="left" author=""]Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre billedet markant. Selvom den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.[/quote]

Lægges den i forlængelse af f.eks. Vækstforums rapport fra 2001, der gav et glimrende røntgenbillede af Danmarks økonomiske tilstand ved at identificere ti alvorlige udfordringer, stiller de samme store spørgsmålstegn ved den vedtagne diagnose. De to analyser under ét viser, at den økonomiske krise i vid udstrækning blot er symptom på en langt alvorligere “sygdom”, nemlig en dyb innovationskrise. Vi har simpelthen ikke været gode nok til i tide at omstille os til nye internationale vilkår. Nogle dele af samfundet er ramt hårdere end andre, f.eks. har den private servicesektor et stort produktivitetsproblem, fordi den ikke er udsat for international konkurrence – og dermed for det pres, der skaber innovation, vækst og produktivitet. Med andre ord: Der er for mange hjemmeføddinge og for få internationalister i store dele af erhvervslivet.

Danmarks væktpotentiale er overset

Men der er stor forskel på at kurere en traditionel økonomisk krise og en innovationskrise. Den første kan klares med velkendte finansielle indgreb, men innovationskrisen kræver ikke alene en dyb indsigt i “patientens” tilstand, men også en bredspektret behandling. Og vi kan ikke umiddelbart overføre erfaringerne fra andre lande eller fra tidligere “sygdomme”.

Det er her, risikoen for fejlbehandling er stor – at politikerne undervurderer kompleksiteten i den danske krise. En lang række af de hidtidige politiske bestræbelser har handlet om at sikre Danmark – og danske virksomheder – samme vilkår som konkurrenterne. Jo mere vi er som de andre, des bedre muligheder for at konkurrere. Problemet er blot, at Danmark aldrig kan opnå samme vilkår som konkurrenterne og heller ikke bør satse på det. For det første har vi ikke har råd til det. Skulle det danske skattetryk sidestilles med det svenske, måtte skatten sænkes med tre procentpoint med en regning på 56 milliarder kr. For det andet – og vigtigste – kan Danmark alligevel ikke vinde ved blot at have samme betingelser som konkurrenterne. Vi er tvunget til at leve af det, vi selv er bedst til – vores egne spidskompetencer. Danmark er et aparte land. Vi har igennem årene været humlebien i den internationale økonomi.

[quote align="right" author=""]Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer. Hvad har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.[/quote]

Ved næsten udelukkende at have sat lighedstegn mellem konkurrenceevne og generelle økonomiske rammebetingelser har politikerne overset Danmarks reelle vækstpotentiale. Som udgangspunkt burde de have afklaret, hvad der op til årtusindskiftet og de første år herefter gjorde Danmark til et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande. Hvad var den egentlige vinderformel? Hvad var hemmeligheden bag humlebiens succes? Næppe at virksomhederne havde bedre rammebetingelser end andre lande. Hvordan kan en nation bevare og styrke velstanden og konkurrencekraften, hvis de politiske ledere ikke ved, hvad der oprindelig skabte den? En langsigtet vækstpakke må nødvendigvis tage afsæt i en dyb forståelse af de nationale vækstdriveres dna.

Reformer er vækstens salt

Et lands vækstmuligheder kan beskrives på to niveauer: De fundamentale forudsætninger for vækst og de vindende  forudsætninger for vækst.

De fundamentale forudsætninger for vækst skabes af løbende reformer. Det være sig tilbagetrækningsreformen, arbejdsmarkedsreformer, genopretningspakker, skattereformer, folkeskolereformer m.fl. Med andre ord de generelle rammebetingelser. De er selvsagt afgørende for en langsigtet økonomisk stabilitet. En nation kan tabe på ikke at have gode rammebetingelser, men kan ikke vinde ved kun at have dem. Problemet er blot, at indgrebene igennem en lang årrække mere har haft karakter af løbende tilpasninger end egentlige reformer, og de har derfor ikke leveret de store gennembrud. Tværtimod.

Vi konfronteres med en række af de samme udfordringer som for ti og tyve år sden. F.eks. er det trods mange indgreb ikke lykkedes at knække kurven over antallet af danskere på overførselsindkomster. De var over 800.000 i 1993 og er det stadig.  Læser man Vækstforums diagnose over dansk økonomi fra 2011 og andre økonomiske analyser, tegner de billedet af en nation med fundamentale økonomiske og konkurrencemæssige problemer: Stagnerende produktivitet, faldende velstand, svigtende konkurrenceevne, et uddannelsesniveau, der sakker agterud i forhold til andre lande, for få nye vækstvirksomheder, manglende fornyelse og innovation i erhvervslivet, for lidt konkurrence på det danske marked etc. Vi er altså ikke lykkedes med de reformer, der igennem alle årene har domineret den politiske indsats og dagsorden.

[quote align="left" author=""]Realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger.[/quote]

Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre dette billede markant. Selv om den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.

Omkostningslettelser, der svarer til 6 promille af eksportindtægterne, fører ikke til økonomiske gennembrud. De danske vækstproblemer løses heller ikke af eventuelle gunstige konjunkturer. Det første udspil fra regeringens produktivitetskommission bekræfter, at vi først og fremmest skal skue indad for at løse problemerne med den stagnerende produktivitet. Den danske vækstmaskine er simpelthen ikke toptunet til de nye konkurrencevilkår. Af samme grund er det langtfra sikkert, at Danmark får stor gavn af eventuelle konjunkturopsving.

Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer – hvad der har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.

Velfærd hånd i hånd med konkurrenceevne

De vindende forudsætninger for vækst handler om, hvad der kan betegnes som de nationsspecifikke kompetencer. Det, der gør en nation til noget specielt og dermed giver den unikke konkurrencefordele. Skal man forstå Danmark, må brikkerne til mosaikken nødvendigvis samles fra mange forskellige kanter – først og fremmest fra udlandet.  Herhjemme har vi ikke fundet det umagen værd at finde nøglen til tidligere tiders succes og kan derfor få svært ved at genskabe den. Den arrogance eller politiske forseelse kan blive meget kostbar. Som en del af den nordiske region har Danmark igennem tiderne været genstand for mange udenlandske eksperters interesse. Fra at den hollandske sociolog Gert Hofsteede i 1980’erne bl.a. forklarede de nordiske landes succeser med de flade hierarkier og den korte magtdistance folk og ledere imellem, til at The Economist i februar 2013 beskrev de nordiske lande som “The next supermodel”. Kombinationen af en effektiv velfærdsstat og en stærk konkurrenceevne har fremstået som et uforklarligt paradoks.

[quote align="right" author=""]Danmark konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem, og slet ikke forstået at holde dem ved lige.[/quote]

Men realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger. I efterkrigstiden lagde fremsynede danske politikere og embedsmænd sporene ud for en moderne velfærdsstat og gjorde et effektivt samfundssystem til en vigtig konkurrencefaktor. Det blev for fire år siden berømmet som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter, men velfærden var blot udtryk for et menneskesyn og for værdier, der kan sammenfattes i begrebet social innovation, og som bl.a. har lagt grunden til nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Netop respekten for det enkelte individ og dets livskvalitet har skabt virksomheder som Coloplast, William Demant, NovoNordisk, ISS, Falck, Linak, hele hjælpemiddelindustrien m.fl.

Danmark – den misforståede succes

Eksemplerne viser, at konkurrenceevne og skabelse af vækst er mere komplekst og kræver langt flere fintmaskede indgreb end blot at sikre gode rammevilkår. Det var også ud fra den erkendelse, at ideen om at gøre dansk velfærd til en ny stor eksportindustri opstod for  tyve år siden. Det skete som led i projektet “Hvad skal Danmark leve af?”, initieret af Mandag Morgen i 1993 og baseret på formodningen om, at netop effektive samfundssystemer ville blive stærkt efterspurgt af nye industrilande, herunder Kina, samt at Danmark her var et foregangsland.

Men det blev ved debatten, indtil en række af regeringens vækstteams nu – tyve år senere – har fastslået, at Danmark igennem årene har udviklet stærke, men oversete, kompetencer inden for samfundsløsninger. Det være sig fødevareløsninger, velfærds- og sundhedsteknologi, energi- og vandløsninger, etc. Alle repræsenterer de store og hastigt voksende internationale markeder. Skal man tro oplæggene fra de forskellige teams, der tæller en lang række af landets mest fremtrædende erhvervsledere, er det netop her, Danmark har en stor chance for at skabe ny vækst og nye job. Problemet er blot, at mulighederne ikke har politikernes, endsige økonomernes, store interesse – og aldrig har haft det. Dels smagte de for meget af “pick the winners”, dels passede de ikke ind i finansministeriets regnemodeller. Skal man lære af erfaringerne fra tilsvarende tidligere øvelser, når regeringens vækstteams næppe meget længere end i 1993, nemlig til at identificere, hvad Danmark kunne have levet af.

Eksport af samfundsløsninger er langtfra det eneste svar på Danmarks vækstproblemer, men eksemplerne illustrerer, at Danmark måske konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem og slet ikke forstået at holde dem ved lige. Vi er med andre ord en misforstået succes – en succes, som politikerne har undervurderet og taget fejl af igennem de sidste tyve år eller mere.  Dermed risikerer Danmark nu at blive offer for en fejldiagnose – og som følge af en forkert økonomisk kur komme til at lide af en utilsigtet kronisk lavvækst.

Forrige artikel Dansk finanssektor står til dobbelt skattesmæk Næste artikel Kommunaldirektør: Velfærden skal laves som Volkswagen

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.