Politiske teknologer er de nye spinkonger

Vestlige eksperter i politisk kommunikation er stadig mere optagede af de såkaldte politiske teknologer. Termen er oprindelig en russisk betegnelse for de magtfulde politiske kommunikationsbagmænd, som skaber bemærkelsesværdige valgresultater gennem en virtuos brug af sociale medier, traditionelle massemedier og big data-baseret politisk kommunikation, der ikke bekymrer sig om noget så trivielt som sandheden.

Når de politiske teknologer er interessante i en vestlig politisk kontekst, skyldes det, at Europa i 2014 og 2015 har oplevet historisk fremgang for nye politiske bevægelser og ’politiske startups’, som over hele det politiske spektrum har været i stand til at gøre massive indhug i de magtbastioner, der siden Anden Verdenskrig har været domineret af konsensussøgende centrumhøjre- og centrumvenstre-partier. Og denne tendens vil efter alt at dømme blive yderligere forstærket, når vælgerne i Vestens tre store gamle demokratier – England, Frankrig og USA – i løbet af de næste 18 måneder skal stemme om fortsat medlemskab af EU, og om hvem der skal indtage de magtfulde præsidentposter i USA og Frankrig.

Donald Trump og Marine Le Pen, præsidentkandidater i henholdsvis USA og Frankrig, og de britiske EU-modstandere har alle for længst demonstreret, at de mestrer de nye politiske teknologier til perfektion. Derfor er der i London, Washington og Paris voksende bekymring, i forhold til om de hidtidige magthavere kan besejre de tre bevægelser, der hver for sig har potentiale til at skabe uoverskuelige forandringer i den verdensorden, vi kender i dag.

Den russiskfødte britiske forfatter og analytiker Peter Pomerantsev introducerer i bogen ”Nothing Is True and Everything Is Possible: Adventures in Modern Russia” de politiske teknologer for den vestlige offentlighed. Ifølge Pomerantsev er det aktører, der er i stand til at bruge stort set alle former for politisk kommunikation og – ikke mindst – politisk aktivisme, som for eksempel skabelse af folkelige bevægelser og sågar politiske partier, i bestræbelserne på at nå deres mål. Den mest magtfulde politiske teknolog i verden er Vladislav Surkov, der er Vladimir Putins chefstrateg, og som betragtes som den næstvigtigste mand i Kreml efter Putin selv.

Anti-elitær kapitalist-socialist

Peter Pomerantsev, der arbejder for tænketanken Legatum Institute i London, mener, at der er en række lighedspunkter mellem Vladimir Putin og Donald Trump.

”Ligesom med Putin kan man ikke sætte Trump i bås rent politisk. Han er hverken klassisk venstreorienteret eller højreorienteret. Han er en anti-elitær kapitalist-socialist,” har Pomerantsev sagt til webmediet Mashable.

I USA har Donald Trump overrasket alle eksperter ved fortsat at være med i opløbet om at blive den republikanske præsidentkandidat. Avisen New York Times har forklaret Trumps overraskende succes med hans evne til først og fremmest at bruge det sociale medie Twitter, hvor han med avisens ord optræder som ”slagfærdig, ondskabsfuld og magtfuld”. I artiklen forklarer Mike Berland, der er tidligere ledende kampagnemedarbejder for den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, at Trumps brug af Twitter slår alt, hvad man tidligere har set i amerikansk politik.

”Det er ikke kun sådan, at han samler publikum en gang imellem. Trump samler døgnet rundt. Han fylder ’Twitter- stadionet’ hver eneste dag,” siger Berland.

Frygt, håb og tillid afgør briternes EU-fremtid

I Storbritannien kender man endnu ikke datoen for folkeafstemningen om fortsat medlemskab af EU – der gættes på enten juni eller oktober i år. Men uanset datoen er det givet, at afstemningen meget vel kan blive en demonstration af, hvilke muligheder de nye politiske teknologier som sociale medier og platforme giver nye oppositionelle kræfter. Financial Times’ økonomiske chefkommentator Martin Wolf henviser til, at afstemningens reelle indhold er alt for komplekst til, at vælgerne reelt forstår, hvad de skal stemme om, og at afstemningen derfor vil blive afgjort af faktorerne frygt, håb og tillid, som han skrev i en blog forleden.

I Frankrig har det højrenationale parti Front National under ledelse af Marine Le Pen ved EU-valget i 2014 og regionalvalget i 2015 opnået bemærkelsesværdige resultater, der ikke mindst tilskrives den politiske chefstrateg – eller politiske teknolog, om man vil – Florian Philippot, der igen og igen forsikrer, at Front National hverken er højre- eller venstreorienteret. Det topstyrede parti er til gengæld på folkets side imod eliten, forsikrer Marine Le Pen.

Intet er sandt, og alt er muligt, når først de politiske teknologer tager over.

Forrige artikel ”Åbenhed og pragmatiske reformer er vejen til vækst” ”Åbenhed og pragmatiske reformer er vejen til vækst” Næste artikel Udenlandske eksperter: Immigranter kan booste innovationskraften Udenlandske eksperter: Immigranter kan booste innovationskraften

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.