Gætværk
Analyse: Politiske kommentatorer sigter godt, men rammer skidt
7 ud af 10 spådomme før valget var forkerte
Det er højsæson for politiske analyser, men tag dem med et gran salt. Hovedparten af de forudsigelser, mediernes kommentatorer kommer med, er nemlig forkerte. Det viser Mandag Morgens analyse af mere end 700 artikler skrevet af syv fremtrædende politiske eksperter fra nytår og frem til folketingsvalget i tirsdags. På nær Jyllands-Postens Ralf Pittelkow, der fremstår som landets mest troværdige kommentator, er deres træfsikkerhed elendig. Kommentatorerne har i gennemsnit ramt forkert med 7 ud af 10 spådomme. Tilsammen har de i løbet af året skrevet “valget kommer” 17 gange - uden at gætte den rigtige dato. Det er første gang, der kastes lys over de politiske profeters troværdighed.