Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed

Der er blevet mindre rum til ledelse på gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner på grund af politisk detailstyring og kontrolkrav, mener skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en stor ny undersøgelse. Undervisningsministeren er lydhør.

En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet på de danske gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner.

Det mener flere og flere af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en ny rundspørge, som i dag bliver offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership.

Rundspørgen er besvaret af 64 pct. af de i alt 436 rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser. Og selv om de fleste rektorer og bestyrelsesformænd stadig tilkendegiver, at ministeriets udstukne rammer ”i nogen grad” giver et passende ledelsesrum til den lokale bestyrelse og skoleledelse, så er andelen af positive svar faldet markant i forhold til sidste undersøgelse i 2013. Se figur 1.

Mindre rum til ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere rektorer og bestyrelsesformænd på gymnasier, SOSU-skoler og VUC-institutioner oplever i dag i ”mindre grad” eller ”slet ikke” et passende lokalt ledelsesrum pga. undervisningsministeriets rammestyring i forhold til 2013.

Note1: N (2013) = 250, N (2016) = 277 (64 pct.).
Kilde: “Bestyrelsesbarometer 2017 – status og udviklingsperspektiver for bestyrelsesarbejdet på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne”, Tænketanken DEA og Pluss Leadership, 2017.

Samlet set er der i dag 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd, der enten ”slet ikke” eller ”i mindre grad” mener, at de har et passende ledelsesrum. Det er steget fra 35 pct. i 2013.

Dermed er undersøgelsen et signal om en stadigt tiltagende statslig detailstyring og en gradvis udhuling af uddannelsesinstitutionernes reelle selveje, mener flere af skolernes ledere, der opfordrer til politisk debat om den statslige styring af uddannelsesinstitutionerne.

”Den snigende detailstyring og den øgede centralisering gør, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at kaste tingene op i luften og tage en diskussion af, om det er den rigtige måde, vi driver uddannelsesinstitutioner på,” siger formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, der er rektor på Kolding HF & VUC.

”Jo mere detailstyring, jo mindre ledelsesrum på de enkelte skoler, og jo mere kommer institutionerne til at ligne hinanden. Og til sidst kan man jo spørge, om der så overhovedet er behov for selveje? Det er den yderste konsekvens af, at det går den forkerte vej. Og der savner jeg en politisk diskussion,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han bliver bakket op af formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Peter Amstrup, der er direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.

Siden årtusindeskiftet har vi oplevet, at politikere gennem ministeriet ønsker at styre og kontrollere de selvejende uddannelsesinstitutioner mere og mere ned i detaljen. Men det typisk på en måde, så institutionerne stadig selv skal have ansvaret, hvis det går galt,” siger Peter Amstrup.

Han henviser til, at Folketinget og daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 1991 besluttede af lade de dengang statsejede erhvervsskoler overgå til selveje med begrundelsen om, at det ville skabe mere dynamik, driftighed og udvikling. Og det har erfaringerne de sidste 25 år da også vist.

“Hvis man går tilbage til statsstyret, så er det nogle helt andre typer ledere, man skal have på skolerne. Det kan man jo godt beslutte. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre for uddannelserne at have selvejende institutioner. Men så må man også give plads til et reelt selveje. Politikerne vil gerne styre helt ned i detaljen, og samtidig overlader de ansvaret til institutionerne. Det går ikke. Man kan ikke få det bedste af to verdener,” siger Peter Amstrup.

Slut med selveje?

Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, påpeger, at undersøgelserne i både 2013 og 2017 er gennemført i en periode, hvor Folketinget har vedtaget meget omfattende reformer på hele uddannelsesområdet. Siden årtusindskiftet har lederne på ungdoms- og voksenuddannelser skullet forholde sig til mere end 20 reformer, og for at sikre reformernes implementering har ministeriet dertil lanceret styringstiltag, udsendt vejledninger og bedt om dokumentation.

”Vi risikerer at der bliver så meget fokus på at måle og styre, at institutionerne ikke har mulighed for at sætte deres egen strategiske retning. Der er selvfølgelig brug for en fornuftig balance mellem tillid og kontrol. Men de her tal tyder desværre på, at balancen nogle steder er tippet for meget over mod kontrol, og at ledere og bestyrelser ikke har de frihedsrettigheder, der skal til for at de kan sætte den retning, de gerne vil,” siger Stina Vrang Elias.

Det seneste eksempel på den tiltagende kontrol fra Slotsholmen er det nye krav om, at alle de selvejende uddannelsesinstitutioner skal indberette deres anlægsplaner og investeringsbudgetter til Finansministeriet. Samtidig får ministeriet hjemmel til at kræve, at skolernes anlægsprojekter udskydes eller standses, hvis der er gang i for mange byggerier ad gangen.

”Så hvis anlægsudgifterne samlet set overstiger en bestemt ramme, så bliver det altså sådan, at embedsmænd i København i sidste ende skal bestemme, om der skal bygges i Aalborg eller i Halssund,” siger Peter Amstrup.

Et andet eksempel på den tiltagende statsstyring er den store popularitet af øremærkede pengepuljer hos Folketingets politikere, så de kan give penge til bestemte formål ude på skolerne ud fra deres egne politiske mærkesager. Det er også med til at udhule selvstyret på institutionerne.

”I år har vi så fået nogle puljer, som skal bruges til kvalitetsudvikling og til at anskaffe udstyr. Det er igen nogle penge, der skal bruges på nogle specifikke formål uagtet, om det nu også er det, der er mest brug for på de enkelte skoler,” siger Peter Amstrup og tilføjer, at også de vedvarende økonomiske besparelser indskrænker ledelsesrummet på skolerne.

”Jo mere anstrængt økonomierne bliver på skolerne, jo mere oplever man en ministeriel spændetrøje,” siger han.

Tidsregistrering for ministeren

De samme eksempler nævnes også af formanden for Danske SOSU-skoler Jeppe Rosengård Poulsen, der er direktør for SOSU Nykøbing F. Han tilføjer, at et nyt indberetningskrav for undervisernes arbejdstimer har skabt mere dokumentationsarbejde på hans egen SOSU-skole på Falster, netop da man efter lærerkonflikten ellers forsøgte at gøre op med de rigide tidsregistreringer.

”Vi havde besluttet, at vi ikke længere ville bruge tidsregistrering på min skole, men i stedet arbejde ud fra tillid. Men nu skal vi i stedet dokumentere timeforbruget over for ministeriet, og så bliver vi jo nødt til fortsat at have tidsregistrering,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Han er ikke overrasket over, at hans kolleger på de andre SOSU-skoler ifølge den nye undersøgelse også i langt højere grad giver meldinger om, at ledelsesrummet er blevet indsnævret.

”Vi er nok gået fra at føle, at vi havde en relativ god styreform med god plads til at lede, til at vi nu er et helt andet sted, fordi man er i gang med at indskrænke i stedet for at udvide vores ledelsesrum,” siger han og peger på, at de seneste ændringer er kommet med centrale beslutninger som erhvervsskolereformen, ændringer i dimensioneringen og med en ny uddannelsesstruktur for SOSU-uddannelsen.

”Selvfølgelig skal politikerne have hånd i hanke med, hvad ressourcerne bliver brugt på. Men der skal også være en grænse for, hvor meget man detailregulerer, når der er tale om et selveje. Og jeg mener, at man skal lade de selvejende institutioner få noget mere ledelsesrum til at indrette det bedst mulige fokus på eleverne. Det er jo vores primære opgave. Det er ikke at indberette alle mulige tal og statistikker til ministeriet,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Brug for dialog

SOSU-skolerne overgås kun af VUC-institutionerne, når man ser på, hvor utilfredsheden med det svindende ledelsesrum er vokset mest mellem de to målinger. I 2013 var der 19 pct. af VUC’ernes rektorer og bestyrelsesformænd, der ”i høj grad” mente, at de havde et godt ledelsesrum. I dag er der kun 9 pct. Det er samme andel, som mener, at ministeriet ”slet ikke” giver bestyrelsen et passende ledelsesrum.

”Det er da en markant udvikling, og det synes jeg, man skal tage alvorligt. Derfor er vi nødt til at have en dialog om, hvorfor der er så mange i skoleledelserne, der mener, at de har mistet et kæmpe ledelsesrum,” siger formanden Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, som dog selv er af den opfattelse, at hans eget ledelsesrum på skolen i Kolding stort set er det samme som i 2013.

”Vi er regelstyrede fra den ene ende til den anden. Det har vi været i mange år, så det er der ikke noget nyt i. Og til trods for den store mængde regler, så mener jeg grundlæggende, at de selvejende institutioner stadigvæk har rum til at udmønte tingene individuelt,” siger han og tilføjer:

”Men der kommer hele tiden små justeringer fra ministeriet, som gør, at vi bliver mere og mere detailstyrede,” siger han.

Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA understreger, at det er helt naturligt, at politikerne er interesserede i at få mest muligt ud af de mange skattekroner, der postes i voksen- og ungdomsuddannelserne. Men der skal være en fornuftig balance mellem den nødvendige kontrol af det og så tilliden til, at institutionerne selv er bedst til at drive uddannelserne.

”Selvfølgelig skal det kontrolleres, at skattekroner bliver brugt rigtigt. Men det er ligeså vigtigt, at politikerne viser tillid til institutionerne. I et godt styringsmiljø skal der være balance mellem kontrol og tillid. Hvis der er for meget kontrol, risikerer man at binde midler til at måle i stedet for at udvikle,” siger Stina Vrang Elias.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fortæller i en skriftlig kommentar, at hun er lydhør overfor kritikken og klar på at give institutionerne større frihedsgrader end i dag.

”Jeg er fortaler for lokal frihed og selvbestemmelse. Derfor har jeg ikke tænkt mig at ændre på, at der er en høj grad af selvstyre på institutionerne. Men jeg er naturligvis lydhør, hvis der viser sig at være områder, hvor vi kan give institutionerne større frihedsgrader, end de har i dag. Derfor har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også inviteret bestyrelses- og lederforeningerne for ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne til at deltage i et bestyrelsesforum, hvor foreningerne kan komme med input til på hvilke områder, de oplever et behov for større lokal frihed.”

Forrige artikel Peter Hesseldahl og Anders Rostgaard til Mandag Morgen Næste artikel ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt"

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.