Politiske dogmer fastfryser dansk vækst

Hvis man skal være sikker på at aflive et nyt vækstinitiativ i Danmark, skal man blot kalde det ”pick the winner”.  Det sættes automatisk og ukritisk lig med, at embedsmænd bag deres skriveborde udpeger, hvad Danmark skal leve af. Realiteten er det stik modsatte. At udpege potentielle vindere handler dybest set om en nøgtern, markedsorienteret prioritering af en nations særlige forudsætninger for at konkurrere internationalt – og derefter styrke disse forudsætninger. Det vil sige at sikre optimale forudsætninger for at udvikle dokumenterede spidskompetencer.

Det forsømte foregangsland

Men det perspektiv har vi ikke forstået herhjemme.  I stedet har vi opbygget et akavet forhold til at udvikle og satse på vinderstrategier. Netop ”pick the winner” har været et gennemgående tema i mange års erhvervspolitisk religionskrig, anført af bl.a. DI, og det har betydet, at vi aldrig har fået en pragmatisk og afbalanceret diskussion af spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af? Svaret indebærer uundgåeligt, at vi skal træffe strategiske til- og fravalg. At vi skal prioritere. Men tør vi ikke diskutere vinderstrategier, skaber vi heller ikke vindere. Det forklarer også, hvorfor Danmark har så få industrielle vindere og så svært ved at skabe ny vækst og varige arbejdspladser.

Den logik er tilsyneladende ved at gå op for stadig bredere kredse og har ført til, at regeringen har etableret otte vækstteams, der har fået netop den opgave at identificere sektorer, der har bevist internationalt vækstpotentiale, og foreslå, hvordan forbedrede rammevilkår kan give disse sektorer verdensklasse. Markedet har selv udpeget vinderne, og forslagene udarbejdes af en stor gruppe af erhvervsledere og eksperter – godt 80 i alt – med dyb indsigt i de enkelte sektorer. Altså en markedsdrevet pick the winner-strategi, lige efter bogen. Se tekstboks.

2013: Regeringens vækstteams - At identificere nye danske vækstsektorer

Problemet er blot, at udspillet kommer op til tyve år for sent og næppe kan gennemføres i praksis. Dertil har vi skabt for mange barrierer. Den største og alvorligste af dem er utvivlsomt den brede politiske konsensus om regeringens udspil Vækstplan DK. Hvis alle politiske drivkræfter i landet, inklusive toneangivende erhvervsorganisationer som DI, mener, at den vigtigste vækst- og jobskaber er mindre lettelser af skatter og afgifter samt effekten af et eventuelt økonomisk opsving, har Danmark ikke alene lagt sig fast på en økonomisk politik, som er gammeldags og kortsigtet. Den er også i en diametral modsætning til den fokuserede erhvervspolitik, som de mange vækstteams repræsenterer. Det er også påfaldende så lidt opmærksomhed, de har fået hos politikerne og i offentligheden generelt.

Vækst forudsætter offentlig-private partnerskaber

Dette er ærgerligt, fordi flertallet af de udpegede sektorer rummer et betydeligt internationalt vækstpotentiale, bygger på danske kernekompetencer og repræsenterer en række spændende synergier. De handler for de flestes vedkommende om, hvordan Danmark kunne blive en international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det være sig sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi, vand, bio og miljøløsninger, kreative erhverv. Blot for at nævne temaerne for en række af regeringens vækstteams. De henvender sig alle til markedet for ”det gode liv.”

Det er ifølge alle analyser det marked, der vil vokse mest de kommende år. De globale investeringer i netop de sektorer, hvor Danmark har sine spidskompetencer, repræsenterer astronomiske milliardbeløb. Alene Kina planlægger at investere 1.000 milliarder dollar i sin sundhedssektor frem mod 2020. Og USA har vedtaget en sundhedsreform, der kræver investeringer på op imod 1.000 milliarder dollar.

Men tilsvarende ambitioner kan spores i en række andre lande, bl.a. i takt med at en ny, velhavende middelklasse på tre-fire milliarder mennesker vokser frem i de nye industrilande inden for de næste par årtier, samt at stadig flere ældre stiller stadig større krav til alle former for pleje. I 2050 vil hver femte verdensborger være over 60 år. Danmark kunne ikke ønske sig et bedre scenarie for fremtidig vækst.

Flertallet af grupperne har afleveret deres forslag, og de bekræfter Danmarks potentialer på netop disse vækstmarkeder. Det gennemgående tema er, hvordan Danmark kan opbygge eller konsolidere internationale førerpositioner, blive et globalt testland for nye løsninger på globale udfordringer, være foregangsland for en grøn omstilling etc. Men det forudsætter – ifølge alle forslag – at Danmark lykkes med at etablere et tæt offentlig-privat samarbejde. At begreber som OPP og OPI bliver mainstream.

Erkendelsen er, at ingen af udfordringerne kan løses af nogen enkeltsektor, men kræver nye, tværgående partnerskaber og dermed udfordrer opfattelsen af, at Danmarks konkurrenceevne skal sikres af den private sektor på bekostning af den offentlige. Ifølge de otte vækstteams er de to sektorer hinandens forudsætninger.

Forslagene virker gennemarbejdede og overbevisende og efterlader indtrykket af et kolossalt vækst- og jobpotentiale: At Danmark rummer så mange unikke kompetencer, at de nemt opvejer problemerne med høje omkostninger, til fordel for originale vækstmiljøer – og at vi kunne blive en magnet for investorer, der gerne betaler lidt ekstra for at blive en del af et dansk væksteventyr på et boomende marked.

Selvskabte barrierer hindrer succes

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og er det måske også. Vi har nemlig skabt en række barrierer for os selv, som i stedet bekræfter vores position som et forsømt foregangsland – et land, der alt for sent indså og forstod sine egne muligheder og dermed forpassede en historisk chance for et stort vækstspring. Som den politiske situation tegner sig i øjeblikket, er det mere end tvivlsomt, at de ellers gennemarbejdede forslag gennemføres.
Her følger en kort beskrivelse af tre selvskabte barrierer:

1. barriere: For sent ude

Ideen om Danmark som leverandør af livskvalitetsløsninger er ikke ny. For tyve år siden – i 1993 – foreslog en ekspertgruppe på ti fremtrædende nøglepersoner fra privat og offentlig sektor, at der skulle udarbejdes en vækststrategi for opbygningen af en dansk velfærdsindustri. Det skete som led i besvarelsen af spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, initieret af Mandag Morgen.

Velfærdsstrategien skulle ifølge udspillet udvikles i et tæt samarbejde med det offentlige og bygge på en kvalificeret og avanceret offentlig efterspørgsel. Gruppen anbefalede, at Danmark især fokuserede på sundhedssektoren, hjælpemiddelsektoren og ældresektoren, og udarbejdede en 150 siders drejebog til, hvordan visionerne kunne omsættes til virkelighed. Se tekstboks.

1993: Hvad skal Danmark leve af - Oplæg til en ny vækststrategi

Den aktuelle baggrund for udspillet var følgende erkendelse: ”at ikke alene Danmark, men en række vestlige industrilande, de kommende år tvinges til at revurdere, hvordan velfærdsstaten skal fungere. Det skyldes, at presset på velfærdsydelserne bliver så voldsomt, at de ikke længere kan finansiere dem. Der er således stor risiko for, at velfærdssystemerne bryder sammen, hvis der ikke findes nye løsninger.”

Danmark skulle med andre ord være foregangsland for at løse udfordringen og igennem et dobbeltgreb dels videreudvikle velfærden, dels skabe ny industriel vækst. Men betingelsen var, ”at der gøres op med forestillingen om, at den private sektor kun kan vokse, hvis den offentlige bliver mindre. Den offentlige sektor skal rationalisere og effektivisere, men det skal ske ud fra strategiske overvejelser omkring anvendelsen af den knowhow, der er oparbejdet i den offentlige sektor”, hed det i anbefalingen i 1993.

Konklusionerne fra dengang har meget til fælles med de anbefalinger, der tyve år senere kommer fra regeringens vækstteam om sundheds- og velfærdsløsninger. Teamet fastslår bl.a., at ”Danmark skal være blandt de mest attraktive lande i verden for udvikling, test og produktion af sundheds- og velfærdsløsninger baseret på stærk forskning, hurtig ibrugtagning af ny innovativ teknologi, gode rammer for offentlig-privat samarbejde og et velfungerende, udviklingsorienteret hjemmemarked”.

Konklusionerne er lige så rigtige i dag som dengang, men i mellemtiden har man tabt tyve år, og vores udgangsposition er langt ringere, jævnfør nedenstående.

Velfærdsteamet fra 1993 opstillede bl.a. to kriterier for succes:

  • For det første, at der handles hurtigt, fordi andre nationer også erkender de store potentialer på sundheds- og velfærdsmarkedet – og med større ressourcer kan udligne den firstmover-fordel, Danmark havde i begyndelsen af 1990’erne. Dette bekræftes også af regeringens vækstteam samt af en række analyser, der dokumenterer de stigende vanskeligheder ved at trænge ind på de internationale og stadig mere regulerede velfærdsmarkeder. Det gælder ikke mindst et stort og attraktivt marked som det kinesiske, hvor internationale firstmovers så muligheden for en halv snes år siden og efterfølgende har etableret stærke positioner, bl.a. ved at indlede samarbejde med lokale virksomheder. Den danske sendrægtighed forklarer måske, hvorfor Danmark taber markedsandele inden for eksport af velfærdsteknologi. En rapport fra konsulentvirksomheden Damvad dokumenterer, at Danmark ikke har formået at udnytte den stærke vækst på sundhedsmarkedet i ti udvalgte lande. Den samlede eksport til store boomende sundhedsmarkeder som f.eks. Kina og Brasilien er fortsat yderst beskeden.
  • For det andet, at de danske velfærdsydelser fortsat er meget avancerede og danner en stærk basis for en intelligent offentlig efterspørgsel. Med den nedslidning, der kan forudses af de offentlige velfærdsydelser de kommende år, er det tvivlsomt, om de kan danne grundlag for udviklingen af en avanceret velfærdsindustri. Det forudsætter, at der nytænkes på, hvad der skal skabe fremtidens konkurrencekraft, og i hvilket omfang velfærden indgår som en del af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Det vil sige, at man ændrer sit mindset, fra at velfærd er en trussel mod væksten, til at velfærd er en fordel.

Det perspektiv blev bekræftet og udvidet godt ti år senere af Innovationsrådet, der på initiativ af Mandag Morgen og tre ministerier, og under formandskab af Jørgen Mads Clausen, identificerede Danmarks fremtidige vækstmuligheder. Under titlen ”Den Danske Strategi”, fastslog Rådet, herunder en bred kreds af private og offentlige ledere, at Danmarks konkurrenceevne bestemmes af evnen til at fokusere nationens ressourcer på områder, hvor Danmark besidder særlige kompetencer og forudsætninger for at blive firstmover. Se tekstboks.

2004: Innovationsrådet - Den danske strategi

Innovationsrådet argumenterede for, at Danmark fornyer sit vækstgrundlag ved at udvikle en ny generation af milliardindustrier baseret på fremtidens markedsbehov – dvs. udvikler løsninger på nye globale udfordringer. ”Mange af de nye behov handler om menneskers forventninger til et godt og sundt liv,” konkluderede Innovationsrådet og påpegede, at Danmark har særlige forudsætninger inden for livskvalitets- og velfærdsprodukter.

”Der skal f.eks. tænkes på nye løsninger på kroniske sygdomme, på energi- og miljøproblemer, på de økonomiske, sociale og teknologiske kløfter. Det handler om at ’pick the problems and develop the solutions’,” fastslog Innovationsrådet og understregede, at betingelsen er, at man etablerer grænseoverskridende kompetencer og udvikling af helt nye vidensmiljøer i et tæt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner m.v.

Men fælles for udspillene fra henholdsvis 20 og 9 år siden er nødvendigheden af at være firstmover samt at udvikle en konkurrencemodel, hvori industriel udvikling og avanceret velfærd udgør kernen. Men begge muligheder er tæt på at være forspildte.

2. barriere: Fragmenterede sektorer

Netop behovet for forpligtende partnerskaber er kritisk i et lille land med få, store industrilokomotiver. De fleste af de udvalgte vækstsektorer er meget fragmenterede, domineres af mindre virksomheder og spænder over mange forskellige brancher. Sektoren sundheds- og velfærdsløsninger tæller 800 virksomheder med tilsammen 35.000 medarbejdere, men eksporten og værdiskabelsen domineres af få store medicinalindustrier. Og de oplever næppe et tæt fællesskab med hjælpemidler og ældreforsorg. Kreative erhverv rummer både bøger, dagspresse, arkitektur, kunsthåndværk, musik, mode, spil m.m. Fællesnævneren er prædikatet ”kreativ”, men hvilken sektor skal ikke være det?

Men fragmenteringen kan også være en styrke, hvis den bindes sammen af en fælles vision – f.eks. om at løse et komplekst internationalt problem. Det være sig inden for energi, miljø, fødevarer, kroniske sygdomme, ældreforsorg etc. Men det kræver såkaldt ”kritisk masse” – det vil sige, at der skabes en stærk og logisk sammenhængende klynge af private og offentlige virksomheder, der beslutter sig for at erobre et af de nye internationale vækstmarkeder.

Det var ideen med de ”milliardindustrier”, som Innovationsrådet foreslog, og som netop handlede om at opbygge markeds- og behovsbestemte vækstklynger, der i et tæt samspil satsede på nye vækstmuligheder – og dermed kompenserede for manglen på flere Novo’er, Danfoss’er, Grundfos’er m.fl.

Det er her, erhvervspolitiske religionskrige og mentale barrierer har hæmmet udviklingen. At satse på udvalgte muligheder er lig med ”pick the winner”, og det har igennem årene afsporet enhver mulighed for at prioritere.
Hertil kommer problemerne med offentlig-private partnerskaber. De har været en erklæret målsætning i stort set alle regeringsudspil de sidste tyve år, men erfaringerne er stadig få og spredte. Besværlig lovgivning og bureaukratiske regler, kombineret med manglende politiske vilje, har igennem en årrække spændt ben for en tænkning, der kunne forløse danske vækstpotentialer. Det har alle parter været enige om i adskillige år, uden at det har ført til et gennembrud.

Den mest oplagte mulighed p.t. er Danmarks største og mest avancerede byggeprojekt, nemlig moderniseringen af de danske sygehuse for 42 milliarder kr. Det burde blive mønstereksemplet på, hvordan Danmark på samme tid skaber en bedre patientbehandling herhjemme og udvikler et hospitalskoncept, der kan eksporteres globalt. Men mange forudsigelige og svære barrierer skal forceres, før den vision måtte blive til virkelighed.

3. barriere: Fragmenteret politisk lederskab

Ikke overraskende handler den største barriere om lederskab – eller manglen på samme. At realisere ambitionerne og visionerne i de otte vækstteams kræver først og fremmest et engageret politisk lederskab – at statsministeren identificerer sig med muligheden, sætter sig i spidsen for den industrielle transformation, der i realiteten er tale om, og sikrer de nødvendige investeringer.

Perspektiverne har et omfang, der kan sammenlignes med overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet, eller lanceringen af andelsbevægelsen. Flotte sammenligninger, men en vurdering af udviklingen på de internationale markeder over for Danmarks iboende kompetencer gør sammenligningen berettiget. Der er nemlig tale om udviklingen af en helt ny konkurrencemodel på et for Danmark meget afgørende og kritisk tidspunkt.

Men det perspektiv har ikke fanget statsministerens opmærksomhed – ej heller de øvrige partiers, endsige mediernes. Det er op til de respektive fagministre at præsentere de forskellige vækstteams og deres anbefalinger. Det sker under begrænset opmærksomhed og efterlader indtrykket af, at forslagene føjer sig ind i den lange række af visionære men aldrig gennemførte forslag til ny økonomisk og industriel vækst.

I stedet koncentreres al politisk opmærksomhed om de initiativer, der har mindst betydning for vækst og jobskabelse, nemlig udspillet Vækstplan DK. Sjældent har der været så bred politisk enighed om en plan med så beskeden effekt. Regeringen, oppositionen, store interesseorganisationer som DI – støttet af toneangivende erhvervsledere – står sammen om regeringens udspil. 

Det burde være en god nyhed. Problemet er blot, at udspillet cementerer illusionen om, at mindre finanspolitiske indgreb er svaret på de kolossale udfordringer, Danmark konfronteres med de kommende år. Og både regeringen og oppositionen synes at dele den opfattelse. Hvad og hvem skal så skabe gennembruddet for de perspektiver, som de otte vækstteams opruller?

Det er dybest set det mest skræmmende perspektiv og risikerer at fastholde Danmark i et lavvækstscenarie. Dermed får vi aldrig et seriøst svar på spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af. Indtil videre må vi indskrænke os til at spekulere på, hvad vi kunne have levet af. Det er både fascinerende og frustrerende læsning.

Den barske realitet er, at Danmark igennem de sidste 10-20 år har forspildt muligheden for at udnytte en firstmover-position til at udvikle nye væksteventyr. Vi kunne have været det foregangsland, omverdenen stadig tror vi er, og som vi selv har planlagt at være – men måske aldrig bliver. Foreløbig må vi konstatere, at vi står uden en troværdig strategi og plan for, hvordan vi skal omstille os til fundamentalt ændrede vilkår.

Forrige artikel Europa savner visionært lederskab Næste artikel Forskere: Valgfag i folkeskolen redder ikke erhvervsuddannelserne

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.