Politisk nedprioritering af teknik og naturvidenskab

Det er politikernes egen skyld, at de unge i stort omfang svigter de naturfaglige og tekniske uddannelser. Undervisningsministeren og en række andre politikere har under den netop overståede naturvidenskabsfestival beklaget udviklingen og advaret mod konsekvenserne. Men politikerne bærer selv en stor del af ansvaret, for de sidste ti års uddannelsespolitik har systematisk trukket i den forkerte retning. I gymnasiet har den seneste reform markant nedprioriteret fag som matematik, fysik, kemi og biologi. På den matematiske linie udgør de nu kun 13 pct. af det samlede pensum. Og på de videregående uddannelser har taxametersystemet udhulet universiteternes vilkår for at undervise i de naturvidenskabelige fag. Problemet her er nu så akut, at det har affødt en stærk appel fra universiteternes rektorer til statsministeren. Et debatoplæg, der blev præsenteret på Naturvidenskabsfestivalen i sidste uge, advarede om, at de unges manglende interesse for naturvidenskab og teknik kan få alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet og dermed danske virksomheders konkurrenceevne. Formanden for fysiklærerne i gymnasiet, lektor Susanne Stubgaard, er enig: “Naturvidenskabsfagene udgør i et moderne samfund et nødvendigt element i en almen dannelse. Uden et vist minimum af indsigt og forståelse inden for det naturvidenskabelige felt mister befolkningen efterhånden grundlaget for at forholde sig kvalificeret til samfundsudviklingen.”