Verdens lande har gode muligheder for at mobilisere de 350 milliarder dollar om året, der er nødvendige for at forebygge menneskeskabte klimaforandringer og afbøde virkningerne af dem. Men det kræver, at politikere verden over skaber de lokale investeringsbetingelser, der kan skabe sikkerhed for pensionskasser, forsikringsselskaber og formueforvaltere. Frygten er, at regeringsskifter, lovændringer og bureaukratiske forviklinger trækker tæppet væk under de langsigtede grønne investeringer. Den rette investeringstryghed kan verdens politiske systemer langtfra levere på nuværende tidspunkt.

Tværtimod forfølger skiftende nationale regeringer egne politiske og ideologiske målsætninger, mens toneangivende erhvervsorganisationer beskyldes for at sabotere etableringen af en bred politisk konsensus, der kunne gøre det muligt at bane vej for de nødvendige grønne investeringer. 

Skadevirkningerne af den politiske usikkerhed styrkes af faldende priser på fossile brændsler, og det hjælper heller ikke, at prisen på at forurene med CO2 i eksempelvis Europa er så lav, at der ikke er noget reelt markedsincitament til at begrænse udledningerne.

Sådan kan man sammenfatte advarslerne fra de internationale klimakonferencer, som i denne uge har fundet sted i København med det formål at få sat skub i grøn vækst og omstilling: Både den årlige konference i Global Green Growth Forum (3GF) mandag og tirsdag, hvor den danske regering var vært for 450 virksomheder, politikere og investorer, og FN’s klimafinansieringsmøde tirsdag og onsdag fokuserede på at identificere farbare veje til at fremskaffe klimainvesteringer og leveringsdygtige offentlig-private partnerskaber. 

Ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard er det ikke pengene, der mangler.

“Den overordnede konklusion er, at pengene er der. Problemerne handler om opskalering af projekter, om risikovurderinger og om samarbejde mellem forskellige typer offentlige og private institutioner,” sagde Martin Lidegaard ved en rundbordsdiskussion mellem pensionskasser og investeringsbanker ved 3GF-mødet tirsdag.

Dette tal bør ifølge FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, være væsentligt højere. Han gjorde det under 3GF-mødet klart, at der er brug for en samlet indsats fra regeringer, multilaterale investeringsbanker, civilsamfundet, videnskaben og den private sektor for at nå det nødvendige investeringsniveau.

”Jeg vil fortsætte med at engagere og udfordre pensionsfonde, forsikringsselskaber og statsejede investeringsfonde. Pensionsfondene investerer mindre end 1 pct. af midlerne i bæredygtig infrastruktur,” sagde Ban Ki-moon, som understregede, at det i sig selv er en opgave for politikerne at fjerne barriererne for disse investeringer. 

Tillid til regeringer mangler

Danske pensionsfonde blev dog fremhævet som eksempler på, at det kan lade sig gøre at engagere private fonde. 

Topcheferne fra PensionDanmark, PKA og ATP sad tirsdag eftermiddag med om bordet i en paneldebat om klimainvesteringer med topfolk fra OECD, Verdensbanken og en række forskellige tænketanke og udviklingsbanker.

Her fortalte Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark, om sin succes med at investere i vindmølleparker i Danmark og USA, bl.a. ved at samarbejde med danske DONG og den tyske energigigant E.ON. Men han understregede også, at politisk vægelsind omkring støtteprogrammer for klimainvesteringer er en kæmpe udfordring. 

”Regeringer skal være opmærksomme på, at det tager en generation eller mere at opbygge troværdighed, som gør investorer trygge ved at binde sig til langsigtede investeringer, der er afhængige af politisk stabilitet,” sagde Möger Pedersen.

Han henviste til, at den spanske regering med tilbagevirkende kraft har ændret de statslige støtteordninger for solenergi. Støtteordningerne førte til et boom i investeringerne, mens de nye ændringer fuldstændigt forandrer økonomien i de selvsamme investeringer. Denne stop-and-go-politik får nu PensionDanmark til helt at droppe Spanien som hjemsted for fremtidige grønne investeringer.

”Vi er ikke i stand til at udregne sådanne politiske risici. Det skal på plads, hvis der igen skal banes vej for investeringsstrømme fra nord til syd,” sagde Torben Möger Pedersen.

Direktør i pensionskassen PKA, Peter Damgaard Jensen, fortalte, at han på samme måde havde opgivet investeringer i lande i bl.a. Afrika på grund af politiske og juridiske problemer.

”Vi har lavet nogle investeringer i afrikansk landbrug og skovbrug. Men det er vi faktisk stoppet med at investere i på grund af spørgsmålet om landrettigheder. Det er et stort problem. Hvis reglerne for ejerskab af land kunne blive klarere i udviklingslandene, ville det føre til flere investeringer,” sagde han.

Han foreslog, at samarbejde mellem private investorer og offentligt finansierede udviklingsbanker, hvor man opdeler investeringsrisici, bruges til at tiltrække flere investorer til grønne investeringer i udviklingslande.

”Jeg kan sagtens se en rolle for udviklingsbanker til at fjerne noget af risikoen. Det er særligt vigtigt i starten til at få flere investorer hen til bordet. Det er ikke så vigtigt i det lange løb, fordi det på langt sigt giver gode afkast. Men det er vigtigt for at få de første bevægelser,” sagde Peter Damgaard Jensen.

Han understregede, at PKA er villig til at satse på flere grønne investeringer, så længe de giver et afkast. 

”Vi har haft en dialog med vores kunder, og de vil faktisk have os til at gøre en forskel. Vi har derfor forpligtet os på, at vi også vil gå ind i grønne investeringer, hvis vi kan lave et klart argument for, at det også giver et afkast. Vi har efterhånden investeret både direkte og indirekte i dette område i en del år nu, og vi synes faktisk, at vi får nogle fornuftige afkast.”

Finansieringen er central

De danske pensionskassedirektørers melding afslører den helt afgørende udfordring, når det handler om at skaffe penge til de nødvendige klimainvesteringer.

”Det handler om at omdirigere investeringer fra der, hvor de gør skade, til der, hvor de gør gavn for klimaet,” siger Michael Liebreich, CEO hos Bloomberg New Energy Finance, der arbejder med at analysere markedet for bæredygtige energiinvesteringer.

Liebreich lancerede i København et nyt projekt, ”Finance for Resilience”. Det går kort fortalt ud på at skabe en struktureret proces, der gør det muligt at identificere og opskalere de grønne investeringsprojekter, der har de bedste muligheder for at blive realiseret hurtigt. Det drejer sig om energiproduktion og -distribution i udviklingslande, energipolitik og mobilisering af offentlig kapital, også for at kickstarte private investeringer.

Finansieringsspørgsmålet er i de senere år blevet helt centralt i debatten om den grønne omstilling. Men der har ifølge Liebreich manglet viden om, hvordan man helt konkret sammensætter de finansieringsløsninger, der er nødvendige i forhold til de kommende års kraftigt stigende investeringer i infrastruktur, der fremmer den grønne omstilling.

Også CPI har fremlagt en række konkrete råd til at fremme klimainvesteringerne verden over. Se tekstboks. 

Den grønne koalition

Flere deltagere ved 3GF-konferencen advarede i øvrigt om, at der foregår en intern magtkamp i det globale erhvervsliv om nødvendigheden af at fremme grøn vækst og bæredygtig omstilling.

”Vi skal ikke gå efter den laveste fællesnævner,” sagde Paul Polman, CEO i den multinationale industrikoncern Unilever, der har lovet at nedbringe sin klimabelastning til det halve i 2020.

Polman gjorde det klart, at det kan være meget svært at kæmpe for den grønne dagsorden gennem de store brancheorganisationer som eksempelvis BusinessEurope, der organiserer brede europæiske industriinteresser. I stedet skal der satses på ”koalitioner af de villige”.

”Kræfterne imod forandring vil altid være større og bedre finansierede, fordi de har mere på spil. Derfor vil de beholde status quo. Men vi har indset, at vi ved at lave de rette koalitioner af villige folk alligevel kan rykke tingene fremad,” sagde han. 

Denne pointe blev bl.a. bakket op af EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard. Hun sagde, at den store udfordring består i, at flertallet af virksomheder stadig har interesser i at bremse forandringer.

“Selv om der er grønne frontløbere, er de stadig kun et mindretal. Flertallet har en meget stærk interesse i at lave forretninger, sådan som de plejer at gøre det,” sagde hun.