Politiske dogmer fastfryser dansk vækst

Hvis man skal være sikker på at aflive et nyt vækstinitiativ i Danmark, skal man blot kalde det ”pick the winner”.  Det sættes automatisk og ukritisk lig med, at embedsmænd bag deres skriveborde udpeger, hvad Danmark skal leve af. Realiteten er det stik modsatte. At udpege potentielle vindere handler dybest set om en nøgtern, markedsorienteret prioritering af en nations særlige forudsætninger for at konkurrere internationalt – og derefter styrke disse forudsætninger. Det vil sige at sikre optimale forudsætninger for at udvikle dokumenterede spidskompetencer.

Det forsømte foregangsland

Men det perspektiv har vi ikke forstået herhjemme.  I stedet har vi opbygget et akavet forhold til at udvikle og satse på vinderstrategier. Netop ”pick the winner” har været et gennemgående tema i mange års erhvervspolitisk religionskrig, anført af bl.a. DI, og det har betydet, at vi aldrig har fået en pragmatisk og afbalanceret diskussion af spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af? Svaret indebærer uundgåeligt, at vi skal træffe strategiske til- og fravalg. At vi skal prioritere. Men tør vi ikke diskutere vinderstrategier, skaber vi heller ikke vindere. Det forklarer også, hvorfor Danmark har så få industrielle vindere og så svært ved at skabe ny vækst og varige arbejdspladser.

Den logik er tilsyneladende ved at gå op for stadig bredere kredse og har ført til, at regeringen har etableret otte vækstteams, der har fået netop den opgave at identificere sektorer, der har bevist internationalt vækstpotentiale, og foreslå, hvordan forbedrede rammevilkår kan give disse sektorer verdensklasse. Markedet har selv udpeget vinderne, og forslagene udarbejdes af en stor gruppe af erhvervsledere og eksperter – godt 80 i alt – med dyb indsigt i de enkelte sektorer. Altså en markedsdrevet pick the winner-strategi, lige efter bogen. Se tekstboks.

2013: Regeringens vækstteams - At identificere nye danske vækstsektorer

Problemet er blot, at udspillet kommer op til tyve år for sent og næppe kan gennemføres i praksis. Dertil har vi skabt for mange barrierer. Den største og alvorligste af dem er utvivlsomt den brede politiske konsensus om regeringens udspil Vækstplan DK. Hvis alle politiske drivkræfter i landet, inklusive toneangivende erhvervsorganisationer som DI, mener, at den vigtigste vækst- og jobskaber er mindre lettelser af skatter og afgifter samt effekten af et eventuelt økonomisk opsving, har Danmark ikke alene lagt sig fast på en økonomisk politik, som er gammeldags og kortsigtet. Den er også i en diametral modsætning til den fokuserede erhvervspolitik, som de mange vækstteams repræsenterer. Det er også påfaldende så lidt opmærksomhed, de har fået hos politikerne og i offentligheden generelt.

Vækst forudsætter offentlig-private partnerskaber

Dette er ærgerligt, fordi flertallet af de udpegede sektorer rummer et betydeligt internationalt vækstpotentiale, bygger på danske kernekompetencer og repræsenterer en række spændende synergier. De handler for de flestes vedkommende om, hvordan Danmark kunne blive en international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det være sig sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi, vand, bio og miljøløsninger, kreative erhverv. Blot for at nævne temaerne for en række af regeringens vækstteams. De henvender sig alle til markedet for ”det gode liv.”

Det er ifølge alle analyser det marked, der vil vokse mest de kommende år. De globale investeringer i netop de sektorer, hvor Danmark har sine spidskompetencer, repræsenterer astronomiske milliardbeløb. Alene Kina planlægger at investere 1.000 milliarder dollar i sin sundhedssektor frem mod 2020. Og USA har vedtaget en sundhedsreform, der kræver investeringer på op imod 1.000 milliarder dollar.

Men tilsvarende ambitioner kan spores i en række andre lande, bl.a. i takt med at en ny, velhavende middelklasse på tre-fire milliarder mennesker vokser frem i de nye industrilande inden for de næste par årtier, samt at stadig flere ældre stiller stadig større krav til alle former for pleje. I 2050 vil hver femte verdensborger være over 60 år. Danmark kunne ikke ønske sig et bedre scenarie for fremtidig vækst.

Flertallet af grupperne har afleveret deres forslag, og de bekræfter Danmarks potentialer på netop disse vækstmarkeder. Det gennemgående tema er, hvordan Danmark kan opbygge eller konsolidere internationale førerpositioner, blive et globalt testland for nye løsninger på globale udfordringer, være foregangsland for en grøn omstilling etc. Men det forudsætter – ifølge alle forslag – at Danmark lykkes med at etablere et tæt offentlig-privat samarbejde. At begreber som OPP og OPI bliver mainstream.

Erkendelsen er, at ingen af udfordringerne kan løses af nogen enkeltsektor, men kræver nye, tværgående partnerskaber og dermed udfordrer opfattelsen af, at Danmarks konkurrenceevne skal sikres af den private sektor på bekostning af den offentlige. Ifølge de otte vækstteams er de to sektorer hinandens forudsætninger.

Forslagene virker gennemarbejdede og overbevisende og efterlader indtrykket af et kolossalt vækst- og jobpotentiale: At Danmark rummer så mange unikke kompetencer, at de nemt opvejer problemerne med høje omkostninger, til fordel for originale vækstmiljøer – og at vi kunne blive en magnet for investorer, der gerne betaler lidt ekstra for at blive en del af et dansk væksteventyr på et boomende marked.

Selvskabte barrierer hindrer succes

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og er det måske også. Vi har nemlig skabt en række barrierer for os selv, som i stedet bekræfter vores position som et forsømt foregangsland – et land, der alt for sent indså og forstod sine egne muligheder og dermed forpassede en historisk chance for et stort vækstspring. Som den politiske situation tegner sig i øjeblikket, er det mere end tvivlsomt, at de ellers gennemarbejdede forslag gennemføres.
Her følger en kort beskrivelse af tre selvskabte barrierer:

1. barriere: For sent ude

Ideen om Danmark som leverandør af livskvalitetsløsninger er ikke ny. For tyve år siden – i 1993 – foreslog en ekspertgruppe på ti fremtrædende nøglepersoner fra privat og offentlig sektor, at der skulle udarbejdes en vækststrategi for opbygningen af en dansk velfærdsindustri. Det skete som led i besvarelsen af spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, initieret af Mandag Morgen.

Velfærdsstrategien skulle ifølge udspillet udvikles i et tæt samarbejde med det offentlige og bygge på en kvalificeret og avanceret offentlig efterspørgsel. Gruppen anbefalede, at Danmark især fokuserede på sundhedssektoren, hjælpemiddelsektoren og ældresektoren, og udarbejdede en 150 siders drejebog til, hvordan visionerne kunne omsættes til virkelighed. Se tekstboks.

1993: Hvad skal Danmark leve af - Oplæg til en ny vækststrategi

Den aktuelle baggrund for udspillet var følgende erkendelse: ”at ikke alene Danmark, men en række vestlige industrilande, de kommende år tvinges til at revurdere, hvordan velfærdsstaten skal fungere. Det skyldes, at presset på velfærdsydelserne bliver så voldsomt, at de ikke længere kan finansiere dem. Der er således stor risiko for, at velfærdssystemerne bryder sammen, hvis der ikke findes nye løsninger.”

Danmark skulle med andre ord være foregangsland for at løse udfordringen og igennem et dobbeltgreb dels videreudvikle velfærden, dels skabe ny industriel vækst. Men betingelsen var, ”at der gøres op med forestillingen om, at den private sektor kun kan vokse, hvis den offentlige bliver mindre. Den offentlige sektor skal rationalisere og effektivisere, men det skal ske ud fra strategiske overvejelser omkring anvendelsen af den knowhow, der er oparbejdet i den offentlige sektor”, hed det i anbefalingen i 1993.

Konklusionerne fra dengang har meget til fælles med de anbefalinger, der tyve år senere kommer fra regeringens vækstteam om sundheds- og velfærdsløsninger. Teamet fastslår bl.a., at ”Danmark skal være blandt de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af sundheds- og velfærdsløsninger baseret på stærk forskning, hurtig ibrugtagning af ny innovativ teknologi, gode rammer for offentlig-privat samarbejde og et velfungerende, udviklingsorienteret hjemmemarked”.

Konklusionerne er lige så rigtige i dag som dengang, men i mellemtiden har man tabt tyve år, og vores udgangsposition er langt ringere, jævnfør nedenstående.

Velfærdsteamet fra 1993 opstillede bl.a. to kriterier for succes:

  • For det første, at der handles hurtigt, fordi andre nationer også erkender de store potentialer på sundheds- og velfærdsmarkedet – og med større ressourcer kan udligne den firstmover-fordel, Danmark havde i begyndelsen af 1990’erne. Dette bekræftes også af regeringens vækstteam samt af en række analyser, der dokumenterer de stigende vanskeligheder ved at trænge ind på de internationale og stadig mere regulerede velfærdsmarkeder. Det gælder ikke mindst et stort og attraktivt marked som det kinesiske, hvor internationale firstmovers så muligheden for en halv snes år siden og efterfølgende har etableret stærke positioner, bl.a. ved at indlede samarbejde med lokale virksomheder. Den danske sendrægtighed forklarer måske, hvorfor Danmark taber markedsandele inden for eksport af velfærdsteknologi. En rapport fra konsulentvirksomheden Damvad dokumenterer, at Danmark ikke har formået at udnytte den stærke vækst på sundhedsmarkedet i ti udvalgte lande. Den samlede eksport til store boomende sundhedsmarkeder som f.eks. Kina og Brasilien er fortsat yderst beskeden.
  • For det andet, at de danske velfærdsydelser fortsat er meget avancerede og danner en stærk basis for en intelligent offentlig efterspørgsel. Med den nedslidning, der kan forudses af de offentlige velfærdsydelser de kommende år, er det tvivlsomt, om de kan danne grundlag for udviklingen af en avanceret velfærdsindustri. Det forudsætter, at der nytænkes på, hvad der skal skabe fremtidens konkurrencekraft, og i hvilket omfang velfærden indgår som en del af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Det vil sige, at man ændrer sit mindset, fra at velfærd er en trussel mod væksten, til at velfærd er en fordel.

Det perspektiv blev bekræftet og udvidet godt ti år senere af Innovationsrådet, der på initiativ af Mandag Morgen og tre ministerier, og under formandskab af Jørgen Mads Clausen, identificerede Danmarks fremtidige vækstmuligheder. Under titlen ”Den Danske Strategi”, fastslog Rådet, herunder en bred kreds af private og offentlige ledere, at Danmarks konkurrenceevne bestemmes af evnen til at fokusere nationens ressourcer på områder, hvor Danmark besidder særlige kompetencer og forudsætninger for at blive firstmover. Se tekstboks.

2004: Innovationsrådet - Den danske strategi

Innovationsrådet argumenterede for, at Danmark fornyer sit vækstgrundlag ved at udvikle en ny generation af milliardindustrier baseret på fremtidens markedsbehov – dvs. udvikler løsninger på nye globale udfordringer. ”Mange af de nye behov handler om menneskers forventninger til et godt og sundt liv,” konkluderede Innovationsrådet og påpegede, at Danmark har særlige forudsætninger inden for livskvalitets- og velfærdsprodukter.

”Der skal f.eks. tænkes på nye løsninger på kroniske sygdomme, på energi- og miljøproblemer, på de økonomiske, sociale og teknologiske kløfter. Det handler om at ’pick the problems and develop the solutions’,” fastslog Innovationsrådet og understregede, at betingelsen er, at man etablerer grænseoverskridende kompetencer og udvikling af helt nye vidensmiljøer i et tæt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner m.v.

Men fælles for udspillene fra henholdsvis 20 og 9 år siden er nødvendigheden af at være firstmover samt at udvikle en konkurrencemodel, hvori industriel udvikling og avanceret velfærd udgør kernen. Men begge muligheder er tæt på at være forspildte.

2. barriere: Fragmenterede sektorer

Netop behovet for forpligtende partnerskaber er kritisk i et lille land med få, store industrilokomotiver. De fleste af de udvalgte vækstsektorer er meget fragmenterede, domineres af mindre virksomheder og spænder over mange forskellige brancher. Sektoren sundheds- og velfærdsløsninger tæller 800 virksomheder med tilsammen 35.000 medarbejdere, men eksporten og værdiskabelsen domineres af få store medicinalindustrier. Og de oplever næppe et tæt fællesskab med hjælpemidler og ældreforsorg. Kreative erhverv rummer både bøger, dagspresse, arkitektur, kunsthåndværk, musik, mode, spil m.m. Fællesnævneren er prædikatet ”kreativ”, men hvilken sektor skal ikke være det?

Men fragmenteringen kan også være en styrke, hvis den bindes sammen af en fælles vision – f.eks. om at løse et komplekst internationalt problem. Det være sig inden for energi, miljø, fødevarer, kroniske sygdomme, ældreforsorg etc. Men det kræver såkaldt ”kritisk masse” – det vil sige, at der skabes en stærk og logisk sammenhængende klynge af private og offentlige virksomheder, der beslutter sig for at erobre et af de nye internationale vækstmarkeder.

Det var ideen med de ”milliardindustrier”, som Innovationsrådet foreslog, og som netop handlede om at opbygge markeds- og behovsbestemte vækstklynger, der i et tæt samspil satsede på nye vækstmuligheder – og dermed kompenserede for manglen på flere Novo’er, Danfoss’er, Grundfos’er m.fl.

Det er her, erhvervspolitiske religionskrige og mentale barrierer har hæmmet udviklingen. At satse på udvalgte muligheder er lig med ”pick the winner”, og det har igennem årene afsporet enhver mulighed for at prioritere.
Hertil kommer problemerne med offentlig-private partnerskaber. De har været en erklæret målsætning i stort set alle regeringsudspil de sidste tyve år, men erfaringerne er stadig få og spredte. Besværlig lovgivning og bureaukratiske regler, kombineret med manglende politiske vilje, har igennem en årrække spændt ben for en tænkning, der kunne forløse danske vækstpotentialer. Det har alle parter været enige om i adskillige år, uden at det har ført til et gennembrud.

Den mest oplagte mulighed p.t. er Danmarks største og mest avancerede byggeprojekt, nemlig moderniseringen af de danske sygehuse for 42 milliarder kr. Det burde blive mønstereksemplet på, hvordan Danmark på samme tid skaber en bedre patientbehandling herhjemme og udvikler et hospitalskoncept, der kan eksporteres globalt. Men mange forudsigelige og svære barrierer skal forceres, før den vision måtte blive til virkelighed.

3. barriere: Fragmenteret politisk lederskab

Ikke overraskende handler den største barriere om lederskab – eller manglen på samme. At realisere ambitionerne og visionerne i de otte vækstteams kræver først og fremmest et engageret politisk lederskab – at statsministeren identificerer sig med muligheden, sætter sig i spidsen for den industrielle transformation, der i realiteten er tale om, og sikrer de nødvendige investeringer.

Perspektiverne har et omfang, der kan sammenlignes med overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet, eller lanceringen af andelsbevægelsen. Flotte sammenligninger, men en vurdering af udviklingen på de internationale markeder over for Danmarks iboende kompetencer gør sammenligningen berettiget. Der er nemlig tale om udviklingen af en helt ny konkurrencemodel på et for Danmark meget afgørende og kritisk tidspunkt.

Men det perspektiv har ikke fanget statsministerens opmærksomhed – ej heller de øvrige partiers, endsige mediernes. Det er op til de respektive fagministre at præsentere de forskellige vækstteams og deres anbefalinger. Det sker under begrænset opmærksomhed og efterlader indtrykket af, at forslagene føjer sig ind i den lange række af visionære men aldrig gennemførte forslag til ny økonomisk og industriel vækst.

I stedet koncentreres al politisk opmærksomhed om de initiativer, der har mindst betydning for vækst og jobskabelse, nemlig udspillet Vækstplan DK. Sjældent har der været så bred politisk enighed om en plan med så beskeden effekt. Regeringen, oppositionen, store interesseorganisationer som DI – støttet af toneangivende erhvervsledere – står sammen om regeringens udspil. 

Det burde være en god nyhed. Problemet er blot, at udspillet cementerer illusionen om, at mindre finanspolitiske indgreb er svaret på de kolossale udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år. Og både regeringen og oppositionen synes at dele den opfattelse. Hvad og hvem skal så skabe gennembruddet for de perspektiver, som de otte vækstteams opruller?

Det er dybest set det mest skræmmende perspektiv og risikerer at fastholde Danmark i et lavvækstscenarie. Dermed får vi aldrig et seriøst svar på spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af. Indtil videre må vi indskrænke os til at spekulere på, hvad vi kunne have levet af. Det er både fascinerende og frustrerende læsning.

Den barske realitet er, at Danmark igennem de sidste 10-20 år har forspildt muligheden for at udnytte en firstmover-position til at udvikle nye væksteventyr. Vi kunne have været det foregangsland, omverdenen stadig tror vi er, og som vi selv har planlagt at være – men måske aldrig bliver. Foreløbig må vi konstatere, at vi står uden en troværdig strategi og plan for, hvordan vi skal omstille os til fundamentalt ændrede vilkår.

Forrige artikel Europa savner visionært lederskab Næste artikel Forskere: Valgfag i folkeskolen redder ikke erhvervsuddannelserne
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.