Politiske dogmer fastfryser dansk vækst

Hvis man skal være sikker på at aflive et nyt vækstinitiativ i Danmark, skal man blot kalde det ”pick the winner”.  Det sættes automatisk og ukritisk lig med, at embedsmænd bag deres skriveborde udpeger, hvad Danmark skal leve af. Realiteten er det stik modsatte. At udpege potentielle vindere handler dybest set om en nøgtern, markedsorienteret prioritering af en nations særlige forudsætninger for at konkurrere internationalt – og derefter styrke disse forudsætninger. Det vil sige at sikre optimale forudsætninger for at udvikle dokumenterede spidskompetencer.

Det forsømte foregangsland

Men det perspektiv har vi ikke forstået herhjemme.  I stedet har vi opbygget et akavet forhold til at udvikle og satse på vinderstrategier. Netop ”pick the winner” har været et gennemgående tema i mange års erhvervspolitisk religionskrig, anført af bl.a. DI, og det har betydet, at vi aldrig har fået en pragmatisk og afbalanceret diskussion af spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af? Svaret indebærer uundgåeligt, at vi skal træffe strategiske til- og fravalg. At vi skal prioritere. Men tør vi ikke diskutere vinderstrategier, skaber vi heller ikke vindere. Det forklarer også, hvorfor Danmark har så få industrielle vindere og så svært ved at skabe ny vækst og varige arbejdspladser.

Den logik er tilsyneladende ved at gå op for stadig bredere kredse og har ført til, at regeringen har etableret otte vækstteams, der har fået netop den opgave at identificere sektorer, der har bevist internationalt vækstpotentiale, og foreslå, hvordan forbedrede rammevilkår kan give disse sektorer verdensklasse. Markedet har selv udpeget vinderne, og forslagene udarbejdes af en stor gruppe af erhvervsledere og eksperter – godt 80 i alt – med dyb indsigt i de enkelte sektorer. Altså en markedsdrevet pick the winner-strategi, lige efter bogen. Se tekstboks.

2013: Regeringens vækstteams - At identificere nye danske vækstsektorer

Problemet er blot, at udspillet kommer op til tyve år for sent og næppe kan gennemføres i praksis. Dertil har vi skabt for mange barrierer. Den største og alvorligste af dem er utvivlsomt den brede politiske konsensus om regeringens udspil Vækstplan DK. Hvis alle politiske drivkræfter i landet, inklusive toneangivende erhvervsorganisationer som DI, mener, at den vigtigste vækst- og jobskaber er mindre lettelser af skatter og afgifter samt effekten af et eventuelt økonomisk opsving, har Danmark ikke alene lagt sig fast på en økonomisk politik, som er gammeldags og kortsigtet. Den er også i en diametral modsætning til den fokuserede erhvervspolitik, som de mange vækstteams repræsenterer. Det er også påfaldende så lidt opmærksomhed, de har fået hos politikerne og i offentligheden generelt.

Vækst forudsætter offentlig-private partnerskaber

Dette er ærgerligt, fordi flertallet af de udpegede sektorer rummer et betydeligt internationalt vækstpotentiale, bygger på danske kernekompetencer og repræsenterer en række spændende synergier. De handler for de flestes vedkommende om, hvordan Danmark kunne blive en international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det være sig sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi, vand, bio og miljøløsninger, kreative erhverv. Blot for at nævne temaerne for en række af regeringens vækstteams. De henvender sig alle til markedet for ”det gode liv.”

Det er ifølge alle analyser det marked, der vil vokse mest de kommende år. De globale investeringer i netop de sektorer, hvor Danmark har sine spidskompetencer, repræsenterer astronomiske milliardbeløb. Alene Kina planlægger at investere 1.000 milliarder dollar i sin sundhedssektor frem mod 2020. Og USA har vedtaget en sundhedsreform, der kræver investeringer på op imod 1.000 milliarder dollar.

Men tilsvarende ambitioner kan spores i en række andre lande, bl.a. i takt med at en ny, velhavende middelklasse på tre-fire milliarder mennesker vokser frem i de nye industrilande inden for de næste par årtier, samt at stadig flere ældre stiller stadig større krav til alle former for pleje. I 2050 vil hver femte verdensborger være over 60 år. Danmark kunne ikke ønske sig et bedre scenarie for fremtidig vækst.

Flertallet af grupperne har afleveret deres forslag, og de bekræfter Danmarks potentialer på netop disse vækstmarkeder. Det gennemgående tema er, hvordan Danmark kan opbygge eller konsolidere internationale førerpositioner, blive et globalt testland for nye løsninger på globale udfordringer, være foregangsland for en grøn omstilling etc. Men det forudsætter – ifølge alle forslag – at Danmark lykkes med at etablere et tæt offentlig-privat samarbejde. At begreber som OPP og OPI bliver mainstream.

Erkendelsen er, at ingen af udfordringerne kan løses af nogen enkeltsektor, men kræver nye, tværgående partnerskaber og dermed udfordrer opfattelsen af, at Danmarks konkurrenceevne skal sikres af den private sektor på bekostning af den offentlige. Ifølge de otte vækstteams er de to sektorer hinandens forudsætninger.

Forslagene virker gennemarbejdede og overbevisende og efterlader indtrykket af et kolossalt vækst- og jobpotentiale: At Danmark rummer så mange unikke kompetencer, at de nemt opvejer problemerne med høje omkostninger, til fordel for originale vækstmiljøer – og at vi kunne blive en magnet for investorer, der gerne betaler lidt ekstra for at blive en del af et dansk væksteventyr på et boomende marked.

Selvskabte barrierer hindrer succes

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og er det måske også. Vi har nemlig skabt en række barrierer for os selv, som i stedet bekræfter vores position som et forsømt foregangsland – et land, der alt for sent indså og forstod sine egne muligheder og dermed forpassede en historisk chance for et stort vækstspring. Som den politiske situation tegner sig i øjeblikket, er det mere end tvivlsomt, at de ellers gennemarbejdede forslag gennemføres.
Her følger en kort beskrivelse af tre selvskabte barrierer:

1. barriere: For sent ude

Ideen om Danmark som leverandør af livskvalitetsløsninger er ikke ny. For tyve år siden – i 1993 – foreslog en ekspertgruppe på ti fremtrædende nøglepersoner fra privat og offentlig sektor, at der skulle udarbejdes en vækststrategi for opbygningen af en dansk velfærdsindustri. Det skete som led i besvarelsen af spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, initieret af Mandag Morgen.

Velfærdsstrategien skulle ifølge udspillet udvikles i et tæt samarbejde med det offentlige og bygge på en kvalificeret og avanceret offentlig efterspørgsel. Gruppen anbefalede, at Danmark især fokuserede på sundhedssektoren, hjælpemiddelsektoren og ældresektoren, og udarbejdede en 150 siders drejebog til, hvordan visionerne kunne omsættes til virkelighed. Se tekstboks.

1993: Hvad skal Danmark leve af - Oplæg til en ny vækststrategi

Den aktuelle baggrund for udspillet var følgende erkendelse: ”at ikke alene Danmark, men en række vestlige industrilande, de kommende år tvinges til at revurdere, hvordan velfærdsstaten skal fungere. Det skyldes, at presset på velfærdsydelserne bliver så voldsomt, at de ikke længere kan finansiere dem. Der er således stor risiko for, at velfærdssystemerne bryder sammen, hvis der ikke findes nye løsninger.”

Danmark skulle med andre ord være foregangsland for at løse udfordringen og igennem et dobbeltgreb dels videreudvikle velfærden, dels skabe ny industriel vækst. Men betingelsen var, ”at der gøres op med forestillingen om, at den private sektor kun kan vokse, hvis den offentlige bliver mindre. Den offentlige sektor skal rationalisere og effektivisere, men det skal ske ud fra strategiske overvejelser omkring anvendelsen af den knowhow, der er oparbejdet i den offentlige sektor”, hed det i anbefalingen i 1993.

Konklusionerne fra dengang har meget til fælles med de anbefalinger, der tyve år senere kommer fra regeringens vækstteam om sundheds- og velfærdsløsninger. Teamet fastslår bl.a., at ”Danmark skal være blandt de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af sundheds- og velfærdsløsninger baseret på stærk forskning, hurtig ibrugtagning af ny innovativ teknologi, gode rammer for offentlig-privat samarbejde og et velfungerende, udviklingsorienteret hjemmemarked”.

Konklusionerne er lige så rigtige i dag som dengang, men i mellemtiden har man tabt tyve år, og vores udgangsposition er langt ringere, jævnfør nedenstående.

Velfærdsteamet fra 1993 opstillede bl.a. to kriterier for succes:

  • For det første, at der handles hurtigt, fordi andre nationer også erkender de store potentialer på sundheds- og velfærdsmarkedet – og med større ressourcer kan udligne den firstmover-fordel, Danmark havde i begyndelsen af 1990’erne. Dette bekræftes også af regeringens vækstteam samt af en række analyser, der dokumenterer de stigende vanskeligheder ved at trænge ind på de internationale og stadig mere regulerede velfærdsmarkeder. Det gælder ikke mindst et stort og attraktivt marked som det kinesiske, hvor internationale firstmovers så muligheden for en halv snes år siden og efterfølgende har etableret stærke positioner, bl.a. ved at indlede samarbejde med lokale virksomheder. Den danske sendrægtighed forklarer måske, hvorfor Danmark taber markedsandele inden for eksport af velfærdsteknologi. En rapport fra konsulentvirksomheden Damvad dokumenterer, at Danmark ikke har formået at udnytte den stærke vækst på sundhedsmarkedet i ti udvalgte lande. Den samlede eksport til store boomende sundhedsmarkeder som f.eks. Kina og Brasilien er fortsat yderst beskeden.
  • For det andet, at de danske velfærdsydelser fortsat er meget avancerede og danner en stærk basis for en intelligent offentlig efterspørgsel. Med den nedslidning, der kan forudses af de offentlige velfærdsydelser de kommende år, er det tvivlsomt, om de kan danne grundlag for udviklingen af en avanceret velfærdsindustri. Det forudsætter, at der nytænkes på, hvad der skal skabe fremtidens konkurrencekraft, og i hvilket omfang velfærden indgår som en del af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Det vil sige, at man ændrer sit mindset, fra at velfærd er en trussel mod væksten, til at velfærd er en fordel.

Det perspektiv blev bekræftet og udvidet godt ti år senere af Innovationsrådet, der på initiativ af Mandag Morgen og tre ministerier, og under formandskab af Jørgen Mads Clausen, identificerede Danmarks fremtidige vækstmuligheder. Under titlen ”Den Danske Strategi”, fastslog Rådet, herunder en bred kreds af private og offentlige ledere, at Danmarks konkurrenceevne bestemmes af evnen til at fokusere nationens ressourcer på områder, hvor Danmark besidder særlige kompetencer og forudsætninger for at blive firstmover. Se tekstboks.

2004: Innovationsrådet - Den danske strategi

Innovationsrådet argumenterede for, at Danmark fornyer sit vækstgrundlag ved at udvikle en ny generation af milliardindustrier baseret på fremtidens markedsbehov – dvs. udvikler løsninger på nye globale udfordringer. ”Mange af de nye behov handler om menneskers forventninger til et godt og sundt liv,” konkluderede Innovationsrådet og påpegede, at Danmark har særlige forudsætninger inden for livskvalitets- og velfærdsprodukter.

”Der skal f.eks. tænkes på nye løsninger på kroniske sygdomme, på energi- og miljøproblemer, på de økonomiske, sociale og teknologiske kløfter. Det handler om at ’pick the problems and develop the solutions’,” fastslog Innovationsrådet og understregede, at betingelsen er, at man etablerer grænseoverskridende kompetencer og udvikling af helt nye vidensmiljøer i et tæt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner m.v.

Men fælles for udspillene fra henholdsvis 20 og 9 år siden er nødvendigheden af at være firstmover samt at udvikle en konkurrencemodel, hvori industriel udvikling og avanceret velfærd udgør kernen. Men begge muligheder er tæt på at være forspildte.

2. barriere: Fragmenterede sektorer

Netop behovet for forpligtende partnerskaber er kritisk i et lille land med få, store industrilokomotiver. De fleste af de udvalgte vækstsektorer er meget fragmenterede, domineres af mindre virksomheder og spænder over mange forskellige brancher. Sektoren sundheds- og velfærdsløsninger tæller 800 virksomheder med tilsammen 35.000 medarbejdere, men eksporten og værdiskabelsen domineres af få store medicinalindustrier. Og de oplever næppe et tæt fællesskab med hjælpemidler og ældreforsorg. Kreative erhverv rummer både bøger, dagspresse, arkitektur, kunsthåndværk, musik, mode, spil m.m. Fællesnævneren er prædikatet ”kreativ”, men hvilken sektor skal ikke være det?

Men fragmenteringen kan også være en styrke, hvis den bindes sammen af en fælles vision – f.eks. om at løse et komplekst internationalt problem. Det være sig inden for energi, miljø, fødevarer, kroniske sygdomme, ældreforsorg etc. Men det kræver såkaldt ”kritisk masse” – det vil sige, at der skabes en stærk og logisk sammenhængende klynge af private og offentlige virksomheder, der beslutter sig for at erobre et af de nye internationale vækstmarkeder.

Det var ideen med de ”milliardindustrier”, som Innovationsrådet foreslog, og som netop handlede om at opbygge markeds- og behovsbestemte vækstklynger, der i et tæt samspil satsede på nye vækstmuligheder – og dermed kompenserede for manglen på flere Novo’er, Danfoss’er, Grundfos’er m.fl.

Det er her, erhvervspolitiske religionskrige og mentale barrierer har hæmmet udviklingen. At satse på udvalgte muligheder er lig med ”pick the winner”, og det har igennem årene afsporet enhver mulighed for at prioritere.
Hertil kommer problemerne med offentlig-private partnerskaber. De har været en erklæret målsætning i stort set alle regeringsudspil de sidste tyve år, men erfaringerne er stadig få og spredte. Besværlig lovgivning og bureaukratiske regler, kombineret med manglende politiske vilje, har igennem en årrække spændt ben for en tænkning, der kunne forløse danske vækstpotentialer. Det har alle parter været enige om i adskillige år, uden at det har ført til et gennembrud.

Den mest oplagte mulighed p.t. er Danmarks største og mest avancerede byggeprojekt, nemlig moderniseringen af de danske sygehuse for 42 milliarder kr. Det burde blive mønstereksemplet på, hvordan Danmark på samme tid skaber en bedre patientbehandling herhjemme og udvikler et hospitalskoncept, der kan eksporteres globalt. Men mange forudsigelige og svære barrierer skal forceres, før den vision måtte blive til virkelighed.

3. barriere: Fragmenteret politisk lederskab

Ikke overraskende handler den største barriere om lederskab – eller manglen på samme. At realisere ambitionerne og visionerne i de otte vækstteams kræver først og fremmest et engageret politisk lederskab – at statsministeren identificerer sig med muligheden, sætter sig i spidsen for den industrielle transformation, der i realiteten er tale om, og sikrer de nødvendige investeringer.

Perspektiverne har et omfang, der kan sammenlignes med overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet, eller lanceringen af andelsbevægelsen. Flotte sammenligninger, men en vurdering af udviklingen på de internationale markeder over for Danmarks iboende kompetencer gør sammenligningen berettiget. Der er nemlig tale om udviklingen af en helt ny konkurrencemodel på et for Danmark meget afgørende og kritisk tidspunkt.

Men det perspektiv har ikke fanget statsministerens opmærksomhed – ej heller de øvrige partiers, endsige mediernes. Det er op til de respektive fagministre at præsentere de forskellige vækstteams og deres anbefalinger. Det sker under begrænset opmærksomhed og efterlader indtrykket af, at forslagene føjer sig ind i den lange række af visionære men aldrig gennemførte forslag til ny økonomisk og industriel vækst.

I stedet koncentreres al politisk opmærksomhed om de initiativer, der har mindst betydning for vækst og jobskabelse, nemlig udspillet Vækstplan DK. Sjældent har der været så bred politisk enighed om en plan med så beskeden effekt. Regeringen, oppositionen, store interesseorganisationer som DI – støttet af toneangivende erhvervsledere – står sammen om regeringens udspil. 

Det burde være en god nyhed. Problemet er blot, at udspillet cementerer illusionen om, at mindre finanspolitiske indgreb er svaret på de kolossale udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år. Og både regeringen og oppositionen synes at dele den opfattelse. Hvad og hvem skal så skabe gennembruddet for de perspektiver, som de otte vækstteams opruller?

Det er dybest set det mest skræmmende perspektiv og risikerer at fastholde Danmark i et lavvækstscenarie. Dermed får vi aldrig et seriøst svar på spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af. Indtil videre må vi indskrænke os til at spekulere på, hvad vi kunne have levet af. Det er både fascinerende og frustrerende læsning.

Den barske realitet er, at Danmark igennem de sidste 10-20 år har forspildt muligheden for at udnytte en firstmover-position til at udvikle nye væksteventyr. Vi kunne have været det foregangsland, omverdenen stadig tror vi er, og som vi selv har planlagt at være – men måske aldrig bliver. Foreløbig må vi konstatere, at vi står uden en troværdig strategi og plan for, hvordan vi skal omstille os til fundamentalt ændrede vilkår.

Forrige artikel Europa savner visionært lederskab Næste artikel Forskere: Valgfag i folkeskolen redder ikke erhvervsuddannelserne

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.