Exitstrategier Politik er en karrieremæssig blindgyde Kun få politikere har udsigt til nyt lederjob efter Christiansborg Kun en femtedel af politikere, der forlader Folketinget, får et lederjob og tager et trin op ad karrierestigen. Erhvervslivet er usikre på selv tidligere ministres kompetencer, men alligevel er Folketinget fyldt af håbefulde, veluddannede karrieremagere. Det viser en kortlægning, Mandag Morgen har foretaget af de MFere, der har forladt Christiansborg siden valget i 2005. I andre europæiske lande og USA er politik en meget klarere karrierevej til erhvervslivet. “Danmark er speciel, da der ikke er noget system, der sikrer politikerne retrætemuligheder, ” siger Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. 23 pct. af de tidligere MFere er gået på pension, mens 33 pct. er fortsat i lokalpolitik eller andre politiske hverv.