Politiske paparazzi

Danske medier fortsætter med at sætte nye bundrekorder, når det gælder proportionssans og anstændighed. Det må være konklusionen efter sidste uges sag om TV 2 Nyhedernes “sure Løkke”-bånd, der var en opvisning i manglende dømmekraft og pinlig paparazzimentalitet.

Statsministeren havde netop medvirket i programmet Mogensen & Kristiansen, da en reporter fra TV 2 Nyhederne fangede ham med rullende kamera på stationens parkeringsplads. Løkke blev stærkt irriteret over fremgangsmåden, men indvilligede dog i at stille op til interview om privathospital-sagen på stedet.

Klippet med den sure Løkke blev ikke bragt i aftenens nyhedsudsendelse, det gjorde kun interviewet. Det var hinsides enhver tvivl den journalistfagligt rigtige beslutning. Redaktionschefen valgte desuden at slette klippet for at undgå at optagelsen skulle ende på nettet. Det var ligeledes en fornuftig beslutning i lyset af TV 2-medarbejdernes reaktion. Flere af dem gik rasende til andre medier og kaldte det “et angreb på TV 2s journalistiske integritet”  – dog uden at de følte så meget for deres vigtige sag, at de ville stå frem ved navn.

Dansk presse har privilegerede arbejdsvilkår, og at tale om “censur” i den aktuelle sag tegner et billede af en journaliststand, der har brug for et omfattende reality-tjek. Man forveksler pressefrihed med retten til når som helst at springe ud fra en busk og stikke en mikrofon op under næsen på politikere og andre offentlige personer. Og det er meget svært at forstå, hvad der efterfølgende får dem til at vurdere optagelsen som væsentlig at bruge sparsomme tv-minutter på.

At oppositionen rider med på bølgen og sammenligner med Berlusconis Italien osv., gør ikke sagen bedre.

Det er unægtelig et besynderligt element i sagen, at redaktøren for Mogensen & Kristiansen, Ulla Østergaard, er tidligere spindoktor for Lars Løkke. Men at mistænkeliggøre hende, fordi hun ringer til Statsministeriet og beklager episoden, virker malplaceret.

Det danske demokrati er kendetegnet ved, at de politiske beslutningstagere er tilgængelige for medier og befolkning i en grad, som i få andre lande. Lars Løkke har da også stillet sig til rådighed og kommenteret sagen adskillige gange. Hvad han også gjorde på parkeringspladsen.

Frihed giver også ansvar. Det får medierne øjensynlig stadig sværere ved at leve op til.