Politikerne har taget fejl af Danmark i 20 år

Sig mig, hvilken krise du befinder dig i, og jeg skal sige dig, hvilke muligheder du har? Spørgsmålet er relevant i en tid, hvor der kommer stadig flere bud på, hvad Danmarks reelle krise handler om. Statsministeren er ikke i tvivl: Danmark er i en “dyb økonomisk krise”. Det var åbningsreplikken i hendes første pressemøde den 3. oktober 2011, og det har siden været et gennemgående tema i samtlige møder med pressen. Den første store opgave var hun heller ikke i tvivl om: Skabe ny vækst og nye job.

Det forsømte foregangsland

Erhvervslivet tvivlede heller ikke på svaret: Vi har en omkostningskrise, der kun kan løses med lavere skatter og afgifter. Så klarer virksomhederne resten. Finansminister Bjarne Corydon blev sat på opgaven, og det er foreløbig blevet til en vækstpakke, der er enighed om mellem regeringen, oppositionen og i toneangivende erhvervskredse. Så med bred opbakning til såvel diagnose som kur, burde patienten være på vej mod helbredelse.

Ny diagnose: Dyb innovationskrise

Men stadig flere analyser tyder på, at den økonomiske sygdom er mere kompleks og ikke nødvendigvis responderer på de kendte indgreb. Disse risikerer tværtimod at forværre tilstanden, bl.a. fordi de udskyder den rette kur.  Et interessant bidrag til den opfattelse blev tidligere på ugen leveret af regeringens egen produktivitetskommission. I sine forsigtige vendinger tegner den et mere nuanceret billede af Danmarks økonomiske udfordringer og stiller spørgsmålstegn ved flere hævdvundne opfattelser, f.eks. at  nedlæggelse af industriarbejdspladser nødvendigvis er et problem, at Danmark er ramt af en investeringskrise, og at Danmark de senere år har haft et særligt konkurrenceevneproblem. Rapporten antyder også, at den manglende produktivitet skyldes manglende ledelseskompetencer, og påpeger bl.a., at f.eks. amerikanske ledere er bedre uddannede end de danske.

[quote align="left" author=""]Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre billedet markant. Selvom den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.[/quote]

Lægges den i forlængelse af f.eks. Vækstforums rapport fra 2001, der gav et glimrende røntgenbillede af Danmarks økonomiske tilstand ved at identificere ti alvorlige udfordringer, stiller de samme store spørgsmålstegn ved den vedtagne diagnose. De to analyser under ét viser, at den økonomiske krise i vid udstrækning blot er symptom på en langt alvorligere “sygdom”, nemlig en dyb innovationskrise. Vi har simpelthen ikke været gode nok til i tide at omstille os til nye internationale vilkår. Nogle dele af samfundet er ramt hårdere end andre, f.eks. har den private servicesektor et stort produktivitetsproblem, fordi den ikke er udsat for international konkurrence – og dermed for det pres, der skaber innovation, vækst og produktivitet. Med andre ord: Der er for mange hjemmeføddinge og for få internationalister i store dele af erhvervslivet.

Danmarks væktpotentiale er overset

Men der er stor forskel på at kurere en traditionel økonomisk krise og en innovationskrise. Den første kan klares med velkendte finansielle indgreb, men innovationskrisen kræver ikke alene en dyb indsigt i “patientens” tilstand, men også en bredspektret behandling. Og vi kan ikke umiddelbart overføre erfaringerne fra andre lande eller fra tidligere “sygdomme”.

Det er her, risikoen for fejlbehandling er stor – at politikerne undervurderer kompleksiteten i den danske krise. En lang række af de hidtidige politiske bestræbelser har handlet om at sikre Danmark – og danske virksomheder – samme vilkår som konkurrenterne. Jo mere vi er som de andre, des bedre muligheder for at konkurrere. Problemet er blot, at Danmark aldrig kan opnå samme vilkår som konkurrenterne og heller ikke bør satse på det. For det første har vi ikke har råd til det. Skulle det danske skattetryk sidestilles med det svenske, måtte skatten sænkes med tre procentpoint med en regning på 56 milliarder kr. For det andet – og vigtigste – kan Danmark alligevel ikke vinde ved blot at have samme betingelser som konkurrenterne. Vi er tvunget til at leve af det, vi selv er bedst til – vores egne spidskompetencer. Danmark er et aparte land. Vi har igennem årene været humlebien i den internationale økonomi.

[quote align="right" author=""]Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer. Hvad har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.[/quote]

Ved næsten udelukkende at have sat lighedstegn mellem konkurrenceevne og generelle økonomiske rammebetingelser har politikerne overset Danmarks reelle vækstpotentiale. Som udgangspunkt burde de have afklaret, hvad der op til årtusindskiftet og de første år herefter gjorde Danmark til et af verdens rigeste og mest konkurrencedygtige lande. Hvad var den egentlige vinderformel? Hvad var hemmeligheden bag humlebiens succes? Næppe at virksomhederne havde bedre rammebetingelser end andre lande. Hvordan kan en nation bevare og styrke velstanden og konkurrencekraften, hvis de politiske ledere ikke ved, hvad der oprindelig skabte den? En langsigtet vækstpakke må nødvendigvis tage afsæt i en dyb forståelse af de nationale vækstdriveres dna.

Reformer er vækstens salt

Et lands vækstmuligheder kan beskrives på to niveauer: De fundamentale forudsætninger for vækst og de vindende  forudsætninger for vækst.

De fundamentale forudsætninger for vækst skabes af løbende reformer. Det være sig tilbagetrækningsreformen, arbejdsmarkedsreformer, genopretningspakker, skattereformer, folkeskolereformer m.fl. Med andre ord de generelle rammebetingelser. De er selvsagt afgørende for en langsigtet økonomisk stabilitet. En nation kan tabe på ikke at have gode rammebetingelser, men kan ikke vinde ved kun at have dem. Problemet er blot, at indgrebene igennem en lang årrække mere har haft karakter af løbende tilpasninger end egentlige reformer, og de har derfor ikke leveret de store gennembrud. Tværtimod.

Vi konfronteres med en række af de samme udfordringer som for ti og tyve år sden. F.eks. er det trods mange indgreb ikke lykkedes at knække kurven over antallet af danskere på overførselsindkomster. De var over 800.000 i 1993 og er det stadig.  Læser man Vækstforums diagnose over dansk økonomi fra 2011 og andre økonomiske analyser, tegner de billedet af en nation med fundamentale økonomiske og konkurrencemæssige problemer: Stagnerende produktivitet, faldende velstand, svigtende konkurrenceevne, et uddannelsesniveau, der sakker agterud i forhold til andre lande, for få nye vækstvirksomheder, manglende fornyelse og innovation i erhvervslivet, for lidt konkurrence på det danske marked etc. Vi er altså ikke lykkedes med de reformer, der igennem alle årene har domineret den politiske indsats og dagsorden.

[quote align="left" author=""]Realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger.[/quote]

Desværre tyder intet på, at regeringens vækstpakke formår at ændre dette billede markant. Selv om den roses bredt i erhvervslivet, føjer den sig ind i rækken af mindre tilpasninger uden mærkbar langsigtet effekt.

Omkostningslettelser, der svarer til 6 promille af eksportindtægterne, fører ikke til økonomiske gennembrud. De danske vækstproblemer løses heller ikke af eventuelle gunstige konjunkturer. Det første udspil fra regeringens produktivitetskommission bekræfter, at vi først og fremmest skal skue indad for at løse problemerne med den stagnerende produktivitet. Den danske vækstmaskine er simpelthen ikke toptunet til de nye konkurrencevilkår. Af samme grund er det langtfra sikkert, at Danmark får stor gavn af eventuelle konjunkturopsving.

Skal Danmark sikres stabil og langsigtet vækst, er det nødvendigt at skabe en langt dybere forståelse af nationens egenart og udfordringer – hvad der har bragt os i den nuværende situation – på godt og ondt. Og med afsæt i den viden bestemme den kur, der skal helbrede nationen.

Velfærd hånd i hånd med konkurrenceevne

De vindende forudsætninger for vækst handler om, hvad der kan betegnes som de nationsspecifikke kompetencer. Det, der gør en nation til noget specielt og dermed giver den unikke konkurrencefordele. Skal man forstå Danmark, må brikkerne til mosaikken nødvendigvis samles fra mange forskellige kanter – først og fremmest fra udlandet.  Herhjemme har vi ikke fundet det umagen værd at finde nøglen til tidligere tiders succes og kan derfor få svært ved at genskabe den. Den arrogance eller politiske forseelse kan blive meget kostbar. Som en del af den nordiske region har Danmark igennem tiderne været genstand for mange udenlandske eksperters interesse. Fra at den hollandske sociolog Gert Hofsteede i 1980’erne bl.a. forklarede de nordiske landes succeser med de flade hierarkier og den korte magtdistance folk og ledere imellem, til at The Economist i februar 2013 beskrev de nordiske lande som “The next supermodel”. Kombinationen af en effektiv velfærdsstat og en stærk konkurrenceevne har fremstået som et uforklarligt paradoks.

[quote align="right" author=""]Danmark konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem, og slet ikke forstået at holde dem ved lige.[/quote]

Men realiteten er netop, at den effektive velfærd og den stærke konkurrenceevne har været hinandens forudsætninger og ikke – som mange opfatter det – hinandens modsætninger. I efterkrigstiden lagde fremsynede danske politikere og embedsmænd sporene ud for en moderne velfærdsstat og gjorde et effektivt samfundssystem til en vigtig konkurrencefaktor. Det blev for fire år siden berømmet som en af efterkrigstidens største ledelsesbedrifter, men velfærden var blot udtryk for et menneskesyn og for værdier, der kan sammenfattes i begrebet social innovation, og som bl.a. har lagt grunden til nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Netop respekten for det enkelte individ og dets livskvalitet har skabt virksomheder som Coloplast, William Demant, NovoNordisk, ISS, Falck, Linak, hele hjælpemiddelindustrien m.fl.

Danmark – den misforståede succes

Eksemplerne viser, at konkurrenceevne og skabelse af vækst er mere komplekst og kræver langt flere fintmaskede indgreb end blot at sikre gode rammevilkår. Det var også ud fra den erkendelse, at ideen om at gøre dansk velfærd til en ny stor eksportindustri opstod for  tyve år siden. Det skete som led i projektet “Hvad skal Danmark leve af?”, initieret af Mandag Morgen i 1993 og baseret på formodningen om, at netop effektive samfundssystemer ville blive stærkt efterspurgt af nye industrilande, herunder Kina, samt at Danmark her var et foregangsland.

Men det blev ved debatten, indtil en række af regeringens vækstteams nu – tyve år senere – har fastslået, at Danmark igennem årene har udviklet stærke, men oversete, kompetencer inden for samfundsløsninger. Det være sig fødevareløsninger, velfærds- og sundhedsteknologi, energi- og vandløsninger, etc. Alle repræsenterer de store og hastigt voksende internationale markeder. Skal man tro oplæggene fra de forskellige teams, der tæller en lang række af landets mest fremtrædende erhvervsledere, er det netop her, Danmark har en stor chance for at skabe ny vækst og nye job. Problemet er blot, at mulighederne ikke har politikernes, endsige økonomernes, store interesse – og aldrig har haft det. Dels smagte de for meget af “pick the winners”, dels passede de ikke ind i finansministeriets regnemodeller. Skal man lære af erfaringerne fra tilsvarende tidligere øvelser, når regeringens vækstteams næppe meget længere end i 1993, nemlig til at identificere, hvad Danmark kunne have levet af.

Eksport af samfundsløsninger er langtfra det eneste svar på Danmarks vækstproblemer, men eksemplerne illustrerer, at Danmark måske konfronteres med problemer, der hverken handler om økonomi eller innovation, men om holdninger – at vi har taget vores tidligere succeser for givet, ikke interesseret os for dem og slet ikke forstået at holde dem ved lige. Vi er med andre ord en misforstået succes – en succes, som politikerne har undervurderet og taget fejl af igennem de sidste tyve år eller mere.  Dermed risikerer Danmark nu at blive offer for en fejldiagnose – og som følge af en forkert økonomisk kur komme til at lide af en utilsigtet kronisk lavvækst.

Forrige artikel Dansk finanssektor står til dobbelt skattesmæk Næste artikel Kommunaldirektør: Velfærden skal laves som Volkswagen
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.