Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed

Der er blevet mindre rum til ledelse på gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner på grund af politisk detailstyring og kontrolkrav, mener skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en stor ny undersøgelse. Undervisningsministeren er lydhør.

En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet på de danske gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner.

Det mener flere og flere af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en ny rundspørge, som i dag bliver offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership.

Rundspørgen er besvaret af 64 pct. af de i alt 436 rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser. Og selv om de fleste rektorer og bestyrelsesformænd stadig tilkendegiver, at ministeriets udstukne rammer ”i nogen grad” giver et passende ledelsesrum til den lokale bestyrelse og skoleledelse, så er andelen af positive svar faldet markant i forhold til sidste undersøgelse i 2013. Se figur 1.

Mindre rum til ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Flere rektorer og bestyrelsesformænd på gymnasier, SOSU-skoler og VUC-institutioner oplever i dag i ”mindre grad” eller ”slet ikke” et passende lokalt ledelsesrum pga. undervisningsministeriets rammestyring i forhold til 2013.

Note1: N (2013) = 250, N (2016) = 277 (64 pct.).
Kilde: “Bestyrelsesbarometer 2017 – status og udviklingsperspektiver for bestyrelsesarbejdet på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne”, Tænketanken DEA og Pluss Leadership, 2017.

Samlet set er der i dag 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd, der enten ”slet ikke” eller ”i mindre grad” mener, at de har et passende ledelsesrum. Det er steget fra 35 pct. i 2013.

Dermed er undersøgelsen et signal om en stadigt tiltagende statslig detailstyring og en gradvis udhuling af uddannelsesinstitutionernes reelle selveje, mener flere af skolernes ledere, der opfordrer til politisk debat om den statslige styring af uddannelsesinstitutionerne.

”Den snigende detailstyring og den øgede centralisering gør, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at kaste tingene op i luften og tage en diskussion af, om det er den rigtige måde, vi driver uddannelsesinstitutioner på,” siger formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, der er rektor på Kolding HF & VUC.

”Jo mere detailstyring, jo mindre ledelsesrum på de enkelte skoler, og jo mere kommer institutionerne til at ligne hinanden. Og til sidst kan man jo spørge, om der så overhovedet er behov for selveje? Det er den yderste konsekvens af, at det går den forkerte vej. Og der savner jeg en politisk diskussion,” siger Verner Rylander-Hansen.

Han bliver bakket op af formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Peter Amstrup, der er direktør for ungdomsuddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg.

Siden årtusindeskiftet har vi oplevet, at politikere gennem ministeriet ønsker at styre og kontrollere de selvejende uddannelsesinstitutioner mere og mere ned i detaljen. Men det typisk på en måde, så institutionerne stadig selv skal have ansvaret, hvis det går galt,” siger Peter Amstrup.

Han henviser til, at Folketinget og daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) i 1991 besluttede af lade de dengang statsejede erhvervsskoler overgå til selveje med begrundelsen om, at det ville skabe mere dynamik, driftighed og udvikling. Og det har erfaringerne de sidste 25 år da også vist.

“Hvis man går tilbage til statsstyret, så er det nogle helt andre typer ledere, man skal have på skolerne. Det kan man jo godt beslutte. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er langt bedre for uddannelserne at have selvejende institutioner. Men så må man også give plads til et reelt selveje. Politikerne vil gerne styre helt ned i detaljen, og samtidig overlader de ansvaret til institutionerne. Det går ikke. Man kan ikke få det bedste af to verdener,” siger Peter Amstrup.

Slut med selveje?

Stina Vrang Elias, direktør i Tænketanken DEA, påpeger, at undersøgelserne i både 2013 og 2017 er gennemført i en periode, hvor Folketinget har vedtaget meget omfattende reformer på hele uddannelsesområdet. Siden årtusindskiftet har lederne på ungdoms- og voksenuddannelser skullet forholde sig til mere end 20 reformer, og for at sikre reformernes implementering har ministeriet dertil lanceret styringstiltag, udsendt vejledninger og bedt om dokumentation.

”Vi risikerer at der bliver så meget fokus på at måle og styre, at institutionerne ikke har mulighed for at sætte deres egen strategiske retning. Der er selvfølgelig brug for en fornuftig balance mellem tillid og kontrol. Men de her tal tyder desværre på, at balancen nogle steder er tippet for meget over mod kontrol, og at ledere og bestyrelser ikke har de frihedsrettigheder, der skal til for at de kan sætte den retning, de gerne vil,” siger Stina Vrang Elias.

Det seneste eksempel på den tiltagende kontrol fra Slotsholmen er det nye krav om, at alle de selvejende uddannelsesinstitutioner skal indberette deres anlægsplaner og investeringsbudgetter til Finansministeriet. Samtidig får ministeriet hjemmel til at kræve, at skolernes anlægsprojekter udskydes eller standses, hvis der er gang i for mange byggerier ad gangen.

”Så hvis anlægsudgifterne samlet set overstiger en bestemt ramme, så bliver det altså sådan, at embedsmænd i København i sidste ende skal bestemme, om der skal bygges i Aalborg eller i Halssund,” siger Peter Amstrup.

Et andet eksempel på den tiltagende statsstyring er den store popularitet af øremærkede pengepuljer hos Folketingets politikere, så de kan give penge til bestemte formål ude på skolerne ud fra deres egne politiske mærkesager. Det er også med til at udhule selvstyret på institutionerne.

”I år har vi så fået nogle puljer, som skal bruges til kvalitetsudvikling og til at anskaffe udstyr. Det er igen nogle penge, der skal bruges på nogle specifikke formål uagtet, om det nu også er det, der er mest brug for på de enkelte skoler,” siger Peter Amstrup og tilføjer, at også de vedvarende økonomiske besparelser indskrænker ledelsesrummet på skolerne.

”Jo mere anstrængt økonomierne bliver på skolerne, jo mere oplever man en ministeriel spændetrøje,” siger han.

Tidsregistrering for ministeren

De samme eksempler nævnes også af formanden for Danske SOSU-skoler Jeppe Rosengård Poulsen, der er direktør for SOSU Nykøbing F. Han tilføjer, at et nyt indberetningskrav for undervisernes arbejdstimer har skabt mere dokumentationsarbejde på hans egen SOSU-skole på Falster, netop da man efter lærerkonflikten ellers forsøgte at gøre op med de rigide tidsregistreringer.

”Vi havde besluttet, at vi ikke længere ville bruge tidsregistrering på min skole, men i stedet arbejde ud fra tillid. Men nu skal vi i stedet dokumentere timeforbruget over for ministeriet, og så bliver vi jo nødt til fortsat at have tidsregistrering,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Han er ikke overrasket over, at hans kolleger på de andre SOSU-skoler ifølge den nye undersøgelse også i langt højere grad giver meldinger om, at ledelsesrummet er blevet indsnævret.

”Vi er nok gået fra at føle, at vi havde en relativ god styreform med god plads til at lede, til at vi nu er et helt andet sted, fordi man er i gang med at indskrænke i stedet for at udvide vores ledelsesrum,” siger han og peger på, at de seneste ændringer er kommet med centrale beslutninger som erhvervsskolereformen, ændringer i dimensioneringen og med en ny uddannelsesstruktur for SOSU-uddannelsen.

”Selvfølgelig skal politikerne have hånd i hanke med, hvad ressourcerne bliver brugt på. Men der skal også være en grænse for, hvor meget man detailregulerer, når der er tale om et selveje. Og jeg mener, at man skal lade de selvejende institutioner få noget mere ledelsesrum til at indrette det bedst mulige fokus på eleverne. Det er jo vores primære opgave. Det er ikke at indberette alle mulige tal og statistikker til ministeriet,” siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Brug for dialog

SOSU-skolerne overgås kun af VUC-institutionerne, når man ser på, hvor utilfredsheden med det svindende ledelsesrum er vokset mest mellem de to målinger. I 2013 var der 19 pct. af VUC’ernes rektorer og bestyrelsesformænd, der ”i høj grad” mente, at de havde et godt ledelsesrum. I dag er der kun 9 pct. Det er samme andel, som mener, at ministeriet ”slet ikke” giver bestyrelsen et passende ledelsesrum.

”Det er da en markant udvikling, og det synes jeg, man skal tage alvorligt. Derfor er vi nødt til at have en dialog om, hvorfor der er så mange i skoleledelserne, der mener, at de har mistet et kæmpe ledelsesrum,” siger formanden Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen, som dog selv er af den opfattelse, at hans eget ledelsesrum på skolen i Kolding stort set er det samme som i 2013.

”Vi er regelstyrede fra den ene ende til den anden. Det har vi været i mange år, så det er der ikke noget nyt i. Og til trods for den store mængde regler, så mener jeg grundlæggende, at de selvejende institutioner stadigvæk har rum til at udmønte tingene individuelt,” siger han og tilføjer:

”Men der kommer hele tiden små justeringer fra ministeriet, som gør, at vi bliver mere og mere detailstyrede,” siger han.

Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA understreger, at det er helt naturligt, at politikerne er interesserede i at få mest muligt ud af de mange skattekroner, der postes i voksen- og ungdomsuddannelserne. Men der skal være en fornuftig balance mellem den nødvendige kontrol af det og så tilliden til, at institutionerne selv er bedst til at drive uddannelserne.

”Selvfølgelig skal det kontrolleres, at skattekroner bliver brugt rigtigt. Men det er ligeså vigtigt, at politikerne viser tillid til institutionerne. I et godt styringsmiljø skal der være balance mellem kontrol og tillid. Hvis der er for meget kontrol, risikerer man at binde midler til at måle i stedet for at udvikle,” siger Stina Vrang Elias.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) fortæller i en skriftlig kommentar, at hun er lydhør overfor kritikken og klar på at give institutionerne større frihedsgrader end i dag.

”Jeg er fortaler for lokal frihed og selvbestemmelse. Derfor har jeg ikke tænkt mig at ændre på, at der er en høj grad af selvstyre på institutionerne. Men jeg er naturligvis lydhør, hvis der viser sig at være områder, hvor vi kan give institutionerne større frihedsgrader, end de har i dag. Derfor har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også inviteret bestyrelses- og lederforeningerne for ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne til at deltage i et bestyrelsesforum, hvor foreningerne kan komme med input til på hvilke områder, de oplever et behov for større lokal frihed.”

Forrige artikel Peter Hesseldahl og Anders Rostgaard til Mandag Morgen Næste artikel ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt"

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.