Politikerne har taget fejl af Danmark i 20 år

Sig mig, hvilken krise du befinder dig i, og jeg skal sige dig, hvilke muligheder du har? Spørgsmålet er relevant i en tid, hvor der kommer stadig flere bud på, hvad Danmarks reelle krise handler om. Statsministeren er ikke i tvivl: Danmark er i en “dyb økonomisk krise”. Det var åbningsreplikken i hendes første pressemøde den 3. oktober 2011, og det har siden været et gennemgående tema i samtlige møder med pressen. Den første store opgave var hun heller ikke i tvivl om: Skabe ny vækst og nye job.

Det forsømte foregangsland

Erhvervslivet tvivlede heller ikke på svaret: Vi har en omkostningskrise, der kun kan løses med lavere skatter og afgifter. Så klarer virksomhederne resten. Finansminister Bjarne Corydon blev sat på opgaven, og det er foreløbig blevet til en vækstpakke, der er enighed om mellem regeringen, oppositionen og i toneangivende erhvervskredse. Så med bred opbakning til såvel diagnose som kur, burde patienten være på vej mod helbredelse.

Ny diagnose: Dyb innovationskrise

Men stadig flere analyser tyder på, at den økonomiske sygdom er mere kompleks og ikke nødvendigvis responderer på de kendte indgreb. Disse risikerer tværtimod at forværre tilstanden, bl.a. fordi de udskyder den rette kur.  Et interessant bidrag til den opfattelse blev tidligere på ugen leveret af regeringens egen produktivitetskommission. I sine forsigtige vendinger tegner den et mere nuanceret billede af Danmarks økonomiske udfordringer og stiller spørgsmålstegn ved flere hævdvundne opfattelser, f.eks. at  nedlæggelse af industriarbejdspladser nødvendigvis er et problem, at Danmark er ramt af en investeringskrise, og at Danmark de senere år har haft et særligt konkurrenceevneproblem. Rapporten antyder også, at den manglende produktivitet skyldes manglende ledelseskompetencer, og påpeger bl.a., at f.eks. amerikanske ledere er bedre uddannede end de danske.

[quote align="left" author=""]Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre billedet markant. Selvom den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.[/quote]

Lægges den i forlængelse af f.eks. Vækstforums rapport fra 2001, der gav et glimrende røntgenbillede af Danmarks økonomiske tilstand ved at identificere ti alvorlige udfordringer, stiller de samme store spørgsmålstegn ved den vedtagne diagnose. De to analyser under ét viser, at den økonomiske krise i vid udstrækning blot er symptom på en langt alvorligere “sygdom”, nemlig en dyb innovationskrise. Vi har simpelthen ikke været gode nok til i tide at omstille os til nye internationale vilkår. Nogle dele af samfundet er ramt hårdere end andre, f.eks. har den private servicesektor et stort produktivitetsproblem, fordi den ikke er udsat for international konkurrence – og dermed for det pres, der skaber innovation, vækst og produktivitet. Med andre ord: Der er for mange hjemmeføddinge og for få internationalister i store dele af erhvervslivet.

Danmarks væktpotentiale er overset

Men der er stor forskel på at kurere en traditionel økonomisk krise og en innovationskrise. Den første kan klares med velkendte finansielle indgreb, men innovationskrisen kræver ikke alene en dyb indsigt i “patientens” tilstand, men også en bredspektret behandling. Og vi kan ikke umiddelbart overføre erfaringerne fra andre lande eller fra tidligere “sygdomme”.

Det er her, risikoen for fejlbehandling er stor – at politikerne undervurderer kompleksiteten i den danske krise. En lang række af de hidtidige politiske bestræbelser har handlet om at sikre Danmark – og danske virksomheder – samme vilkår som konkurrenterne. Jo mere vi er som de andre, des bedre muligheder for at konkurrere. Problemet er blot, at Danmark aldrig kan opnå samme vilkår som konkurrenterne og heller ikke bør satse på det. For det første har vi ikke har råd til det. Skulle det danske skattetryk sidestilles med det svenske, måtte skatten sænkes med tre procentpoint med en regning på 56 milliarder kr. For det andet – og vigtigste – kan Danmark alligevel ikke vinde ved blot at have samme betingelser som konkurrenterne. Vi er tvunget til at leve af det, vi selv er bedst til – vores egne spidskompetencer. Danmark er et aparte land. Vi har igennem årene været humlebien i den internationale økonomi.

[quote align="right" author=""]Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer. Hvad har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.[/quote]

Ved næsten udelukkende at have sat lighedstegn mellem konkurrenceevne og generelle økonomiske rammebetingelser har politikerne overset Danmarks reelle vækstpotentiale. Som udgangspunkt burde de have afklaret, hvad der op til årtusindskiftet og de første år herefter gjorde Danmark til et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande. Hvad var den egentlige vinderformel? Hvad var hemmeligheden bag humlebiens succes? Næppe at virksomhederne havde bedre rammebetingelser end andre lande. Hvordan kan en nation bevare og styrke velstanden og konkurrencekraften, hvis de politiske ledere ikke ved, hvad der oprindelig skabte den? En langsigtet vækstpakke må nødvendigvis tage afsæt i en dyb forståelse af de nationale vækstdriveres dna.

Reformer er vækstens salt

Et lands vækstmuligheder kan beskrives på to niveauer: De fundamentale forudsætninger for vækst og de vindende  forudsætninger for vækst.

De fundamentale forudsætninger for vækst skabes af løbende reformer. Det være sig tilbagetrækningsreformen, arbejdsmarkedsreformer, genopretningspakker, skattereformer, folkeskolereformer m.fl. Med andre ord de generelle rammebetingelser. De er selvsagt afgørende for en langsigtet økonomisk stabilitet. En nation kan tabe på ikke at have gode rammebetingelser, men kan ikke vinde ved kun at have dem. Problemet er blot, at indgrebene igennem en lang årrække mere har haft karakter af løbende tilpasninger end egentlige reformer, og de har derfor ikke leveret de store gennembrud. Tværtimod.

Vi konfronteres med en række af de samme udfordringer som for ti og tyve år sden. F.eks. er det trods mange indgreb ikke lykkedes at knække kurven over antallet af danskere på overførselsindkomster. De var over 800.000 i 1993 og er det stadig.  Læser man Vækstforums diagnose over dansk økonomi fra 2011 og andre økonomiske analyser, tegner de billedet af en nation med fundamentale økonomiske og konkurrencemæssige problemer: Stagnerende produktivitet, faldende velstand, svigtende konkurrenceevne, et uddannelsesniveau, der sakker agterud i forhold til andre lande, for få nye vækstvirksomheder, manglende fornyelse og innovation i erhvervslivet, for lidt konkurrence på det danske marked etc. Vi er altså ikke lykkedes med de reformer, der igennem alle årene har domineret den politiske indsats og dagsorden.

[quote align="left" author=""]Realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger.[/quote]

Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre dette billede markant. Selv om den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.

Omkostningslettelser, der svarer til 6 promille af eksportindtægterne, fører ikke til økonomiske gennembrud. De danske vækstproblemer løses heller ikke af eventuelle gunstige konjunkturer. Det første udspil fra regeringens produktivitetskommission bekræfter, at vi først og fremmest skal skue indad for at løse problemerne med den stagnerende produktivitet. Den danske vækstmaskine er simpelthen ikke toptunet til de nye konkurrencevilkår. Af samme grund er det langtfra sikkert, at Danmark får stor gavn af eventuelle konjunkturopsving.

Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer – hvad der har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.

Velfærd hånd i hånd med konkurrenceevne

De vindende forudsætninger for vækst handler om, hvad der kan betegnes som de nationsspecifikke kompetencer. Det, der gør en nation til noget specielt og dermed giver den unikke konkurrencefordele. Skal man forstå Danmark, må brikkerne til mosaikken nødvendigvis samles fra mange forskellige kanter – først og fremmest fra udlandet.  Herhjemme har vi ikke fundet det umagen værd at finde nøglen til tidligere tiders succes og kan derfor få svært ved at genskabe den. Den arrogance eller politiske forseelse kan blive meget kostbar. Som en del af den nordiske region har Danmark igennem tiderne været genstand for mange udenlandske eksperters interesse. Fra at den hollandske sociolog Gert Hofsteede i 1980’erne bl.a. forklarede de nordiske landes succeser med de flade hierarkier og den korte magtdistance folk og ledere imellem, til at The Economist i februar 2013 beskrev de nordiske lande som “The next supermodel”. Kombinationen af en effektiv velfærdsstat og en stærk konkurrenceevne har fremstået som et uforklarligt paradoks.

[quote align="right" author=""]Danmark konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem, og slet ikke forstået at holde dem ved lige.[/quote]

Men realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger. I efterkrigstiden lagde fremsynede danske politikere og embedsmænd sporene ud for en moderne velfærdsstat og gjorde et effektivt samfundssystem til en vigtig konkurrencefaktor. Det blev for fire år siden berømmet som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter, men velfærden var blot udtryk for et menneskesyn og for værdier, der kan sammenfattes i begrebet social innovation, og som bl.a. har lagt grunden til nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Netop respekten for det enkelte individ og dets livskvalitet har skabt virksomheder som Coloplast, William Demant, NovoNordisk, ISS, Falck, Linak, hele hjælpemiddelindustrien m.fl.

Danmark – den misforståede succes

Eksemplerne viser, at konkurrenceevne og skabelse af vækst er mere komplekst og kræver langt flere fintmaskede indgreb end blot at sikre gode rammevilkår. Det var også ud fra den erkendelse, at ideen om at gøre dansk velfærd til en ny stor eksportindustri opstod for  tyve år siden. Det skete som led i projektet “Hvad skal Danmark leve af?”, initieret af Mandag Morgen i 1993 og baseret på formodningen om, at netop effektive samfundssystemer ville blive stærkt efterspurgt af nye industrilande, herunder Kina, samt at Danmark her var et foregangsland.

Men det blev ved debatten, indtil en række af regeringens vækstteams nu – tyve år senere – har fastslået, at Danmark igennem årene har udviklet stærke, men oversete, kompetencer inden for samfundsløsninger. Det være sig fødevareløsninger, velfærds- og sundhedsteknologi, energi- og vandløsninger, etc. Alle repræsenterer de store og hastigt voksende internationale markeder. Skal man tro oplæggene fra de forskellige teams, der tæller en lang række af landets mest fremtrædende erhvervsledere, er det netop her, Danmark har en stor chance for at skabe ny vækst og nye job. Problemet er blot, at mulighederne ikke har politikernes, endsige økonomernes, store interesse – og aldrig har haft det. Dels smagte de for meget af “pick the winners”, dels passede de ikke ind i finansministeriets regnemodeller. Skal man lære af erfaringerne fra tilsvarende tidligere øvelser, når regeringens vækstteams næppe meget længere end i 1993, nemlig til at identificere, hvad Danmark kunne have levet af.

Eksport af samfundsløsninger er langtfra det eneste svar på Danmarks vækstproblemer, men eksemplerne illustrerer, at Danmark måske konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem og slet ikke forstået at holde dem ved lige. Vi er med andre ord en misforstået succes – en succes, som politikerne har undervurderet og taget fejl af igennem de sidste tyve år eller mere.  Dermed risikerer Danmark nu at blive offer for en fejldiagnose – og som følge af en forkert økonomisk kur komme til at lide af en utilsigtet kronisk lavvækst.

Forrige artikel Dansk finanssektor står til dobbelt skattesmæk Næste artikel Kommunaldirektør: Velfærden skal laves som Volkswagen
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?